|
| Jura v/skybrud Fra : lgs | Vist : 459 gange 500 point Dato : 09-08-16 17:11 |
|
Jeg bor sammen med 10 andre lodsejere ved en blind, privat grusvej - det blinde er ikke valgt af os, men resultat af en kommuneomlægning årtier tilbage.
Hvor vejen ender begynder en rørlagt bæk, der afvander et større kuperet område med skov, parcelhuskvarterer og marker. Denne rørlægning løber under vores svagt skrånende vej i dens fulde længde og ender et par hundrede meter væk i en å, der selv ender i Vejle fjord.
Den 25.7. ramtes egnen af 2 skybrud i rap, hvilket betød, at bækken svulmede op, og da den kraftige rist, der markerer overgangen mellem det omkringliggende skovområde og vores vej, hurtigt stoppede til søgte vandmasserne uden om for at skylle ad vores vej, som blev totalt skyllet bort.
Vandmængderne var så kraftige, at vi ikke havde en jordisk chance for at gøre noget ved det og sådan løb det i 18 timer. Følgerne uden for vores vej var en i flere timer spærret viadukt og kortvarig indstillen af jernbanedrift ml. Vejle og Jelling. Kommunen havde 34 timer efter skybruddets start, på dag 2 retableret vores vej til "redningsvejstatus" og siden da har den været nødtørftigt passabel.
Dag 2 besigtigede kommunen forholdene og mente da at kunne henholde sig til, at vejen er privat og retablering for lodsejeres regning, hvilket vi ikke kan godtage [I]fordi[I]:
Førnævnte rist tilses og renses når nødvendigt af kommunen - ofte flere gange ugentligt - uden omkostninger for lodsejere, hvilket må betyde, at kommunen tager ansvar for følgerne af tilstopning af risten og følgerne deraf
ca. 100 meter før denne rist løber bækken igennem et område, som vort lokale el- og vandselskab i foråret ryddede for skov og planerede med grus - skybruddet illustrerer fint det vi ofte hører om fra Langtbortistan, hvor erosion som følge af skovning medfører noget lignende - i selvfølgelig langt større målestok - som her. De udlagte grusmængder endte ved risten og endelig på vores vej.
Det er 3. gang - senest maj 2014, at vejen skylles bort under skybrud - hver gang er kommunen modstræbende gået med til at retablere vores vej uden omkostninger for os
Vi er i dialog med først i fremmest kommunen, men også med el-, vand- og tlf./internet forsyning, men afventer først og fremmest kommunens skriftlige tilkendegivelse, som vi formoder foreligger om 10-14 dage.
Inden da vil jeg høre, om der her er nogen med tilstrækkelig juridisk indsigt, der kan bedømme, hvor vi lodsejere står. Vi er ikke specielt forsikrede mod dette.
| |
| Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 09-08-16 19:12 |
|
I disse spare tider skal du sikkert ikke forvente noget fra kommunen - det kan så undre mig at ´bækken´ ikke har større rør der kan føre vandet ordenligt væk.
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 10-08-16 14:23 |
|
Det er et håtdt ramt område hvor også jernbanedæmninger bliver undermineret.
Men Vejle kommune har udsigt til større investeringer når vandet stiger, meget af Vejle by er truet.
| |
| Accepteret svar Fra : Oldboston | Modtaget 500 point Dato : 12-08-16 11:03 |
|
Du efterlyser, om der er nogen med tilstrækkelig juridisk indsigt, der kan bedømme, hvordan i lodsejere står. Jeg har et langt livs teorietisk og praktisk juridisk erfaring, men spørgsmålet er her ikke så oplagt, at det kan besvares helt enkelt. Der er flere forhold, der gør sig gældende, før man kan gfastslå, om der kan placeres et ansvar. Som udgangspunkt kan der være noget rigtigt i, at pligten til at retablere vejen påhviler de private ejere af vejen, men det ændrer ikke ved, at der netop kan være et ansvarsspørgsmål, bl. a. må det fastslås om kommunen eller andre offentlige myndigheder har forsømt at vedligeholde afløbsforholdene på forsvarlig måde. Det kræver specialviden inden for dette særlige område af juraen. Det er fint, at I får en skriftlig tilkendegivelse fra kommunen; vær opmærksom på, at den formentlig indeholder en klagefrist og en klagevejledning. Men inden da bør I kontakte et advokatfirma, som er tilstrækkelig stort til også at dække områder som landboret og mljøret. I Vejle er der flere større firmaer, bl. a. Codex advokater, som dækker disse områder. Bed om et uforpligtende møde, spørg om pris og muligheder, få undersøgt, om jeres forsikringspolicer indeholder retshjælpsdækning i en sag som denne. Advokaten vil formentlig være behjælpelig også med forholdet til forsikringsselskaber m. v. Sagen kræver formentlig et vist tidsforbrug fra advokatens side for at få et overblik over jeres muligheder, retspraksis m. v., så I er nødt til at drøfte omkostningsspørgsmålet grundigt med advokaten. Af hensyn til at situationen kan indtræffe igen, er det vigtigt at kridte banen op i forhold til kommunen. Jeg vil anbefale, at I allerede i denne eller næste uge får en kontakt til advokat sat i stand. I kan måske finde et lille advokatfirma, der kan arbejde billigt, men det vil jeg fraråde, for sagen er kompleks og kræver et fuldt kvalificeret advokatfirma med kolleger, der understøtter hinanden i deres arbejde.
| |
| Godkendelse af svar Fra : lgs |
Dato : 05-10-16 15:04 |
|
Tak for et særdeles oplysende svar Oldboston.
Kommunen har nu accepteret at betale.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|