---

har i loven om hævdret for eksempel adgangsret til en sti som ligger i en anden mands matrikel nummer
eller adgangs ret til en fællesgavl til den side som vender mod eller retter sagt befinde sig i den anden persons matrikkel nr.
foreksempel vandindtrængen gennem fællesgavl til naboejendommen - men der er ingen port for naboejendommen til adgang.
(NABOER KAN TALE SAMMEN - det er bare en teoretisk spørgsmål :)

---

Prøv at være mere "klar i mælet".

Hvad går spørgsmålet - helt præcist - ud på?

---

efterlyser reglmn eller loven om hævdsret - eller nogen det ligner i relation til de 2 stillede eksempler

---

Vi er helt tilbage i Danske lov fra midten af 1800-tallet:

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=3&ved=0CCwQFjAC&url=http%3A%2F%2Fwww.elsted-oest.dk%2FLinks%2Fhaevd.pdf&ei=TdRmVaiACYGUsgGm7YGQCw&usg=AFQjCNEVzaXtKJBOslJGM5z5cnLHHzLXZA&sig2=5W-awBaCd6IrE2CQl4Qidg&bvm=bv.93990622,d.bGg

---

Servitutter og diverse rettigheder skal din kommune kunne svare på! Meget ofte skal kommunerne sparket flere gange i r&%¤# før de gider at svare, men de har alle (bør have) svar vedrørende jeres matrikler!
mvh,
MV2

---

Du skal efter min mening ikke regne med, at kommunen kan svare på det spørgsmål, du stiller. Svaret afhænger meget af de konkrete omstændigheder i den konkrete situation. Men det, du efterlyser er mere generelle regler, eller ligefrem en lovgivning om det, og her er det sådan, at netop på dette retsområde - hævd - er der ikke i nyere tid lovgivet. Det er derfor helt korrekt, når Bille nævner Danske Lov, for på den tid - den er dateret 15. april 1643 - var brugsrettigheder, adgangsrettigheder og den slags er stærkt lovreguleret område, især fordi man slet ikke havde et så fint udviklet matrikelvæsen, som vi har i dag. Hævden betød virkelig meget; der var forskellige former for hævd, bl. a. "alderstidshævd", som betød, at når der i meget lang tid havde været udøvet et vis råden, f. eks. ret til at passere ind over et område, det kunne måske være naboejendommens mark eller en sti, så opstod der en ret til fortsat at kunne passere. Det er ikke et meget nemt retsområde, og der afgøres den dag i dag mange tvister om rådighedsrettigheder. Det er klart, at hvis det er tinglyste rettigheder, f. eks. en tinglyst ret til at færdes på naboejendommes område eller på anden måde råde, så behøver man ikke påberåbe sig hævden. Man skulle måske tro, at alle rettigheder i dag er tinglyst, men sådan er det ikke, og det kan sagtens forekomme, at der er vundet hævd, eller vindes hævd på en bestemt råden. Jeg kender et eksempel på Sjælland, hvor der tæt på et strand fra gammel tid og i flere generationer fra omkring 1920 og op til i dag, har været fri færdsel langs vandet ind over nogle grunde, der først ca. 1980 blev endeligt udmatrikuleret og solgt til helårsbyggeri. De omkringliggende ejere protesterede mod at der blev rejst hegn om grundene, og de kunne påberåbe sig, at både deres forældre og bedsteforældre dagligt havde færdedes på en sti ind over grundene. Alternativet var en besværlig omvej på mange hundrede meter ekstra. Konflikten var tæt på at føre til en retssag, men den lokale grundejerforening gik ind og mæglede og man fandt en læsning med en diskret åbning i hegnene, som kun de lokale kender og stadig bruger. Men de, der protesterede ville efter min bedømmelse have fået medhold i en retssag, for der var vundet hævd -
Du kan finde mange afgørelser, hvis du googler hævd+afgørelser, bl. a. kendelser og info fra landinspektørfirmaer, der netop har solid faglig indsigt i den type emner.
Men: Step nr. 1 vil altid være at tale med naboen, og se, om man kan komme til en forståelse.

---

Enig, jeg mener at kunne huske at min far havde en skov, med en sti igennem,
da naboen havde brugt denne sti, som jeg husker det i over 17 år, nok snarere 20 år,
kunne min far ikke nedlægge stien, da vi fældede de sidste træer i skoven og ville pløje der.

Heldigvis endte det med at den nabo, der havde hævd,
købte resten af skoven/jorden og dermed stien.

Så rigtigt, hold ikke strengt på en hævd du ikke længere har glæde af, snak med din nabo...

---

Det eneste jeg kan komme i tanker om mht. lovfæstet brugsret/tingsret er i lejeloven som tilsiger at man ikke kan udsættes af lejemålet uden grund i et lejemål som har været opretholdt i 2 år.
Så vidt jeg husker?
..ellers er der diskussionen om Chistianias kollektive 'brugsret' til området ...her var tallet vist 20 år.

http://www.information.dk/172360

Altså et meget kompliceret spørgsmål
</MOLOKYLE>

---

Tak for svaret Oldboston.
Men tak også til de 2 andre besvarelser - men jeg kan ikke dele point mellem jer 3
TAK TAK TAK til jer alle.

---

Tak til Bille og svendgiveren - Jeres svar var udmærket men jeg kan ikke dele poin med jer 3 så sorry
men TAK TAK TAK for jeres hjælpsomhed

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.