"izeqb" <izeqb@secret.dk> skrev följande i meddelandet...
> Er der en der har en god opskrift på græske frikadeller, altså dem med
> Feta-ost indeni?
Kender ikke den med fetaost i.
Jeg har en alm. opskrift på "græske kødboller" (Keftedes). Du kan selv
tilsætte smeltet eller lidt finthakket fetaost...
¾ kg hakket hakket okse- eller lammekød
2 æg
1 dl smuldret franskbrødskrumme
1 stort finthakket løg
1 spsk hakket persille
1 spsk frisk krusemynte
¼ tsk kanel
salt, peber
1 fed knust hvidløg
3-4 spsk hvidvin
Bland alle ingredienserne til farsen, rør eller ælt den grundigt, farsen
skal være temmelig fast, og lad den stå koldt et par timer. Dyp hænderne
i mel og tril farsen til små boller på størrelse med en valnød.
Steg dem i varm olie på panden eller i frituregryden, til de er
lysebrune og gennemstegte. Ryst jævnligt panden så bollerne bliver helt
runde. Serveres meget varme.
PS: I øvrigt stammer retten fra orienten og indgår i de andre
balkanlandes køkken. Den tilberedes med forskellige andre ingredienser,
i fx Jugoslavien og Tyrkiet, de arabiske lande og Iran - det sidste
sted, med bl.a. gurkemeje, safran, korender, valnødder og krydderiet
"sumak", som vist ikke kan fås i Danmark.
I en jugoslavisk version "Bosniske kødboller", bruger man fx
yoghurt/tykmælk, kommen, paprika og purløg. Stegningen foregår i ovnen
ved svag varme, og en blanding af æg, yoghurt samt kommen røres ud, og
hældes over kødbollerne i den sidste del af stegetiden. - Så, alt i
alt - er der er tusind måder at lave kødboller på.
> Og så syntes jeg selv at jeg er blevet rimelig god til at lave
> taiziki, men hvad skal man spise det til eller på?
Du mener vel "Tzatziki".
Tzatziki er en græsk dressing som meget ofte serveres som en
"dyppesauce" før måltidet, evt. sammen med sorte / grønne oliven, små
skiver ræddike, små stykker ristet brød, farserede vinblade osv. -
(altså som en Mézé - "lille hors d'oeuvres" - forret el. appetitvækker).
"Ouzo" er heller ikke ringe som appetitvækker!
)
--
Mvh.
Petro W. Papadopoulos
De, der forspiser sig eller drikker sig fulde,
har hverken forstand på at drikke eller spise.
-Brillat-Savarin