"Jan Andreasenwrote in message news:3bd69568$0$71970:
<snip> Hvad gør i
> andre, når i trøster ensomhed med mad???
>
> Knus.
>
Hej Jan!
Knus til dig osse - godt gået!!!
Nu har du jo så fået smidt en hulens masse kilo - har det i sig selv ikke
givet dig et bedre selvværd?
Ment på den måde at du roligt kan klappe dig selv på skulderen, rose dig
selv!!!
Jeg har osse i mange år spist og spist for at fylde diverse tomrum...da jeg
var lille måtte min mor nogen gange stoppe mig, fordi jeg kunne blive ved
med at skovle ind.
Stille og roligt er der så dukket ting op fra sindets dyb, og min mors
erindringer, som har forklaret en stor del. Det er en hel arkologisk
udgravning når først man kommer i gang
Og på et tidspunkt kunne jeg bare
ikke trøstespise, selv om der var noget i mig som råbte på det - for jeg var
jo ikke sulten. Min krop havde ikke brug for mad, men omsorg.
Grunden til at jeg lige fortæller dette, er at jeg vil derhen hvor osse
Kasper Finn Johansen peger: hvilke mentale/psykiske mekanismer sætter vi
hver især i gang i os selv for at overleve?
Jeg forstår dig sgu' så godt!
De bedste råd jeg har at give er :
Visualiser for din egen skyld - brug dine tanker til at omprogrammere dig
selv. Læs evt. Shakti Gwains "Visualisering" - det hjælper!
Der sidder en lille Bjarne indeni dig og græder - giv ham knusere i lange
baner når du har spisetrang
Drik vand indtil du er mæt.....det skyller alle de kede følelser ud - og der
sker ikke andet end du skal tisse lidt mere
Sæt dig og skriv til dig selv - skriv hvad du synes der er galt, hvorfor og
hvad du ville gøre ved det - bliv ved med at skrive indtil der ikke kommer
mere ud!
Som jeg ser det er du kommet gennem første etape af Tour-de-Hjem-til
Bjarne....nu begynder de bagvedliggende psykiske årsager for alvor at komme
frem, og du har hårdt brug for din egen opbakning! Det er fast arbejde
24x7x365=altid, men det er så fedt når det virker - og det ved du jo!
Op med hovedet
Knus fra Nynne