|
| Isolering af del af skur - hvordan? Fra : NØ |
Dato : 03-01-01 23:30 |
|
Jeg har et skur på ca. 20 kvm., hvoraf jeg kunne tænke mig at inddrage ca.
halvdelen til et lille værksted.
I bunden er der fliser, siderne er bare nogle planker der er banket
skiftevis over hinanden på de bærende lægter, og taget de almindelige
enkeltlags plastplader man ser så mange steder.
Der er et lille gab over og under sidene, ca. et par centimeter.
Jeg er klar over at skal det være helt korrekt, så skal jeg grav ud og støbe
sokkel i frostfri dybde, og sætte nogle ordentlige vægge op. Men det er lidt
voldsomt, og både dyrt og tidskrævende.
Kan jeg nøjes med at lægge nogle strøer med flamingoplader imellem, og så
nogle plader som gulv. (Så skulle jeg komme op over den åbne kant ved
væggen, og samtidig isolere gulvet).
Hvis jeg lægger noget rockwool ind mellem de bærende lægter og skråstivere
som siderne er banket på (de er ca.7 cm brede) og så banker nogle plader op
som indervægge - det det så nok. Skal der være en eller anden form for
fugtspærre et sted?
Hvad med loftet. Kan man gøre noget tilsvarende (rockwool helt op mod
plasttaget, en eller anden form for dampspærre under, og til sidst måske
bare et lag plastic eller hvis det skal være fint, så noget billigt træ)?
- Den optimistiske gør-det-selv håndværker.
Niels Østergaard
| |
Johan Myhre Andersen (05-01-2001)
| Kommentar Fra : Johan Myhre Andersen |
Dato : 05-01-01 23:33 |
|
"NØ" wrote:
> Kan jeg nøjes med at lægge nogle strøer med flamingoplader imellem, og så
> nogle plader som gulv. (Så skulle jeg komme op over den åbne kant ved
> væggen, og samtidig isolere gulvet).
Mon ikke du skal have murpap under støerne for at undgå optrængende fugt
og dampspærre under gulvpladerne for at undgå kondensfugt ved strøerne.
> Hvis jeg lægger noget rockwool ind mellem de bærende lægter og skråstivere
> som siderne er banket på (de er ca.7 cm brede) og så banker nogle plader op
> som indervægge - det det så nok. Skal der være en eller anden form for
> fugtspærre et sted?
Altid på indersiden af isoleringen.
> Hvad med loftet. Kan man gøre noget tilsvarende (rockwool helt op mod
> plasttaget, en eller anden form for dampspærre under, og til sidst måske
> bare et lag plastic eller hvis det skal være fint, så noget billigt træ)?
En tommelfingerregel siger at træ ikke må lukkes inde mellem to
fugttætte lag. Der bør være luft over isoleringen så evt fugt kan
ventileres væk. Og så en dampspærre under isoleringen. Som
loftbeklædning kan du bruge, hvad du synes.
> - Den optimistiske gør-det-selv håndværker.
Knæk og bræk.
--Johan
| |
NØ (07-01-2001)
| Kommentar Fra : NØ |
Dato : 07-01-01 12:08 |
|
For at gøre det billigt, kunne jeg finde på at anvende genbrugsmaterialer
hvor det kan lade sig gøre.
Er der noget man skal tage sig i agt for i den andledning?
- Niels
| |
|
|