Erland Pillegaard wrote:
>
> Jeg syntes sku det er for dårligt at man ikke få et svar .......
Må jeg indskyde en kommentar og et godt forslag.
Det er min erfaring, at det ikke kan svare sig at bruge tid på
modelbureauerne, enten er de for dyre, eller så er de for uprofessionelle.
Mit atelier havde i en længre årrække Dansk Supermarked A/S som
fotokunde, vi producerede rigtig mange modelfotos bl.a. til "Tøj&Sko"
butikernes reklamer, vi brugte udelukkende lokale amatør modeller,
dengang betalte vi børn 100 kr. og voksne 200 kr. pr. optagelse + evt.
transport udgifter.
Ind imellem var der piger, som hellere ville have billeder til en
"pralemappe", og det gav vi os altid tid til, vi optog som regel en
ekstra 120 film, de fik så et kontaktark plus nogle 18 x 24 kopier af de
bedste skud.
Så mit råd er, skaf selv dine modeller fra dit lokalområde, der er en
modeldrøm i næsten alle piger, indryk nogle små annoncer i den lokale
avis, det kan som regel gøres i "kramboden" for 20 til 50 kr. pr. indrykning.
Vær ærlig og åben, det giver troværdighed, der kan evt. annonceres i
fotoklub regi, og når man først er kommet i kontakt med nogle modeller,
så kender de som regel et dusin andre piger, som også gerne vil prøve
udfordringen som model.
Og husk så, at man sjældent kan se om en model er fotogen, man kan blive
meget overrasket over, at den pige som virker lidt uanselig i
"reel-life", stråler op og bliver noget særligt på fotos, det omvendte
er lige så hyppigt tilfældet.
Lav altid en skriflig aftale med modellerne, hvis de er under 18, så bed
om at både modellen og forælderne underskriver aftalen, det forhindrer
problemer, og giver modellen en passende betænkningstid.
Udform aftalen sammen med modellen, det skal fremgå klart, hvor
modellens grænser går (påklædt, bikini, topløs eller nøgen), og husk så,
at overholde aftalen, lad være med at presse modellen. Aftal også
hvilket honorar modellen skal have, og hvis honoraret er billeder, så
la' være med at være fedtet, lav nogle gode store kopier, det er bare
for luset at gi' dem affaldet.
Hvis modellen er under 16, så bør man kun fotografere hende fuldt
påklædt, når jeg har fotograferet børn, så har jeg altid krævet, at en
af modellens forældre er til stede under fotooptagelsen.
Det er i det hele taget en god idé, at der altid er andre til stede i
atelieret, det forhindrer en lummer stemning, og at modellen føler sig
utryg, de må dog ikke stille sig op og være tilskuer, det ødelægger alting.
Og så lige et par fiduser:
Føste gang man fotograferer en model, så skyd den første film til
skraldespanden, man kan evt. undlade at sætte film i kameraet, og hold
så en kort kaffepause, og snak med modellen, så slapper hun af når det
for alvor går løs, og husk også at ros og komplimenter er en god ting.
Det er også godt at have dygtig pige til at hjælpe modellerne med at
sminke sig, de fleste unge piger bruger alt for meget "farvelade", og
det virker alt for voldsomt på billeder, og de unge modeller lærer
lynhurtigt, så efter et par gange, så kan de selv.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
--
Niels Ebbesen free-lance grafik & webdesign
http://www.niels-ebbesen.net -
http://home3.inet.tele.dk/elgo
http://www.photo-gallery.dk -
http://www.byggekramboden.dk
http://www.sump.dk -
http://hjem.get2net.dk/classic-mac