---

Hej.

Jeg er ny her, så en præsentation er vel på sin plads!!? Jeg er 27 år og fra
Midtjylland. Har en dejlig datter på 1½ år, gift og har lige fået mig 2
voksne Burmeserkatte. De manglede et hjem, og jeg ville gerne at vores
datter skal opvokse med dyr omkring sig. Så et par katte gjorde lykke! Hun
er pjattet med dem, selv om hun ikke har haft dyr omkring sig andet end hos
sin bedsteforældre...
Nå, men problemet er at vores venner igennem 10 år, har selv 2 børn, 3½ år
og 2 år. Dejlige børn. MEN I skulle have set de unger, især den store,
hvordan hun gik total i panik over at se de katte. Hun var total op at
køre... Som om de var vild farlige og ville spise hende!! Det smittede
selvfølgelig af på den mindste... Så der var et værre postyr over at de
katte gik rundt nede på gulvet. Forældrene måtte ikke en gang sætte sig i
sofaen FOR BØRNENE!! Faren til børnene spurt om de var bange. JA svarede de,
og han spurt dem om de så skulle tage hjem: JA svarede de....
Enden blev da at vi lukkede kattene ud i bryggereset, for at få lidt fred,
og for at de blev her!! Men jeg har fortrudt det vildt meget!! Men hva
skulle jeg gøre...???
Jeg er noget spændt på om vi får dem at se igen her, om vores samkomster i
fremtiden skal foregå hos dem, eller om de forventer at vi lukker kattene ud
i et andet rum!!???
Hvad skal jeg gøre?? Har I et råd eller er det bare mig der syntes at de
skaber sig de unger... jeg kan da forstå det, hvis det var en stor grum
hund!! Men herreste gud, det er jo bare et par kælne katte!!!

Hilsen Rikke

---

On Sun, 21 Jan 2001 21:59:42 +0100, "Jimmy Damsgaard" <jiri@os.dk>
wrote:

      Hej Rikke :)

>Nå, men problemet er at vores venner igennem 10 år, har selv 2 børn, 3½ år
>og 2 år. Dejlige børn. MEN I skulle have set de unger, især den store,
>hvordan hun gik total i panik over at se de katte. Hun var total op at
>køre... Som om de var vild farlige og ville spise hende!! Det smittede
>selvfølgelig af på den mindste... Så der var et værre postyr over at de
>katte gik rundt nede på gulvet. Forældrene måtte ikke en gang sætte sig i
>sofaen FOR BØRNENE!! Faren til børnene spurt om de var bange. JA svarede de,
>og han spurt dem om de så skulle tage hjem: JA svarede de....

   Den unge skal være utroligt glad for at hun ikke var kommet
hos mig! Jeg havde med usvigelig sikkerhed stikket hende en lussing!
Ikke kun fordi hun tydeligvis var hysterisk men også fordi hun var i
MIT hjem - hvor MINE dyr har fortrinsret.

>Enden blev da at vi lukkede kattene ud i bryggereset, for at få lidt fred,
>og for at de blev her!! Men jeg har fortrudt det vildt meget!! Men hva
>skulle jeg gøre...???

   Forklare dem at de enten kunne få styr på deres unge eller
osse ku de tage hjem. Jeg ved at det er skidesurt når der er ens
venner. Men husk lige på at de kommer ind i dit hjem - og i dine
kattes hjem! I øvrigt tyder sådant hysteri og det at forældrene
faktisk lader børnene bestemme hvorvidt de må sætte sig i sofaen eller
ej at det er børnene der bestemmer og det er alså uanset hvad forkert.
Så små børn må ikke bestemme den slags!

>Jeg er noget spændt på om vi får dem at se igen her, om vores samkomster i
>fremtiden skal foregå hos dem, eller om de forventer at vi lukker kattene ud
>i et andet rum!!???

   Jeg er ked af det hvis du mister venner - men ..... hvis de
kommer hos dig så må du forklare dem at der er nogen husregler - og
det at kattene har adgang over alt er en af dem. Det må de leve med
eller lade være.

>Hvad skal jeg gøre?? Har I et råd eller er det bare mig der syntes at de
>skaber sig de unger... jeg kan da forstå det, hvis det var en stor grum
>hund!! Men herreste gud, det er jo bare et par kælne katte!!!

   Som jeg lige sagde..... ;)
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem

---

"Trine Stubbe Teglbjaerg" <snoe@nospam.dk> wrote in message
news:XE9rOvK8w35yMuHs1HcXQNn2Vc9A@4ax.com...
> On Sun, 21 Jan 2001 21:59:42 +0100, "Jimmy Damsgaard" <jiri@os.dk>
> wrote:
> Den unge skal være utroligt glad for at hun ikke var kommet
> hos mig! Jeg havde med usvigelig sikkerhed stikket hende en lussing!
> Ikke kun fordi hun tydeligvis var hysterisk men også fordi hun var i
> MIT hjem - hvor MINE dyr har fortrinsret.

helt ærlig.... hvorfor hulen vil du SLÅ barnet???
du kan ikke diktere hvem og hvad man kan og må være mange for......
personligt er jeg SKRÆKSLAGEN for edderkopper... om så det er de
åndsvage små lykkenogen.......
hvis familien havde valgt at tage afsted igen så er det vel DERES
valg..... ikke dit... det er dit valg om du vil lukke dine katte inde i
et rum..... klart.. men du kan bestemt ikke forlange af dine venner at
de skal bede deres unger holde kæft når de er bange.... så er jeg sku
skide ligeglad med om katten er nok så fredelig..... alle og enhver ved
jo da at edderkopper og mus er noget af det mest harmløse i verden.. men
ikke destop mindre er MANGE mennesker som jeg skrækslagne for lige netop
disse to små kryb....

>Enden blev da at vi lukkede kattene ud i bryggereset, for at få lidt
fred,
> >og for at de blev her!! Men jeg har fortrudt det vildt meget!! Men
hva
> >skulle jeg gøre...???

eventuelt holde fast på katten og lade ungerne komme til dem og SE for
selvsyn at det er nogle søde og dejlige kræ..... give børnene en chance
for at få en dejlig oplevelse....

>
> Forklare dem at de enten kunne få styr på deres unge eller
> osse ku de tage hjem. Jeg ved at det er skidesurt når der er ens
> venner. Men husk lige på at de kommer ind i dit hjem - og i dine
> kattes hjem! I øvrigt tyder sådant hysteri og det at forældrene
> faktisk lader børnene bestemme hvorvidt de må sætte sig i sofaen eller
> ej at det er børnene der bestemmer og det er alså uanset hvad forkert.
> Så små børn må ikke bestemme den slags!

hmmm... jeg tror helt ærligt du læser for meget i det..... klart børn
skal ikke bestemmt på det plan... men hvis dit kat var virkelig
skrækslagen for en lille men grumt udseende hund... ville du så ikke
gøre hvad du kunne for at beskytte sin kat? uanset at du vidste at
katten sagtens kunen klare sig over for det åndsvage dyr???
sådan kan børn altså også have det......
jeg kan da huske at jeg i mange år var skide bange for at der skulle
komme krokodiller op ad toilettet mens jeg sad på det...... blot fordi
jeg havde læst om det i en bog....

du kender ikke motivet bag barnets angst.... derfor mener jeg du er way
out of line når du reagerer på den måde.......

--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*

---

On Mon, 22 Jan 2001 00:21:24 +0100, "Sabina Hertzum"
<sabina@worldonline.dk> wrote:

>helt ærlig.... hvorfor hulen vil du SLÅ barnet???
>du kan ikke diktere hvem og hvad man kan og må være mange for......
>personligt er jeg SKRÆKSLAGEN for edderkopper... om så det er de
>åndsvage små lykkenogen.......

   Simpelthen fordi jeg ikke tror for 5 øre på at barnet er bange
for kræet. Det ville forældrene med garanti osse ha vidst.

>> Forklare dem at de enten kunne få styr på deres unge eller
>> osse ku de tage hjem. Jeg ved at det er skidesurt når der er ens
>> venner. Men husk lige på at de kommer ind i dit hjem - og i dine
>> kattes hjem! I øvrigt tyder sådant hysteri og det at forældrene
>> faktisk lader børnene bestemme hvorvidt de må sætte sig i sofaen eller
>> ej at det er børnene der bestemmer og det er alså uanset hvad forkert.
>> Så små børn må ikke bestemme den slags!
>
>hmmm... jeg tror helt ærligt du læser for meget i det..... klart børn
>skal ikke bestemmt på det plan... men hvis dit kat var virkelig
>skrækslagen for en lille men grumt udseende hund... ville du så ikke
>gøre hvad du kunne for at beskytte sin kat? uanset at du vidste at
>katten sagtens kunen klare sig over for det åndsvage dyr???
>sådan kan børn altså også have det......

   Forældrene ville med garanti ha vidst det allerede inden de
kom ind af døren. I øvrigt mangler jeg nok at få at vide om forældrene
overhovedet gjorde noget som helst for at stoppe udfaldene mod katten?
De verbale forståes? Det lyder nemlig ikke på mig sådan og derfor
skriver jeg som jeg gør. Jeg kan alså osse godt se forskel på hysteri
og på angst. Det der lød præcis som hysteri......

>du kender ikke motivet bag barnets angst.... derfor mener jeg du er way
>out of line når du reagerer på den måde.......

   Muligvis.
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem

---

Hej Rikke - velkommen til!

Tja, hva' skal jeg sige...
Burmeserkatte er MEGET farlige *S* - har selv 7 stk... og en aby, de er vist
ligeså farlige

Nej, spøg til side - der kan jo være mange årsager til, at børnene er bange
for kattene. Jeg har aldrig selv oplevet problemet, nærmere det omvendte -
altså at besøgende børn har været fuldstændig vilde med kattene og gerne har
villet slæbe rundt på dem i en uendelighed, og især killinger... *suk*
Hvis forældrene i øvrigt ikke er bange for/utrygge ved katte, så er det lidt
mærkeligt, for det er som regel forældrenes vaner mv., der "smitter" af på
børnene - børn er jo fra naturens side ikke bange for noget som helst
(derfor er der bl.a. også temmelig mange små børn, der bliver bidt af
farlige edderkopper i Australien - de tager dem simpelthen op... og her er
det helt sikkert, at forældrene nok skal lære ungerne, at det skal man ikke
gøre!). Det må næsten være en forælder, der har bragt denne angst videre til
børnene - eller den ældste har haft en dårlig oplevelse med en kat
tidligere?
Noget helt andet er, at forældrene jo kunne have gjort det, at de havde sat
sig med hver en unge, og ladet misserne komme hen og snuse med de kælede med
kattene - så kunne børnene se, at kattene bestemt ikke gjorde noget.
Min holdning er, at kattene ikke skal lukkes inde - dette barn har vist brug
for at lære, at katte hverken er farlige eller ondskabsfulde, og det finder
hun kun ud af ved at omgås kattene. Det kan sikkert tage meget lang tid, men
børn er jo også ret nysgerrige, så mon ikke hun på et tidspunkt finder ud
af, at katte er ok....?

Mvh. Camilla
Camischa's burmesere - http://www.burmese.dk

---

Hej Jimmy
Det lyder vildt underligt! Er forældrene heller ikke ligefrem begejstrede for
katte?
Tja...der findes jo folk med fobier overfor katte såvel som vi er nogle der
lider af en komplet latterlig fobi overfor edderkopper (bvadr), og børn kan vel
også udvikle fobier.
Forældrene burde efter minmening forsøge at lære deres børn, på fornuftig og
stilfærdig vis, at katte ikke er farlige og at de, som andre dyr, fortjener
respekt. De har jo en rigtig god mulighed herfor, når nu deres venner har katte

Hvis ikke forældrene vil lære deres børn at være i rum med katte uden hysteri,
ja så kan sammenkomsterne da alligevel fortsat foregå hos jer...der findes jo
babysittere.
Jeg har virkelig svært ved at forholde mig til den slags...børnene lyder
hysteriske, og det burde jo ha en årsag.....har aldrig mødt et barn før, som
partout ikke ville være i et rum med katte. Hunde ja, men de fleste børn lærer
meget hurtigt at hunde ikke er farlige, hvis man behandler dem ordentlig...hvad
katte angår, burde det samme være muligt.
Mvh. Gitte



Jimmy Damsgaard wrote:

> Hej.
>
> Jeg er ny her, så en præsentation er vel på sin plads!!? Jeg er 27 år og fra
> Midtjylland. Har en dejlig datter på 1½ år, gift og har lige fået mig 2
> voksne Burmeserkatte. De manglede et hjem, og jeg ville gerne at vores
> datter skal opvokse med dyr omkring sig. Så et par katte gjorde lykke! Hun
> er pjattet med dem, selv om hun ikke har haft dyr omkring sig andet end hos
> sin bedsteforældre...
> Nå, men problemet er at vores venner igennem 10 år, har selv 2 børn, 3½ år
> og 2 år. Dejlige børn. MEN I skulle have set de unger, især den store,
> hvordan hun gik total i panik over at se de katte. Hun var total op at
> køre... Som om de var vild farlige og ville spise hende!! Det smittede
> selvfølgelig af på den mindste... Så der var et værre postyr over at de
> katte gik rundt nede på gulvet. Forældrene måtte ikke en gang sætte sig i
> sofaen FOR BØRNENE!! Faren til børnene spurt om de var bange. JA svarede de,
> og han spurt dem om de så skulle tage hjem: JA svarede de....
> Enden blev da at vi lukkede kattene ud i bryggereset, for at få lidt fred,
> og for at de blev her!! Men jeg har fortrudt det vildt meget!! Men hva
> skulle jeg gøre...???
> Jeg er noget spændt på om vi får dem at se igen her, om vores samkomster i
> fremtiden skal foregå hos dem, eller om de forventer at vi lukker kattene ud
> i et andet rum!!???
> Hvad skal jeg gøre?? Har I et råd eller er det bare mig der syntes at de
> skaber sig de unger... jeg kan da forstå det, hvis det var en stor grum
> hund!! Men herreste gud, det er jo bare et par kælne katte!!!
>
> Hilsen Rikke

---

Hej Jimmy

Kunne du ikke låne et barn ad gangen uden forældrene, og så ganske langsomt
vænne dem til kattene. Det gøres faktisk lige som med hunde: lige *inden*
barnet skal til at reagere på katten begynder du at lege med det eller giver
det en "godbid" Til at begynde med bare 5 minutter, hvor kattene godt kan
være i transportkasse.

Uanset årsagen er det frygtelig at være bange, det er derfor barnet skal
lære at forbinde kattene med noget godt. Det er en procec der tager lang
tid.

--
Nina El Falaki
Feca somali- & bengalcats
E-mail: feca@edb.dk
http://feca.homepage.dk

"Jimmy Damsgaard" <jiri@os.dk> skrev i en meddelelse
news:94fik6$alo$1@news.inet.tele.dk...
> Hej.
>
> Jeg er ny her, så en præsentation er vel på sin plads!!? Jeg er 27 år og
fra
> Midtjylland. Har en dejlig datter på 1½ år, gift og har lige fået mig 2
> voksne Burmeserkatte. De manglede et hjem, og jeg ville gerne at vores
> datter skal opvokse med dyr omkring sig. Så et par katte gjorde lykke! Hun
> er pjattet med dem, selv om hun ikke har haft dyr omkring sig andet end
hos
> sin bedsteforældre...
> Nå, men problemet er at vores venner igennem 10 år, har selv 2 børn, 3½ år
> og 2 år. Dejlige børn. MEN I skulle have set de unger, især den store,
> hvordan hun gik total i panik over at se de katte. Hun var total op at
> køre... Som om de var vild farlige og ville spise hende!! Det smittede
> selvfølgelig af på den mindste... Så der var et værre postyr over at de
> katte gik rundt nede på gulvet. Forældrene måtte ikke en gang sætte sig i
> sofaen FOR BØRNENE!! Faren til børnene spurt om de var bange. JA svarede
de,
> og han spurt dem om de så skulle tage hjem: JA svarede de....
> Enden blev da at vi lukkede kattene ud i bryggereset, for at få lidt fred,
> og for at de blev her!! Men jeg har fortrudt det vildt meget!! Men hva
> skulle jeg gøre...???
> Jeg er noget spændt på om vi får dem at se igen her, om vores samkomster i
> fremtiden skal foregå hos dem, eller om de forventer at vi lukker kattene
ud
> i et andet rum!!???
> Hvad skal jeg gøre?? Har I et råd eller er det bare mig der syntes at de
> skaber sig de unger... jeg kan da forstå det, hvis det var en stor grum
> hund!! Men herreste gud, det er jo bare et par kælne katte!!!
>
> Hilsen Rikke
>
>

---

"Jimmy Damsgaard" <jiri@os.dk> skrev:

> Hvad skal jeg gøre?? Har I et råd eller er det bare mig der syntes at de
> skaber sig de unger... jeg kan da forstå det, hvis det var en stor grum
> hund!! Men herreste gud, det er jo bare et par kælne katte!!!

Jeg synes ikke det er nogle "skabede" unger. Angst er ofte
irrationel og det er bestemt ikke behageligt for den/de angste.

Hvis det var i mit hjem, ville jeg holde kattene væk fra de
pågældende gæster i et stykke tid. Når børnene kom på
besøg ville jeg forsikre dem om, at kattene var i et andet rum og
i øvrigt fortælle dem lidt om kattene, at nu ligger de inde ved siden
af og hygger sig, leger osv. Efter nogle besøg ville jeg tilbyde
børnene at kigge på, mens jeg feks. gav kattene en godbid. Næste
skridt ville være at lade børnene klappe en af kattene, mens jeg
havde katten på armen.

Jeg vil tro børnenes katteskræk vil aftage hen ad vejen, hvis de
nærmer sig kattene *langsomt* og *ikke* udsættes for pres, (jeg
antager der er tale om normaltudviklede børn).

Om det er rimeligt eller ej, at skulle tage hensyn til gæster, der
er bange for en af husets "beboere"......? Hmmmm.

Jeg er meget lidt tryg ved hunde, sikkert fordi jeg har aldrig "kendt"
en hund og derfor ikke kan aflæse deres signaler, som jeg feks.
kan med en kat. Flere af mine venner har hund og jeg sætter stor
pris på, at de holder hunden lidt på afstand, når jeg kommer på
besøg. Det er ikke noget vi nogensinde har talt om - sådan gør
de bare.

De fleste jeg kender er kattemennesker, men når jeg har en gæst,
der udtrykker at være tryg ved Mimi, så holder jeg Mimi væk fra den
pågældende.

Lotte
--
http://www.lotte-m.dk

---

Hej.

Tak for mange af de indslag.
Noget vil jeg da bruge andet tager jerg nu med et grant salt!

Jeg ved helt klart nu at det er forældrene der har plantet den angst, fordi
hun som lille fik afvide at hun skulle passe på med at røre de katte for
ellers ville hun nok få eksem!! Det tolker det barn selvfølgelig som noget
farligt, uden at forstå det helt rigtigt!?
Så der er da en proces der skal klares. Om de er villige til at få gjort
noget ved problemet, er et stort spørgsmål?! Jeg syntes at jeg kan forstå på
den at de har afklaret sig med at det er ne forbi, barnet har, og så er det
det!! Det med at løse forskellige problemer, er ikke lige deres stærke side.
Men jeg ved, at hvis de kommer igen, vil jeg IKKE lukke mine katte ud i et
andet rum!! Kun til børnene er faldt til ro, for så at vise dem at de ikke
gør noget. At de sagtens kan gå frit rundt uden at være " farlige "!!!!
Men vi får at se om de kommer!!

Hilsen Rikke & Jimmy
"Jimmy Damsgaard" <jiri@os.dk> skrev i en meddelelse
news:94fik6$alo$1@news.inet.tele.dk...
> Hej.
>
> Jeg er ny her, så en præsentation er vel på sin plads!!? Jeg er 27 år og
fra
> Midtjylland. Har en dejlig datter på 1½ år, gift og har lige fået mig 2
> voksne Burmeserkatte. De manglede et hjem, og jeg ville gerne at vores
> datter skal opvokse med dyr omkring sig. Så et par katte gjorde lykke! Hun
> er pjattet med dem, selv om hun ikke har haft dyr omkring sig andet end
hos
> sin bedsteforældre...
> Nå, men problemet er at vores venner igennem 10 år, har selv 2 børn, 3½ år
> og 2 år. Dejlige børn. MEN I skulle have set de unger, især den store,
> hvordan hun gik total i panik over at se de katte. Hun var total op at
> køre... Som om de var vild farlige og ville spise hende!! Det smittede
> selvfølgelig af på den mindste... Så der var et værre postyr over at de
> katte gik rundt nede på gulvet. Forældrene måtte ikke en gang sætte sig i
> sofaen FOR BØRNENE!! Faren til børnene spurt om de var bange. JA svarede
de,
> og han spurt dem om de så skulle tage hjem: JA svarede de....
> Enden blev da at vi lukkede kattene ud i bryggereset, for at få lidt fred,
> og for at de blev her!! Men jeg har fortrudt det vildt meget!! Men hva
> skulle jeg gøre...???
> Jeg er noget spændt på om vi får dem at se igen her, om vores samkomster i
> fremtiden skal foregå hos dem, eller om de forventer at vi lukker kattene
ud
> i et andet rum!!???
> Hvad skal jeg gøre?? Har I et råd eller er det bare mig der syntes at de
> skaber sig de unger... jeg kan da forstå det, hvis det var en stor grum
> hund!! Men herreste gud, det er jo bare et par kælne katte!!!
>
> Hilsen Rikke
>
>

---

Angst for katte er nu ikke forbeholdt børn. Jeg kendte en pige engang (midt
i tyverne), som var rædselsslagen for katte. Engang hun var på besøg, skulle
hun lige se katten an. Jeg tog Bastian op og hun vovede sig hen for at røre
han. Men hun sprang straks tilbage og råbte "han brummer, han brummer!. Det
var selvfølgelig bare en velfornøjet spinden. Senere da vi sad i sofaen for
at se video, ville Bastian også være med. Han satte sig imellem os, og min
bekendt kunne knap røre sig af skræk!

---

On Mon, 22 Jan 2001 19:43:46 GMT, "lise hansen"
<lisemargit@get2net.dk> wrote:

>Angst for katte er nu ikke forbeholdt børn. Jeg kendte en pige engang (midt
>i tyverne), som var rædselsslagen for katte. Engang hun var på besøg, skulle
>hun lige se katten an. Jeg tog Bastian op og hun vovede sig hen for at røre
>han. Men hun sprang straks tilbage og råbte "han brummer, han brummer!. Det
>var selvfølgelig bare en velfornøjet spinden. Senere da vi sad i sofaen for
>at se video, ville Bastian også være med. Han satte sig imellem os, og min
>bekendt kunne knap røre sig af skræk!

   Det er skide synd for folk der er bange på den måde. Men så
små børn som der var tale om til at starte med .... hun var hysterisk
- og det bliver ved gud aldrig bedre hvis forældrene bare affinder sig
med det og ikke forsøger at gøre bare lidt ved det. Det er jo som vi
lige har hørt "forældrenes skyld" at hun har sådan et forhold til
katte. Det ved jeg ikke om jeg som kattemenneske kunne leve med hvis
det var mine venner - det tror jeg ikke jeg kunne. Som sagt så var min
første indskydelse at stikke ungen en på lampen for at få hende ud af
hysteriet (Hvad jeg stadig tror at det er mere eller mindre - endnu :(
- En fobi blir det til over årene - en svær svær en endda :( ) .....
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem

---

Hej Rikke

Jeg ved godt at du på nuværende har fået flere gode svar. Desværre ved
jeg ikke hvordan jeg selv ville reagere for hos mig er det sådan at
Oliwer, min yngste kat, kan blive direkte ondskabsfuld overfor børn,
selvom han såvidt jeg ved adrig har været udsat for nogle onde af
slagsen.
Jeg har faktisk en enkelt gang været ude for en som var nærmest panisk
angst for dyr. Underligt nok så havde hendes søster, som var min nabo,
en kat og den var hun også bange for. Enkelt gang var hun med inde hos
mig og blev ligbleg da hun så kaninerne, dengang som nu havde jeg 3
kaninerne.
Umiddelbart tror jeg at jeg ville spørge forældrene om hvad der kan
ligge bag og måske tale med dem om hvordan de kan være med til at lære
børnene at kattene altså er søde og rare.
Håber i finder en løsning.
--
Kate

Visit my home page, it's about rabbits, mostly:
http://home7.inet.tele.dk/oliwer
My address is spam blocked. The real one is oliwer@mail.tele.dk