---

Hejsa !

Allerførst ønskes alle i gruppen (mennesker og katte) et godt og
lykkebringende nytår !

30/11 2000 efterspurgte jeg råd, da jeg netop havde overtaget hunkatten
Pusling (som er ældre end først antaget - nemlig 10 mdr.), og modtog
mange gode.
Pusling blev kort efter denne dato steriliseret og har derefter været
det sødeste væsen. Dog havde jeg har på fornemmelsen, at vi ("mor" og
"far") ikke alene kunne opfylde hendes behov for sociale aktiviteter.
Jeg fornemmede ganske enkelt, at Pusling kedede sig bravt, når hun var
alene hjemme.
Jeg har fra dag 1 sagt, at Pusling bestemt skulle have en artsfælle til
ven!

Igår oprandt således dagen, hvor vi hjembragte den dejligste
Somali-dreng (kastrat) på halvandet år efter nøje overvejelser.
Han er ekstremt rolig og kælen samt vant til og ligeledes meget glad for
andre katte. Pusling derimod har aldrig i sit liv mødt en anden kat før
og er mildest talt hysterisk over den nyankomnes duft, lyde (han snakker
meget) og ikke mindst hans udseende (han er jo stor og mægtig med al den
pels!!!). De har "hilst" på hinanden kortvarigt 2 gange: Pusling følger
efter ham med en konstant væsen. Han tager det meget køligt (synes hun
er lidt hysterisk) og løfter kun en pote når hun lægger an til angreb.
Herefter trækker hun sig en kvart meter tilbage.Hun er også tosset på
sine mennesker, fordi vi lugter af ham.

Foreløbigt opholder de sig i hvert sit rum men dette holder selvfølgelig
ikke i længden.

Jeg har helt mavepine over denne sammenføring, fordi jeg gerne vil, at
det skal gå godt (det er ikke ham - Victor - der er hindringen). Og jeg
vil helst ikke af med nogen af dem!!

Findes der nogle her i gruppen med erfaringer fra lignende
sammenføringer og råd til hvordan vi bedst tackler situationen rent
praktisk????

Med venlig hilsen Stine, (Stefan), Pusling og måske Victor.

---

Hej Stine
Mon ikke Pusling bare skal have tid til at se ham an? Jeg tror det nok skal
gå. Kastraten lyder som en rigtig rolig og tålmodig kat, og foreløbig lyder
det som om Pusling reagerer mindre agressivt end andre katte, man kan læse
om her på NG'en og på no.alt.katter i forbindelse med sammenføring. Det kan
måske tage måneder før de ligefrem bliver venner, men jeg er ret overbevist
om, at Pusling nok skal tage ham til sig.
Jeg overvejede om det måske var en ulempe at den nye kat er den ældste,
eftersom Puslings rang og position i huset så måske forekommer truet af det,
men på den anden side, så er katte ret tilpasningsdygtige....
I alt fald held og lykke med det
.....bare min kæreste dog kunne overbevises om, at vi også snart skal have
kat nr. 2, for jeg er overbevist om at Laban ville elske en legekammerat af
samme slags.
Mvh. Gitte


Stine Oedum Soerensen wrote:

> Hejsa !
>
> Allerførst ønskes alle i gruppen (mennesker og katte) et godt og
> lykkebringende nytår !
>
> 30/11 2000 efterspurgte jeg råd, da jeg netop havde overtaget hunkatten
> Pusling (som er ældre end først antaget - nemlig 10 mdr.), og modtog
> mange gode.
> Pusling blev kort efter denne dato steriliseret og har derefter været
> det sødeste væsen. Dog havde jeg har på fornemmelsen, at vi ("mor" og
> "far") ikke alene kunne opfylde hendes behov for sociale aktiviteter.
> Jeg fornemmede ganske enkelt, at Pusling kedede sig bravt, når hun var
> alene hjemme.
> Jeg har fra dag 1 sagt, at Pusling bestemt skulle have en artsfælle til
> ven!
>
> Igår oprandt således dagen, hvor vi hjembragte den dejligste
> Somali-dreng (kastrat) på halvandet år efter nøje overvejelser.
> Han er ekstremt rolig og kælen samt vant til og ligeledes meget glad for
> andre katte. Pusling derimod har aldrig i sit liv mødt en anden kat før
> og er mildest talt hysterisk over den nyankomnes duft, lyde (han snakker
> meget) og ikke mindst hans udseende (han er jo stor og mægtig med al den
> pels!!!). De har "hilst" på hinanden kortvarigt 2 gange: Pusling følger
> efter ham med en konstant væsen. Han tager det meget køligt (synes hun
> er lidt hysterisk) og løfter kun en pote når hun lægger an til angreb.
> Herefter trækker hun sig en kvart meter tilbage.Hun er også tosset på
> sine mennesker, fordi vi lugter af ham.
>
> Foreløbigt opholder de sig i hvert sit rum men dette holder selvfølgelig
> ikke i længden.
>
> Jeg har helt mavepine over denne sammenføring, fordi jeg gerne vil, at
> det skal gå godt (det er ikke ham - Victor - der er hindringen). Og jeg
> vil helst ikke af med nogen af dem!!
>
> Findes der nogle her i gruppen med erfaringer fra lignende
> sammenføringer og råd til hvordan vi bedst tackler situationen rent
> praktisk????
>
> Med venlig hilsen Stine, (Stefan), Pusling og måske Victor.

---

Hej Stine

Vær tålmodige. Nu har i liget fået katten og min erfaring i "familie
sammenføring" siger mig at det som oftest går, men det tager sin tid (flere
uger). Jeg har selv 3 katte og for hver sammenføring har der været hvæsen,
sprutten og og sår på næsen. I dag har de accepteret hinanden og bor side om
side uden de store "episoder".

Jeg tror at Pusling nok skal lære at leve med Somali drengen, hun vil bare
have lov til at vise ham at hun kom først. Husk på at katte er meget stædige
når de vil være det.

Held og lykke


Stine Oedum Soerensen <soso00@hum.auc.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3A544E4A.D44F37C5@hum.auc.dk...
> Hejsa !
>
> Allerførst ønskes alle i gruppen (mennesker og katte) et godt og
> lykkebringende nytår !
>
> 30/11 2000 efterspurgte jeg råd, da jeg netop havde overtaget hunkatten
> Pusling (som er ældre end først antaget - nemlig 10 mdr.), og modtog
> mange gode.
> Pusling blev kort efter denne dato steriliseret og har derefter været
> det sødeste væsen. Dog havde jeg har på fornemmelsen, at vi ("mor" og
> "far") ikke alene kunne opfylde hendes behov for sociale aktiviteter.
> Jeg fornemmede ganske enkelt, at Pusling kedede sig bravt, når hun var
> alene hjemme.
> Jeg har fra dag 1 sagt, at Pusling bestemt skulle have en artsfælle til
> ven!
>
> Igår oprandt således dagen, hvor vi hjembragte den dejligste
> Somali-dreng (kastrat) på halvandet år efter nøje overvejelser.
> Han er ekstremt rolig og kælen samt vant til og ligeledes meget glad for
> andre katte. Pusling derimod har aldrig i sit liv mødt en anden kat før
> og er mildest talt hysterisk over den nyankomnes duft, lyde (han snakker
> meget) og ikke mindst hans udseende (han er jo stor og mægtig med al den
> pels!!!). De har "hilst" på hinanden kortvarigt 2 gange: Pusling følger
> efter ham med en konstant væsen. Han tager det meget køligt (synes hun
> er lidt hysterisk) og løfter kun en pote når hun lægger an til angreb.
> Herefter trækker hun sig en kvart meter tilbage.Hun er også tosset på
> sine mennesker, fordi vi lugter af ham.
>
> Foreløbigt opholder de sig i hvert sit rum men dette holder selvfølgelig
> ikke i længden.
>
> Jeg har helt mavepine over denne sammenføring, fordi jeg gerne vil, at
> det skal gå godt (det er ikke ham - Victor - der er hindringen). Og jeg
> vil helst ikke af med nogen af dem!!
>
> Findes der nogle her i gruppen med erfaringer fra lignende
> sammenføringer og råd til hvordan vi bedst tackler situationen rent
> praktisk????
>
> Med venlig hilsen Stine, (Stefan), Pusling og måske Victor.
>
>

---

> Findes der nogle her i gruppen med erfaringer fra lignende
> sammenføringer og råd til hvordan vi bedst tackler situationen rent
> praktisk????


I øjeblikket har vi en 7 måneders kastrat, som er ved at drive de 2 andre ud
af huset, så 7 måneder er ikke nok..........Det var 8 år heller ikke med de
2 første katte.

Mvh Maria

---

Hej igen
Jeg fandt lige denne side på Nettet, hvor man kan hente en del artikler
(desværre på engelsk) om sammenføring af katte....en del spændende læsning
altså.
http://www.geocities.com/Heartland/Pointe/9352/owners.html
Mvh. Gitte

Stine Oedum Soerensen wrote:

> Hejsa !
>
> Allerførst ønskes alle i gruppen (mennesker og katte) et godt og
> lykkebringende nytår !
>
> 30/11 2000 efterspurgte jeg råd, da jeg netop havde overtaget hunkatten
> Pusling (som er ældre end først antaget - nemlig 10 mdr.), og modtog
> mange gode.
> Pusling blev kort efter denne dato steriliseret og har derefter været
> det sødeste væsen. Dog havde jeg har på fornemmelsen, at vi ("mor" og
> "far") ikke alene kunne opfylde hendes behov for sociale aktiviteter.
> Jeg fornemmede ganske enkelt, at Pusling kedede sig bravt, når hun var
> alene hjemme.
> Jeg har fra dag 1 sagt, at Pusling bestemt skulle have en artsfælle til
> ven!
>
> Igår oprandt således dagen, hvor vi hjembragte den dejligste
> Somali-dreng (kastrat) på halvandet år efter nøje overvejelser.
> Han er ekstremt rolig og kælen samt vant til og ligeledes meget glad for
> andre katte. Pusling derimod har aldrig i sit liv mødt en anden kat før
> og er mildest talt hysterisk over den nyankomnes duft, lyde (han snakker
> meget) og ikke mindst hans udseende (han er jo stor og mægtig med al den
> pels!!!). De har "hilst" på hinanden kortvarigt 2 gange: Pusling følger
> efter ham med en konstant væsen. Han tager det meget køligt (synes hun
> er lidt hysterisk) og løfter kun en pote når hun lægger an til angreb.
> Herefter trækker hun sig en kvart meter tilbage.Hun er også tosset på
> sine mennesker, fordi vi lugter af ham.
>
> Foreløbigt opholder de sig i hvert sit rum men dette holder selvfølgelig
> ikke i længden.
>
> Jeg har helt mavepine over denne sammenføring, fordi jeg gerne vil, at
> det skal gå godt (det er ikke ham - Victor - der er hindringen). Og jeg
> vil helst ikke af med nogen af dem!!
>
> Findes der nogle her i gruppen med erfaringer fra lignende
> sammenføringer og råd til hvordan vi bedst tackler situationen rent
> praktisk????
>
> Med venlig hilsen Stine, (Stefan), Pusling og måske Victor.

---

Stine Oedum Soerensen skrev i meddelelsen <3A544E4A.D44F37C5@hum.auc.dk>...
>snip<
>Igår oprandt således dagen, hvor vi hjembragte den dejligste
>Somali-dreng (kastrat) på halvandet år efter nøje overvejelser.
>Han er ekstremt rolig og kælen samt vant til og ligeledes meget glad for
>andre katte. Pusling derimod har aldrig i sit liv mødt en anden kat før
>og er mildest talt hysterisk over den nyankomnes duft, lyde (han snakker
>meget) og ikke mindst hans udseende (han er jo stor og mægtig med al den
>pels!!!). De har "hilst" på hinanden kortvarigt 2 gange: Pusling følger
>efter ham med en konstant væsen. Han tager det meget køligt (synes hun
>er lidt hysterisk) og løfter kun en pote når hun lægger an til angreb.
>Herefter trækker hun sig en kvart meter tilbage.Hun er også tosset på
>sine mennesker, fordi vi lugter af ham.
>
>Foreløbigt opholder de sig i hvert sit rum men dette holder selvfølgelig
>ikke i længden.
>
>Jeg har helt mavepine over denne sammenføring, fordi jeg gerne vil, at
>det skal gå godt (det er ikke ham - Victor - der er hindringen). Og jeg
>vil helst ikke af med nogen af dem!!
>
>Findes der nogle her i gruppen med erfaringer fra lignende
>sammenføringer og råd til hvordan vi bedst tackler situationen rent
>praktisk????
>
>Med venlig hilsen Stine, (Stefan), Pusling og måske Victor.

Hej Stine

Så, så - ro på nu Det lyder nu ikke så slemt

Da jeg i sin tid fik min somali, reagere de andre katte noget
kraftigere end jeg før havde set dem gøre overfor andre katte. Jeg er
ret sikkert på, at de specielt blev forvirrede over hans tykke hale, som
må have mindet dem om et kat, der agressivt rejser børster, så det
kan godt være at det er derfor, at hun er ekstra oppe at køre. Mine
katte vænnede sig dog til krybet (inkl. halen) i løbet af nogle dage, så
der er nok også håb for jer. Hvordan ville du selv reagere, hvis en
fremmed mand flyttede ind i din lejlighed, uden at du havde givet ham
lov ? Jeg tror sgu' også, at du ville hvæse.....

Tag jer ekstra meget af hende i disse dage, så hun ser han mindre
som en konkurrent. Prøv evt. at investere i noget Feliway og gnid lidt i
pelsen på begge katte - det får dem til at dufte mere "venligt". Indtil
da kan I evt. forsøge at gnide hans pels med en lille smule af den
deodorant I bruger - ikke for meget - de skal jo helst ikke forgiftes,
men det får ham til at dufte bedre, fordi han så lugter af det samme
som jer.

Hvis hun hører til typen af katte, der sover nogenlunde tungt, kan I
efter et par dage, forsøge at "snige" ham over i nærheden af hende,
når hun sover. Eller prøv jævnlig om ikke et stykke spændende
legetøj kan lokke dem i nærheden af hinanden og se om hun så ikke
en gang imellem glemmer at være sur.

Men som Denise tidligere skrev, må I ikke lade dem komme op og
slås for alvor, for der går lang, lang tid inden de glemmer det igen.
Men der sker ikke noget ved at de markerer deres grænser og tjatter
lidt til hinanden.

Hvis der ingen bedring overhovedet er om en uge, synes jeg helt klart
I skal forsøge jer med Serene-Um.

--
Hilsen Helle
Women and cats will do as they please, and men and dogs should relax and get used to the idea. - Robert A. Heinlein