/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
aflivning af herreløse katte
Fra : pia larsen


Dato : 12-12-00 15:10

Jeg har set debatten om indfangning og aflivning af herreløse katte (i en
anden tråd). Jeg har fundet det her frem, og det er vist ret klart, hvordan
reglerne er.
For nemheds skyld ligger jeg bekendtgørelsen her.
Håber nogen kan bruge det til noget

Pia

Bekendtgørelse om indfangning og aflivning af herreløse katte


I medfør af § 16 i lov om værn for dyr, jfr. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8.
juli 1983, fastsættes:

§ 1. Ved indfangning af herreløse katte skal disse behandles
forsvarligt, og de må ikke ved vanrøgt, overanstrengelse eller på anden måde
udsættes for unødig lidelse, jfr. § 1 i lov om værn for dyr. Den, der vil
aflive en herreløs kat, skal sikre sig, at dyret dræbes så hurtigt og så
smertefrit som muligt, jfr. § 7 i lov om værn for dyr.

§ 2. Indfangning og aflivning af herreløse katte må kun foretages af en
praktiserende dyrlæge eller af personer, som denne har instrueret og fører
tilsyn med.

Stk. 2. Dyrlægen skal instruere eventuelle medhjælpere, jfr. stk. 1,
om, hvorledes indfangning og aflivning skal ske under iagttagelse af § 1.
Dyrlægen skal gennem et løbende tilsyn sikre sig, at hans instrukser bliver
efterlevet.

Stk. 3. Indfangning med henblik på aflivning må kun ske efter anmodning
fra kommunen, medmindre dyrlægen finder, at aflivning må anses for påkrævet
af dyreværnsmæssige grunde. Indfangning med henblik på andre
foranstaltninger end aflivning kan ske efter anmodning fra enhver.

§ 3. Bestemmelsen i § 2, stk. 1, gælder ikke for indfangning og
aflivning af herreløse katte, der på grund af sygdom eller tilskadekomst
befinder sig i en sådan tilstand, at det er åbenbart, at de af
dyreværnsmæssige grunde bør aflives straks.

§ 4. Overtrædelse af §§ 1 og 2 straffes efter § 18 i lov om værn for
dyr.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1984.







 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408893
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste