/ Forside / Teknologi / Multimedie & design / Andet multimedie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet multimedie
#NavnPoint
refi 19159
Klaudi 13515
severino 5400
pallebhan.. 4553
molokyle 4203
o.v.n. 3762
tedd 3707
bentjuul 3670
transor 2817
10  miritdk 2644
DPI vs PPI
Fra : Lars


Dato : 04-09-01 17:28

Når man har et billede med en given pixelstørrelse i Photoshop og ændrer på
PPI'en, så fylder billedet det samme i MB (det er kun størrelse i cm, der
ændrer sig). Ændres derimod pixeldimensionerne, så ændres størrelsen i MB.

Men når man laver et helt nyt billedet, så har den PPI man vælger betydning
for størrelsen af billedet i MB. Svarer PPI således til DPI i situationen,
hvor man laver et nyt billede???

MVH Lars

P.s. Jeg er nogenlunde sikker på, at DPI bruges i forbindelse med scanner og
printer, og PPI i forbindelse med skærm.




 
 
emj (04-09-2001)
Kommentar
Fra : emj


Dato : 04-09-01 17:48

Lars skrev i <9n2vfa$im6$1@sunsite.dk>:

>P.s. Jeg er nogenlunde sikker på, at DPI bruges i forbindelse med scanner og
>printer, og PPI i forbindelse med skærm.

DPI bruges KUN til udskrift og intet andet.
Hilsen emj


Lars (04-09-2001)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 04-09-01 18:57


emj <emj@mail1.stofanet.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:ld1aptk9emh3atbadlo8n76o9ppjj64bur@4ax.com...
> Lars skrev i <9n2vfa$im6$1@sunsite.dk>:
>
> >P.s. Jeg er nogenlunde sikker på, at DPI bruges i forbindelse med scanner
og
> >printer, og PPI i forbindelse med skærm.
>
> DPI bruges KUN til udskrift og intet andet.
> Hilsen emj

Er det så en "trykfejl", når man køber en scanner, der fx kan scane i
600x600 dpi?

MVH Lars



emj (04-09-2001)
Kommentar
Fra : emj


Dato : 04-09-01 19:20

Lars skrev i <9n34kl$5gl$1@sunsite.dk>:

>Er det så en "trykfejl", når man køber en scanner, der fx kan scane i
>600x600 dpi?

Ja - en af det groft irriterende.
Hilsen emj

Lars (04-09-2001)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 04-09-01 22:36


emj <emj@mail1.stofanet.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:fm6aptgj6c23r44r59s7h41sjt7l6qsc8r@4ax.com...
> Lars skrev i <9n34kl$5gl$1@sunsite.dk>:
>
> >Er det så en "trykfejl", når man køber en scanner, der fx kan scane i
> >600x600 dpi?
>
> Ja - en af det groft irriterende.

Det er altså kun printere, der benytter dpi.
Hvordan justerer man DPI'en i fx Photoshop, så den ikke er højere end hvad
printeren kan klare, når nu man kun kan ændre på PPI'en i Photoshop?

MVH Lars



emj (04-09-2001)
Kommentar
Fra : emj


Dato : 04-09-01 23:19

Lars skrev i <9n3hfh$eg0$1@sunsite.dk>:

>Det er altså kun printere, der benytter dpi.

>Hvordan justerer man DPI'en i fx Photoshop, så den ikke er højere end hvad
>printeren kan klare, når nu man kun kan ændre på PPI'en i Photoshop?

Du skal ikke ændre på pixelsantallet, når du vil udskrive dit billede.
Hvis du fjerner de 2 afmærkninger nederst i dialogboksen
Image/imagesize kan du vælge resoulotion eller størrelse på
udskriften i cm uden at ændre på pixelantallet.

jo højere du sætter resoulotionen, jo mindre bliver det billede, du
får udskrevet. Alle pixels samles på et mindre areal. Flre Dots pr
Inch (DPI)
Hilsen emj

Madsen (05-09-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 05-09-01 02:55

"Lars" <nomail@nomail.com> skrev:

> Det er altså kun printere, der benytter dpi.

Det hænger ikke rigtig sammen at påstå, at en scanner ser dots
eller punkter, for det gør den ikke. Den ser pixels og sender det
den ser over i Photoshop som et billede bestående af pixels.

Maskiner der kan printe eller trykke gør det i DPI. De trykker
ikke pixels, men derimod punkter eller dots. Tag en lup og kig
på en avis eller et print fra din printer. Det er ikke kvadratisk
firkanter du vil se. :)

> Hvordan justerer man DPI'en i fx Photoshop, så den ikke er højere end hvad
> printeren kan klare, når nu man kun kan ændre på PPI'en i Photoshop?

Når du kigger på Image > ImageSize i Photoshop så del den
op på midten. Den øverste del er for grafik beregnet til skærm
og når det er det du laver, så er den nederste del ubetydelig.
<http://home.worldonline.dk/~hijklm/photoshop/skaerm_print.gif>
Hvis det derimod er billeder eller grafik til print vi snakker om,
så er det den nederste del der har betydning og den øverste
har ikke det store at sige. I tilfælde af at det er tryk eller print
vi har gang i, så gælder feltet "Resolution" for opløsningen i
vores print eller tryk, og her har du så dine DPI.

Et eksempel:
Jeg har taget et billede med mit digitale kamera.
Kameraet tager et billede som viser mig følgende når jeg åbner
det i Photoshop og kigger på billedstørrelsen:
<http://www.wol.dk/~hijklm/photoshop/fra_kamera.gif>
Hvis billedet skal trykkes eller printes så vil det som det ser
ud her, blive printet ud i en størrelse på 108,37 cm. i bredden
x 72,25 cm. i højden i 72 DPI. Et forholdsvis stort billede, men
i en ret lav opløsning til tryk eller print. (Kunne måske gå til
busreklamer eller andet der skal betragtes fra lang afstand.)

Hvis jeg derimod vil bruge billedet til Internettet, så er det lige
lovlig stort. 3072 x 2048 pixels fylder en del på en skærm, så
her skal pixeldimensionerne nok stilles lidt ned. ;)

Hvad nu hvis jeg ønsker at printe det ud på min printer i 300 DPI?
Hvis jeg ikke fjerner krydset i "Resample Image" og efterfølgende
stiller opløsningen til 300 DPI, så ændrer jeg ikke noget på selve
printstørrelsen, men jeg blæser pixelbredden og højden til skyerne
og dermed filstørrelsen. Billedet fylder efterfølgende meget mere
på skærmen.
Jeg har interpoleret og derved hævet filstørrelsen ved at tilføje
nye kunstige pixels i mit billede.

Tricket går ud på at fjerne krydset i "Resample Image" og så
efterfølgende stille opløsningen til det ønskede, for så vil Photo-
shop vise os hvor stort et print eller tryk vi kan få ud af det.
<http://www.wol.dk/~hijklm/photoshop/72-to-300.gif>
Her viser Photoshop mig at jeg kan få et print der er 26,01 cm.
i bredden og 17,34 i højden, hvis jeg vil printe ud i 300 DPI.
Hvis jeg ønsker at printe ud i 600 DPI, men bibeholde bredden og
højden på mit print, så er mit billede ikke stort nok og jeg bliver
derfor nødt til at interpolere ved at placere et hak i "Resample
Image" for at fastlåse printstørrelsen, og så efterfølgende køre
min opløsning op på 600 DPI.
Hvis det absolut skal gøres så bør det kun gøres een gang på
samme billede og lad en kopi af originalbilledet ligge et sikkert
sted, så du har mulighed for at gå tilbage til et originalbillede
som ikke har fået tilføjet kunstige pixels.
I de fleste tilfælde ville det være bedre at få fat i et nyt billede
som var større rent dimensionsmæssigt eller taget i en højere
PPI end de 72.

--
Mvh. Madsen
Remove "who" in e-mail.













Lars (05-09-2001)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 05-09-01 20:08


Madsen <madsens@whomail.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:sCfl7.2111$sk1.113125@news010.worldonline.dk...

> Når du kigger på Image > ImageSize i Photoshop så del den
> op på midten. Den øverste del er for grafik beregnet til skærm
> og når det er det du laver, så er den nederste del ubetydelig.
> <http://home.worldonline.dk/~hijklm/photoshop/skaerm_print.gif>
> Hvis det derimod er billeder eller grafik til print vi snakker om,
> så er det den nederste del der har betydning og den øverste
> har ikke det store at sige. I tilfælde af at det er tryk eller print
> vi har gang i, så gælder feltet "Resolution" for opløsningen i
> vores print eller tryk, og her har du så dine DPI.

Jeg takker mange gange for den udførelige og hjælpsomme forklaring. Nu
fatter jeg _endelig_ forskellen mellem DPI og PPI, samt interpolering.

MVH Lars



stefan mylleager (05-09-2001)
Kommentar
Fra : stefan mylleager


Dato : 05-09-01 15:44

Jeg synes da det giver fint mening at oplyse hvor mange dpi en scanner
har. Det er jo bare omvendt af printer, nemlig ikke hvor tæt den
skriver, men hvor tæt den læser.

-stefam

emj wrote:

> Lars skrev i <9n34kl$5gl$1@sunsite.dk>:
>
>
>>Er det så en "trykfejl", når man køber en scanner, der fx kan scane i
>>600x600 dpi?
>>
>
> Ja - en af det groft irriterende.
> Hilsen emj
>


Madsen (05-09-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 05-09-01 22:20

"stefan mylleager" <stefan@N-O-SPAMblasphemy.dk> skrev:

> Jeg synes da det giver fint mening at oplyse hvor mange dpi en scanner
> har. Det er jo bare omvendt af printer, nemlig ikke hvor tæt den
> skriver, men hvor tæt den læser.

Tja måske, men det er jo ikke dots den aflæser, men derimod pixels.
Jeg har på mange udenlandske sider stødt på begrebet SPI for scan-
nere. Forklaringen skulle være at en scanner egentlig ikke scanner
enkelte pixels, men derimod samples, som vel kan oversættes til
udsnit eller rækker af pixels. SPI skulle være forkortelsen af Samples
pr. inch, men er flere udtryk egentlig ikke bare med til at forvirre endnu
mere end det gavner? Efter min mening er der nok forvirring omkring
DPI og PPI, så en spiller på banen gør det vel ikke mindre forvirrende
skulle man synes.

--
Mvh. Madsen
Remove "who" in e-mail.




Madsen (06-09-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 06-09-01 14:37

"Madsen" <madsens@whomail.dk> skrev:

> ...så en spiller på banen gør det vel ikke mindre forvirrende
> skulle man synes.

....en spiller _mere_ på banen, skulle der have stået ;)

--
Mvh. Madsen
Remove "who" in e-mail.



Madsen (05-09-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 05-09-01 02:55

"Lars" <nomail@nomail.com> skrev:

> Når man har et billede med en given pixelstørrelse i Photoshop og ændrer på
> PPI'en, så fylder billedet det samme i MB (det er kun størrelse i cm, der
> ændrer sig). Ændres derimod pixeldimensionerne, så ændres størrelsen i MB.

Hvis du kigger på den dialogboks der kommer frem i Photoshop
når du vælger Image > Image Size, så er den øverste halvdel af
dialogboksen den del der bestemmer hvor stort dit billede er rent
pixelmæssigt, og dermed også hvor stor filstørrelsen er.
Computeren ved hvad en pixel er og arbejder derfor udelukkende
ud fra en sådan. Jo flere pixels jo mere fylder billedet, jo færre
pixels, jo mindre fylder det. PPI står for Pixels pr. inch. og det er
det eneste computeren forstår. Den aner ikke en hujende fis om
at der er noget der hedder dots eller punkter, som D´et i DPI jo
står for. Først når vi printer eller trykker foregår det i punkter.

Antallet at pixels i billedet kan du rigtig nok ændre på ved at stille
opløsningen op eller ned, hvis der ellers er hak i det felt der hedder
"Resample Image", for så ændrer Photoshop filstørrelsen når du
ændrer på opløsningen.
<http://www.wol.dk/~hijklm/photoshop/resample.gif>
Hvis du hæver opløsningen i et billede og har kryds i "Resample
Image", så tilføjer du altså flere pixels. De pixels du tilføjer gætter
Photoshop sig frem til. (Kaldes interpolation.)

Prøv at fjerne krydset i "Resample Image." Photoshop fjerner
hermed muligheden for at redigere i pixeldimensionerne. Du kan
nu ikke komme til at tilføje eller fjerne flere pixels fra billedet og
kan derfor heller ikke længere pille ved filstørrelsen.
Det eneste du nu ændrer på er printstørrelsen og dens opløsning.
Hvis du f.eks. stiller bredden på billedet ned, så bliver der mindre
plads til dine pixels at være på og de kommer derved til at ligge
tættere sammen. At de ligger tættere sammen giver et finere
og mere detaljeret billede ved tryk eller print. Hvis du omvendt
hæver bredden eller højden på dit billede, så er der mere plads
for pixelene at være på og der bliver derfor færre af dem inden
for hver inch, tomme, centimeter, eller hvad du nu ellers har stillet
måleangivelsen for din opløsning til. (1 inch. = 1 tomme. For at
komme fra tommer eller inch. til cm. dividerer du med 2.54.)

> Men når man laver et helt nyt billedet, så har den PPI man vælger betydning
> for størrelsen af billedet i MB. Svarer PPI således til DPI i situationen,
> hvor man laver et nyt billede???

Inden du vælger at lave et nyt billede i Photoshop, så ved du vel
allerede hvad billedet skal bruges til, gør du ikke? Hvis det er til
tryk eller print så ved du sikkert allerede hvor stor dit billede skal
være når det skal printes ud og er det f.eks. 20 cm. i bredden
gange 30 cm. i højden i 300 DPI, så stiller du den jo til det når du
indtaster tallene for det nye dokument. Hvis du vil printe ud i 600
DPI, så stiller du opløsningen til det. Så har dokumentet de mål
og den opløsning du ønsker at printe ud i.

--
Mvh. Madsen
Remove "who" in e-mail.






















Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177503
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408540
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste