---

I hjemkundskab på seminariet skal jeg præsentere en menu, som den kunne
have været i 1930'erne. Hvad bestod en typisk middag af dengang - og i
hvilken stil dækkede man bordet? Jeg forestiller mig at det skal svare
til en middelklassefamilie. Håber at I har nogle gode ideer og evt.
opskrifter.

Rikke

---

"Søren og Rikke Mors" <rsmors@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:3B77966B.9C82BA23@privat.dk...
> I hjemkundskab på seminariet skal jeg præsentere en menu, som den kunne
> have været i 1930'erne. Hvad bestod en typisk middag af dengang - og i
> hvilken stil dækkede man bordet? Jeg forestiller mig at det skal svare
> til en middelklassefamilie. Håber at I har nogle gode ideer og evt.
> opskrifter.
>
> Rikke

Mon ikke der er inspiration at hente i den aktuelle nyudgivelse af 100 års
jubilaren "Frk. Jensens Kogebog".
vh
Lise

---

Lise Aagaard wrote:

>
> Mon ikke der er inspiration at hente i den aktuelle nyudgivelse af 100 års
> jubilaren "Frk. Jensens Kogebog".
> vh
> Lise

Jeg har selv et eksemplar, som jeg selvfølgelig vil kigge i, men er der
nogle af retterne, som er ligeså karakteristiske for 30'erne, som
Knorrbearnaisen er for 80'erne? Andre grupper skal nemlig illustrere
20'erne og 40'erne - og der skulle jo gerne være forskel. Menuforslaget
må meget gerne afspejle en større historisk sammenhæng - for eksempel
den økonomiske krise.

Rikke

---

Måske ku´ du prøve Tørsleffs Husmoder Service. Såvidt jeg ved, er de første
små bøger derfra udgivet i ´30 erne.
Mvh Detlev

---

"Søren og Rikke Mors" skrev d. 13-08-01 09:57 dette indlæg :
> I hjemkundskab på seminariet skal jeg præsentere en menu, som den
kunne
> have været i 1930'erne. Hvad bestod en typisk middag af dengang - og i
> hvilken stil dækkede man bordet? Jeg forestiller mig at det skal svare
> til en middelklassefamilie. Håber at I har nogle gode ideer og evt.
> opskrifter.
>
> Rikke
Hej Rikke

Jeg har arvet en del gamle kogebøger, deriblandt Daglig mad til 2 af
Ingeborg Holch.

Bogen er udkommet i 1939- så mon ikke retterne er fra 30`erne

Bagest er der en Kostplan for 4 vinteruger og 4 sommeruger.
1. Uge
Vinter:

Mandag: Risengrød.Kogt torsk,kartofler og sennepssauce

Tirsdag: Tomatsuppe på torskesuppen, Fiskegratin

Onsdag: Æblesuppe, Hakkebøf

Torsdag: Kødsuppe, Peberrodskød

Fredag: Brødsuppe,Porrer,gulerødder og hvidkål med skarp brun sauce
eller smeltet smør

Lørdag: Opvarmet kødsuppe, Pandekager eller æbleskiver

Søndag: Svinemørbrad stegt som vildt, Æblegrød

2. Uge

Mandag: Havregrød med rest af æblegrød, stegt, hjemmelavet
medisterpølse,kartofler
(der laves mesisterpølse til 2 middage, den halve portion drysses med
salt og anvendes om torsdagen)

Tirsdag. Kærnemælkssuppe, Stegt ål,kartoffelsalat eller stuvede
kartofler

Onsdag: Sød suppe af risengryn, Grilleret kalvetunge,skorzonerrødder
eller rosenkål

Torsdag: Grønkål på suppen fra tungen, dertil sprængt medisterpølse

Fredag: Opvarmet sød suppe, Oksesteg

Lørdag: Norsk øllebrød, Fiskeboller i kaperssauce eller kogte
grønsager,gulerødder eller porrer, med smeltet smør eller rørt smør
eller en skarp ,brun sauce

Søndag: opvarmet oksessteg med asie og syltetøj,hjemmebagte medaljer

3. Uge

Mandag: Klipfisk,hkartofler,hakket æg og sennepssauce, frugtgrød(blandet
frugt)

Tirsdag: Mælk med tvebakker,frikadeller,kartoffelmos(rødkål)

Onsdag. Plukfisk, ristet franskbrød,abrikossuppe

Torsdag: Rismelsgrød, kødboller i sellerisauce

Fredag: Stegt lever,kold risengrød med sød,lunken sauce

Lørdag: Øllebrød, flæske-æggekage

Søndag: Kalvebryst i karry,ris. Æblekage,flødeskum

4. Uge

Mandag: grønærtesuppe,rest af kalvekød i tomatsauce,makaroni

Tirsdag: Smørgrød.Stegte torske-filets.kartoffelsalat,eller
fiskefrikadeller med kartoffelmos

Onsdag: Stegte svinehjerter,spækket med røget
flæsk,kartofler(brunede),Svedskegrød

Torsdag: Ris-vanggrød med æblekompot,bankekød. Rullepølse koges

Fredag: Forloren kråsesuppe på rullepølsesuppen og 4 nøgleben. Suppen
spises med rødder,æbler,svedsker og opbagte boller. Nøglebenene spises
samtidig.

Lørdag: Opvarmet bankekød, risklatter

Søndag: Citronsuppe. Stegt svinekam med kartofler(rødkå)


Jeg orker ikke også sommermenuerne nu. Håber du kan bruge noget af det ,
eller skriv igen

m.v.h Jette M

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

netman77 wrote:

>
> Jeg orker ikke også sommermenuerne nu. Håber du kan bruge noget af det ,
> eller skriv igen
>
> m.v.h Jette M
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"

Super!
Nu skal jeg bare bestemme mig til, hvilken af disse menuer, jeg vil
vælge. Hvis ikke Frøken Jensen har opskriften, mailer jeg måske. Kommer
i øvrigt lige i tanke om at Dansk Husmoderleksikon fra 1952, som jeg
arvede efter min mands farmor også kunne tænkes at indeholde opskrifter
på nogle af disse retter.
Atter en gang tak for hjælpen.
Rikke

---

On Tue, 14 Aug 2001 07:30:11 GMT, netman77 wrote:

>"Søren og Rikke Mors" skrev d. 13-08-01 09:57 dette indlæg :
>> Hvad bestod en typisk middag af dengang - og i
>> hvilken stil dækkede man bordet? Jeg forestiller mig at det skal svare
>> til en middelklassefamilie. Håber at I har nogle gode ideer og evt.
>> opskrifter.

>Bogen er udkommet i 1939- så mon ikke retterne er fra 30`erne
>Bagest er der en Kostplan for 4 vinteruger og 4 sommeruger.

Det ser rimeligt sandsynligt ud. I en bog af Tage Heft beskriver
han oplevelser i en funktionærfamilies levestandard i 1930-erne.
Han skriver at i vinterhalvåret fik man mindst to gange om ugen
enten:
Gule ærter og flæsk,
grønkålssuppe med gryn og flæsk eller
hvidkålssuppe med flæsk og medisterpølse.
Stegte sild var ofte på menuen.

M.h.t. drikkevarer skriver han, at der blev drukket en del
hjemmelavet frugtvin. Øl og snaps fik husfaderen kun ved særlig
festlige lejligheder.
Jeg bemærker her, at det kun var husfaderen som fik øl og snaps.

En anden lille sjov ting: Det årlige forbrug af *kød* er opgjort
til (for to voksne og to børn):
47 kg oksekød, 5 kg kalvekød og 2 kg lammekød.

Hertil kommer noget som ikke er *kød* men flæsk og svinekød:
6 kg flæsk, 8 kg svinekød, 4 kg mørbrad og 8 kg skinke.

Og helt i bunden kommer 10 kg fars, som nærmest opfattedes tæt på
en slags sammenhakket affald (pølser).

Men unge mennesker har nok i dag en anden opfattelse af *Kød*.

M.h.t. borddækningen kan jeg ikke finde nogle mærkante træk. Det
skulle da lige være, at der helst benyttedes en hvid dug, og
hvide stofservietter.

Det var også i 1930-erne at det ambulante køkken (pølsevognen og
kaffevognen) og dåsemaden blev populære, fordi mange unge
ægtefæller begge havde et erhverv.

Nå, håber der kom lidt til inspiration.

M.v.h. Emil

---

"netman77" <netman77.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:hp4e7.2181$W3.195430@news000.worldonline.dk...
> "Søren og Rikke Mors" skrev d. 13-08-01 09:57 dette indlæg :
> > I hjemkundskab på seminariet skal jeg præsentere en menu, som den
> kunne
> > have været i 1930'erne. Hvad bestod en typisk middag af dengang - og i
> > hvilken stil dækkede man bordet? Jeg forestiller mig at det skal svare
> > til en middelklassefamilie. Håber at I har nogle gode ideer og evt.
> > opskrifter.
> >
> > Rikke
> Hej Rikke
>
> Jeg har arvet en del gamle kogebøger, deriblandt Daglig mad til 2 af
> Ingeborg Holch.
>
> Bogen er udkommet i 1939- så mon ikke retterne er fra 30`erne
>
> Bagest er der en Kostplan for 4 vinteruger og 4 sommeruger.
> 1. Uge
> Vinter:
>
> Mandag: Risengrød.Kogt torsk,kartofler og sennepssauce
>
> Tirsdag: Tomatsuppe på torskesuppen, Fiskegratin

Det er egentlig meget interessant, at læse denne ugeplan.
Det vigtigste var, at der altid blev serveret mindst to retter enten forret
(Suppe/grød) og hovedret eller hovedret og dessert (Frugtgrød/suppe - arme
riddere - pandekager o.m.a.)

Jeg husker tilbage til det sidste år i halvtredserne og fremefter: Min far
havde fået for meget af vællinger/vandgrød og den slags og havde forbudt
servering af den slags, en gang imellem kunne han klare en portion risengrød
(Endnu i tresserne kunne manden forbyde/kræve af sin hustru, det var der
intet usædvanligt i)

Den store revolution i køkkenet og maden kommer i starten af tresserne med
køleskabet. Fryseren kendte man i starten som en boks i et fælles frysehus
(der eksisterer vist nogle ganske få endnu) i Dansk Husmoder Leksikon findes
der en meget detaljeret beskrivelse af fryseboksen.

Selvom dette leksikon udkom i 1952 (i hæfter, der senere kunne indbindes) er
den meget præget af at 2. verdenskrig kun lige er slut, der var stadig
rationeringer af nogle få madvarer.

Det er i tresserne man begynder at kunne købe færdigpaneret frossen fisk
lige til panden. Min mormor købte engang et brev færdigpulver til
pandekager, men stolede dog ikke på det og kom et ekstra æg i dejen
(mærkeligt at man kan huske den slags).

Det er nok Tjæreborg præsten og Spies med deres rejseselskaber, der sender i
tusindvis af danskere til Italien/Spanien som starter den almindelige
danskers nysgerrighed med krydderier, så kommer der f.eks Lademanns Bogklub
der bl.a. udgiver kogebøger (Den store Billedkogebog).
Underfundigheder som Garfield-tegneserien sætter gang i lagsagne bølgen.

2. verdenskrig standsede udviklingen af køkkenet materielt/kulturelt med
mindst 20 år. Så efter min mening siger vi først farvel til 30'erne i midten
af tresserne.

DR2's genudsendelser af madprogrammer fra fjernsynets barndom, viser det
samme. Det er vel først med Lauterbach og Hurtigkarl'erne at der sker skred
i udviklingen.

mvh Jørgen