/john wrote:
> Netop Bittorrent (men også andre fildelings-tjenester) er vel nærmest
> KENDT for virus og andet godt :)
Det er for det første forkert, og for det andet har det næppe spillet 
noget rolle her. Det handler om dårlig serversikkerhed (de kunne hackes) 
i kombination med at uTorrent er et populært program.
 
> "Selvom de klienter du bruger ikke i sig selv er inficeret med spyware,
> er brugen af fildelingsnetværk en hyppig kilde til infektioner":
> 
http://www.spywarefri.dk/vejledning-til-rensning/
Det lyder som noget APG har skrevet..
Jeg vil gerne skrive under på rådet "installer kun software fra kilder 
som du har tillid til", men tillid kan skabes på mange måder. Linux 
distributioner formidles ofte via Bittorrent, og medmindre BT trackeren 
er kompromitteret, vil en BT klient verificere de programstumper som 
downloades fra andre peers. 
Digital signering af applikationer kunne være en metode til at skabe 
tillid (det forudsætter at den relevante offentlige nøgle kan formidles 
fra en server der ikke er kompromitteret).
Windows Update er digitalt signeret på denne måde (MS har installeret 
deres offentlige nøgle), og det er en skam at Microsoft ikke har lavet en 
protokol til at andre programleverandører kan formidle digitalt signerede 
updates på samme måde. Første gang du installerede et nyt program ville 
du manuelt skulle verificere ægtheden, men hvis du samtidig lave en 
opsætning af en opdateringskanal (server) og en offentlig nøgle, ville du 
kunne lave sikre automatiske opdateringer fremover. Ligesom på Linux 
 
-- 
Jesper Lund