Misrøgtede og kinesiske børns Stockholm-syndrom
Barnets tarv kan sagtes være at fortsætte en fars
aleneforældremyndighed selvom far daglig voldboller så skeden læderes.
Væv heles. Men børn har brug for én kaptajn på skibet og ikke
skifteholdspædagog-plejeforældre der kun tænker på den million om året
de får for det som adoptivforældre betaler hundredtusinder for.
Udenforståendes malplacerede forargelse bør ignoreres. At fremtidigt
sexliv skulle skades af voksen-barn-sex er der ikke selv de svageste
indicierpå
Stockholm oplevede i 1970erne et gidseldrama hvor bankrøvere i dagevis
lod deres fanger ophænge i ståltråd så hvis det omringende politi
havde smidt bedøvende gasser ind, var de blevet kvalt.De viste pr foto
at det ville ske hvis politiet angreb
Men før dramaet var bragt til ende. var gidslerne begyndt at holde af
deres plageånder, for de havde ikke andre at holde af. Andre cases
peger i samme retning,om loyalitet over for den forhåndenværende skurk
i mangel af bedre.
Da superbestsellerbogen "Kampråb fra en tigermor" anmeldtes af TV og
aviser, lød det fra forargede vestlige børneprofessionelle, at når man
hindrer børn at have samvær med jævnaldrende for at pæse hvert barn
til Einstein-Edison-intelligens, så "er det en sag for de sociale
myndigheder" underforstået tvangsfjernelse
Disse børnehadere glemmer at kærlighed til bioforældre er enorm,
uanset om de påfører fysiske smerter, truer med at fjerne kæletøjdyr
osv
Siden danske pædagoger og psykologer er sekteriske og
anti-videnskabelige og uden begreb om disse børns tarv, bør man
overlade til en art upartisk højesteret af vurdere, om det kan
bortforklares, at næsten alle tvangsfjernede børn bliver arbejdsløse,
kriminelle, narkomaner og eller selvmordere
At lade børnene blive hos dem, der ejer dem, bør i højere grad
foretrækkes og i tilfældet de kinesiske "tigermødre" har vi noget
bedre end nogen højesteret, nemlig Kinas BNP-vækstrater hvis milliard
indtjening taler uimodsigeligt om at Kina-model er paradis og vort er
helvede.At Kinas job er trygge, stabiliserer samfundet og giver
trivsel, hvor vi fornemmer sort fremtid
n
|