| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Perfekte, tynde og sprøde Pommes frittes Fra : Emil | 
  Dato :  24-05-11 01:26 |  
  |   
            Perfekte, tynde og sprøde Pommes frittes
 
 Denne opdatering ændrer lidt ved de vedtagne normer. Dato: maj 2011.
 Siden Heston lancerede "3x kogte pommes frites", er der dukket nye
 opdagelser frem.
 "Opdagelser" er måske for stort et ord, da det reelt drejer sig om
 simpel afprøvning og sammenligning.
 
 Udgangspunktet er pommes frites fra Mc Donald, som -trods alt- har
 forsøgt at ensrette kvalliteten, så den bliver god overalt. Man kan
 nuppe nogle af ideerne/teorierne, eller man kan følge egne
 præferancer.
 Bemærkninger om Mc Donald frabedes, kun bemærkninger om pommes frites
 er velkomne.
 
 Resume:
 Størrelsen betyder meget
 Brug syre i blanceringsvandet
 Temperaturer og tider er reviderede
 Fritterne SKAL fryses efter 1. fritering
 Varmholdelse af pommes fritter med sprødhed
 
 Efterfølgende har jeg beskrevet en fremgangsmåde, som afspejler de nye
 tiltag, og som er krydret med egne bemærkninger.
 
 Til 4 personer
 1 kg bagekartofler (King Edvard, Sava, Estimate m.fl.).
 Kartoflerne skrælles og skæres i stave på 6,5 x 6,5 mm. Her er en
 pålægsmaskine, et mandolinjern eller lignende til stor hjælp. Stavene
 kommes straks i en skål med koldt vand, og der skylles, indtil vandet
 er helt klart, så der ikke længere er stivelse på overfladerne.
 Tidligere har anbefalingen været 10 til 12 mm på hver led af stavene.
 Tykkelsen har vist sig at for stor til, at fugten kunne undslippe før
 skorpen blev for blød.
 
 Lav en opløsning af 7 gram salt og ca. en teske (5-7 ml) esdragon-
 eller anden eddike pr. liter blanceringsvand. Brug rigeligt med
 blanceringsvand, gerne 2 liter eller meget mere, eller blancer i små
 portioner, så blanceringsvandets temperatur kan holdes næsten
 konstant.
 Hemmeligheden her, er simpelthen tilsætning af syre, som sørger for
 den sprøde overflade.
 
 Blanceringsvandet opvarmes til 75ºC indtil temperaturen er stabil, og
 kom lidt af stavene heri. (Temperaturen må herved ikke komme under
 65ºC på noget tidspunkt, da tiden så ikke regnes med).
 Stavene varmebehandles i nøjagtigt 15 minutter, hvorefter de tørres i
 køkkenrulle og nedkøles i køleskab i mindst et døgn, utildækket, så de
 tørrer yderligere. 3 til 4 døgn er OK.
 
 På dette tidspunkt er stavene velegnede til både fritter og
 kartoffelmos. Sorter stave, som ikke er fuldkantede fra, og brug dem
 til mos. Gentag med enderne af de stave, som ikke ender fuldkantede.
 
 1. fritering er kort, men vigtig.
 Igen er det et kompromis mellem optimering af alle indholdsstofferne i
 kartoflen. Disse fritter er netop skåret ret tynde, så man kan opnå
 den perfekte ballance mellem kartoflens indholdsstoffer på kort tid.
 
 Opvarm 3 til 4 liter fritureolie til 205ºC og tilsæt ca 500 gram
 kartoffelstave. Oliens temperatur kan herved falde til omkring 185ºC.
 Fritér stavene i nøjagtigt 50 sekunder imens kurven/sien med stavende
 bevæges.
 Tag stavende op på fedtsugende papir, og gentag med resten af
 stavende.
 
 Efterfølgende frysning er et "must", hvis indholder skal være cremet,
 og ikke som tyggegummi. Mindst frysning i et døgn, gerne flere
 måneder. Det er her, at de fleste ødelægger maden ved at undlade
 frysningen.
 Det er meget vigtigt, at fritterne fryses før sidste fritering. 
 
 2. og sidste fritering foregår umiddelbart før serveringen.
 Her skal olien igen op på 205ºC før der tilsættes ca 500 gr. stave,
 som friteres i 3 min og 30 sekunder til lys gylden.
 Ryst eller dup fritterne fri for olie.
 Gentag med resten af de frosne stave, når olien igen er kommet op på
 205ºC..
 
 De færdige pommes frites kan holdes varme og sprøde på en rist i en
 95ºC varm ovn, indtil de sidste er færdige. Server hurtigst muligt.
 
 
 m.v.h. Emil
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Ukendt (24-05-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ukendt | 
  Dato :  24-05-11 10:37 |  
  |   
            Emil wrote:
 > Perfekte, tynde og sprøde Pommes frittes
 >
 > Denne opdatering ændrer lidt ved de vedtagne normer. Dato: maj 2011.
 > Siden Heston lancerede "3x kogte pommes frites", er der dukket nye
 > opdagelser frem.
 > "Opdagelser" er måske for stort et ord, da det reelt drejer sig om
 > simpel afprøvning og sammenligning.
 >
 > Udgangspunktet er pommes frites fra Mc Donald, som -trods alt- har
 > forsøgt at ensrette kvalliteten, så den bliver god overalt. Man kan
 > nuppe nogle af ideerne/teorierne, eller man kan følge egne
 > præferancer.
 > Bemærkninger om Mc Donald frabedes, kun bemærkninger om pommes frites
 > er velkomne.
 >
 > Resume:
 > Størrelsen betyder meget
 > Brug syre i blanceringsvandet
 > Temperaturer og tider er reviderede
 > Fritterne SKAL fryses efter 1. fritering
 > Varmholdelse af pommes fritter med sprødhed
 >
 Særdeles interessant.
 
 Pommesfriten er i virkeligheden en avanceret brasekartoffel!
 
 Eddikestænket har jeg allerede indført på stort set alle mine stegte 
 kartofler, efter at have set Jamie Oliver forkoge, derefter bage og tilsidst 
 dryppe med andefedt og eddike inden sidste bagetid.
 
 Nedkøling inden første fritering og frysning inden andet oliebad er nyt for 
 mig. I virkeligheden er de færdige frosne fitter måske ikke så ringe en 
 løsning?
 -- 
  ><///°> Torben
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Martin Larsen (24-05-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  24-05-11 12:19 |  
  |   
            Vandtro 3140 wrote:
 
 > Særdeles interessant.
 
 Ja, men godt nok meget omstændigt for en gang pommesfritter!
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Ukendt (24-05-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ukendt | 
  Dato :  24-05-11 12:40 |  
  |   
            Martin Larsen wrote:
 > Vandtro 3140 wrote:
 >
 >> Særdeles interessant.
 >
 > Ja, men godt nok meget omstændigt for en gang pommesfritter!
 
 Det bliver jo netop "en gang pommesfritter", hvis man ikke rækker ud efter 
 himlen. Emils kælegrønsager kan formentlig løfte en hjemmerørt bernaise så 
 højt, at steaken blot er ...et udemærket tilbehør.
 -- 
  ><///°> Torben
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Martin Larsen (24-05-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  24-05-11 13:05 |  
  |   
            Vandtro 3140 wrote:
 
 > Det bliver jo netop "en gang pommesfritter", hvis man ikke rækker ud efter
 > himlen. Emils kælegrønsager kan formentlig løfte en hjemmerørt bernaise så
 > højt, at steaken blot er ...et udemærket tilbehør.
 
 Jeg er ikke uenig, har blot aldrig fået pommesfritter som er værd at 
 snakke om. Med andre ord er det slet ikke i mit ordforråd under 
 kategorien "god mad". Men det er da måske en forklaring på :)
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Max (24-05-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Max | 
  Dato :  24-05-11 15:40 |  
  |   
            Hej Martin
 
 > Jeg er ikke uenig, har blot aldrig fået pommesfritter som er værd at
 > snakke om. Med andre ord er det slet ikke i mit ordforråd under
 > kategorien "god mad". Men det er da måske en forklaring på :)
 
 
 Det er måske derfor at folk som Emil bruger tid på at
 finde ud af at lave dem så de værd at spise. Der findes
 jo masser af eksempler på ting der først bliver værd
 at snakke om når man selv laver dem.
 
 -- 
 Mvh
 Max 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Fister (24-05-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Fister | 
  Dato :  24-05-11 18:44 |  
  |  
 
            Martin Larsen explained on 5/24/2011 :
 > Vandtro 3140 wrote:
 >> Det bliver jo netop "en gang pommesfritter", hvis man ikke rækker ud efter
 >> himlen. Emils kælegrønsager kan formentlig løfte en hjemmerørt bernaise så
 >> højt, at steaken blot er ...et udemærket tilbehør.
 > Jeg er ikke uenig, har blot aldrig fået pommesfritter som er værd at snakke 
 > om. Med andre ord er det slet ikke i mit ordforråd under kategorien "god 
 > mad". Men det er da måske en forklaring på :)
 Oh yes!
 Een ordenlig frit og en dråbe ordenlig Bearnaise, så er der ingen vej 
 tilbage!
 Been there, er der stadig   
Kai
            
              |   |   
            
        
 
            
         
              Herluf Holdt, 3140 (24-05-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 | 
  Dato :  24-05-11 19:09 |  
  |  
 
            Martin Larsen skrev:
 > Jeg er ikke uenig, har blot aldrig fået pommesfritter som er
 > værd at snakke om. Med andre ord er det slet ikke i mit
 > ordforråd under kategorien "god mad". Men det er da måske
 > en forklaring på :)
 De eneste "pommesfritter" jeg til nød har kunnet lide, er
 dem der hedder "kartoffelbåde med skræl":
 http://www.ingahansen.dk/Side416.htm
http://blog.tv2.dk/minven/entry276117.html
-- 
 Herluf :·) 
            
              |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |