Kan man virkelig ikke sanktionere over tv3 i denne situation?
En gammel dame falder om til en fest og pådrager sig åbent kranibrud. Da 
redderne kommer, har de en tv-fotograf med. De pårørende siger uden omsvøb 
til fotografen, at hvis det er til tv, så må han ikke filme. Men både han og 
redderne forsikrer, at optagelserne kun er til undervisningsbrug internt.
Damen dør, og efter et par måneder ser familien pludselig optagelserne, 
dramatiseret i et populært aftenprogram, "Danmark om natten".
Familien klager alt hvad de kan, men har foreløbig bare fået en buket 
blomster, og tv-selskabet mener sig i deres gode ret til at have sendt 
programmet, og sender det så vidt jeg kan forstå endda flere gange.
Jeg synes det lyder mærkeligt. Kan man virkelig ikke tvinge tv-stationen til 
at fjerne optagelserne? Efter min mening burde familien også kunne få en 
eller anden form for erstatning for den ufrivillige eksponering?
Mere om sagen:
http://journalisten.dk/hjertestop-i-bedste-sendetid
-- 
Martin
http://www.martinbak.dk