Jeg har lige installeret TeXlive 2010 manuelt (ikke via apt-get) på
Ubuntu. Der er et par ting, jeg ikke kan få til at virker som jeg gerne
vil have det til.
TeXlive er installeret i /usr/local/texlive/2010/.
For at kunne køre de installerede programmer har jeg tilføjet
# Add TeXLive 2010 to PATH
PATH=/usr/local/texlive/2010/bin/x86_64-linux:$PATH
export PATH
til ~/.bashrc
Det ser også ud til at virke og pdflatex og de øvrige programmer fra
TeXlive 2010 bliver kaldt når jeg kører pdflatex m.v.
martin@nox
$ which pdflatex
/usr/local/texlive/2010/bin/x86_64-linux/pdflatex
så langt så godt.
Men hvis jeg vil installere pakker med tlmgr, så skal jeg køre tlmgr som
superbruger. Det virker ikke:
martin@nox
$ sudo tlmgr --help
sudo: tlmgr: command not found
sudo /usr/local/texlive/2010/bin/x86_64-linux/tlmgr --help
virker fint. Hvordan får jeg sudo til at finde tlmgr uden at jeg skal
skrive den fulde sti?
Jeg ville også gerne afinstallere den gamle TeXlive, som jeg har
installeret via Ubuntu's pakkehåndteringssystem. Men der er en del andre
programmer, der er afhængige af texlive pakken (Kile, Maxima-emacs,
m.f.). Hvordan fortæller jeg pakkehåndteringssystemet at jeg har
installeret Texlive manuelt, så jeg kan beholde de programmer, der er
afhængige af TeXlive?