|
| Mit telenor simkort virker ikke Fra : Michael Sørensen |
Dato : 05-03-11 17:08 |
|
Hej.
Muligvis ikke den rette gruppe, men måske har nogen bud.
Jeg har en HTC Smartphone med et Telenor simkort. Ca ½ år gammelt.
Siden i morges har min telefon ikke kunne modtage eller ringe ud inkl.
internet, mail og de andre kommunikationsformer.
Jeg prøvede nu at skifte simkortet over i en gammel telefon og simkortet
fra den gamle telefon over i den nye HTC for at teste, om det var
telefon eller simkort/abonnement/osv. der havde fejlen.
Efter skiftet virker min HTC telefon med gammelt taletids simkort mens
den gamle reservetelefon med mit "rigtige" telenor simkort ikke virker.
Jeg vil derfor have fat i Telenor, men har ikke kunne finde andre numre
end hovednummeret, der melder weekendlukket frem til mandag.
Findes der ingen kontaktmuligheder til teleselskaber når man har fejl på
sit kort i weekenderne? (ved de havde åbent i dag til kl. 16, men var
ikke hurtig nok)
| |
Axel Hammerschmidt (05-03-2011)
| Kommentar Fra : Axel Hammerschmidt |
Dato : 05-03-11 18:05 |
|
Michael Sørensen <ms@skindbeni.dk> wrote:
<snip>
> Findes der ingen kontaktmuligheder til teleselskaber når man har fejl på
> sit kort i weekenderne? (ved de havde åbent i dag til kl. 16, men var
> ikke hurtig nok)
Telenor har flere butikker rundt omkring i landet. Det kommer
selvfølgelig an på hvor du bor, men der ligger 2 i Slagelse. Det ene
ligger i Vestsjællands Centret og den anden i Bilka på Idagaardsvej.
Ellers, check dit lokalområde. De fleste vil ha' åbent imorgen, da det
er 1. søndag i måneden.
--
Ikke ham på Facebook.
| |
|
|