/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Adblockers.
Fra : N_B.DK


Dato : 11-02-11 12:06

Hvad mener gruppen om dette?`

http://www.computerworld.dk/art/113884?a=newsletter&i=3645&utm_source=computerworldnewsletter&utm_medium=newsletter&utm_campaign=Du+m%E5+ikke+blokere+bannerannoncer+i+din+browser+%2F+CSC-ansatte+sk%E6ndes%3A+Skal+vi+ned+i+l%F8n+eller+ej%3F+%2F+Nokia+g%E5r+i+t%E6t+partnerskab+med+Microsoft

Hendes konklusionen er tydelig: Ad-blockere er ulovlige, og ud over brugeren
kan personen, der har skabt funktionen eller lagt den ud til download, gøres
ansvarlig som medvirkende til lovovertrædelserne.


Hvordan kan sider der genereres udfra brugerens indstillinger/browser være
brud på ophavsrettigheder?

Og som en i kommentator feltet skriver, er hjemmesider så ansvarlige for de
virusser der af og til findes i netop reklamer fra 3part?
(det må jo være konklusionen eftersom hun mener at det er en del af
ophavsrettigheden)...

--
MVH. N_B_DK



 
 
Ole C (11-02-2011)
Kommentar
Fra : Ole C


Dato : 11-02-11 13:10

N_B.DK skrev blandt andet:

> Hvad mener gruppen om dette?`
>
> http://www.computerworld.dk/art/113884?a=newsletter&i=3645&utm_source=computerworldnewsletter&utm_medium=newsletter&utm_campaign=Du+m%E5+ikke+blokere+bannerannoncer+i+din+browser+%2F+CSC-ansatte+sk%E6ndes%3A+Skal+vi+ned+i+l%F8n+eller+ej%3F+%2F+Nokia+g%E5r+i+t%E6t+partnerskab+med+Microsoft
>
> Hendes konklusionen er tydelig: Ad-blockere er ulovlige, og ud over
> brugeren kan personen, der har skabt funktionen eller lagt den ud til
> download, gøres ansvarlig som medvirkende til lovovertrædelserne.

Jura er ingen eksakt videnskab, så indtil videre står konklusionen for den
nyuddannede jurists egen regning.....


--
vh
Ole C


N_B.DK (11-02-2011)
Kommentar
Fra : N_B.DK


Dato : 11-02-11 13:15

"Ole C" <mail@olec.invalid> wrote in message
news:4d5526fe$0$23760$14726298@news.sunsite.dk
> Jura er ingen eksakt videnskab, så indtil videre står konklusionen
> for den nyuddannede jurists egen regning.....

Det er rigtigt nok, men bare den slags sindssyge holdninger viser da hvor
meget skade den slags gør på samfundet.

(men mon ikke hun nu har fået et arbejde hos de galninge til antipiraterne,
og deres voldsomme lobbyisme)

--
MVH. N_B_DK



alexbo (11-02-2011)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 11-02-11 18:25


"N_B.DK" skrev

> Det er rigtigt nok, men bare den slags sindssyge holdninger viser da hvor
> meget skade den slags gør på samfundet.

Jeg synes det er rart at den pågældende tænker lidt over tingene, jeg mener
ikke hendes påstande kan bære hele vejen, men det er da langt bedre end
nogle af de
hjernedøde kommentarer du og andre kan levere.

mvh
Alex Christensen


N_B.DK (12-02-2011)
Kommentar
Fra : N_B.DK


Dato : 12-02-11 04:19

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in message
news:4d557114$0$23762$14726298@news.sunsite.dk

> Jeg synes det er rart at den pågældende tænker lidt over tingene, jeg
> mener ikke hendes påstande kan bære hele vejen, men det er da langt
> bedre end nogle af de
> hjernedøde kommentarer du og andre kan levere.

Hehe du lever da helt op til min forventning,m var nu blevet overraket hvis
du havde anvendt hjernen.

--
MVH. N_B_DK



Bertel Lund Hansen (11-02-2011)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 11-02-11 14:04

Ole C skrev:

> Jura er ingen eksakt videnskab, så indtil videre står konklusionen for den
> nyuddannede jurists egen regning.....

   Når man loader en hjemmeside, laver man samtidig en kopi af
   den. Bruger du en ad-blocker, ændrer du hjemmesiden som et
   værk, og dermed er det ikke længere lovligt at foretage disse
   midlertidige 'eksemplarfremstillinger', der opstår når en
   hjemmeside indlæses.

Jeg mener at hun er på tynd is. Hvis jeg får en avis ind ad
døren, er der ingen der kan forbyde mig at klippe alle annoncerne
ud. Det er ikke et brud på ophavsretten.

Når jeg ser på en hjemmeside, er der heller ingen der kan forbyde
mig at slå billeder fra, undlade at installere Java, deaktivere
JavaScript og undlade at installere Flash. Det er ikke et brud på
ophavsretten. Og selv om elementerne er installerede, kan jeg
deaktivere dem, jeg kan slå egne farver og fonte til, og jeg kan
aktivere hele min egen CSS-fil der fuldstændig brækker om på
designet. Sådan fungerer browsere, og når man laver en
hjemmeside, ved man at den bliver betragtet i en browser med de
begrænsninger det giver.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Holst (11-02-2011)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 11-02-11 14:57


On 11-02-2011 14:04, Bertel Lund Hansen wrote:

> Når jeg ser på en hjemmeside, er der heller ingen der kan forbyde
> mig at slå billeder fra, undlade at installere Java, deaktivere
> JavaScript og undlade at installere Flash. Det er ikke et brud på
> ophavsretten. Og selv om elementerne er installerede, kan jeg
> deaktivere dem, jeg kan slå egne farver og fonte til, og jeg kan
> aktivere hele min egen CSS-fil der fuldstændig brækker om på
> designet. Sådan fungerer browsere, og når man laver en
> hjemmeside, ved man at den bliver betragtet i en browser med de
> begrænsninger det giver.

Ja, det kan man.

Men det er jo så også netop det, madammen mener, at man ikke må, idet
det vil være et brud på ophavsretten.

Ole C (11-02-2011)
Kommentar
Fra : Ole C


Dato : 11-02-11 15:21

Holst skrev blandt andet:

> Men det er jo så også netop det, madammen mener, at man ikke må, idet
> det vil være et brud på ophavsretten.


Det er ikke så nemt at markere sig som nybagt jurist - og journalisten har
vist heller ikke mange år på bagen...

--
vh
Ole C


N_B.DK (11-02-2011)
Kommentar
Fra : N_B.DK


Dato : 11-02-11 15:39

"Ole C" <mail@olec.invalid> wrote in message
news:4d5545c6$0$23763$14726298@news.sunsite.dk
> Det er ikke så nemt at markere sig som nybagt jurist

Ja jeg sidder nu bare og undrer mig over, hvordan hun i det hele taget har
formået at blive jurist.

--
MVH. N_B_DK



Hauge (11-02-2011)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 11-02-11 15:40

Den 11-02-2011 15:39, N_B.DK skrev:
> Ja jeg sidder nu bare og undrer mig over, hvordan hun i det hele taget har
> formået at blive jurist.

Siger det ikke lidt om kravene?

/Hauge

Martin [TMM] (11-02-2011)
Kommentar
Fra : Martin [TMM]


Dato : 11-02-11 17:14

Hej
On 2011-02-11 15:39, Hauge wrote:
> Siger det ikke lidt om kravene?

Hilke krav?

Mvh
Martin

Kasper Demant (11-02-2011)
Kommentar
Fra : Kasper Demant


Dato : 11-02-11 18:12

Den 11-02-2011 15:39, N_B.DK skrev:
> "Ole C"<mail@olec.invalid> wrote in message
> news:4d5545c6$0$23763$14726298@news.sunsite.dk
>> Det er ikke så nemt at markere sig som nybagt jurist
>
> Ja jeg sidder nu bare og undrer mig over, hvordan hun i det hele taget har
> formået at blive jurist.
>
Man er simpelthen efter din mening ikke egnet som jurist hvis man kan
beskrive retlige problemstillinger som du ikke kan følge?

--
--
Vh.
Kasper Demant
ba.jur

N_B.DK (12-02-2011)
Kommentar
Fra : N_B.DK


Dato : 12-02-11 04:20

"Kasper Demant" <news@kwdemant.dk> wrote in message
news:95e5p.202457$ZA1.186031@unlimited.newshosting.com
> Man er simpelthen efter din mening ikke egnet som jurist hvis man kan
> beskrive retlige problemstillinger som du ikke kan følge?

Lad miig gætte, du ser muligheder i hendes feber fantasier?

--
MVH. N_B_DK



Kasper Demant (12-02-2011)
Kommentar
Fra : Kasper Demant


Dato : 12-02-11 15:34

Den 12-02-2011 04:19, N_B.DK skrev:
> "Kasper Demant"<news@kwdemant.dk> wrote in message
> news:95e5p.202457$ZA1.186031@unlimited.newshosting.com
>> Man er simpelthen efter din mening ikke egnet som jurist hvis man kan
>> beskrive retlige problemstillinger som du ikke kan følge?
>
> Lad miig gætte, du ser muligheder i hendes feber fantasier?
>

Det er i hvert fald en relevant problemstilling, som bør diskuteres (af
folk som rent faktisk har en baggrund for at kunne diskutere det sagligt)

--
--
Vh.
Kasper Demant
ba.jur

N_B.DK (12-02-2011)
Kommentar
Fra : N_B.DK


Dato : 12-02-11 20:01

"Kasper Demant" <news@kwdemant.dk> wrote in message
news:cTw5p.76181$_J7.75698@unlimited.newshosting.com
> Det er i hvert fald en relevant problemstilling, som bør diskuteres
> (af folk som rent faktisk har en baggrund for at kunne diskutere det
> sagligt)

Så med andre ord er det du siger, er der ikke problemer så skaber vi nogle,
så jurister kan ødelægge samfundet endnu mere.

Mon ikke der kunne spares mange mange penge, hvis alle disse overflødige
tågehoveder blev afskaffet.

--
MVH. N_B_DK



alexbo (12-02-2011)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 12-02-11 20:14

"N_B.DK"skrev

> Mon ikke der kunne spares mange mange penge, hvis alle disse overflødige
> tågehoveder blev afskaffet.

I betragtning af at du startede denne tråd må det sikkert undre nogen at du
kun deltager med åndsvage bemærkninger,
Ikke en eneste lille sætning der har med ophavsret at gøre, bare det
sædvanlige bræk fra din side.

mvh
Alex Christensen


Sømand1 (12-02-2011)
Kommentar
Fra : Sømand1


Dato : 12-02-11 20:31


"Kasper Demant" <news@kwdemant.dk> wrote in message
news:95e5p.202457$ZA1.186031@unlimited.newshosting.com...
> Den 11-02-2011 15:39, N_B.DK skrev:
>> "Ole C"<mail@olec.invalid> wrote in message
>> news:4d5545c6$0$23763$14726298@news.sunsite.dk
>>> Det er ikke så nemt at markere sig som nybagt jurist
>>
>> Ja jeg sidder nu bare og undrer mig over, hvordan hun i det hele taget har
>> formået at blive jurist.
>>
> Man er simpelthen efter din mening ikke egnet som jurist hvis man kan beskrive
> retlige problemstillinger som du ikke kan følge?
>
Helt klart ja. Og det kan vel ikke undre...


Kasper Demant (11-02-2011)
Kommentar
Fra : Kasper Demant


Dato : 11-02-11 17:57

Den 11-02-2011 14:04, Bertel Lund Hansen skrev:
> Ole C skrev:
>
>> Jura er ingen eksakt videnskab, så indtil videre står konklusionen for den
>> nyuddannede jurists egen regning.....
>
>    Når man loader en hjemmeside, laver man samtidig en kopi af
>    den. Bruger du en ad-blocker, ændrer du hjemmesiden som et
>    værk, og dermed er det ikke længere lovligt at foretage disse
>    midlertidige 'eksemplarfremstillinger', der opstår når en
>    hjemmeside indlæses.
>
> Jeg mener at hun er på tynd is. Hvis jeg får en avis ind ad
> døren, er der ingen der kan forbyde mig at klippe alle annoncerne
> ud. Det er ikke et brud på ophavsretten.
>
> Når jeg ser på en hjemmeside, er der heller ingen der kan forbyde
> mig at slå billeder fra, undlade at installere Java, deaktivere
> JavaScript og undlade at installere Flash. Det er ikke et brud på
> ophavsretten. Og selv om elementerne er installerede, kan jeg
> deaktivere dem, jeg kan slå egne farver og fonte til, og jeg kan
> aktivere hele min egen CSS-fil der fuldstændig brækker om på
> designet. Sådan fungerer browsere, og når man laver en
> hjemmeside, ved man at den bliver betragtet i en browser med de
> begrænsninger det giver.
>

Du glemmer en meget vigtig detalje. Når du klipper i avisen er det for
det første privat, og for det andet (vigtigere) så kopierer du ikke avisen.
Derudover er en avis ikke omfattet af infosoc-direktivet, som jo netop
regulerer (legaliserer) denne midlertidige eksemplarfremstilling som en
webbrowser foretager.

Jeg mener ikke hun er på "tynd is".

--
--
Vh.
Kasper Demant
ba.jur

Bertel Lund Hansen (11-02-2011)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 11-02-11 19:37

Kasper Demant skrev:

> Du glemmer en meget vigtig detalje. Når du klipper i avisen er det for
> det første privat, og for det andet (vigtigere) så kopierer du ikke avisen.
> Derudover er en avis ikke omfattet af infosoc-direktivet, som jo netop
> regulerer (legaliserer) denne midlertidige eksemplarfremstilling som en
> webbrowser foretager.

> Jeg mener ikke hun er på "tynd is".

Mener du at jeg har pligt til at installer JavaScrip, Java
ogFlash, at jeg ikke må bestemme linkenes farve og skrifttypen på
en hjemmeside, og at jeg ikke må slå billedvisning fra?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Hauge (11-02-2011)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 11-02-11 19:39

Den 11-02-2011 19:37, Bertel Lund Hansen skrev:
> Mener du at jeg har pligt til at installer JavaScrip, Java
> ogFlash, at jeg ikke må bestemme linkenes farve og skrifttypen på
> en hjemmeside, og at jeg ikke må slå billedvisning fra?

Schh, det er jura, det har intet med virkligheden at gøre..

Det er de samme kloge folk, der styrer samfundet, derfor går det så
godt. Ulrik...

/Hauge

Kasper Demant (12-02-2011)
Kommentar
Fra : Kasper Demant


Dato : 12-02-11 02:22

Den 11-02-2011 19:37, Bertel Lund Hansen skrev:
> Kasper Demant skrev:
>
>> Du glemmer en meget vigtig detalje. Når du klipper i avisen er det for
>> det første privat, og for det andet (vigtigere) så kopierer du ikke avisen.
>> Derudover er en avis ikke omfattet af infosoc-direktivet, som jo netop
>> regulerer (legaliserer) denne midlertidige eksemplarfremstilling som en
>> webbrowser foretager.
>
>> Jeg mener ikke hun er på "tynd is".
>
> Mener du at jeg har pligt til at installer JavaScrip, Java
> ogFlash, at jeg ikke må bestemme linkenes farve og skrifttypen på
> en hjemmeside, og at jeg ikke må slå billedvisning fra?
>

Nej, det mener jeg ikke. Men diskussionen er absolut relevant, og bør
ikke bare afvises fordi den ikke er pragmatisk.

Man syntes vel også det var tåbeligt da den første påpegede, at der sker
en ulovlig (midlertidig) kopiering hver gang man besøger en hjemmeside.
Alligevel endte det med at det blev reguleret i et direktiv.

--
--
Vh.
Kasper Demant
ba.jur

jan@froerup.dk (12-02-2011)
Kommentar
Fra : jan@froerup.dk


Dato : 12-02-11 14:05

Kasper Demant <news@kwdemant.dk> skrev :

>Man syntes vel også det var tåbeligt da den første påpegede, at der sker
>en ulovlig (midlertidig) kopiering hver gang man besøger en hjemmeside.
>Alligevel endte det med at det blev reguleret i et direktiv

Det er jo dybest set også tåbeligt at kalde det en kopiering -
browseren oversætter en datastrøm, den "kopierer" ikke noget
--
Jan_stevns

Life sucks !! - pass the beernut's

Kasper Demant (12-02-2011)
Kommentar
Fra : Kasper Demant


Dato : 12-02-11 15:35

Den 12-02-2011 14:05, jan@froerup.dk skrev:
> Kasper Demant<news@kwdemant.dk> skrev :
>
>> Man syntes vel også det var tåbeligt da den første påpegede, at der sker
>> en ulovlig (midlertidig) kopiering hver gang man besøger en hjemmeside.
>> Alligevel endte det med at det blev reguleret i et direktiv
>
> Det er jo dybest set også tåbeligt at kalde det en kopiering -
> browseren oversætter en datastrøm, den "kopierer" ikke noget

Det er ærgerligt at man ikke spurgte dig før man fandt det nødvendigt at
regulere området i infosoc-direktivet.
Det er en kopiering i ophavsretlig henseende der sker.

--
--
Vh.
Kasper Demant
ba.jur

jan@froerup.dk (12-02-2011)
Kommentar
Fra : jan@froerup.dk


Dato : 12-02-11 17:37

Kasper Demant <news@kwdemant.dk> skrev :

>Det er ærgerligt at man ikke spurgte dig før man fandt det nødvendigt at
>regulere området i infosoc-direktivet.

Det er vel deres problem at de ikke sætter sig ordentligt ind i hvad
der foregår - så hvem de end måtte have spurgt (hvis nogen) har da
udeladt det mest elementære.

>Det er en kopiering i ophavsretlig henseende der sker.

Nå !

Hvis jeg siger til dig : Skriv "Hello World" og du går det - er det
så en kopiering ? Nej vel ...

--
Jan_stevns

Life sucks !! - pass the beernut's

Bertel Lund Hansen (12-02-2011)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 12-02-11 17:19

jan@froerup.dk skrev:

>>Man syntes vel også det var tåbeligt da den første påpegede, at der sker
>>en ulovlig (midlertidig) kopiering hver gang man besøger en hjemmeside.
>>Alligevel endte det med at det blev reguleret i et direktiv

> Det er jo dybest set også tåbeligt at kalde det en kopiering -
> browseren oversætter en datastrøm, den "kopierer" ikke noget

Hvordan adskiller det sig fra den operation internt i en pc der
normalt kaldes "kopiering"? Det er jo også bare en datastrøm der
sendes fra source til target.

Fidusen er blot at de modtagne data er præcis magen til de
afsendte data.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

jan@froerup.dk (12-02-2011)
Kommentar
Fra : jan@froerup.dk


Dato : 12-02-11 17:39

Bertel Lund Hansen <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> skrev :

>Hvordan adskiller det sig fra den operation internt i en pc der
>normalt kaldes "kopiering"? Det er jo også bare en datastrøm der
>sendes fra source til target.

Måske du skulle undersøge en browser's virkemåde lidt mere ?

--
Jan_stevns

Life sucks !! - pass the beernut's

Bertel Lund Hansen (12-02-2011)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 12-02-11 18:30

jan@froerup.dk skrev:

>>Hvordan adskiller det sig fra den operation internt i en pc der
>>normalt kaldes "kopiering"? Det er jo også bare en datastrøm der
>>sendes fra source til target.

> Måske du skulle undersøge en browser's virkemåde lidt mere ?

Og måske ved jeg tilstrækkeligt?

Er vi ikke enige om at de data der leveres til browseren, er en
nøjagtig kopi af hvad der ligger på serveren? (idet jeg holder
mig til statiske sider. Princippet er det samme i en dynamisk
idet de data der sendes, er dem som designeren har planlagt)

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

N_B.DK (12-02-2011)
Kommentar
Fra : N_B.DK


Dato : 12-02-11 19:57

"Bertel Lund Hansen" <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> wrote in
message news:4d56c3aa$0$23762$14726298@news.sunsite.dk
> Og måske ved jeg tilstrækkeligt?

Jo som da du mente at kun EN maskine/terminal/enhed på kunne gå på nettet
via en switch.....

--
MVH. N_B_DK



jan@froerup.dk (12-02-2011)
Kommentar
Fra : jan@froerup.dk


Dato : 12-02-11 20:01

Bertel Lund Hansen <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> skrev :

>Og måske ved jeg tilstrækkeligt?

i og med du kalder det en kopiering, tillader jeg mig at have mine
tvivl.
>
>Er vi ikke enige om at de data der leveres til browseren, er en
>nøjagtig kopi af hvad der ligger på serveren?

Browseren modtager en række data fra serveren, som den fortolker,
kalde det en kopi, well..... selvfølgelig er det da det, ellers ville
man nok få noget temmeligt underligt noget frem på skærmen


>.....(idet jeg holder mig til statiske sider. Princippet er det samme i en dynamisk
>idet de data der sendes, er dem som designeren har planlagt)

Her går du fejl - idet forskellige browsere kan tolke datastrømmen
forskelligt, og derved kan man ikke være sikker på at det der vises på
en skærm er det tiltænkte

Det kan jo være man ønsker at indlejre noget, fra nogle utilgængelige
servere - så går det argument vist fløjten

Min Netscape viser ikke siderne på samme måde som IE gør - hvis
problem tror du det er ?
--
Jan_stevns

Life sucks !! - pass the beernut's

Bertel Lund Hansen (12-02-2011)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 12-02-11 22:39

jan@froerup.dk skrev:

> Bertel Lund Hansen <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> skrev :

>>Og måske ved jeg tilstrækkeligt?

> i og med du kalder det en kopiering, tillader jeg mig at have mine
> tvivl.

Du betragter skæmbilledet som det primære. Jeg udtaler mig om de
data som browseren modtager. Et edb-program kan f.eks. også være
en kopi uden at filen afvikles og giver synlige udslag.

> Min Netscape viser ikke siderne på samme måde som IE gør - hvis
> problem tror du det er ?

Jeg vidste ikke det var et problem for andre end
samvittighedsfulde designere.


--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

jan@froerup.dk (12-02-2011)
Kommentar
Fra : jan@froerup.dk


Dato : 12-02-11 22:55

Bertel Lund Hansen <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> skrev :

>Du betragter skæmbilledet som det primære.

Ja, det er da klart - hvordan ville du ellers afgøre om det er en
kopi ?

...bortset fra originalen kan være svar at vurdere, især hvis den
bygger på ukendte ting, som rekvalmer, der indlejres fra servere, man
ikke har kontrol over - så giver det nada mening at diskutere om det
er en kopi eller ej, da det kan være meget problematisk at fremskaffe
en original til verifikation


--
Jan_stevns

Life sucks !! - pass the beernut's

Bertel Lund Hansen (12-02-2011)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 12-02-11 23:40

jan@froerup.dk skrev:

> Ja, det er da klart - hvordan ville du ellers afgøre om det er en
> kopi ?

Hvordan afgør man uden et skærmbillede om en programfil er en
kopi?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Axel Hammerschmidt (13-02-2011)
Kommentar
Fra : Axel Hammerschmidt


Dato : 13-02-11 00:59

Bertel Lund Hansen <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> wrote:

> jan@froerup.dk skrev:
>
> > Ja, det er da klart - hvordan ville du ellers afgøre om det er en
> > kopi ?
>
> Hvordan afgør man uden et skærmbillede om en programfil er en
> kopi?

Kigger i kildekoden?


--
Ikke ham på Facebook.

Mcwm (13-02-2011)
Kommentar
Fra : Mcwm


Dato : 13-02-11 11:24

Den 13-02-2011 00:59, Axel Hammerschmidt skrev:
> Bertel Lund Hansen<splitteminebramsejl@lundhansen.dk> wrote:
>
>> jan@froerup.dk skrev:
>>
>>> Ja, det er da klart - hvordan ville du ellers afgøre om det er en
>>> kopi ?
>>
>> Hvordan afgør man uden et skærmbillede om en programfil er en
>> kopi?
>
> Kigger i kildekoden?
>
>
MD5?

Venligst
Mcwm

jan@froerup.dk (12-02-2011)
Kommentar
Fra : jan@froerup.dk


Dato : 12-02-11 17:39

Bertel Lund Hansen <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> skrev :

>Hvordan adskiller det sig fra den operation internt i en pc der
>normalt kaldes "kopiering"? Det er jo også bare en datastrøm der
>sendes fra source til target.

glemte lige : eller hvad hyper text markup language er for en
størrelse
--
Jan_stevns

Life sucks !! - pass the beernut's

Benny Andersen (11-02-2011)
Kommentar
Fra : Benny Andersen


Dato : 11-02-11 14:25

Enig i din undren - personligt mener jeg det er udtryk for merkantile
interressers ønsketænkning.

Betingelsen for at en webapp er et værk er at det renderes på en
foruddefineret måde hvilket kun kan ske hvis det tilgåes med bestemte
produkter (browsere) med bestemte indstillinger - altså at det skulle
være ulovligt at bruge den 'mængde af datastrømme' som en webside er
data indholds mæssigt er, frit efter eget formål.

Det forhold at datastrømmene stilles tilgængelige efter åben standard,
gør at leverendøren at disse data ikke kan bestemme hvordan de bruges.

Selv anvisninger og stillen hjælpemidler til rådighed for brug efter
eget formål må leverandøren accepterer sålænge data er frit tilgængeligt.

Axel Hammerschmidt (11-02-2011)
Kommentar
Fra : Axel Hammerschmidt


Dato : 11-02-11 15:48

N_B.DK <admin@spamme.dyndns.dk> wrote:

> Hvad mener gruppen om dette?

<snip>

Er der ikke et "ordsprg" om juristen, der ikke kunne skælne?

Der er stor forskel på en Ad-bloker og så det AidOnLine gør.

AidOnLine tjente penge ved at erstatte reklamer med andre og modtage
penge for at gøre det. Det er noget andet, end at blokere reklamer.


--
Ikke ham på Facebook.

Jesper Lund (11-02-2011)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 11-02-11 21:45

Kasper Demant wrote:

> Jeg mener ikke hun er på "tynd is".

Jeg vil umiddelbart vurdere at hendes argumentation hænger på at en
webside som består af tekst (et værk) og en masse reklamer udgør et
samleværk, som nyder selvstændig ophavsretslig beskyttelse.

Det mente retten i Aidonline sagen, selvom jeg synes at de ukritisk
accepterede sagsøgers påstand her. I kendelsen står der

"Fogedretten finder at mandanternes websites tillige må anses for
ophavsretsligt beskyttet som samleværker jf OHL §5. Fogedretten lægger i
den forbindelse vægt på at indholdet af tekst, billeder og annoncer er
lagt på de pågældende websites efter de enkelte mandanters målgrupper."

Her har retten formentlig lagt stor vægt på et vidneudsagn fra Lisbeth
Knudsen, hvor hun fremhæver at Berlingske selv lægger annoncerne på
websiderne. Wow!

Umiddelbart passer den beskrivelse meget dårligt med min opfattelse af
hvordan den samlede webside på berlingske.dk (eller andre steder) med
redaktionel tekst+billeder (et værk) bliver kombineret med reklamer. Jeg
vil mene at kombinationen med reklamer i høj grad sker som en
automatiseret proces, hvor reklamerne måske til dels afhænger af
indholdet af artiklen, men også kan afhænge at tracking cookies som
"spionerer" mod den enkelte bruger/læser. Reklamerne kommer heller ikke
fra webservere som tilhører Berlingske Tidende, men fra en tredjeparts
reklameserver, blandt andet for at forøge effekten af tracking cookies
som kan virke på tværs af de websites som du besøger.

Selve den redaktionelle tekst og billeder er naturligvis ophavsretsligt
beskyttet (og den del pilles der helles ikke ved med en ad blocker), men
samleværket med reklamer er for mig at se automatisk genereret af en
computer, og det bør udelukke selvstændig værkshøjde for samle"værket",
da der normalt skal være et minimum af manuelt skabende proces for at
statuere et værk.

Denne delkendelse om samleværk efter OHL §5 var i parentes bemærket ikke
nødvendig for at Fogedretten kunne nedlægge forbud mod Aidonline da der
samtidig blev afsagt en noget mere klar kendelse om at de overtræder
markedsføringsloven (snylteri på andre o.lign).

Fogedretten i Aidonline tager faktisk også stilling til om ad blockers i
sig selv krænker sagsøgernes ret (det var der en påstand om), og her
konkluderer retten altså det modsatte af den unge jurist. Retten
begrunder dette med at ad blocking er en integreret del af en
internetbrowser i dag (blokering af pop-up vinduer har været i browsere i
10 år, for eksempel). Det er sjældent at man ser en dommer som ved så
meget om IT.

Den ret snedige påstand fra den unge jurist om det lovlige forlæg for de
temporære kopier er dog ikke med i fogedsagen, og i civile sager tager
dommeren jo kun stilling til parternes anbringender.

Hvis mine temporære kopier skal miste deres lovlige forlæg må det være
fordi jeg overtræder ophavsretsloven, for eksempel forbuddet mod at ændre
et værk (og det er vel også det som juristen siger). Jeg har ikke indgået
nogen aftale, hverken direkte eller implicit, med berlingske.dk om at se
reklamerne eller købe det skrammel som der reklameres for (og en
aftaleretslig strid er vel heller ikke nok til at miste det lovlige
forlæg?).

Man kan dog, synes jeg, i højeste grad diskutere om ad blocking virkelig
medfører en *ændring* af værket?

Der er ikke tale om udskiftning af noget, men om at jeg vælger ikke at se
*hele* værket men kun et uddrag (tekst+billeder, men ikke reklamerne).

Påstanden om at jeg ser værket på en anden måde end ophavshaver ønsker er
heller ikke særlig præcis, specielt ikke når man tænker på hvordan
værkets (en webside) fremvisning lokalt (hos mig) bliver konstrueret.

For det første er der ikke (i praksis) nogen 100% entydig måde hvorpå en
browser viser en webside. Det som sker, når jeg tilgår berlingske.dk uden
en ad blocker, er at min browser downloader 100+ forskellige elementer,
hvorefter browseren sammen med javascript kode stykker dette sammen til
et visuelt udseende. Men forskellige browsere vil i praksis give
forskelle i udseendet, bl.a. fordi stort set ingen websites kan finde ud
af at overholde W3C standarderne (og fordi ingen browser implementerer
dem 100% korrekt).

Der er IKKE på nogen måde tale om et jeg downloader et stort billede fra
berlingske.dk og derefter begynder at klippe i denne kopi (ændre værket
på denne måde i Photoshop el.lign.). Der er kun tale om at jeg vælger
ikke at downloade nogle af de mange elementer som berlingske.dk gerne vil
placere i min browser. Det synes jeg er en ret væsentlig forskel. Det
store "samleværk" som de prøver at beskytte er ikke særligt veldefineret.

For det andet kan der være tekniske begrænsninger som gør at resultatet
ser anderledes ud end ophavsretshaver måtte ønske det. Måske bruger jeg
en gammel browser som ikke viser www korrekt. Måske har min netbook skærm
kun 1024 pixels horisontalt, så jeg ikke kan se det hele. Måske har min
fremvisningsenhed slet ikke installeret flash så jeg ikke kan se
reklamerne. Hint: Apple IOS devices. MÃ¥ske har jeg ikke installeret flash
player fordi det dræner mit batteri på 1/2 time. Måske har jeg de-
aktiveret javascript fordi jeg af sikkerhedsmæssige årsager ikke ønsker
at eksekvere arbitrær kode på min computer.

Alle disse argumenter er normal brug af webbrowsere, men det vil i større
eller mindre omfang "ændre et værk" efter den unge jurists påstand.

Hvis blokering af reklamer på en webside er nok til at man ændrer et værk
uden tilladelse, og dermed gør en temporær kopi ulovlig, vil der være
rigtigt mange ting som er i farezonen.

Min DVD afspiller laver nogle temporære kopier i RAM når jeg afspiller en
film (som jeg har købt). Hvis jeg nu springer en scene over ved at trykke
på fast-forward, har jeg så modificeret værket uden ophavsretshavers
tilladelse? Det er lidt ligesom adblocking: jeg vælger ikke at se det
hele men kun et uddrag efter mit eget valg.

Et TV laver også temporære kopier i dag, men er vi sikker på at TV'et
viser billedet (værket) på præcist samme måde som ophavsretshaver ønsker
det? Det er velkendt at en del personer skruer lige lovligt meget op for
farverne for at få mere knald på billedet (og på visse ældre Slamsung LCD
TV er det nærmest umuligt at undgå), eller strækker 4:3 materiale så det
fylder hele skærmen. Det er måske også ulovligt?

Visse 3D TV kan lave 3D billeder ud af eksisterende 2D materiale. Dermed
kommer man til at se filmen (værket) på en anden måde end ophavsretshaver
ønsker det. Vi taler ikke om at fremvise disse ændringer offentligt, men
om den måde som vi tilegner os værket på i privatsfæren. Men der er lavet
temporære kopier, så måske er det også ulovligt?

Pointen med disse eksempler er at argumentere for at der må være en
grænse for hvor langt man kan strække dette noget specielle "lovligt
forlæg" argument, som i øvrigt stammer fra en dansk overimplementering af
Infosoc direktivet (på Johan Schlüters noget skumle foranledning), som
man ikke finder i ret mange andre EU/EØS lande (hvis nogen overhovedet).

Blot fordi argumentet virkede mod en Tele2 router i TPB sagen, er det
ikke givet at det kan anvendes her (hvor striden helt konkret går på om
jeg må undlade at downloade og fremvise nogle af de elementer som et HTTP
request til en berlingske.dk webside giver anledning til).

Jeg mener at hun er langt ude på overdrevet.

Full disclosure: jeg bruger selv Ad Block Plus (so sue me!)

--
Jesper Lund

Axel Hammerschmidt (12-02-2011)
Kommentar
Fra : Axel Hammerschmidt


Dato : 12-02-11 00:46

Jesper Lund <usenet@jesperlund.com> wrote:

<snip: fine argumenter>

> Full disclosure: jeg bruger selv Ad Block Plus (so sue me!)

Me too! Jeg bruger Klick2Flash i Safari.

Axel Hammerschmidt (12-02-2011)
Kommentar
Fra : Axel Hammerschmidt


Dato : 12-02-11 01:16

Axel Hammerschmidt <hlexa@hotmail.com> wrote:

> Jesper Lund <usenet@jesperlund.com> wrote:
>
> <snip: fine argumenter>
>
> > Full disclosure: jeg bruger selv Ad Block Plus (so sue me!)
>
> Me too! Jeg bruger Klick2Flash i Safari.

Iøvrigt er noget der hedder "Reader" standard i den seneste version af
Safari - til Mac - version 5.

Jeg benytter version 4 af Safari på min Macbook og har selv installeret
en Plug-in der hedder Readability:

https://www.readability.com/

: Readability is a web & mobile app that zaps online clutter and saves
: web articles in a comfortable reading view. No matter where you are or
: what device you use, your reading will be there.

Den Reader (funktion) der ligger på Safari 5 ligner ligner meget
Readability. Jeg tror faktisk, at det er den samme som Apple bruger.


--
Ikke ham på Facebook.

Jesper Lund (12-02-2011)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 12-02-11 02:46

Kasper Demant wrote:

> Man syntes vel også det var tåbeligt da den første påpegede, at der sker
> en ulovlig (midlertidig) kopiering hver gang man besøger en hjemmeside.
> Alligevel endte det med at det blev reguleret i et direktiv.

Ifølge bemærkningerne til loven er der to muligheder: godkendt af
rettighedshaverne eller at handlingen ikke er undergivet lovmæssige
restriktioner. Som jeg læser det må det være tilstrækkeligt at en af de
to betingelser er opfyldt, dvs. hvis handlingen ikke er undergivet
lovmæssige restriktioner behøver den ikke være godkendt af
rettighedshaverne.

Som et eksempel på noget som ikke er undergivet lovmæssige restriktioner
nævnes webbrowsing i privatsfæren (se nedenfor). Men det burde også
omfatte at se en ophavsretligt krænkende video på YouTube, og her har
jurister diskutere om folk gjorde noget ulovligt ved at gøre det.

Jeg er stadig ikke overbevist om at mine temporære kopier af en webside
bliver ulovlige fordi jeg fravælger reklamerne. Jeg vil mene at denne
handling, at jeg vælger kun at se en del af værket, ikke er undergivet
lovmæssige restriktioner, og at det i sig selv er tilstrækkeligt til at
gøre mine temporære kopier lovlige.


===== citat fra bemærkningerne =====

http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/20021/lovforslag_oversigtsformat/L19.htm

Det er dog en betingelse, at der er tale om en lovlig brug af de
pågældende værker. En brug er lovlig, når den er godkendt af
rettighedshaveren, eller når den ikke er undergivet lovmæssige
restriktioner, jf. betragtning nr. 33.

Rettighedshaverens godkendelse kan både være udtrykkelig og stiltiende.
En godkendelse kan fx være indeholdt i en egentlig aftale mellem bruger
og rettighedshaver, eller den kan have form af en ensidig erklæring fra
rettighedshaverens side i forbindelse med salg af et værkseksemplar eller
tilrådighedsstillelse af et værk på internettet.

En brug må antages ikke at være undergivet lovmæssige restriktioner, hvis
brugen enten falder helt uden for de ophavsretlige eneretsbeføjelser
eller er dækket af en undtagelse. Browsing på internettet er et eksempel
på en handling, der i sig selv ikke er ophavsretligt relevant, eftersom
handlingen ikke omfattes af ophavsmandens enerettigheder; en sådan
handling er derfor ikke undergivet lovmæssige restriktioner.

--
Jesper Lund

Jesper Lund (12-02-2011)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 12-02-11 02:53

Kim Ludvigsen wrote:

> Har du den præcise ordlyd? Mon ikke det er placeringen, hun tænker på?

Se her
<http://aidonline.com/download/aidonline_court_order.pdf>

> Berlingske udvælger ganske givet de reklamer, de vil have vist fra de
> forskellige reklamebureauer, men jeg tror, du har ret i, at det er mere
> tilfældigt, hvilke af dem der vælges til den enkelte side.

Har "samleværket" så den fornødne værkshøjde?

Jeg tvivler stærkt på at Berlingske godkender hver eneste reklame. Der
har eksempelvis været har flere sager hvor "reklamen" i virkeligheden var
et ActiveX exploit forklædt som bannerreklame fra den russiske mafia, og
de er næppe godkendt af Lisbeth Knudsen.

--
Jesper Lund

Jesper Lund (12-02-2011)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 12-02-11 15:33

jan wrote:

> Det er jo dybest set også tåbeligt at kalde det en kopiering - browseren
> oversætter en datastrøm, den "kopierer" ikke noget

Det er vi for så vidt enige om som teknisk vurdering, men i juristernes
øjne sker der også kopiering og sågar eksemplarfremstilling i en Tele2
router som blot flytter IP pakker mellem to interfaces (TBP sagen). Hvis
det er udgangspunktet sker der også "kopiering" i en browser. Derudover
er de temporærere filer som skabes i en browser direkte omtalt i
bemærkningerne til ophavsretsloven.

--
Jesper Lund

CC (12-02-2011)
Kommentar
Fra : CC


Dato : 12-02-11 15:54

Den 11-02-2011 12:05, N_B.DK skrev:
> Hvad mener gruppen om dette?`
>
> http://www.computerworld.dk/art/113884?a=newsletter&i=3645&utm_source=computerworldnewsletter&utm_medium=newsletter&utm_campaign=Du+m%E5+ikke+blokere+bannerannoncer+i+din+browser+%2F+CSC-ansatte+sk%E6ndes%3A+Skal+vi+ned+i+l%F8n+eller+ej%3F+%2F+Nokia+g%E5r+i+t%E6t+partnerskab+med+Microsoft
>
> Hendes konklusionen er tydelig: Ad-blockere er ulovlige, og ud over brugeren
> kan personen, der har skabt funktionen eller lagt den ud til download, gøres
> ansvarlig som medvirkende til lovovertrædelserne.
>
>
> Hvordan kan sider der genereres udfra brugerens indstillinger/browser være
> brud på ophavsrettigheder?
>
> Og som en i kommentator feltet skriver, er hjemmesider så ansvarlige for de
> virusser der af og til findes i netop reklamer fra 3part?
> (det må jo være konklusionen eftersom hun mener at det er en del af
> ophavsrettigheden)...
>
Hvis argumentationen holder, så er det også i strid med lovgivningen af
have en "nej tak til reklamer" skilt på sin postkasse.
Endvidere har dem der fremstiller skiltet (Postdanmark?) overtrådt
markedsføringsloven.

Køre den helt ud i ekstrem, så overtråder radio & tv producenter også
markedsføringsloven, da vi kan skifte kanal midt i en reklame blok.

Man skulle tro den pågældende søger job, for det er da en fin jobannonce


N_B.DK (12-02-2011)
Kommentar
Fra : N_B.DK


Dato : 12-02-11 19:59

"CC" <cc@mail.dk> wrote in message
news:4d569f0d$0$23755$14726298@news.sunsite.dk
> Man skulle tro den pågældende søger job, for det er da en fin
> jobannonce

Jeg ville så aldrig ansætte hende til andet end at feje på en pløjemark.

--
MVH. N_B_DK



Jesper (12-02-2011)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 12-02-11 23:17

N_B.DK <admin@spamme.dyndns.dk> wrote:


>
> Hendes konklusionen er tydelig: Ad-blockere er ulovlige, og ud over brugeren
> kan personen, der har skabt funktionen eller lagt den ud til download, gøres
> ansvarlig som medvirkende til lovovertrædelserne.
>
>
> Hvordan kan sider der genereres udfra brugerens indstillinger/browser være
> brud på ophavsrettigheder?
>
> Og som en i kommentator feltet skriver, er hjemmesider så ansvarlige for de
> virusser der af og til findes i netop reklamer fra 3part?
> (det må jo være konklusionen eftersom hun mener at det er en del af
> ophavsrettigheden)...

Hvad siger EU-retten?
Må man blokere cookies? Hvad med de reklamer der indlæses fra
tredjepartssites?
Må jeg smide irriterende reklamesites i HOSTS filen?
--
Jesper
*********************************************
Få det ud af verden:
http://www.dr.dk/OmDR/Licens/Privat/Afmelding.htm

Per (13-02-2011)
Kommentar
Fra : Per


Dato : 13-02-11 08:24

Jesper wrote:
> N_B.DK <admin@spamme.dyndns.dk> wrote:
>
>
>>
>> Hendes konklusionen er tydelig: Ad-blockere er ulovlige, og ud over
>> brugeren kan personen, der har skabt funktionen eller lagt den ud
>> til download, gøres ansvarlig som medvirkende til lovovertrædelserne.
>>
>>
>> Hvordan kan sider der genereres udfra brugerens
>> indstillinger/browser være brud på ophavsrettigheder?
>>
>> Og som en i kommentator feltet skriver, er hjemmesider så ansvarlige
>> for de virusser der af og til findes i netop reklamer fra 3part?
>> (det må jo være konklusionen eftersom hun mener at det er en del af
>> ophavsrettigheden)...
>
> Hvad siger EU-retten?
> Må man blokere cookies? Hvad med de reklamer der indlæses fra
> tredjepartssites?
> Må jeg smide irriterende reklamesites i HOSTS filen?


Og hvad hvis jeg har skrevet en virus kode, der skal exekveres når MIN
hjemmeside bliver vist, fordi det forlanger jeg. Er det så ulovligt med et
antivirus program, der fjerner virussen ? En bruger accepterer stiltiende at
få virus ved at bésøge min hjemmeside... nej den holder ikke !

Skal det nogensinde blive "ulovligt" med en adblocker, så skal man læse og
godkende en hjemmesides regelsæt inden man kommer videre til den egentlige
side. Ligesom, når man installerer et program. Det tvivler jeg på nogenside
kommer til at ske.

Jeg tror ikke på, at hendes fortolkning holder i retten. Men ja - det er da
en interessant problematik hun har fat i.

Det er sådan et tilfælde hvor teorien ikke holder trit med virkeligheden -
derfor vil det imo. aldrig blive strafbart eller strafforfulgt.

mvh. Per



Bertel Lund Hansen (13-02-2011)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 13-02-11 11:51

Per skrev:

> Skal det nogensinde blive "ulovligt" med en adblocker, så skal man læse og
> godkende en hjemmesides regelsæt inden man kommer videre til den egentlige
> side.

Jo, men inden du læser regelsættet, skal du jo godkende
betingelserne. Regelsættet er også en hjemmeside.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

N_B.DK (13-02-2011)
Kommentar
Fra : N_B.DK


Dato : 13-02-11 12:16

"Bertel Lund Hansen" <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> wrote in
message news:4d57b77c$0$23753$14726298@news.sunsite.dk
> Jo, men inden du læser regelsættet, skal du jo godkende
> betingelserne. Regelsættet er også en hjemmeside.

Ja lad os få det gjort således at man ringer til indehaveren af hjemmesiden
og beder om 2 eksemplarer af reglerne for brug af deres side, og så udfylder
dem og sender dem retur, så får juristerne noget at lave, og det bliver et
MEGET bedre samfund, og vi må straks importere en helt masse flere tosser
der kan sidde og lave ingenting,

Sjovt som det oftest er de personer der har mest imod USA, der trækker
landet i den retning hurtigst.

--
MVH. N_B_DK



Plume (14-02-2011)
Kommentar
Fra : Plume


Dato : 14-02-11 05:48

Det vil da i hvert fald have grove konsekvenser for blinde og
svagtsynede, hvis man ikke må ændre i de hjemmesider, man henter ind i
sin browser.
Jeg er synshandikappet og for at kunne bruge min computer, må jeg
sætte Windows i "high contrast mode". På min skærm er alt sort/hvidt
med store skrifttyper etc. Så jeg ændrer samtlige hjemmesider, jeg
besøger. Mange steder bruger jeg også Greasemonkey til at møblere
rundt på sidernes elementer eller helt fjerne dem, for at kunne bruge
siden tilfredsstillende. Hvis jeg var afskåret fra disse ting så ville
jeg stort set være afskåret fra at bruge internettet.
Og hvad med blinde der bruger skærmlæsere? Laver en skærmlæser en kopi
af en hjemmeside? Eller en fremførelse af 'værket'? Jeg har ikke selv
brugt skærmlæsere,, men jeg går ikke ud fra, at de læser alt på en
side. F.eks. ikke reklamer.
Jeg håber da iikke APG kommer efter mig pga mine skærmindstillinger.

--
mvh
Lasse
*plume.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408176
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste