Hej.
Mit ellers velfungerende hjemmenetværk har tilsyneladende fået et nervøst
sammenbrud. Det er et netværk mellem Win XP maskiner i både Hjemme- og
Pro-udgaven.
Problemet består i at de tisluttede maskiner ikke længere kan få forbindelse
med hinanden. Der kommer den sædvanlige meddelelse om at "Den pågældende
maskine ikke til rådighed, kontakt osv." med med tilføjelsen: "Der er ikke
serverlager nok til at udføre denne kommando".
Normalt opretter jeg forbindelse gennem windows Stifinder, og her oplever
jeg at biliotekstræet for de maskiner jeg vil have fat på optræder, men ud
for disse maskiner står der "ukendt enhed". Jeg kan også komme ud for at
navnet på hjemmegruppen ikke optræder i stifinder under "netværkssteder".
Jeg har, efter en søgning i Microsoft hjælp databasen, forøget værdien på
IRPStackSize i registreringsdatabasen uden at det har hjulpet.
Prøver jeg at oprette forbindelse direkte til de andre maskine findes de
ikke.
Et par gange har jeg været heldig at en af maskinerne kan se de andre, og
filoverførsler og lignende fungerer uden problemer. Næste gang jeg tilgår
maskinen virker det ikke igen.
En enkelt gang hvor hjemmegruppenavnet optrådte i Stifinder uden at jeg
kunne få forbindelse, fik jeg fejlmeddelelsen at "listen med servere til
dette netværk er ikke til rådighed i øjeblikket".
Hvor hulen går det galt?
Der er ikke installeret Norton, hvad der ellers siges at kunne forårsage
ovenstående problem, og jeg har forsøgt med deaktivering af antivirus (AVG),
og Acronics. Også uden resultat. Der er ikke installeret nogen nye
programmer for nyligt.
Alle maskiner kan tilgå internettet uden problemer. Både trådede og
trådløse.
Det var vist hvad jeg umiddelbart kunne komme på. Er der en der har en
løsning?
--
mvh
Thoeger
|