| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | arveløs Fra : Arne H. Wilstrup | 
  Dato :  07-02-11 21:13 |  
  |   
            I USA kan man tilsyneladende bliver erklæret 'arveløs' selvom man 
 er i familie med den man ellers skal arve fra, fx en søn kan 
 blive gjort arveløs til faderens formue (hvis det altså er 
 korrekt) - i Danmark har man ganske vist en tvangsarv, men kan 
 man ellers blive erklæret arveløs her i landet?
 I øvrigt: Hvis man er tvangsarving, skal man så acceptere både 
 arv og gæld eller er det et forældet udtryk der ikke benyttes 
 mere i praksis? 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Per Christoffersen (07-02-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per Christoffersen | 
  Dato :  07-02-11 21:56 |  
  |   
            
 "Arne H. Wilstrup" <nixen@bixen.invalid> skrev i en meddelelse 
 news:4d505251$0$36587$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >I USA kan man tilsyneladende bliver erklæret 'arveløs' selvom man er i 
 >familie med den man ellers skal arve fra, fx en søn kan blive gjort arveløs 
 >til faderens formue (hvis det altså er korrekt) - i Danmark har man ganske 
 >vist en tvangsarv, men kan man ellers blive erklæret arveløs her i landet?
 
 Tvangsarv betyder, at en bestemt andel af arven skal gå til bestemte 
 familiemedlemmer (afhængig af familiemæssig relation til afdøde).
 Det kan man ikke ændre på i et testamente, men udover tvangsarven kan man 
 testamentarisk råde temmelig frit.
 
 > I øvrigt: Hvis man er tvangsarving, skal man så acceptere både arv og gæld 
 > eller er det et forældet udtryk der ikke benyttes mere i praksis?
 
 I grove træk:
 Man skal acceptere både aktiver og passiver i et bo, forstået på den måde, 
 at boets størrelse (værdi) opgøres ved at trække passiverne fra aktiverne.
 Ud fra denne størrelse beregnes så en eventuel arveandel. Er boets størrelse 
 negativ hæfter arvingerne ikke for noget.
 Boet skal altså først udrede de eventuelle kreditorer, der måtte være (og 
 næsten altid er), ligesom der også skal foretages en skatteopgørelse. Hvad 
 der herefter er tilovers fordeles blandt arvingerne efter arvelovens regler 
 og hvad der måtte være angivet i et gyldigt testamente.
 
 Undtaget fra ovennævnte er et boudlæg, som anvendes ved boer med mindre 
 værdier.
 Et boudlæg betyder, at en af de efterladte får udleveret boet, med de 
 effekter og værdier der er i det, mod en betingelse om at vedkommende 
 forestår begravelsen. Man er tilgengæld som hovedregel ikke forpligtiget til 
 at udbetale noget til eventuelle kreditorer.
 
 /Per 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Arne H. Wilstrup (12-02-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup | 
  Dato :  12-02-11 16:12 |  
  |   
            
 "Per Christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i meddelelsen 
 news:4d505c84$0$56788$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
 >
 > "Arne H. Wilstrup" <nixen@bixen.invalid> skrev i en meddelelse 
 > news:4d505251$0$36587$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >>I USA kan man tilsyneladende bliver erklæret 'arveløs' selvom 
 >>man er i familie med den man ellers skal arve fra, fx en søn 
 >>kan blive gjort arveløs til faderens formue (hvis det altså er 
 >>korrekt) - i Danmark har man ganske vist en tvangsarv, men kan 
 >>man ellers blive erklæret arveløs her i landet?
 >
 > Tvangsarv betyder, at en bestemt andel af arven skal gå til 
 > bestemte familiemedlemmer (afhængig af familiemæssig relation 
 > til afdøde).
 > Det kan man ikke ændre på i et testamente, men udover 
 > tvangsarven kan man testamentarisk råde temmelig frit.
 >
 >> I øvrigt: Hvis man er tvangsarving, skal man så acceptere både 
 >> arv og gæld eller er det et forældet udtryk der ikke benyttes 
 >> mere i praksis?
 >
 > I grove træk:
 > Man skal acceptere både aktiver og passiver i et bo, forstået 
 > på den måde, at boets størrelse (værdi) opgøres ved at trække 
 > passiverne fra aktiverne.
 > Ud fra denne størrelse beregnes så en eventuel arveandel. Er 
 > boets størrelse negativ hæfter arvingerne ikke for noget.
 > Boet skal altså først udrede de eventuelle kreditorer, der 
 > måtte være (og næsten altid er), ligesom der også skal 
 > foretages en skatteopgørelse. Hvad der herefter er tilovers 
 > fordeles blandt arvingerne efter arvelovens regler og hvad der 
 > måtte være angivet i et gyldigt testamente.
 >
 > Undtaget fra ovennævnte er et boudlæg, som anvendes ved boer 
 > med mindre værdier.
 > Et boudlæg betyder, at en af de efterladte får udleveret boet, 
 > med de effekter og værdier der er i det, mod en betingelse om 
 > at vedkommende forestår begravelsen. Man er tilgengæld som 
 > hovedregel ikke forpligtiget til at udbetale noget til 
 > eventuelle kreditorer.
 
 Jeg takker for dette yderst forklarende svar - det er lige til at 
 fatte! Tak! 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Arne H. Wilstrup (12-02-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup | 
  Dato :  12-02-11 16:14 |  
  |   
            
 "Arne H. Wilstrup" <nixen@bixen.invalid> skrev i meddelelsen 
 news:4d56a338$0$36573$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
  >
 > Jeg takker for dette yderst forklarende svar - det er lige til 
 > at fatte! Tak!
 
 Jeg mente naturligvis "fyldestgørende" i stedet for 
 "forklarende".;-/ 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           SvenP (07-02-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : SvenP | 
  Dato :  07-02-11 23:20 |  
  |   
            
 "Arne H. Wilstrup" <nixen@bixen.invalid> skrev i en meddelelse 
 news:4d505251$0$36587$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >I USA kan man tilsyneladende bliver erklæret 'arveløs' selvom man er i 
 >familie med den man ellers skal arve fra, fx en søn kan blive gjort arveløs 
 >til faderens formue (hvis det altså er korrekt) - i Danmark har man ganske 
 >vist en tvangsarv, men kan man ellers blive erklæret arveløs her i landet?
 
 Det er muligt for en tvangsarving, selv på forhånd at afstå sin arv. Så er 
 han i praksis arveløs. Det bliver så vidt jeg ved især benyttet, i tilfælde 
 hvor arvingen er så dybt forgældet, at arven alligevel vil vare tabt for 
 arvingen.
 
 Mvh. Sven 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Bertel Lund Hansen (09-02-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen | 
  Dato :  09-02-11 13:06 |  
  |  
 
            SvenP skrev:
 > Det er muligt for en tvangsarving, selv på forhånd at afstå sin arv. Så er 
 > han i praksis arveløs. Det bliver så vidt jeg ved især benyttet, i tilfælde 
 > hvor arvingen er så dybt forgældet, at arven alligevel vil vare tabt for 
 > arvingen.
 Kan kreditorerne så ikke anlægge sag og anføre at fraskrivelsen
 kun har til formål at unddrage dem deres penge?
 -- 
 Bertel
 http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Henning (08-02-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Henning | 
  Dato :  08-02-11 09:33 |  
  |   
            
 >korrekt) - i Danmark har man ganske vist en tvangsarv, men kan 
 >man ellers blive erklæret arveløs her i landet?
 
 
 Ja, det blev benyttet for nylig i en mordsag, hvor faderen slog resten
 af familien ihjel.
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Kevin Borbye Edelvan~ (09-02-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Kevin Borbye Edelvan~ | 
  Dato :  09-02-11 12:28 |  
  |   
            On 9 Feb., 13:05, Bertel Lund Hansen
 <splitteminebrams...@lundhansen.dk> wrote:
 
 > Kan kreditorerne s ikke anl gge sag og anf re at fraskrivelsen
 > kun har til form l at unddrage dem deres penge?
 
 Nej. Kun, hvis arven alligevel kommer den, der har givet afkald til
 hånde ved lyssky metoder.
 
 Mvh
 Kevin Borbye Edelvang
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Kim Ludvigsen (09-02-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Kim Ludvigsen | 
  Dato :  09-02-11 22:46 |  
  |  
 
            Kevin Borbye Edelvang skrev:
 > On 9 Feb., 13:05, Bertel Lund Hansen
 > <splitteminebrams...@lundhansen.dk>  wrote:
 >
 >> Kan kreditorerne s ikke anl gge sag og anf re at fraskrivelsen
 >> kun har til form l at unddrage dem deres penge?
 >
 > Nej. Kun, hvis arven alligevel kommer den, der har givet afkald til
 > hånde ved lyssky metoder.
 Jeg mener at have læst, enten i denne gruppe eller i en 
 artikel i Berlingske, at fraskrivelsen kan omstødes, hvis 
 den sker som Bertel beskriver. For at undgå en mulig 
 omstødning, så skal fraskrivelsen ske på et tidspunkt, hvor 
 døden ikke er forventet i nær fremtid.
 Jeg kan desværre ikke henvise til en paragraf, jeg har 
 udelukkende min ikke altid fejlfri hukommelse at støtte mig 
 til. Men måske der er en paragraf i stil med omstødning af 
 handlinger foretaget før en konkurs?
 -- 
 Mvh. Kim Ludvigsen
 Imponér familie og venner med ny viden om danske ord og 
 ordsprog.
 http://ordforklaring.dk
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |