Jeg håber nogen kan hjælpe mig med en opgave som behandler forskellige
problemstillinger i en Andelsboligforening og tvangssalg
Bemærk at reglerne er meget anderledes i forhold til ejerlejligheder.
Andelsboligen skal sælges på tvangsauktion.
Rekvirentadvokaten oplyser ikke i salgsopstillingen, at der udover huslejen
også skal betales for TV/internet signal. Er køber så forpligtet til at
betale dette fremover?
Rekvirentadvokaten oplyser heller intet om flytteafregning af varme, idet
det jo altid er fraflytter som skal bestille og betale for en
flytteafregning. Kan køber pålægges via andelsboligforeningen, at betale
for en ekstraordinær aflæsning af varme? eller hører denne omkostning til
hos rekvirentadvokaten eller andelsboligforeningen, og bør der aflæses
forud for auktionen?
Hvem skal betale for disse vedligeholdelser efter at køber har erhvervet
andelsboligen på tvangsauktion:
1A
Udvendige vinduer og døre - utætte og punkterede?
1B
Rørgennemføringer af brugsvand og afløb mellem lejlighederne er tærede?
1C
Radiatorventiler og varmemålere defekte?
Hvem skal betale for nøgler til gadedøre, porte, loft, kælder m.v. ?
Tinglysning:
Hvem sørger for aflysning af panthæftelser som ikke opnåede dækning? Er det
fogedretten, panthaverne eller auktionskøber selv?
Og hvilke dokumenter er tilstrækkelige for at tinglysningsretten kan slette
hæftelserne? Er dombogsudskriften nok, eller skal der indhentes
samtykkeerklæringer hos panthaverne? eller?
Da der ikke udstedes auktionsskøde på andelslejligheder, hvornår er en
auktion så endelig og hvornår kan køber kræve andelsbeviset udstedt og
panthæftelserne slettet af andelsboligbogen?
Hilsen Michael
Århus