Man skulle ikke tro, det var muligt. Men indenrigs- og
sundhedsminister Bertel Haarders humørsyge er ofte endnu værre end
det, danskerne fik indblik i, da det berømte tv-klip af den rasende
Venstre-minister rullede over skærmen på DR1 i søndags.
Ifølge Kim Mørch Jacobsen, der har arbejdet som direktør i
Undervisningsministeriet gennem 14 år, er embedsmændenes arbejde i
ministeriet i flere tilfælde blevet direkte påvirket af Bertel
Haarders raserianfald.
– Jeg har som så mange andre set klippet, hvor Bertel Haarder går amok
på en DR-journalist. Og jeg må sige: Virkeligheden er desværre værre.
Jeg har adskillige gange oplevet Bertel Haarder overfuse folk. Og jeg
har selv oplevet det, fortæller Kim Mørch Jacobsen om Bertel Haarder,
der senest var undervisningsminister fra februar 2005 til februar i
år.
Overfuset i telefonen
– Resultatet er blandt andet, at hans ansatte bliver meget bange for
at fremlægge facts, fordi det kan få hans vrede frem, siger Kim Mørch
Jacobsen til Ekstra Bladet.
Den tidligere direktør forlod Undervisningsministeriet i 2008, da han
efter uoverensstemmelser ikke fik sin chef-kontrakt forlænget. Ud over
Bertel Haarder arbejdede Kim Mørch Jacobsen under de tre tidligere
undervisningsministre Ulla Tørnæs (V), Margrethe Vestager (R) og Ole
Vig Jensen (R).
I dag husker den forhenværende direktør flere episoder, hvor Bertel
Haarder tændte fuldstændig af.
– Jeg har for eksempel oplevet, at han under et samråd i Folketingets
uddannelsesudvalg i en pause råbte ad mig. Og jeg har flere gange
oplevet at blive overfuset i telefonen – blandt andet under en ferie.
Det skyldtes hver gang, at Bertel Haarder havde misforstået en sag
eller glemt, hvad han selv havde aftalt.
– Stemningen i Undervisningsministeriet under Bertel Haarder var meget
anspændt. Medarbejderne frygtede ham, siger Kim Mørch Jacobsen, som,
siden han forlod ministeriet, blandt andet har arbejdet for Danmarks
Lærerforening og Dansk Ungdoms Fællesråd.
Der har tidligere været nævnt eksempler på, at Bertel Haarders
raserianfald direkte har påvirket embedsværket. I biografi-bogen
’Haarder’ fra 2004 omtales et opgør helt tilbage fra 80’erne, hvor
Bertel for første gang er undervisningsminister og kommer i
stridigheder med den daværende departementschef Inge Thygesen.
Talte om hans humør
’Hun syntes, at han opførte sig manisk i den periode, og
departementschefen oplevede Bertel som en gejser. Han var opfarende og
havde svært ved at komme ned igen, når han hidsede sig op. (...) De
ansatte talte meget om Bertels skiftende humør. (...) I det skjulte
talte nogen ligefrem om, at Danmarks undervisningsminister var
maniodepressiv’, hedder det blandt andet i bogen, som dog konkluderer,
at det sidste ikke er sandt.
Mens en del af embedsfolkene åbenlyst frygter Bertel Haarders raseri,
er der andre, som opfatter udfaldene som et positivt tegn på
engagement.
En af dem er den nu pensionerede ministersekretær Bodil Horn, der
arbejdede for Haarder i årene 1984-1989.
– Jeg kan kun sige positive ting om Bertel. Han har da temperament –
og var bestemt en af de ministre, der kunne komme i affekt. Men ikke
på en urimelig måde. Kun positivt, siger Bodil Horn til Ekstra
Bladet.
Bertel Haarder meddelte i aftes via sin spindoktor, at han ikke
ønskede at kommentere de nye oplysninger om sit raseriudbrud.
Det skyldtes hver gang, at Bertel Haarder havde misforstået en sag
eller glemt, hvad han selv havde aftalt
Kilde:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1475969.ece