De bedragende jødefysikere og nyttig-idioten Heisenberg
Da Otto Hahn udførte de praktiske eksperimenter med fission af Uran,
der lagde atombomben på den flade hånd til den, der kunne oprense
uranisotoper, var nazierne fulde af respekt for sådan fysik, som jo
ikke var af den matematisk-teoretiske såkaldte "jødefysik"type , som
de toneangivende og praktiske fysikere på tyske universiteter havde
foragtet siden 1800-tallet.
Men man så på det som uden interesse for den hurtige blitzkrieg, som
man håbede at vinde - ligesom man vedr V1 og v2 raketter og
jetmotorer ikke kunne overskue udgifter og varighed af Research and
Development og derfor lagde det på hylden. Det viste sig jo også, da
fysikeren Leo Szilard i USA omsider med Einsteins hjælp fik overtalt
Roosewelt til at investere i den dyre forskning, at den var så
milliard-dyr, at kun USA havde resourcer nok. I Chaplin-filmen
"Diktatoren" gøres grin af Hitlers evner til at vurdere våbenforskning
- men de var altså helt i top. Ligesom hans general-evner også får
dårlig presse og ensidige negative vurderinger. Raket-forskning var
også af USA bevist mega-dyr, når man ikke rådede over et geni som
Wernher von Braun - USA brugte under krigen ti gange så meget på
udviklingsarbejde som tyskerne, uden at opnå væsentlig gavn.
Heisenberg var en ung lovende jøde-fysik interesseret teoretiker, som
viste sig uduelig og kun ku filosofere i Bohr-stil om komplementaritet
og "usikkerheds-relationer".Han nedlod sig dog ikke til den teologi
om, hvorvidt "Gud spiller med terninger", som Bohr og Einstein gjorde
det københavnske borgerskab til grin med.
Georg Brandes havde i København overværet at Einstein skriftlig
erkendte om relativitetsteoriens ubrugelige godkøbssnak, at "Verden
vil bedrages". Bohrs udgivelse af et humoristisk tidsskrift om fysik
er også afslørende.
Men Bohr havde fine pædagogiske evner til at sætte Max Plancks
geniale og egenhændige kvante-teori i forbindelse med teoretisk
atom-model, da han talte om "græsset må ikke betrædes" vedr
energiniveuerne imellem de diskontinuerte excitations-tilstande, som
fotocelle-forsøget havde påvist. Og da han sammenlignede en ustabil
atom-kerne med en dråbe, der holdes sammen af overfladespænding.
Men gavn af relativity kunne han ikke argumentere for, hvorimod Edison
før han døde i 1931, udfra Becquerel kunne forudse nyttiggjort
kernekraft - om end på et science fiction-plan a la bølge-energi som
jo heller ikke er blevet den store sællert og nærmest er en vits a la
"nyttiggørelse af fusion" som trods B-bombe stadig ikke ser ud til
nogensinde at blive til et skatteyder-gavnligt projekt.
Selvfølgelig skal man ikke nedvurdere god teori a la kvante-model og
Maxwell differential-ligningerne om elektricitet og magnetisme, blot
fordi de ikke har affødt praktisk gavn - det _kan_ jo ske en dag.
Men det kan ikke udelukkes, at den arbejdsgiver som styrede laboranten
Marie Curie, Beccquerel er den helt dominerende nytænker bag a-kraft.
Da hans eksperimenter var udført, var bombe og kraftværker uundgåelige
og næsten rutine. Og andet har atomfysik ikke leveret til forbrugeren.
Sorte huller og strengteori, krumme rum og bigbang-teori,
gps-relativitet osv er jo ikke noget med virkelighedsforbindelse.
|