Jeg er ved tæt på at skrive under på en lejekontrakt, men har lige et par
spørgsmål i den forbindelse.
Lejekontrakten en denne formular:
http://www.ejerportal.dk/fileadmin/bruger_upload/Word-filer/lejekontrakt2007.doc
§1 står, at lejemålet er en ejerlejlighed. Dvs. at udlejer har købt
lejligheden som ejerlejlighed og derefter udlejet den til mig. Er der nogle
problemer heri? Jeg er klar over at han med 1 års varsel kan opsige mig med
den begrundelse at han selv vil bo i lejligheden.
§ 8 står, at "al indvendig vedligeholdelse af lejemålet påhviler lejer."
Lejligheden overtages og afleveres nyistandsat og malet mv.
Der er flg. uddybning af §8 under §11 som siger, at "al indvendig
vedligeholdelse af lejemålet påhviler lejer, herunder vedligeholdelse af
maling, hvidtning, tapesering, lakering af gulve, vinduesrammer og karme,
paneler, døre, fliser i bad, låse, nøgler, vandhaner og el-afbryder. Det
påhviler desuden lejer at vedligeholde køle/fryseskabe, komfur, ovn,
emhætte, opvaskemaskine og vaskemaskine."
Udlejer har forklaret, at der ingen vicevært er tilknyttet lejligheden, og
hvis fx. vandhanen drypper må jeg selv få det ordnet. Med hvad hvis wc'et
løber eller emhætten brækker ned fra loftet eller køleskabet går i stykker
eller vandrør springer? Går det under 'indvendigt vedligehold'?
§ 11 står, at "lejemålet har ændret status og betragtes som nyopført". Det
er sandsynligvis fordi lejligheden blev moderniseret markant med nye gulve
og loft og isolering og bad og køkken mv. for 6 år siden. Der står, at
"lejligheden er derfor omfattet af Lejelovens §53 stk. 3 samt
Boligreguleringlovens §15a stk. 1". Betyder det, at udlejer frit kan sætte
huslejen op efter forgodtbefindende?
I §11 står endvidere, at Lejelovens §47-52 og Boligreguleringslovens § 5-14
ikke gælder. Samt at lejen hvert år den 1. januar reguleres med 100% af
stigningen i nettoprisindekset. Hvad betyder det??
Håber på lidt hjælp
Med venlig hilsen
Allan
X-post dk.bolig og dk.videnskab.jura
FUT dk.bolig