| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Win XP - fremtid Fra : Jørgen Nyerup | 
  Dato :  07-05-10 10:05 |  
  |   
            Hej
 
 Hvordan ser fremtiden ud for Win XP?
 Kan jeg regne med at det kører 5 år endnu - eller hvor mange?
 
 Og - hvor vigtigt er det med de opdateringer, der kommer.
 Når jeg har en Win XP, der kører, så bliver den vel ved med at køre - 
 uanset om Microsoft supporter den eller ej?
 
 Med venlig hilsen
 Jørgen
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Kim Ludvigsen (07-05-2010) 
         
	
            | Kommentar Fra : Kim Ludvigsen | 
  Dato :  07-05-10 10:20 |  
  |  
 
            Den 07-05-2010 11:05, Jørgen Nyerup skrev:
 > Når jeg har en Win XP, der kører, så bliver den vel ved med at køre -
 > uanset om Microsoft supporter den eller ej?
 Ja, i hvert fald så længe din computer virker. Det største 
 problem bliver nok, at du ikke kan benytte ny hardware.
 Efterhånden vil du også opleve, at visse programmer ikke 
 udvikles i nye versioner til XP, hvorfor du måske ikke kan 
 få nye funktioner i de pågældende programmer.
 Men mon ikke du vil kunne køre XP i minimum 5 år endnu uden 
 at opleve nævneværdige problemer.
 -- 
 Mvh. Kim Ludvigsen
 Undgå virus og andet snavs på computeren:
 http://pc-sikkerhed.dk
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Cykelsmeden (07-05-2010) 
         
	
            | Kommentar Fra : Cykelsmeden | 
  Dato :  07-05-10 10:33 |  
  |   
            Kim Ludvigsen skrev:
 
 > Ja, i hvert fald så længe din computer virker. Det største problem
 > bliver nok, at du ikke kan benytte ny hardware.
 > 
 > Efterhånden vil du også opleve, at visse programmer ikke udvikles i
 > nye versioner til XP, hvorfor du måske ikke kan få nye funktioner i
 > de pågældende programmer.
 > 
 > Men mon ikke du vil kunne køre XP i minimum 5 år endnu uden at opleve
 > nævneværdige problemer.
 
 især hvis den ikke er tilkoblet internettet!
 på et tidspunkt vil den ikke blive sikkerhedsopdateret.
 
 finn
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Jan Vestergaard (07-05-2010) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jan Vestergaard | 
  Dato :  07-05-10 10:38 |  
  |   
            "Cykelsmeden" <Cykelsmeden@her.dk> skrev i meddelelsen
 > især hvis den ikke er tilkoblet internettet!
 > på et tidspunkt vil den ikke blive sikkerhedsopdateret.
 
 De første par år sker der ikke noget - den bliver foreløbig opdateret 
 indtil 2014.
 
 Jan
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Bjarne Chr (07-05-2010) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bjarne Chr | 
  Dato :  07-05-10 12:09 |  
  |   
            
"Jan Vestergaard" <jan@jve.invalid> skrev i meddelelsen 
 news:4be3df69$0$279$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Cykelsmeden" <Cykelsmeden@her.dk> skrev i meddelelsen
 >> især hvis den ikke er tilkoblet internettet!
 >> på et tidspunkt vil den ikke blive sikkerhedsopdateret.
 >
 > De første par år sker der ikke noget - den bliver foreløbig opdateret 
 > indtil 2014.
 >
 > Jan
 >
 Det kræver vist at man har (Service Pack 3)
 hvis man "kun" har (Service Pack 2)
 Stopper support til juli.
 http://windows.microsoft.com/da-dk/windows/help/end-support-windows-xp-sp2-windows-vista-without-service-packs?os=vista
Bc
            
              |   |   
            
        
 
            
         
              Max (07-05-2010) 
         
	
            | Kommentar Fra : Max | 
  Dato :  07-05-10 12:12 |  
  |   
            Hej Bjarne
 
 > Det kræver vist at man har (Service Pack 3)
 
 Så må man jo hente den.
 
 -- 
 Mvh
 Max 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Jan Vestergaard (07-05-2010) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jan Vestergaard | 
  Dato :  07-05-10 12:25 |  
  |  
 
            "Bjarne Chr" <Bc@Bc.invalid> skrev i meddelelsen
 > Det kræver vist at man har (Service Pack 3)
 > hvis man "kun" har (Service Pack 2)
 > Stopper support til juli.
 Ja datoen er forlænget løbende flere gange, da Vista jo aldrig blev den 
 store succes.
 Men kører man XP, så er de vel en selvfølge at holde den opdateret - 
 især nu spørgsmålet gik på opdateringer   
Jan
            
              |   |   
            
        
 
            
         
               Ivar (07-05-2010) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ivar | 
  Dato :  07-05-10 18:23 |  
  |   
            Jan Vestergaard skrev:
 
 > Ja datoen er forlænget løbende flere gange, da Vista jo aldrig blev den store 
 > succes.
 
 Jeg tror du blander tingene sammen.
 At de stopper support på Service Pack 2 er ligegyldigt for
 langt de fleste, da man blot henter Service Pack 3.
 
 
 Ivar Magnusson
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Jesper Lund (07-05-2010) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jesper Lund | 
  Dato :  07-05-10 21:44 |  
  |   
            Ivar wrote:
 
 > Jeg tror du blander tingene sammen.
 > At de stopper support på Service Pack 2 er ligegyldigt for langt de
 > fleste, da man blot henter Service Pack 3.
 
 Er SP3 ret meget andet end de kumulative opdateringer som folk normalt 
 har installeret gennem årene siden SP2?
 
 -- 
 Jesper Lund
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           mogens (10-05-2010) 
         
	
            | Kommentar Fra : mogens | 
  Dato :  10-05-10 19:59 |  
  |   
            >Hej
 
 >Hvordan ser fremtiden ud for Win XP?
 >Kan jeg regne med at det kører 5 år endnu - eller hvor mange?
 
 
 >Og - hvor vigtigt er det med de opdateringer, der kommer.
 >Når jeg har en Win XP, der kører, så bliver den vel ved med at køre -
 >uanset om Microsoft supporter den eller ej?
 
 
 >Med venlig hilsen
 >Jørgen
 
 
 Hej!
 
 Der er tre overordnede problemer med et styresystem der ikke længere
 supporteres af producenten.
 
 Det ene problem er at producenter af hardware der skal tilsluttes
 maskinen, vil være nødt til at afveje om det kan betale sig for dem at
 producere og supportere drivere til de forskellige styresystemer. Det
 betyder i praksis, at der kun vil blive produceret drivere hvis der er
 et publikum, altså hvis der er en passende stor markedsandel der
 anvender pågældende styresystem. Windows XP er et rimeligt godt og
 stabilt styresystem og jeg tror at der vil kunne regnes med det i
 mange år endnu. Mange flere end 5. Måske 10 eller 15. Men jeg lægger
 ikke mit virtuelle hoved på blokken. Hvis man i fremtiden får brug for
 noget hardware der ikke har drivere til XP, så må man vælge. Sværere
 er det ikke.
 
 Det andet problem er at hackere vil forsøge at finde sikkerhedshuller
 i de forskellige styresystemer. Producenterne af styresystemer
 forsøger så efterfølgende at lukke hullerne igen, ved at producere
 programrettelser. Når styresystemet ikke længere supporteres, finder
 der følgelig ikke længere fejlrettelser sted. Hackerne er mest
 interesserede i de mest brugte styresystemer. Så det taler imod. Men
 efterhånden som markedsandelen falder, så falder også hackernes
 interesse. Men hvis man opfører sig nogenlunde fornuftigt "på nettet"
 tror jeg ikke risikoen er så stor.
 
 Det tredie problem er at de nye smarte funktioner der følger med et
 nyt styresystem selvfølgelig ikke kan anvendes. Men det er normalt kun
 et problem hvis man skifter til en ny computermodel der kunne udnytte
 disse funktioner. Men det er altså ret akademisk hvis det bare drejer
 sig om at fortsætte med den gamle computer med de gamle programmer.
 
 
 Hilsen mogens
 
  
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |