/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Ang Skole fuldmagt..
Fra : BS


Dato : 26-04-10 20:23

Hej jeg har nu været gift i 11 år og min kone har en datter på 14 år som
jeg altid har ordnet alt skole kontakt for

men nu hvor pigen har skiftet skole siger skolen at det er min kone de kun
må referere til ang pigen,s skolegang selvom min kone har givet mig fuldmagt
dertil . er dette rigtigt eller er der noget juridisk jeg kan foreligge
skolen desangående.

Venlig Hilsen BS


 
 
Leif Neland (27-04-2010)
Kommentar
Fra : Leif Neland


Dato : 27-04-10 07:14

BS skrev:
> Hej jeg har nu været gift i 11 år og min kone har en datter på 14 år
> som jeg altid har ordnet alt skole kontakt for
>
> men nu hvor pigen har skiftet skole siger skolen at det er min kone de
> kun må referere til ang pigen,s skolegang selvom min kone har givet mig
> fuldmagt dertil . er dette rigtigt eller er der noget juridisk jeg kan
> foreligge skolen desangående.

Hvis skolen benytter "skoleintra", kan de godt manuelt skrive dig på som
kontaktforælder, men det vil blive overskrevet, til at være den/de, der
har forældremyndigheden, næste gang, der kommer opdateringer fra cpr(?)

Leif

--
Jeg foretrækker min the tilberedt efter BS6008

Bertel Lund Hansen (27-04-2010)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 27-04-10 09:29

Leif Neland skrev:

> Hvis skolen benytter "skoleintra", kan de godt manuelt skrive dig på som
> kontaktforælder, men det vil blive overskrevet, til at være den/de, der
> har forældremyndigheden, næste gang, der kommer opdateringer fra cpr(?)

Det kan dog ikke sætte fuldmagten ud af kraft.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Bertel Lund Hansen (27-04-2010)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 27-04-10 09:27

BS skrev:

> men nu hvor pigen har skiftet skole siger skolen at det er min kone de kun
> må referere til ang pigen,s skolegang selvom min kone har givet mig fuldmagt
> dertil . er dette rigtigt eller er der noget juridisk jeg kan foreligge
> skolen desangående.

En fuldmagt fra den der har forældremyndigheden er
tilstrækkeligt. Hvis der - som Leif Neland fortæller - er
teknisk-administrativt bøvl med deres system, må du blot
medbringe fuldmagten hver gang og forevise til læreren.

Hvis det ikke acceptereres, ville jeg i dit sted køre sagen helt
til tops.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Carsten Riis (27-04-2010)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 27-04-10 10:54

BS skrev den 26-04-2010 21:22:
> Hej jeg har nu været gift i 11 år og min kone har en datter på 14 år
> som jeg altid har ordnet alt skole kontakt for
>
> men nu hvor pigen har skiftet skole siger skolen at det er min kone de
> kun må referere til ang pigen,s skolegang selvom min kone har givet mig
> fuldmagt dertil . er dette rigtigt eller er der noget juridisk jeg kan
> foreligge skolen desangående.

Først og fremmest: Lad være med at kaste paragraffer i hovedet på
nogen....det fremmer altså ikke det videre samarbejde.
Ta' en rolig snak med læreren hhv. inspektøren om hvorfor denne skole
ikke accepterer en fuldmagt.



Hvis du ikke ser andre udveje end at kaste med paragraffer, så se lige
på hvad I selv kan gøre hhv. har gjort.

hvad er ordlyden til fuldmagten?
Giver fuldmagten fx kun adgang til at modtage information?
Eller også adgang til at tale og/eller afgøre på fuldmagtsgiverens vegne.

Hvis du har en helgarderet fuldmagt dvs. du må både modtage information,
tale og afgøre....så må du spørge skolen om hvad deres lovgrundlag er
for deres påberåbelse af tavshedspligt, selvom der foreligger fuldmagt.



Indenfor den offentlige forvaltning (og ja, skoler hører med til
offentlig forvaltning) er skal der store hensyn til for at man ikke kan
lade sig repræsentere


Se forvaltningslovens §8:
-------
§ 8. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens
behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan
dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for
sagens afgørelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens
interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde
vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
eller hvor andet er fastsat ved lov.
-------


Og din kone (skolens afgørelse er i øjeblikket, at repræsentation ikke
kan lade sig gøre, hvorfor det er din kone som skal bede om dette) kan
altid få en skriftlig begrundelse om hvorfor repræsentation ikke kan
lade sig gøre:

Se samme lov §§23-24
-------
§ 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at
få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt
ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes
over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget
underretning om afgørelsen.

Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares
snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at
begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette
parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til
de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende
for skønsudøvelsen.
-------


Henvisning til at et administrations-system ikke tager højde for
fuldmagter.....den gælder ikke!
I et sådant system må der så kunne noteres, at en fuldmagt er modtaget,
samt omfanget af fuldmagten og endelig en henvisning til hvor fuldmagten
opbevares.




--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.


Anders Jøndrup (27-04-2010)
Kommentar
Fra : Anders Jøndrup


Dato : 27-04-10 20:09

Carsten Riis skrev:

>
> Indenfor den offentlige forvaltning (og ja, skoler hører med til
> offentlig forvaltning) er skal der store hensyn til for at man ikke kan
> lade sig repræsentere
>
>
> Se forvaltningslovens §8:
> -------
> § 8. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens
> behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan
> dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for
> sagens afgørelse.
>
> Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens
> interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde
> vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
> eller hvor andet er fastsat ved lov.
> -------

Forvaltningslovens § 8 er vel kun gældende i afgørelsessager, hvorfor
man ikke kan benytte § 8 til generelt at lade sig repræsentere i forhold
til skolens almindelige forvaltning.

Eller misforstår jeg noget?

Mvh. Anders

Carsten Riis (27-04-2010)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 27-04-10 22:39

Anders Jøndrup skrev den 27-04-2010 21:09:
......
>
> Forvaltningslovens § 8 er vel kun gældende i afgørelsessager, hvorfor
> man ikke kan benytte § 8 til generelt at lade sig repræsentere i forhold
> til skolens almindelige forvaltning.
>
> Eller misforstår jeg noget?

At lægge en lære/læse-plan for et barn er vel en afgørelses-sag.
Ligeså alle andre forhold omkring barnet som er relevante at formidle
mellem skole og hjem, samt vice versa.


Men lad os da bare sige, at forvaltningslovens regler ikke gælder (jeg
har lidt svært ved at se, hvorfor den ikke skulle gælde, men lad det nu
ligge).
I så fald har vi altid aftalelovens regler om fuldmagtsgiver og
befuldmægiget som må handle på fuldmagtsgivers vegne indenfor
fuldmagtens betingelser.



Såfremt skolen stadig påstår, at de ikke kan acceptere en fuldmagt, så
har de truffet en afgørelse.....og så er vi tilbage i forvaltningsloven
om mundtlighed og man kan kræve skriftlighed....og i denne skriftlige
afgørelse skal der være henvisning til love og regler....og ikke mindst:
klagevejledning.

--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.


Anders Jøndrup (28-04-2010)
Kommentar
Fra : Anders Jøndrup


Dato : 28-04-10 16:58

Carsten Riis skrev:

>> Forvaltningslovens § 8 er vel kun gældende i afgørelsessager, hvorfor
>> man ikke kan benytte § 8 til generelt at lade sig repræsentere i forhold
>> til skolens almindelige forvaltning.
>
> At lægge en lære/læse-plan for et barn er vel en afgørelses-sag.
> Ligeså alle andre forhold omkring barnet som er relevante at formidle
> mellem skole og hjem, samt vice versa.

Det er jeg nu ikke så overbevist om. Har du nogen argumenter?

> Men lad os da bare sige, at forvaltningslovens regler ikke gælder (jeg
> har lidt svært ved at se, hvorfor den ikke skulle gælde, men lad det nu
> ligge).
> I så fald har vi altid aftalelovens regler om fuldmagtsgiver og
> befuldmægiget som må handle på fuldmagtsgivers vegne indenfor
> fuldmagtens betingelser.

>
> Såfremt skolen stadig påstår, at de ikke kan acceptere en fuldmagt, så
> har de truffet en afgørelse.....og så er vi tilbage i forvaltningsloven
> om mundtlighed og man kan kræve skriftlighed....og i denne skriftlige
> afgørelse skal der være henvisning til love og regler....og ikke mindst:
> klagevejledning.
>

Det kan du have ret i, men det er meget nemt at skrive den begrundelsen:
"Vi finder ikke, at der er hjemmel i lov om folkeskolen til at forældre
kan lade sige repræsentere af andre ved fuldmagt".

Loven nævner eksplicit forældre/forældremyndighed, hvorfor man kan
argumentere for at skolen ikke kan fravige dette.

Mvh. Anders

Carsten Riis (28-04-2010)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 28-04-10 20:54

Anders Jøndrup skrev den 28-04-2010 17:58:
> Carsten Riis skrev:
>
>>> Forvaltningslovens § 8 er vel kun gældende i afgørelsessager, hvorfor
>>> man ikke kan benytte § 8 til generelt at lade sig repræsentere i forhold
>>> til skolens almindelige forvaltning.
>>
>> At lægge en lære/læse-plan for et barn er vel en afgørelses-sag.
>> Ligeså alle andre forhold omkring barnet som er relevante at formidle
>> mellem skole og hjem, samt vice versa.
>
> Det er jeg nu ikke så overbevist om. Har du nogen argumenter?
>


Forvaltningslovens kan bruges, da institutionen - går jeg ud fra - er
drevet af offentlige midler.
(en af de første paragraffer i forvaltningsloven).


Hvad er dine argumenter? Meget mulig, at du siger, at du er uenig.
men hvad har du at hænge din uenighed i?


>
> Det kan du have ret i, men det er meget nemt at skrive den begrundelsen:
> "Vi finder ikke, at der er hjemmel i lov om folkeskolen til at forældre
> kan lade sige repræsentere af andre ved fuldmagt".
>

Det er ikke en begrundelse. Det er en tolkning.
Det er kriterierne bag tolkningen som er begrundelsen.

> Loven nævner eksplicit forældre/forældremyndighed, hvorfor man kan
> argumentere for at skolen ikke kan fravige dette.

Men nævner den at fuldmagt er udelukket?

Hvis man laver noget som ikke direkte står i loven, så foretager man et
skøn. Når der laves et skøn, så skal man fortælle hvilke forhold som
spiller ind i et sådan skøn.
Derudover kan man ikke nøjes med at henvise til en lov...man skal helt
ned på regelniveau.


Fra et andet sted i lovgivningen:
Loven om offentlighed i forvaltningen. Den giver som hovedregel adgang
til alle ikke-personfølsomme papirer/oplysninger.
Der er dog lige loven om Danmarks Radios tv- og radiovirksomhed, hvor
denne offentlighed er indskrænket fx må man ikke få at vide hvad
udenlandske tvkoncepter koster. Det står direkte i loven om DR, at
offentlighedsloven ikke gælder i den forbindelse (formuleret på
lovsprog, naturligvis).

--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.


Anders Jøndrup (29-04-2010)
Kommentar
Fra : Anders Jøndrup


Dato : 29-04-10 18:03

Den 28-04-2010 21:53, Carsten Riis skrev:

> Forvaltningslovens kan bruges, da institutionen - går jeg ud fra - er
> drevet af offentlige midler.
> (en af de første paragraffer i forvaltningsloven).


Det er et helt uholdbart argument. § 2 i forvaltningsloven siger:

"§ 2. Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil
blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed."

Offentlige myndigheders almindelige virke i sager, hvor der ikke træffes
afgørelser, er således ikke omfattet af loven.

>
> Hvad er dine argumenter? Meget mulig, at du siger, at du er uenig. men
> hvad har du at hænge din uenighed i?

Du har påstået, at forvaltningsloven gælder, hvilket jeg siger er
tvivlsomt pga. at der måske ikke er tale om en afgørelse. Jeg er ikke
juridisk begavet nok til at afklare dette, og spørger derfor om andre i
gruppen er det. Anyone?

>> Det kan du have ret i, men det er meget nemt at skrive den begrundelsen:
>> "Vi finder ikke, at der er hjemmel i lov om folkeskolen til at forældre
>> kan lade sige repræsentere af andre ved fuldmagt".
>>
>
> Det er ikke en begrundelse. Det er en tolkning.
> Det er kriterierne bag tolkningen som er begrundelsen.

Jeg mener nu, at min begrundelse lever op til betingelserne i
forvaltningslovens § 24.

Pointen er: skolen siger, at der ikke er hjemmel. Hvis man er uenig i
den begrundelse/tolkning har man mulighed for at gå til domstolene for
at få hjemmelspørgsmålet afklaret. Det er således indsnævret, hvorfor
man ikke vil imødekomme en fuldmagt.

Et tænkt eksempel:
Hvis skolen alternativt skriver, at man ikke vil anerkende, at der gives
fuldmagt til en speciel person fx. pga. denne persons sociale problemer,
så har skolen foretaget et administrativt skøn. Dette skøn kan som
udgangspunkt ikke indklages for domstolene med mindre de tilhørende
hovedhensyn skolen har varetaget er i modstid med loven.

>> Loven nævner eksplicit forældre/forældremyndighed, hvorfor man kan
>> argumentere for at skolen ikke kan fravige dette.
>
> Men nævner den at fuldmagt er udelukket?

Nej, fuldmagt nævnes ikke. Men man må læse bemærkningerne til loven for
at afklare dette spørgsmål fuldstændigt.

> Hvis man laver noget som ikke direkte står i loven, så foretager man et
> skøn. Når der laves et skøn, så skal man fortælle hvilke forhold som
> spiller ind i et sådan skøn.
> Derudover kan man ikke nøjes med at henvise til en lov...man skal helt
> ned på regelniveau.

Jeg forstår ikke, hvad du mener. Hvad er forskellen på lov og regel? Jeg
har henvist til lov om folkeskolen, som er hovedlovgivningen for
folkeskolen.

Så vidt ved er der tale om et skøn, når man som forvaltning vurderer om
en given situation lever op til nogle kriterier fastsat i en lov. Et
eksempel kan være om en person kan modtage en given social ydelse. Når
man vurderer en given situation juridisk, er der tale om en fortolkning
/ juridisk vurdering. Det er ikke et skøn.

Mvh. Anders




Carsten Riis (29-04-2010)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 29-04-10 22:55

Anders Jøndrup skrev den 29-04-2010 19:02:
> Den 28-04-2010 21:53, Carsten Riis skrev:
>
>> Forvaltningslovens kan bruges, da institutionen - går jeg ud fra - er
>> drevet af offentlige midler.
>> (en af de første paragraffer i forvaltningsloven).
>
>
> Det er et helt uholdbart argument.
> § 2 i forvaltningsloven siger:
>
> "§ 2. Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil
> blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed."
>

Du skal læse hele kapitel 1 i forvaltningsloven for at se hvad loven dækker.

---------------
Kapitel 1

Lovens almindelige anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning.

Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om, at loven helt eller delvis skal gælde for nærmere
angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kan
henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis
udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige,
regionale eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller i
henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på
statens, en regions eller en kommunes vegne. Vedkommende minister kan
herunder fastsætte nærmere regler om opbevaring af dokumenter m.v. og om
tavshedspligt.

§ 2. Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil
blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 om inhabilitet gælder også for
behandlingen af sager om indgåelse af kontraktsforhold eller lignende
privatretlige dispositioner.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 8 og 8 a gælder for al virksomhed, der
udøves inden for den offentlige forvaltning.

Stk. 4. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om, at lovens bestemmelser i øvrigt helt eller delvis
skal gælde for anden forvaltningsvirksomhed end nævnt i stk. 1.
-------------------





> Offentlige myndigheders almindelige virke i sager, hvor der ikke træffes
> afgørelser, er således ikke omfattet af loven.
>

Og en læse/lære-plan kan vel opfattes som en afgørelse.
- der er parter involveret
- der er partshøring
- der er forslag, modforslag
- og selve planen eller afgørelsen om du vil.


>
> Jeg forstår ikke, hvad du mener. Hvad er forskellen på lov og regel? Jeg
> har henvist til lov om folkeskolen, som er hovedlovgivningen for
> folkeskolen.
>

I en lov kan der stå mange regler.

Fx straffeloven eller færdselsloven er der beskrevet en masse
konsekvenser ved handlinger hhv. påbud/forbud.

Man bliver ikke bare sigtet for overtrædelse af lov. Mundtlig ja....men
så snart vi går over i skriftlige afgørelser bevæger man sig ned på
paragrafniveau.



> Så vidt ved er der tale om et skøn, når man som forvaltning vurderer om
> en given situation lever op til nogle kriterier fastsat i en lov.

Loven er en "pakke af kriterier".....selve kriterierne finder du nede i
loven under paragrafferne.

> Et
> eksempel kan være om en person kan modtage en given social ydelse. Når
> man vurderer en given situation juridisk, er der tale om en fortolkning
> / juridisk vurdering. Det er ikke et skøn.
>




Tilbage til selve sagen omkring fuldmagt i folkeskolen eller ej.

Jeg vil faktisk mene, at BS har et rigtig godt argument ved, at henvise
til §35 i LBK nr 593 af 24/06/2009


-----
§ 35. Forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for
barnet, skal medvirke til, at barnet opfylder undervisningspligten, og
må ikke lægge hindringer i vejen herfor.
-----
citat fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125580#K9

--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste