Bo Jørgensen <bo@pc.dk> wrote:
> Jeg er ved mit første iMovie2 projekt. Super program.
Ja, det program ka' Apple godt være stolte af!
> Men når jeg er færdig
> og har genereret filmen til quicktime sker der noget med skarpheden. Det
> gælder både teksterne og billederne. Det bliver utydelige/uskarpe.
> Kan det ikke blive bedre.
Når man laver en quicktime film ud af en digital videofilm skal der
laves en mere eller mindre "brutal" komprimering. iMovie har nogle
forudstillet valg som går under navne som web-film, cdrom-film m.m.
Disse giver forskellige størrelser film (altså Mb mæssigt) men også
forskellige synlige og hørbare komprimering af billeder og lyd.
.... men det ved du nok allerede!?
Kunsten er så at ramme lige præcis den opvejning af lyd- og
billedekvalitet i forhold til størrelse, som man ønsker. Jeg har selv
rodet en del rundt i det uden rigtig at ha' fundet hovede eller hale i
det. (Har jeg ret i at det ikke er helt let at finde frem til de rigtige
valg?) Jeg er endt med at bruge iMovies forudindstillet valg og så
acceptere det efter min mening forholdsvis ringe resultat.
Heldigvis er det meget sjældent, at jeg bruger "eksporter til
Quicktime". Oftest går det direkte tilbage til kameraet, hvilket fører
til dit næste spørgsmål:
> Gælder det også hvis man eksportere til camera ?
Nej - heldigvis. Det er her man mærker magien i DV formatet
Den råfilm man tog med sit DV kamera står lige så flot efter det har
været en tur gennem Mac'en/iMovie. (Bortset fra de få sekunders
overgange osv. som iMovie renderer på ny - men der er kun en tale om en
meget lille forringelse af billedet i de få sekunder som denne "special
effect" kører.)
Efter min mening er det synd at nøjes med at se videoen på Mac'ens
skærm. Den skal ses på et godt TV, hvor farverne og skarpheden rigtig
kommer frem.
Faktisk har jeg fundet frem til at det bedste redigerings-setup er at
ha' Kameraet og derigennem TV'et sat til computeren mens man redigere og
så lade iMovie sende det billede man normalt ser i det lille
redigeringsvindue til TV'et. Så er det lettest at se hvad der ser godt
ud på TV og hvad man skal holde sig fra. (Men det kræver jo en del kabel
og et TV - så oftest bliver alt redigering foretaget på min PowerBook).
/Martin