Jens Bruun skrev:
> Der var ikke tale om olie, men om fast fedt i glas.
Ja, kokosolie er fast ved temperaturer under ca. 24 °C. Over denne
temperatur er olien klar og flydende. Uanset tilstandsformen, kalder
man det bare kokosolie — det er osse det der står på glasset (og hvis
jeg ikke husker galt, kommer Irmas fra CB Powerfoods). Jeg har brugt
kokosolie i flere år, og kender både Irmas og andres mærker — og jeg
foretrækker som nævnt den fra Urtekram.
Står olien i et køligt køkken, er den fast. Står den i køleskab,
bliver den så hård at den er næsten umulig at få ud af glasset. Om
sommeren er olien ofte klar og flydende hvis glasset bare står på
køkkenbordet.
Jeg bruger oftest kokosolie når jeg svitser grøntsager. En teskefuld
i gryden når man koger ris er osse godt, både smags- og konsistens-
mæssigt. Og endelig bruger jeg kokosolie som fedtstof på brødet når
jeg smører frokostmadder (oftest på rugbrød) — dog ikke om sommeren,
da det bli'r for snasket…
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/