---

Hej

Kan I forklare hvorfor mine blommer i madeira flyder ovenpå (hvilket
er "farligt" i forbindelse med mug)

De er steget til vejrs efter at have ligget et stykke tid (nok lidt
over en måneds tid) i lagen, hvor der undervejs er spist lidt - inkl.
lagen der derfor sank, derfor tilsatte jeg lidt sherry til de var
dækket igen (havde ikke lige madeira)...

Så tænker lidt om det er fordi der nu er for lidt sukker i? Dette
lyder dog lidt mærkeligt i mit hoved da sukkervand har højere densitet
en "ren vand" og formodentligt også sherry, hvilket vil sige at
blommerne i højere grad vil flyde ovenpå (hvis de da ikke optager
sukkeret på en eller anden måde).

Er der nogen der har nogle input og ikke mindst ideer til hvordan jeg
får min blommer ned igen

/Peter

---

"(-Peter-)" <garfieldpbj@gmail.com> wrote:

>Kan I forklare hvorfor mine blommer i madeira flyder ovenpå (hvilket
>er "farligt" i forbindelse med mug)

Det er en naturlig og ufarlig gæring, som er opstået p.gr.a. forkert
behandling af den rå frugt.


>De er steget til vejrs efter at have ligget et stykke tid (nok lidt
>over en måneds tid) i lagen, hvor der undervejs er spist lidt - inkl.
>lagen der derfor sank, derfor tilsatte jeg lidt sherry til de var
>dækket igen (havde ikke lige madeira)...

Utålmodigheden har kun øget problemet, for nu er absolut alt udenfor
nogen kontrol.


>Så tænker lidt om det er fordi der nu er for lidt sukker i? Dette
>lyder dog lidt mærkeligt i mit hoved da sukkervand har højere densitet
>en "ren vand" og formodentligt også sherry, hvilket vil sige at
>blommerne i højere grad vil flyde ovenpå (hvis de da ikke optager
>sukkeret på en eller anden måde).

Glem dine teorier. Uanset hvad du regner dig frem til, vil frugterne
indvendigt have det rette forhold mellen vand, sukker og syre, så der
opstår en naturlig gæring, blot der har været den mindste brist i
frugternes overflade, hvilket næppe kan undgåes ved plukningen.


>Er der nogen der har nogle input og ikke mindst ideer til hvordan jeg
>får min blommer ned igen

Der er to muligheder:
1: lad frugterne gære færdig i fred og ro i et år eller længere.
Det er nok den bedste løsning. Hold fingrene fra krukkerne indtil da.

2: opvarm det hele til mindst 70 grader i mindst en time.
Så får du søde blommer med den smag, som du har tilsat.


m.v.h. Emil

---

On 21 Okt., 22:44, Emil <emil...@nowhere.invalid> wrote:
> Glem dine teorier. Uanset hvad du regner dig frem til, vil frugterne
> indvendigt have det rette forhold mellen vand, sukker og syre, så der
> opstår en naturlig gæring, blot der har været den mindste brist i
> frugternes overflade, hvilket næppe kan undgåes ved plukningen.
>

Blommerne er halverede, så de har helt klart "brister"...

> Der er to muligheder:
> 1: lad frugterne gære færdig i fred og ro i et år eller længere.
> Det er nok den bedste løsning. Hold fingrene fra krukkerne indtil da.

Hvad ender jeg så med?

> 2: opvarm det hele til mindst 70 grader i mindst en time.
> Så får du søde blommer med den smag, som du har tilsat.

Får jeg mon så det jeg regnede med?

Mvh
Peter

---

"(-Peter-)" <garfieldpbj@gmail.com> wrote:

>Emil wrote:
>> Glem dine teorier. Uanset hvad du regner dig frem til, vil frugterne
>> indvendigt have det rette forhold mellen vand, sukker og syre, så der
>> opstår en naturlig gæring, blot der har været den mindste brist i
>> frugternes overflade, hvilket næppe kan undgåes ved plukningen.
>
>Blommerne er halverede, så de har helt klart "brister"...

OK, så går det blot noget hurtigere.

Her er lidt baggrundsviden, som - måske - kan hjælpe lidt på
forståelsen af processen.

Det hvide skær på blommernes overflade er vilde gærceller, som det
også kendes fra vindruer. Gærcellerne på de forskellige frugter er
sædvanligvis egnede til gæring af den pågældende frugt.

Gærcellernes affaldsstoffer, akoholer, standser på et tidspunkt
gæringen, når alkoholstyrken har nået deres maximum, hvilket varierer
mellem de forskellie gærtyper.
Men gærcellerne dør ikke derved; de går blot i dvaletilstand, hvilket
er vigtigt at bemærke!

En anden vigtig egenskab ved gærceller er, at de formerer sig både med
og uden ilt, så en konservering ved en lav temperatur kan være en
tvivlsom affære.


>> Der er to muligheder:
>> 1: lad frugterne gære færdig i fred og ro i et år eller længere.
>> Det er nok den bedste løsning. Hold fingrene fra krukkerne indtil da.
>
>Hvad ender jeg så med?

Blommer i hedvin (forbudt for børn).
Går vi ud fra, at en trediedel af blandingen er hedvin, vil den
resulterende alkoholprocent være omkring de 6%, og blommerne gærer
lystigt videre indtil omkring de 17 - 18%.

Kølig lagring forbedrer smagen, og 2 til 20 (tyve) år giver
fantastiske smagsoplevelser.


>> 2: opvarm det hele til mindst 70 grader i mindst en time.
>> Så får du søde blommer med den smag, som du har tilsat.
>
>Får jeg mon så det jeg regnede med?

Ja, du får det, som der oprindeligt var tænkt.
Alternativt kan du ødelægge gæren ved at skolde blommerne før
viderebehandling.


m.v.h. Emil

---

On 22 Okt., 17:42, Emil <emil...@nowhere.invalid> wrote:
> "(-Peter-)" <garfield...@gmail.com> wrote:
> >Emil wrote:
> >> Glem dine teorier. Uanset hvad du regner dig frem til, vil frugterne
> >> indvendigt have det rette forhold mellen vand, sukker og syre, så der
> >> opstår en naturlig gæring, blot der har været den mindste brist i
> >> frugternes overflade, hvilket næppe kan undgåes ved plukningen.
>
> >Blommerne er halverede, så de har helt klart "brister"...
>
> OK, så går det blot noget hurtigere.
>
> Her er lidt baggrundsviden, som - måske - kan hjælpe lidt på
> forståelsen af processen.
>
> Det hvide skær på blommernes overflade er vilde gærceller, som det
> også kendes fra vindruer. Gærcellerne på de forskellige frugter er
> sædvanligvis egnede til gæring af den pågældende frugt.
>
> Gærcellernes affaldsstoffer, akoholer, standser på et tidspunkt
> gæringen, når alkoholstyrken har nået deres maximum, hvilket varierer
> mellem de forskellie gærtyper.
> Men gærcellerne dør ikke derved; de går blot i dvaletilstand, hvilket
> er vigtigt at bemærke!
>
> En anden vigtig egenskab ved gærceller er, at de formerer sig både med
> og uden ilt, så en konservering ved en lav temperatur kan være en
> tvivlsom affære.
>
> >> Der er to muligheder:
> >> 1: lad frugterne gære færdig i fred og ro i et år eller længere.
> >> Det er nok den bedste løsning. Hold fingrene fra krukkerne indtil da..
>
> >Hvad ender jeg så med?
>
> Blommer i hedvin (forbudt for børn).
> Går vi ud fra, at en trediedel af blandingen er hedvin, vil den
> resulterende alkoholprocent være omkring de 6%, og blommerne gærer
> lystigt videre indtil omkring de 17 - 18%.
>
> Kølig lagring forbedrer smagen, og 2 til 20 (tyve) år giver
> fantastiske smagsoplevelser.
>
> >> 2: opvarm det hele til mindst 70 grader i mindst en time.
> >> Så får du søde blommer med den smag, som du har tilsat.
>
> >Får jeg mon så det jeg regnede med?
>
> Ja, du får det, som der oprindeligt var tænkt.
> Alternativt kan du ødelægge gæren ved at skolde blommerne før
> viderebehandling.
>
> m.v.h. Emil

Tak for den meget interessante læsning (er selv kemiker, så ved skam
godt lidt om svampe, men havde ikke lige tænkt på de stadig var
levende.. og til stede i stor nok grad - troede alkohol og atamon
skulle tilsættes for at slå alt ihjel)

Men prøver at se om jeg kan lade dem stå

/Peter

---

(-Peter-) wrote:

>Tak for den meget interessante læsning (er selv kemiker, så ved skam
>godt lidt om svampe, men havde ikke lige tænkt på de stadig var
>levende.. og til stede i stor nok grad - troede alkohol og atamon
>skulle tilsættes for at slå alt ihjel)

Tro, har kostet ufatteligt mange menneskeliv.


m.v.h. Emil

---

"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse
news:mnp1e5t4k0k32nojjvf5r69e5qhho6hqef@4ax.com

> Tro, har kostet ufatteligt mange menneskeliv.

Fravær af tro ligeså.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"Jens Bruun" wrote:

>"Emil" skrev
>> Tro, har kostet ufatteligt mange menneskeliv.

>Fravær af tro ligeså.

Vi er ikke enige (tænker på årsag til virkningen).
Næst efter tro, er uvidenhed nok den største dræber.


m.v.h. Emil

---

"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse
news:ipi4e5dmaj0u20pccb3negmnh5fpebprkl@4ax.com

>>> Tro, har kostet ufatteligt mange menneskeliv.
>
>> Fravær af tro ligeså.
>
> Vi er ikke enige (tænker på årsag til virkningen).
> Næst efter tro, er uvidenhed nok den største dræber.

Jeg tænker på de ateistiske eksperimenter i bl.a. det tidligere
sovjetunionen, der kostede ufattelige mange menneskeliv.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

Jens Bruun wrote:
> "Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse
> news:ipi4e5dmaj0u20pccb3negmnh5fpebprkl@4ax.com
>
>>>> Tro, har kostet ufatteligt mange menneskeliv.
>>
>>> Fravær af tro ligeså.
>>
>> Vi er ikke enige (tænker på årsag til virkningen).
>> Næst efter tro, er uvidenhed nok den største dræber.
>
> Jeg tænker på de ateistiske eksperimenter i bl.a. det tidligere
> sovjetunionen, der kostede ufattelige mange menneskeliv.

Hvad har det med mad og drikke at gøre?

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

"(-Peter-)" wrote:

>Emil wrote:
>> Kølig lagring forbedrer smagen, og 2 til 20 (tyve) år giver
>> fantastiske smagsoplevelser.

>Men prøver at se om jeg kan lade dem stå


Jeg skylder dig nok en nærmere forklaring på mine påstande.

De mange år er erfaring fra fra arvegods, hvor det det blev mit lod,
at udtage hele syltekælderen fra et dødsbo, hvor den tidligere
indehaver blev omkring de 90 år - det lover jo godt for kvalliteten af
levnedsmidlerne og generne.

Blandt de mange henkogte og syltede ting var der både reneclode- og
viktoriablommer. De ældste var fra 1946 og de yngste fra 1969, og alt
så brunt og trist ud.

Det var først omkring 1980, at jeg fik tid - og mod - til at åbne et
af de ældste glas, altså et mere end 30 år gammelt produkt.

Forventningerne var i sagens natur noget ambivalent; men aldrig
nogensinde har jeg smagt et bedre produkt. Frugtsmagen var tydelig og
intens; men meget vinøs. Blommerne havde simpelt hen gæret videre
efter afkølingen.

Forsøg med en oechlevægt kræver viden om den oprindelige
sukkertilsætning, som jeg søgte i de gamle opskrifter, og det
indikerede noget i retning af hedvin, som det også virkede som.

Så når du ser dine henkogte blommer stige til vejrs, kan du på lablen
roligt skrive: Henkogt efterår 2009, Anvendes senest 2059.


m.v.h. Emil

---

On 23 Okt., 01:40, Emil <emil...@nowhere.invalid> wrote:
> (-Peter-) wrote:
> >Tak for den meget interessante læsning (er selv kemiker, så ved skam
> >godt lidt om svampe, men havde ikke lige tænkt på de stadig var
> >levende.. og til stede i stor nok grad - troede alkohol og atamon
> >skulle tilsættes for at slå alt ihjel)
>
> Tro, har kostet ufatteligt mange menneskeliv.
>
> m.v.h. Emil

Du har så fuldstændigt ret...

---

On 24 Okt., 02:31, Emil <emil...@nowhere.invalid> wrote:
> "(-Peter-)" wrote:
> >Emil wrote:
> >> Kølig lagring forbedrer smagen, og 2 til 20 (tyve) år giver
> >> fantastiske smagsoplevelser.
> >Men prøver at se om jeg kan lade dem stå
>
> Jeg skylder dig nok en nærmere forklaring på mine påstande.
>
> De mange år er erfaring fra fra arvegods, hvor det det blev mit lod,
> at udtage hele syltekælderen fra et dødsbo, hvor den tidligere
> indehaver blev omkring de 90 år - det lover jo godt for kvalliteten af
> levnedsmidlerne og generne.
>
> Blandt de mange henkogte og syltede ting var der både reneclode- og
> viktoriablommer. De ældste var fra 1946 og de yngste fra 1969, og alt
> så brunt og trist ud.
>
> Det var først omkring 1980, at jeg fik tid - og mod - til at åbne et
> af de ældste glas, altså et mere end 30 år gammelt produkt.
>
> Forventningerne var i sagens natur noget ambivalent; men aldrig
> nogensinde har jeg smagt et bedre produkt. Frugtsmagen var tydelig og
> intens; men meget vinøs. Blommerne havde simpelt hen gæret videre
> efter afkølingen.
>
> Forsøg med en oechlevægt kræver viden om den oprindelige
> sukkertilsætning, som jeg søgte i de gamle opskrifter, og det
> indikerede noget i retning af hedvin, som det også virkede som.
>
> Så når du ser dine henkogte blommer stige til vejrs, kan du på lablen
> roligt skrive: Henkogt efterår 2009, Anvendes senest 2059.
>
> m.v.h. Emil

Lyder spændende - omend lidt "farligt" - kunne godt give lidt dårlig
mave ville jeg formode