On 2009-09-24 18:00:56 +0200, "Tonny Poulsen" <topo@adslhome.dk> said:
> Hej Gruppe, hvor finder jeg info omkring fluefiskeri, grej, teknik og
> lign, helt fra bunden af. Jeg har arvet et fluehjul og stang, men
> hvordan det bruges der er jeg godt nok på bar bund
Det aller bedste ville være, hvis du kunne finde en erfaren fluefisker,
der kan vejlede og lære dig alt om fluefiskeri, for hvis du på egen
hånd skal forsøge dig frem, så kan det blive nogle dyrt købt erfaringer.
> Jeg har lidt ? som jeg håber at få svar på, så hvis en eller anden
> gider, så svar meget gerne.
>
> 1: hvad skal man bruge af grej, stang og hjul giver vel sig selv, men
> bagline, forfang, carbon line osv. hvad er hvad og hvad skal jeg bruge?
Groft sagt, så skal du bruge en stang, et hjul, en bagline, en
flueline, et forfang og en flue.
Men der er naturligvis tusind andre ting og ikke strengt nødvendige
tilbehørsdimser, som gør det sjovere at være fluefisker
> 2: Noget grej er # 5 noget #7 osv. hvad betyder det?
Det refererer til AFTM-systemet, som er et vægtklasse system, AFTM #1
til #6 bruges typisk til tørfluefiskeri i vandløb, AFTM #6 til #9
bruges til kystfluefiskeri og vådfluefiskeri i vandløb, og AFTM #9 til
#12 bruges til tungt laksefiskeri i de store åer og elve.
> 3: våd/tør fluer ?
Tørfluefiskeri er det "fine" fluefiskeri efter bækørreder og stalling,
her i Danmark er der desværre kun et begrænset antal vandløb, hvor man
kan dyrke dette fiskeri, og det er meget dyrt og svært, at blive medlem
af de foreninger, som har fiskeret i disse vandløb.
Men vi har til gengæld masser af kyster, hvor man helt gratis kan dyrke
kystfluefiskeri, og det er vådfluefiskeri.
Fluefiskeri efter laks og havørreder i de store jydske åer er også
vådfluefiskeri.
> 4: Hvordan rigger man udstyret op?
Det bliver en meget lang forklaring, jeg vil anbefale at du går en tur
på biblioteket og låner en stribe bøger af Steen Ulnits, "Lær at fiske
med flue" er et god sted at starte, men bøgerne om "Fluegrej" og
"Fluebinding 1-2-3-4" er også gode -
www.ulnits.dk/boeger.htm
> 5: Har set komplette fiskesæt til ca. 500,- er det en ok basis eller
> skal man ofre langt mere?
Det er med garanti et dårligt køb, prøv at finde en erfaren fluefisker,
der har noget grej som du kan få lov til at prøve, og som også kan gi'
dig et kursus i grundlæggende kasteteknik.
Hvis du har tid og råd, så kan du også ta' på højskole og lære
fluefiskeri, Samsø Højskole har nogle ret gode kurser
www.samsohojskole.dk/kursusoversigt.asp
Nu kan jeg ikke se hvor du bor, men hvis du bor på Sjælland vil jeg
godt bruge en dag på at lære dig en smule om fluefiskeri.
www.photo-gallery.dk/oversigt/jagt_&_fiskeri/fiskegrej/_fluehjul-83.html
Du kan også melde dig ind i en lystfiskerklub, du kan starte med at
besøge den på en alm. klubaften, så du får tjek på, at der er
fluefiskere i klubben, de vil med garanti gerne lære dig det hele fra A
til Z.
--
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Valkyries Plads 1 - DK-3650 Ølstykke - Danmark
www.niels-ebbesen.net -
www.photo-gallery.dk