Mange tak for godrigtig god besvarelse, så er det bare at smøre ærmerne op
Hilsen Thomas
"SEB" <seb@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.15d528ba9a272d92989698@news.sunsite.dk...
> Thomas Jørgensen skrev:
>
> > ...der er tale om et helt nyt ubehandlet fyrretræsbord.
> > Kunne I være lidt mere specifikke...
>
> Ja, nu skal du se her: Du anskaffer noget koldpresset linolie
> og fint sandpapir med korn 220 eller deromkring.
>
> Når bordet nu er ubehandlet, behøver du egentlig ikke at gøre
> noget. Men, jeg synes du bør give selve bordpladen en let
> afslibning allerførst. Fjern så alt støvet - evt. med støvsuger
> - så du kommmer helt i bund.
>
> Nu pensler du bordet ind i linolie. Giv det noget mere, der hvor
> det suger mest. Lad det trække i ca. en halv time.
>
> Brug så nogle bomuldsklude til at tørre bordet godt af med.
> Overfladen kan godt føles lidt fedtet i den første tid, men det
> fortager sig.
>
> Efter nogle dage, når olien er tørret noget, så skal der olieres
> igen. Men inden da, skal du lige slibe med sandpapir, for at
> fjerne de fibre som har rejst sig.
>
> Efter to gange med sandpapir og linolie, vil du kunne se og
> mærke at bordet har fået en fin silkemat overflade. Og så har
> oliebehandlingen også den egenskab, at den trækker strukturen
> godt frem i træet. Det har interiørlakken og sæben ikke - lægger
> nærmest et gråt slør over, som mange foretrækker. Det er jo en
> smagsssag.
>
> Fremover vedligeholder du med let slibning og efterfølgende
> linoliebehandling - sådan efter behov.
>
> Så noget vigtigt her til slut: Oliekludene skal skaffes helt af
> vejen, da der meget let opstår selvantændelse med sådanne.
>
> God arbejdslyst.
> --
> Venlig hilsen
> SEB