---

Det ser sandelig ud til, at vi nu igen får verdens førhen bedste OCR
software til Mac tilbage..-)

FineReader Express Mac OS X Edition!!!
http://www.abbyy.com/finereader_for_mac/

- Og så får vi håbe, den stadig er lige så god som den gamle ver. 5.x
til Os 9.x. - Desværre ingen demo/trial, men det siges fra folk på
comp.sys grupperne, at der måske er en trial på vej...

mvh. erik Richard
--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

---

Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:

> Det ser sandelig ud til, at vi nu igen får verdens førhen bedste OCR
> software til Mac tilbage..-)
>
> FineReader Express Mac OS X Edition!!!
> http://www.abbyy.com/finereader_for_mac/
>
> - Og så får vi håbe, den stadig er lige så god som den gamle ver. 5.x
> til Os 9.x. - Desværre ingen demo/trial, men det siges fra folk på
> comp.sys grupperne, at der måske er en trial på vej...
>
> mvh. erik Richard

Trial(try&buy)versionen ligger i købesektionen.

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Morten Lind skrev:

> Trial(try&buy)versionen ligger i købesektionen.

Er der en god test af OCR-programmer til OS X? Der fulgte et med min
HP, og det er ikke supergodt.

--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Thorbjørn Ravn Andersen wrote:
> Morten Lind skrev:
>> Trial(try&buy)versionen ligger i købesektionen.
>
> Er der en god test af OCR-programmer til OS X? Der fulgte et med min
> HP, og det er ikke supergodt.

Har du installeret den 'readIris', der også følger med? - altså ikke HPs
eget program, det er nemlig intet værd... - Men som skrevet, så er det
kun Win ver., der er T&B...

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

---

Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:

> Thorbjørn Ravn Andersen wrote:
> > Morten Lind skrev:
> >> Trial(try&buy)versionen ligger i købesektionen.
> >
> > Er der en god test af OCR-programmer til OS X? Der fulgte et med min
> > HP, og det er ikke supergodt.
>
> Har du installeret den 'readIris', der også følger med? - altså ikke HPs
> eget program, det er nemlig intet værd... - Men som skrevet, så er det
> kun Win ver., der er T&B...

OCR programmer er i samme kategori som talegenkendelse .. det er meget
smart i teorien og i laboratioret men i den virkelige verden bliver det
mere besværligt. Hvis det skal være rigitg godt bliver det rigtig rigtig
dyrt. Xerox f.eks. har et system der kan indbygges i deres dokument
håndtering ... men hvis du skal spørge efter hvad det koster har du ikke
råd til det ..

/thomas

---

Thomas von Hassel <thomas@elements.dk> wrote:

> OCR programmer er i samme kategori som talegenkendelse .. det er meget
> smart i teorien og i laboratioret men i den virkelige verden bliver det
> mere besværligt. Hvis det skal være rigitg godt bliver det rigtig rigtig
> dyrt. Xerox f.eks. har et system der kan indbygges i deres dokument
> håndtering ... men hvis du skal spørge efter hvad det koster har du ikke
> råd til det ..

Har de bedste erindringer om FineReader - og har lige kort afprøvet den
nye version. Selvfølgelig er den ikke perfekt - det findes ikke i OCR
men den er overraskende god, og jeg kan sagtnes bruge den til at
indscanne de tekster jeg skal oversætte.
--
Karl Antz
Albaniensgade 4,1th
2300 København S

---

Karl Antz <karl@antz.dk> wrote:

> Thomas von Hassel <thomas@elements.dk> wrote:
>
> > OCR programmer er i samme kategori som talegenkendelse .. det er meget
> > smart i teorien og i laboratioret men i den virkelige verden bliver det
> > mere besværligt. Hvis det skal være rigitg godt bliver det rigtig rigtig
> > dyrt. Xerox f.eks. har et system der kan indbygges i deres dokument
> > håndtering ... men hvis du skal spørge efter hvad det koster har du ikke
> > råd til det ..
>
> Har de bedste erindringer om FineReader - og har lige kort afprøvet den
> nye version. Selvfølgelig er den ikke perfekt - det findes ikke i OCR
> men den er overraskende god, og jeg kan sagtnes bruge den til at
> indscanne de tekster jeg skal oversætte.

Hvor meget skal du selv rette til bagefter ?

/thomS

---

Thomas von Hassel wrote:
> Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:
>> Thorbjørn Ravn Andersen wrote:
>>> Morten Lind skrev:
>>>> Trial(try&buy)versionen ligger i købesektionen.
>>> Er der en god test af OCR-programmer til OS X? Der fulgte et med min
>>> HP, og det er ikke supergodt.
>> Har du installeret den 'readIris', der også følger med? - altså ikke HPs
>> eget program, det er nemlig intet værd... - Men som skrevet, så er det
>> kun Win ver., der er T&B...
>
> OCR programmer er i samme kategori som talegenkendelse .. det er meget
> smart i teorien og i laboratioret men i den virkelige verden bliver det
> mere besværligt. Hvis det skal være rigitg godt bliver det rigtig rigtig
> dyrt. Xerox f.eks. har et system der kan indbygges i deres dokument
> håndtering ... men hvis du skal spørge efter hvad det koster har du ikke
> råd til det ..

Åh ja såmænd... Jeg har Xerox TextBridge Pro softwaren til Os 9.x, men
så god er den altså heller ikke, selvom det nok er det hurtigste OCR,
når man kommer til 'Recognize' efter indscanning. - Faktisk er ReadIris
7.x væsentlig bedre. Husk lige på, jeg har brugt OCR software lige siden
1995 og har fulgt udviklingen hele vejen op.

Som alt andet gælder det om, at du vælger korrekt skrifttype til output
- altså en skrift, der ligger meget tæt på kildematerialet. - Fx. er
kildemateriale i en Times-lignende skrift, _skal_ man vælge noget
lignende - Times, Century Schoolbook, Optima serif osv., så kan man
altid senere med COM+A ændre til den skrift, man nu foretrækker - serif
eller sans serif. Er kilden i fx. gotisk skrift ala Baskeville Gothic
Book, bør der vælges OldEnglish MT eller OldEnglish Book, og så kan man
altid igen vælge anden og måske lidt mere letlæselig gotisk skrift - fx.
Luftwaffe eller German Gothic.

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

---

Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:

> Thomas von Hassel wrote:
> > Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:
> >> Thorbjørn Ravn Andersen wrote:
> >>> Morten Lind skrev:
> >>>> Trial(try&buy)versionen ligger i købesektionen.
> >>> Er der en god test af OCR-programmer til OS X? Der fulgte et med min
> >>> HP, og det er ikke supergodt.
> >> Har du installeret den 'readIris', der også følger med? - altså ikke HPs
> >> eget program, det er nemlig intet værd... - Men som skrevet, så er det
> >> kun Win ver., der er T&B...
> >
> > OCR programmer er i samme kategori som talegenkendelse .. det er meget
> > smart i teorien og i laboratioret men i den virkelige verden bliver det
> > mere besværligt. Hvis det skal være rigitg godt bliver det rigtig rigtig
> > dyrt. Xerox f.eks. har et system der kan indbygges i deres dokument
> > håndtering ... men hvis du skal spørge efter hvad det koster har du ikke
> > råd til det ..
>
> Åh ja såmænd... Jeg har Xerox TextBridge Pro softwaren til Os 9.x, men
> så god er den altså heller ikke, selvom det nok er det hurtigste OCR,
> når man kommer til 'Recognize' efter indscanning. - Faktisk er ReadIris
> 7.x væsentlig bedre. Husk lige på, jeg har brugt OCR software lige siden
> 1995 og har fulgt udviklingen hele vejen op.

Jeg snakker ikke om systemer som kører på din egen personlige maskine ..

>
> Som alt andet gælder det om, at du vælger korrekt skrifttype til output
> - altså en skrift, der ligger meget tæt på kildematerialet. - Fx. er
> kildemateriale i en Times-lignende skrift, _skal_ man vælge noget
> lignende - Times, Century Schoolbook, Optima serif osv., så kan man
> altid senere med COM+A ændre til den skrift, man nu foretrækker - serif
> eller sans serif. Er kilden i fx. gotisk skrift ala Baskeville Gothic
> Book, bør der vælges OldEnglish MT eller OldEnglish Book, og så kan man
> altid igen vælge anden og måske lidt mere letlæselig gotisk skrift - fx.
> Luftwaffe eller German Gothic.

Hvis du sidder med et dokument som du skal have lavet OCR på så har du
jo ikke teksten i digital form ...

/thomas

---

Thomas von Hassel wrote:
> Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:
>> Thomas von Hassel wrote:
>>> Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:
>>>> Thorbjørn Ravn Andersen wrote:
>>>>> Morten Lind skrev:
>>>>>> Trial(try&buy)versionen ligger i købesektionen.
>>>>> Er der en god test af OCR-programmer til OS X? Der fulgte et med min
>>>>> HP, og det er ikke supergodt.
>>>> Har du installeret den 'readIris', der også følger med? - altså ikke HPs
>>>> eget program, det er nemlig intet værd... - Men som skrevet, så er det
>>>> kun Win ver., der er T&B...
>>> OCR programmer er i samme kategori som talegenkendelse .. det er meget
>>> smart i teorien og i laboratioret men i den virkelige verden bliver det
>>> mere besværligt. Hvis det skal være rigitg godt bliver det rigtig rigtig
>>> dyrt. Xerox f.eks. har et system der kan indbygges i deres dokument
>>> håndtering ... men hvis du skal spørge efter hvad det koster har du ikke
>>> råd til det ..
>> Åh ja såmænd... Jeg har Xerox TextBridge Pro softwaren til Os 9.x, men
>> så god er den altså heller ikke, selvom det nok er det hurtigste OCR,
>> når man kommer til 'Recognize' efter indscanning. - Faktisk er ReadIris
>> 7.x væsentlig bedre. Husk lige på, jeg har brugt OCR software lige siden
>> 1995 og har fulgt udviklingen hele vejen op.
>
> Jeg snakker ikke om systemer som kører på din egen personlige maskine ..

Det gør jeg heller ikke. - Jeg snakker om TextBridge Pro, som er præcis
samme software, Xerox bruger i deres prof docuscan stand-alone scannere
og som også kunne købes separat til brug med andre scannere.

>> Som alt andet gælder det om, at du vælger korrekt skrifttype til output
>> - altså en skrift, der ligger meget tæt på kildematerialet. - Fx. er
>> kildemateriale i en Times-lignende skrift, _skal_ man vælge noget
>> lignende - Times, Century Schoolbook, Optima serif osv., så kan man
>> altid senere med COM+A ændre til den skrift, man nu foretrækker - serif
>> eller sans serif. Er kilden i fx. gotisk skrift ala Baskeville Gothic
>> Book, bør der vælges OldEnglish MT eller OldEnglish Book, og så kan man
>> altid igen vælge anden og måske lidt mere letlæselig gotisk skrift - fx.
>> Luftwaffe eller German Gothic.
>
> Hvis du sidder med et dokument som du skal have lavet OCR på så har du
> jo ikke teksten i digital form ...

Selvfølgelig ikke.. men hvis du bare nogenlunde forstår, hvordan OCR
programmer arbejder, så vil du også vide, at de lægger dokumenterne ind
som et 'spejl' (i TIFF) af originalen og først transformerer det i selve
det øjeblik, du klikker på 'Recognize'. - Hvorefter hvert enkelt
kodegruppe i 'spejlet' søger efter et tilsvarende i den valgte
skrifttype. Og det afgørende er så, hvor god programkernen er til at
kunne genkende og overføre fra 'spejlet' til det elektroniske dokument,
og tilsidst gentages processen, når hele genkendelsen er færdig, så
'sammenligner' programmet 'spejlet' med det elektroniske dokument i en
form for 'mirroring' af det indscannede 'spejl' med dokumentet på
computeren.

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

---

Erik Richard Sørensen skrev:

> Selvfølgelig ikke.. men hvis du bare nogenlunde forstår, hvordan OCR
> programmer arbejder, så vil du også vide, at de lægger dokumenterne ind
> som et 'spejl' (i TIFF) af originalen og først transformerer det i selve
> det øjeblik, du klikker på 'Recognize'. - Hvorefter hvert enkelt
> kodegruppe i 'spejlet' søger efter et tilsvarende i den valgte
> skrifttype. Og det afgørende er så, hvor god programkernen er til at
> kunne genkende og overføre fra 'spejlet' til det elektroniske dokument,
> og tilsidst gentages processen, når hele genkendelsen er færdig, så
> 'sammenligner' programmet 'spejlet' med det elektroniske dokument i en
> form for 'mirroring' af det indscannede 'spejl' med dokumentet på
> computeren.

Hvor ville jeg dog ønske du kunne programmere
--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Thorbjørn Ravn Andersen wrote:
> Erik Richard Sørensen skrev:
>> Selvfølgelig ikke.. men hvis du bare nogenlunde forstår, hvordan
>> OCR programmer arbejder, så vil du også vide, at de lægger
>> dokumenterne ind som et 'spejl' (i TIFF) af originalen og først
>> transformerer det i selve det øjeblik, du klikker på 'Recognize'. -
>> Hvorefter hvert enkelt kodegruppe i 'spejlet' søger efter et
>> tilsvarende i den valgte skrifttype. Og det afgørende er så, hvor god
>> programkernen er til at kunne genkende og overføre fra 'spejlet' til
>> det elektroniske dokument, og tilsidst gentages processen, når hele
>> genkendelsen er færdig, så 'sammenligner' programmet 'spejlet' med det
>> elektroniske dokument i en form for 'mirroring' af det indscannede
>> 'spejl' med dokumentet på computeren.
>
> Hvor ville jeg dog ønske du kunne programmere

Jeg kan ikke helt finde ud af, om den skal tolkes positiv eller ikke...
Men hvis jeg skal se det positivt, så ja, jeg har ofte fortrudt, jeg
ikke dengang for efterhånden mange år siden fortsatte med den
programmøruddannelse, jeg jo var igang med. - Men det er for sent nu at
begynde på det til, at jeg vil kunne blive andet end middelmådig som
programmør.

Jeg har tidl. været 'primary betatester' [det hed det faktisk.] for
ReadIris, men måtte opgive det, da Kirsten blev så dårlig, at hun
krævede hjælp døgnet rundt... Men i den periode, jeg var med hos
ReadIris, har jeg da givet dem nogle idéer til forbedringer i netop
overførselsdelen mellem det indscannede og så selve genkendelsesdelen -
selvfølgelig først og fremmest set ud fra, hvad blinde og svagtseende
har brug for, at et OCR program skal kunne klare både på det rent
synsmæssige men også i forb. med TTS/SR. - Og jeg kan da også se, at
flere af mine idéer er omsat i både ReadIris ver. 9.x, 10.x og 11.x -
netop mht. genkendelse fra det 'spejlede' til det færdige dokument
resultat. - Altså en form for noget tilsvarende ala 'font substitution'
i et tekstprogram.

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

---

Hej,

>> Hvor ville jeg dog ønske du kunne programmere

> Jeg kan ikke helt finde ud af, om den skal tolkes positiv eller ikke...

Det skal den ikke.

Jeg tror Thorbjørn hentyder lidt til at der hurtigt går cargo cult i
den, når ikke-programmører skal forklare, hvordan programmer virker.

--
Jens Kristian Søgaard

---

Jens Kristian Søgaard wrote:
>>> Hvor ville jeg dog ønske du kunne programmere
>>
>> Jeg kan ikke helt finde ud af, om den skal tolkes positiv eller ikke...
>
> Det skal den ikke.
>
> Jeg tror Thorbjørn hentyder lidt til at der hurtigt går cargo cult i
> den, når ikke-programmører skal forklare, hvordan programmer virker.

Jeg er ganske udmærket klar over, både _hvad_ der sker, og _hvordan_ det
virker. Men det er jo langt fra alle her i gruppen, der er programmører,
men bare ganske alkm9indelige brugere. Og det vil så sige, at de
"stakler", der ikke er programmører, ikke skal have mulighed for at
forstå det, der rent faktisk foregår?

....Nå, OK, det, du så gerne ser, er en eksklusiv klub af programmerings
og fagudtryks-tosser, der hverken kan forklare sig på _dansk_ eller
fremlægge en problemstilling eller forklaringsmønster på en løsning -
over for de "stakler", der ikke er programmører - eller nørder, - og som
formaster sig til at forvilde sig ind i denne her eksklusive klub af
halv- og hel-tosser!

Det minder temmelig meget om en gl. 70'er floskel - "...Det gør ikke
noget, du er tosset for at være her, men det hjælper!"

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

---

Hej,

> Jeg er ganske udmærket klar over, både _hvad_ der sker, og _hvordan_ det
> virker.

Det var da dejligt - jeg har nu heller ikke sagt andet.

> men bare ganske alkm9indelige brugere. Og det vil så sige, at de
> "stakler", der ikke er programmører, ikke skal have mulighed for at
> forstå det, der rent faktisk foregår?

Det er umuligt for den almindelig bruger at forstå præcist hvad der
foregår, medmindre man læser vældigt op på det - og så er man ikke
længere almindelig bruger.

Det er på samme måde, som de færreste ved præcist hvordan ESP i deres
bil fungerer - men derfor vil de sikkert ikke undvære det.

> ....Nå, OK, det, du så gerne ser, er en eksklusiv klub af programmerings

Hvordan ved du pludseligt, hvad jeg gerne ser?
Jeg uddybede blot, hvad Thorbjørn skrev.

> og fagudtryks-tosser, der hverken kan forklare sig på _dansk_ eller

Din definition af "dansk" er for mig alt for snæver. Så vidt jeg har
forstået, vil du gerne at "dansk" betyder netop de ord, du selv forstår.
Skulle man bruge et ord, du ikke forstår, kan du derfor anklage folk for
ikke at tale dansk.

Gælder det så kun for "computerord" eller er det også sådan, at hvis
Henrik ønsker sig profylaktiske programmer til sin Mac, så vil du bede
ham om at tale dansk?

> fremlægge en problemstilling eller forklaringsmønster på en løsning -
> over for de "stakler", der ikke er programmører - eller nørder, - og som

Du har helt misforstået min holdning. Jeg har intet imod at man
forklarer ting på en måde, som modtageren kan forstå. Det, jeg har noget
imod er, at man fremlægger noget vrøvl som værende sandheden.

At man så siger at sandheden er så kompliceret, at ingen kan forstå den,
og derfor kan man ligeså godt bruge en løgn... der står jeg af.

--
Jens Kristian Søgaard

---

Jens Kristian Søgaard wrote:
>> Jeg er ganske udmærket klar over, både _hvad_ der sker, og _hvordan_
>> det virker.
>
> Det var da dejligt - jeg har nu heller ikke sagt andet.
>
>> men bare ganske alkm9indelige brugere. Og det vil så sige, at de
>> "stakler", der ikke er programmører, ikke skal have mulighed for at
>> forstå det, der rent faktisk foregår?
>
> Det er umuligt for den almindelig bruger at forstå præcist hvad der
> foregår, medmindre man læser vældigt op på det - og så er man ikke
> længere almindelig bruger.
>
> Det er på samme måde, som de færreste ved præcist hvordan ESP i deres
> bil fungerer - men derfor vil de sikkert ikke undvære det.

Præcis, og derfor bruger jeg tit et billedsprog, der giver mening uden
at skrive en alen lang teknisk forklaring, som mange alligevel ikke
forstår. ...og jeg véd heller ikke, hvad ESP er, men jeg har jo heller
ikke bil.

>> ....Nå, OK, det, du så gerne ser, er en eksklusiv klub af programmerings
>
> Hvordan ved du pludseligt, hvad jeg gerne ser?
> Jeg uddybede blot, hvad Thorbjørn skrev.

Det er ikke møntet på dig personligt, men skal alligevel forstås rimelig
bogstaveligt... Jeg har mødt adskillige såkaldte 'computer eksperter',
der blev stiktossede, fordi man ikke ville bruge deres 'fagsprog' hver
gang, man åbnede munden i en diskussion. - Det fremmer just ikke
forståelsen, hvis 3/4 af de tilstedeværende alligevel ikke forstår et muk.

>> og fagudtryks-tosser, der hverken kan forklare sig på _dansk_ eller
>
> Din definition af "dansk" er for mig alt for snæver. Så vidt jeg har
> forstået, vil du gerne at "dansk" betyder netop de ord, du selv forstår.
> Skulle man bruge et ord, du ikke forstår, kan du derfor anklage folk for
> ikke at tale dansk.

Det, jeg ikke kan få ind i mit hovede, er, hvorfor alt skal angloficeres
i vores uddannelsessystem. - Så hedder det pludselig ikke 'Københavns
Handelshøjskole' men 'Copenhagen Business School', og iflg. det sidste,
jeg har hørt om det, så foregår 3/4 af undervisningen nu kun på engelsk.
- det er da lige til at få et føl på tværs af!

Det, både jeg og temmelig mange vil have, er, at når det er på en dansk
undervisningsinstitution, så *skal* undervisning foregå på dansk -
selvfølgelig medmindre, det er en gæstelærer. oftest er det endda sådan,
at der findes ganske udmærkede fagudtryk på dansk til et givet emne, men
nej, det skal være på engelsk. Og jvf. det, jeg skriver i mit indlæg om
'den dansk språg', så medfører det temmelig tit en forkvaklet
oversættelse og brug af fagudtryk, som så hverken den ene eller anden
forstår et pluk af!

Jeg er ikke mod konkrete fagudtryk, men hvorfor skal det fx. altid
kaldes et 'keyboard', når vi har et godt gedigent dansk ord, der hedder
'tastatur'? - For mig og andre musikuddannede er et keyboard et
musikinstrument, der kræver en forstærker for at kunne virke...

> Gælder det så kun for "computerord" eller er det også sådan, at hvis
> Henrik ønsker sig profylaktiske programmer til sin Mac, så vil du bede
> ham om at tale dansk?

I princippet ja. Dr. Monster kunne i lige så høj grad have brugt ordet
'forebyggende', og så garanterer jeg for, at der ville være mange flere,
der forstod, hvad han i givet fald mente... OK, ret skal dog være ret
lige præcis, når det gælder medicinske udtryk, så /er/ det nødvendig at
bruge fagudtryk, da der ganske enkelt ikke nødvendigvis findes præcist
dækkende danske ord for det samme. - Som svagtseende kunne jeg jo også
nævne øjensygdommen 'kikkertsyn'. deet vil de fleste forstå sådan, at
man ser nærmest som gennem en kikkert - altså et meget lille synsfelt.
fagligt set hedder sygdommen 'retinitis pigmentosis', og hvis man
opløser de ord i ders oprindelige bestanddele, så skal der en latinkydig
til at forklare det, og så gøres det altså ikke med hverken ét eller to
ord. Men en hvilken som helst læge, hvor som helst i verden vil forstå,
hvad der tales om.

Men at vi ligefrem skal lære vore børn ikke at bruge dansk helt ned fra
3. klasse, som der nu snakkes om, det fatter jeg ganske enkelt ikke.!
- Det ender jo med, at børnene snakker engelsk - eller kinesisk for den
sags skyld - til deres forældre, som så ikke fatter et klap af, hvad der
foregår...

>> fremlægge en problemstilling eller forklaringsmønster på en løsning -
>> over for de "stakler", der ikke er programmører - eller nørder, - og som
>
> Du har helt misforstået min holdning. Jeg har intet imod at man
> forklarer ting på en måde, som modtageren kan forstå. Det, jeg har noget
> imod er, at man fremlægger noget vrøvl som værende sandheden.
>
> At man så siger at sandheden er så kompliceret, at ingen kan forstå den,
> og derfor kan man ligeså godt bruge en løgn... der står jeg af.

Og dermed siger du jo, at det, jeg skriver for at forklare, hvad og
hvordan omsætning mellem et indscannet dokument og selve genkendelsen
til det færdige resultat, er løgn? - Så må jeg desværre skuffe dig, for
det er jo rent faktisk det, der sker. Jeg kunne også være kommet med en
laaaang teknisk forklaring med masser af kode- og fagudtryk, som end
ikke selv den kløgtigste kat ville forstå et mjav af! - Og det samme
ville du højst sandsynlig også kunne gøre med dit kendskab til
programopbygning... - Men tror du virkelig, at hr. og fru Jensen på
måske 70 eller 80 vil forstå et muk, hvis du/jeg kom med en sådan
forklaring? Næppe...

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

---

Hej,

> Præcis, og derfor bruger jeg tit et billedsprog, der giver mening uden
> at skrive en alen lang teknisk forklaring, som mange alligevel ikke
> forstår. ...og jeg véd heller ikke, hvad ESP er, men jeg har jo heller
> ikke bil.

Jeg tror det Thorbjørn hentyder til er, at dit "billedsprog" både er
uforståeligt for fagfolk såvel som ikke-fagfolk. Jeg synes i hvert fald
ikke det gav ret meget mening.

> Det er ikke møntet på dig personligt, men skal alligevel forstås rimelig
> bogstaveligt... Jeg har mødt adskillige såkaldte 'computer eksperter',
> der blev stiktossede, fordi man ikke ville bruge deres 'fagsprog' hver
> gang, man åbnede munden i en diskussion. - Det fremmer just ikke

Det kommer an på sammenhængen. Hvis du sidder til et middagsselskab og
diskuterer om det er Firefox eller Internet Explorer som er bedst (hvor
du finder disse middagsselskaber, ved jeg ikke) - så er det naturligt at
benytte vag og 'løs' terminologi.

Hvis man er på en nyhedsgruppe om EDB-systemer og diskuterer om Firefox
eller Internet Explorer bedst overholder XHTML 1.1 - så er det mere
naturligt at bruge fagsprog.

> Det, jeg ikke kan få ind i mit hovede, er, hvorfor alt skal
angloficeres
> i vores uddannelsessystem. - Så hedder det pludselig ikke 'Københavns
> Handelshøjskole' men 'Copenhagen Business School', og iflg. det sidste,

Og hvad har det med mig at gøre? - Jeg kan ikke se, at jeg har skrevet
noget særligt "angloficeret" her. Derimod synes jeg da ikke ligefrem dit
eget indlæg flød over med guldklumper fra Peter Naurs skriv-dansk-liste?

Du skrev jo selv "mirroring" fx?

> jeg har hørt om det, så foregår 3/4 af undervisningen nu kun på engelsk.
> - det er da lige til at få et føl på tværs af!

Har du evt. overvejet at der på universiteterne er studerende og
forelæsere fra andre lande, som ikke taler dansk?

Jeg tror skam sjældent man underviser på engelsk, bare for at undervise
på engelsk.

> Det, både jeg og temmelig mange vil have, er, at når det er på en dansk
> undervisningsinstitution, så *skal* undervisning foregå på dansk -

Den holdning giver for mig ingen mening.

Så skal vi sende alle de ansatte forelæsere som ikke taler på dansk ud i
arbejdsløshedskøen? eller skal vi betale for deres danskkurser?

Og de studerende som ikke taler dansk, dem skal vi så smide ud (og evt.
gå glip af de penge, de betaler i Danmark) eller skal vi betale for at
der holdes seperate forelæsninger på andre sprog for dem?

Det må vel også være væsentligt at danske studerende lærer fagudtryk på
fremmedsprog, således at de kan begå sig i den virkelige verden. Der
findes jo mange virksomheder som har fx engelsk som koncernsprog - også
selvom man arbejder i Hvidovre eller Aalborg.

> at der findes ganske udmærkede fagudtryk på dansk til et givet emne, men
> nej, det skal være på engelsk.

Det kunne vel også tænkes, at de pågældende mennesker ikke kender
fagudtrykkene på dansk, og derfor benytter sig af det sprog, de nu
engang har?

> Jeg er ikke mod konkrete fagudtryk, men hvorfor skal det fx. altid
> kaldes et 'keyboard', når vi har et godt gedigent dansk ord, der hedder

Jeg synes ikke "altid" det kaldes et keyboard. Jeg synes da oftest, jeg
ser ordet 'tastatur' - især fordi der på dansk er den dobbeltbetydning
af 'keyboard'.

> 'tastatur'? - For mig og andre musikuddannede er et keyboard et
> musikinstrument, der kræver en forstærker for at kunne virke...

Tjah, faktisk har jeg den omvendte opfattelse af ordet keyboards. Når
jeg ser et keyboard, så er det oftest et instrument med indbyggede
højttalere. Hvorimod stage pianos og den slags ofte ikke har indbyggede
højttalere, men netop kræver seperat forstærker, osv.

> lige præcis, når det gælder medicinske udtryk, så /er/ det nødvendig at
> bruge fagudtryk, da der ganske enkelt ikke nødvendigvis findes præcist
> dækkende danske ord for det samme.

Jeg tror nu heller ikke der findes alment anerkendte oversættelser af
alle datalogiske udtryk. Samtidigt ved jeg, at der helt sikkert findes
(korrekte) danske oversættelser af datalogiske udtryk, som forstås af en
langt mindre personkreds end de tilsvarende engelske udtryk.

Man kunne finde langt mere moderne eksempler, men der er sikkert ikke
ret mange ekspedienter i elgiganten som umiddelbart forstår
"fastpladelager" (harddisk) eller "linjeskriver" (printer).

> Men at vi ligefrem skal lære vore børn ikke at bruge dansk helt ned fra
> 3. klasse, som der nu snakkes om, det fatter jeg ganske enkelt ikke.!

Det tror jeg nu heller aldrig, der har været snak om.

>> At man så siger at sandheden er så kompliceret, at ingen kan forstå
>> den, og derfor kan man ligeså godt bruge en løgn... der står jeg af.

> Og dermed siger du jo, at det, jeg skriver for at forklare, hvad og
> hvordan omsætning mellem et indscannet dokument og selve genkendelsen
> til det færdige resultat, er løgn?

Det giver i hvert fald ingen mening.

- Så må jeg desværre skuffe dig, for
> det er jo rent faktisk det, der sker.

Ikke i min verden. Og ja, jeg har rent faktisk lavet et OCR-program.

> Jeg kunne også være kommet med en
> laaaang teknisk forklaring med masser af kode- og fagudtryk, som end
> ikke selv den kløgtigste kat ville forstå et mjav af! - Og det samme
> ville du højst sandsynlig også kunne gøre med dit kendskab til
> programopbygning... - Men tror du virkelig, at hr. og fru Jensen på
> måske 70 eller 80 vil forstå et muk, hvis du/jeg kom med en sådan
> forklaring? Næppe...

Hvad er det for 70-årige der til gengæld forstår den forklaring, du kom med?

Hvorfor skulle et OCR-program spejle teksten? - Medmindre det er et
særligt OCR-program til at finde tekst på billeder som er taget med et
fotografiapparat peget mod et spejl?

Jeg forstår heller ikke, hvad der præcist menes med at "transformere" et
dokument. Jo, der sker noget, men hvad...

Jeg ved heller ikke, hvad en "kodegruppe" er?

Jeg synes da heller ikke det er så almindeligt, at man skal vælge en
skrifttype for at udføre OCR? (det er da selvfølgelig smart nok, da det
gør opgaven så meget nemmere, men det sætter da visse begrænsninger,
hvis man kun kan scanne dokumenter ind, hvor man har den brugte
skrifttype og ved hvad det er for en)

Når man almindeligvis taler om OCR-programmer mener jeg ikke de fungerer
ved at "søge i en skrifttype".

Hvad er en programkerne? (i forhold til et program?)

Hvad er det magiske som sker til sidst, når processen gentages? - skal
computeren gøre tingene to gange, for at sikre sig at den ikke gjorde
noget forkert første gang?

Skal jeg forstå det sådan, at når der sker en "'mirroring' af det
indscannede 'spejl'" så får man originaldokumentet tilbage?

I så fald er det ret omstændigt med alle de spejlninger blot for at få
originalen frem igen.

--
Jens Kristian Søgaard

---

Jens Kristian Søgaard wrote:
> Hej,
>
>> Præcis, og derfor bruger jeg tit et billedsprog, der giver mening uden
>> at skrive en alen lang teknisk forklaring, som mange alligevel ikke
>> forstår. ...og jeg véd heller ikke, hvad ESP er, men jeg har jo heller
>> ikke bil.
>
> Jeg tror det Thorbjørn hentyder til er, at dit "billedsprog" både er
> uforståeligt for fagfolk såvel som ikke-fagfolk. Jeg synes i hvert fald
> ikke det gav ret meget mening.

Jeg har ellers brugt samme forklaring over for nogle absolutte
'brugere', og fik bagefter at vide, at så forstod de da principperne,
men det rent tekniske overlod de til fagfolkene...

>> Det er ikke møntet på dig personligt, men skal alligevel forstås
>> rimelig bogstaveligt... Jeg har mødt adskillige såkaldte 'computer
>> eksperter', der blev stiktossede, fordi man ikke ville bruge deres
>> 'fagsprog' hver gang, man åbnede munden i en diskussion. - Det fremmer
>> just ikke
>
> Det kommer an på sammenhængen. Hvis du sidder til et middagsselskab og
> diskuterer om det er Firefox eller Internet Explorer som er bedst (hvor
> du finder disse middagsselskaber, ved jeg ikke) - så er det naturligt at
> benytte vag og 'løs' terminologi.
>
> Hvis man er på en nyhedsgruppe om EDB-systemer og diskuterer om Firefox
> eller Internet Explorer bedst overholder XHTML 1.1 - så er det mere
> naturligt at bruge fagsprog.

Nu er fx. denne gruppe jo ikke en 'faggruppe' men netop en usenet =
'brugsgruppe', hvor langt fra alle er 'fagfolk' - altså folk, der
arbejder med EDB rent fagligt...

>> Det, jeg ikke kan få ind i mit hovede, er, hvorfor alt skal angloficeres
>> i vores uddannelsessystem. - Så hedder det pludselig ikke 'Københavns
>> Handelshøjskole' men 'Copenhagen Business School', og iflg. det sidste,
>
> Og hvad har det med mig at gøre? - Jeg kan ikke se, at jeg har skrevet
> noget særligt "angloficeret" her. Derimod synes jeg da ikke ligefrem dit
> eget indlæg flød over med guldklumper fra Peter Naurs skriv-dansk-liste?
>
> Du skrev jo selv "mirroring" fx?

Og hvis du læser det igen, så vil du også se, jeg også skrev 'spejling'.

>> jeg har hørt om det, så foregår 3/4 af undervisningen nu kun på
>> engelsk. - det er da lige til at få et føl på tværs af!
>
> Har du evt. overvejet at der på universiteterne er studerende og
> forelæsere fra andre lande, som ikke taler dansk?
>
> Jeg tror skam sjældent man underviser på engelsk, bare for at undervise
> på engelsk.

Jeg skriver jo netop, at undtagelsen er _gæstelærere_. Og hvis du har
fulgt nogenlunde med i pressen, så vil du også vide, at Københavns
Universitets juridiske fakultet har meldt ud, at fra og med 2011 regner
de med, at al undervisning i jura skal foregå på engelsk. Og det samme
har Københavns Handelshøjskole!

>> Det, både jeg og temmelig mange vil have, er, at når det er på en
>> dansk undervisningsinstitution, så *skal* undervisning foregå på dansk -
>
> Den holdning giver for mig ingen mening.
>
> Så skal vi sende alle de ansatte forelæsere som ikke taler på dansk ud i
> arbejdsløshedskøen? eller skal vi betale for deres danskkurser?
>
> Og de studerende som ikke taler dansk, dem skal vi så smide ud (og evt.
> gå glip af de penge, de betaler i Danmark) eller skal vi betale for at
> der holdes seperate forelæsninger på andre sprog for dem?

Aha... Hvad sker der, hvis danske studerende tager til et udenlandsk
universitet? - Får de undervisning på dansk? - Nej, de får at vide, at
hvis de ikke kan sproget, hvor de er, må de lære det eller holde sig væk!

> Det må vel også være væsentligt at danske studerende lærer fagudtryk på
> fremmedsprog, således at de kan begå sig i den virkelige verden. Der
> findes jo mange virksomheder som har fx engelsk som koncernsprog - også
> selvom man arbejder i Hvidovre eller Aalborg.

Ja, og den holdning finder jeg er under al kritik. Jeg synes ganske
enkelt, det er topmålet af frækhed, at fx. en virksomhed direkte nægter
deres ansatte tilladelse til at bruge så meget som ét eneste ord dansk
på arbejde! Og at det direkte er fyringsgrund, hvis de gør det
alligevel. Det gælder for flere virksomheder inden for databranchen her
i landet.

>> at der findes ganske udmærkede fagudtryk på dansk til et givet emne,
>> men nej, det skal være på engelsk.
>
> Det kunne vel også tænkes, at de pågældende mennesker ikke kender
> fagudtrykkene på dansk, og derfor benytter sig af det sprog, de nu
> engang har?

Hvis det er tilfældet, bør de undervisere, der ikke lærer de studerende
danske udtryk, ganske enkelt tvinges til at bruge de danske udtryk eller
i værste fald fyres, hvis de ikke gør.

>> Jeg er ikke mod konkrete fagudtryk, men hvorfor skal det fx. altid
>> kaldes et 'keyboard', når vi har et godt gedigent dansk ord, der hedder
>
> Jeg synes ikke "altid" det kaldes et keyboard. Jeg synes da oftest, jeg
> ser ordet 'tastatur' - især fordi der på dansk er den dobbeltbetydning
> af 'keyboard'.
>
>> 'tastatur'? - For mig og andre musikuddannede er et keyboard et
>> musikinstrument, der kræver en forstærker for at kunne virke...
>
> Tjah, faktisk har jeg den omvendte opfattelse af ordet keyboards. Når
> jeg ser et keyboard, så er det oftest et instrument med indbyggede
> højttalere. Hvorimod stage pianos og den slags ofte ikke har indbyggede
> højttalere, men netop kræver seperat forstærker, osv.

Det er en betydning, de først har fået op gennem 1980'erne, hvor de små
og lette og oftest transportable orgler, pianoer og syntizisers kom frem
- netop for at man kunne skelne mellem den type instrumenter og så de
større stationære instrumenter.

>> lige præcis, når det gælder medicinske udtryk, så /er/ det nødvendig
>> at bruge fagudtryk, da der ganske enkelt ikke nødvendigvis findes
>> præcist dækkende danske ord for det samme.
>
> Jeg tror nu heller ikke der findes alment anerkendte oversættelser af
> alle datalogiske udtryk. Samtidigt ved jeg, at der helt sikkert findes
> (korrekte) danske oversættelser af datalogiske udtryk, som forstås af en
> langt mindre personkreds end de tilsvarende engelske udtryk.
>
> Man kunne finde langt mere moderne eksempler, men der er sikkert ikke
> ret mange ekspedienter i elgiganten som umiddelbart forstår
> "fastpladelager" (harddisk) eller "linjeskriver" (printer).

Lige netop 'fastpladelager' er ikke et godkendt udtryk fra Dansk
Sprognævn, men et forsøg og en fordanskning af det tyske 'Fastplatten
Lager'. Mht. 'linieskriver' eller 'linjeskriver', som du kalder det, så
er det ikke en printer i EDB-mæssig forstand. Spørg lige en avistrykker
elelr typograf om det. - Så vil du få at vide, at en linieskriver er
en moderne form for fjernskriver.

>> Men at vi ligefrem skal lære vore børn ikke at bruge dansk helt ned
>> fra 3. klasse, som der nu snakkes om, det fatter jeg ganske enkelt
>> ikke.!
>
> Det tror jeg nu heller aldrig, der har været snak om.

Jo da, Undervisningsministeriet - og desværre et par af
regeringspartierne og støttepartierne - har været ude med et forslag om,
at børnene skal have engelsk fra 3. klasse, tysk fra 5. klasse og fransk
fra 9. klasse...

>>> At man så siger at sandheden er så kompliceret, at ingen kan forstå
>>> den, og derfor kan man ligeså godt bruge en løgn... der står jeg af.
>
>> Og dermed siger du jo, at det, jeg skriver for at forklare, hvad og
>> hvordan omsætning mellem et indscannet dokument og selve genkendelsen
>> til det færdige resultat, er løgn?
>
> Det giver i hvert fald ingen mening.
>
>> - Så må jeg desværre skuffe dig, for
>> det er jo rent faktisk det, der sker.
>
> Ikke i min verden. Og ja, jeg har rent faktisk lavet et OCR-program.

Måske ikke for dig, der præcis kender de programmæssige ting, der sker i
processen, men for lægmand, der intet kendskab har til programmering og
processerne i brugen af programmer, giver det udmærket mening.

>> Jeg kunne også være kommet med en laaaang teknisk forklaring med
>> masser af kode- og fagudtryk, som end ikke selv den kløgtigste kat
>> ville forstå et mjav af! - Og det samme ville du højst sandsynlig også
>> kunne gøre med dit kendskab til programopbygning... - Men tror du
>> virkelig, at hr. og fru Jensen på måske 70 eller 80 vil forstå et muk,
>> hvis du/jeg kom med en sådan forklaring? Næppe...
>
> Hvad er det for 70-årige der til gengæld forstår den forklaring, du kom
> med?

Ganske enkelt en førstegangskøber, der måske samtidig køber en 3-9-1
enhed, der både kan scanne, kopiere og udskrive...

> Jeg ved heller ikke, hvad en "kodegruppe" er?

Mener du det helt seriøst?

> Jeg synes da heller ikke det er så almindeligt, at man skal vælge en
> skrifttype for at udføre OCR? (det er da selvfølgelig smart nok, da det
> gør opgaven så meget nemmere, men det sætter da visse begrænsninger,
> hvis man kun kan scanne dokumenter ind, hvor man har den brugte
> skrifttype og ved hvad det er for en)

Om det er smart eller ikke, skal jeg lade være usagt, men det gør
ihvertfald indscanning langt mere præcis. Og det er en klar fordel, hvis
der i forbindelse med programmet bruges talesyntese. Det er jo heller
ikke nødvendig, at man har præcis samme skrifttyper som en given tekst.
Det er bl.a. derfor, at de nyere OCR programmer nu alle har en indbygget
metode til at lave en langt mere præcis skrifterstatning end tidligere.

> Når man almindeligvis taler om OCR-programmer mener jeg ikke de fungerer
> ved at "søge i en skrifttype".

Nej, de søger i en skriftbank efter en skrift, der tilnærmelsesvis
ligner originalen. Du kan selvfølgelig godt vælge en helt anden som std.
skrift, men så er risikoen for fejltolkning væsentlig højere.

> Hvad er en programkerne? (i forhold til et program?)

Og det mener du, du ikke véd?

> Hvad er det magiske som sker til sidst, når processen gentages? - skal
> computeren gøre tingene to gange, for at sikre sig at den ikke gjorde
> noget forkert første gang?

Ikke i alle tilfælde, men nogle gange - især ved håndskrift og meget
tidlig bogtryk, kan det være en fordel. Derfor har de rigtig
professionelle programmer også mulighed for at kunne slå det fra eller
til efter behov.

> Skal jeg forstå det sådan, at når der sker en "'mirroring' af det
> indscannede 'spejl'" så får man originaldokumentet tilbage?

Det kommer an på, hvilken udgang du har valgt. - Har du fx. valgt 'Scan
til dokument', får du blot den originale tekst, men har du valgt 'Scan
til billede', får du rent faktisk et 'fotografisk aftryk' af originalen
- svarende til gammeldags affotografering. - Sådanne 'billeder' kan fx.
ikke læses af hverken TTS eller SR og er ubrugelige for folk, der har
behov for talegenkendelse. Men til gengæld er de jo præcise i forhold
til originalen.

> I så fald er det ret omstændigt med alle de spejlninger blot for at få
> originalen frem igen.

Tja, det kan du selvfølgelig godt sige, men med moderne computere går
det jo lynende hurtig. Jeg mindes stadig, hvor lang tid, det fx. tog at
indscanne en ganske alm. A4 tekstide på en 90mhz computer. Selve
scanningsprocessen tog godt 3 min., men efterbehandling / genkendelse
kunne vare op til ca. 20 min. pr. side - afhængig af det OCR program,
man brugte... - I dag tager samme proces i alt ca. 2:30 min. - alt
inklusive.

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

---

Hej,

> Jeg har ellers brugt samme forklaring over for nogle absolutte
> 'brugere', og fik bagefter at vide, at så forstod de da principperne,
> men det rent tekniske overlod de til fagfolkene...

Jeg kan ikke rigtigt genfinde principperne i det, jeg kalder OCR, i den
beskrivelse, du gav. Det er da ærgeligt, hvis folk forstår det forkerte.

> Nu er fx. denne gruppe jo ikke en 'faggruppe' men netop en usenet =
> 'brugsgruppe', hvor langt fra alle er 'fagfolk' - altså folk, der
> arbejder med EDB rent fagligt...

Ordet "usenet" har ikke noget at gøre med, at der skulle være tale om
"brugsgrupper".

Og nej, gruppen er bestemt ikke kun for fagfolk - men det er altså
heller ikke sådan, at fagfolk er forbudt her. Derfor må man finde sig i,
at fagfolk skriver herinde.

>> Du skrev jo selv "mirroring" fx?
> Og hvis du læser det igen, så vil du også se, jeg også skrev 'spejling'.

Og så er det netop man undres. Mener du at de to ord betyder noget
forskelligt? (hvorfor ellers 'mirrore' en 'spejling'?)

> > Har du evt. overvejet at der på universiteterne er studerende og
>> forelæsere fra andre lande, som ikke taler dansk?

> Jeg skriver jo netop, at undtagelsen er _gæstelærere_. Og hvis du har

Jeg snakker ikke om gæstelærere. Der er rigtigt mange ikke-danskere
ansat i fuldtidsstillinger på universiteterne. Der er ikke tale om en
gæstelærer, som kommer forbi og holder et enkelt foredrag og drager
videre næste dag.

> fulgt nogenlunde med i pressen, så vil du også vide, at Københavns
> Universitets juridiske fakultet har meldt ud, at fra og med 2011 regner
> de med, at al undervisning i jura skal foregå på engelsk. Og det samme
> har Københavns Handelshøjskole!

Har de også meldt ud, at de vælger at undervise på engelsk kun for at
undervise på engelsk? (som du skriver mellem linjerne)

Mig bekendt har de andre årsager til at ville undervise på engelsk.

> Aha... Hvad sker der, hvis danske studerende tager til et udenlandsk
> universitet? - Får de undervisning på dansk? - Nej, de får at vide, at
> hvis de ikke kan sproget, hvor de er, må de lære det eller holde sig væk!

Aha, er det noget du kan bakke op med dokumentation?

Det er selvfølgelig klart, at et universitet i spanien ikke pludseligt
disker op med den ene forelæsning på dansk efter den anden. Det er dog
langt mere sandsynligt, at et (fx) spansk universitet afholder
forelæsninger på engelsk, således at en dansk studerende også ville
kunne forstå indholdet.

I nogen lande er man nationalistiske og ønsker absolut ikke at anvende
fx engelsk på universitet. Dette vil begrænse muligheden for at forestå
forelæsningerne for fx en alm. dansk studerende. Dette gør det mindre
attraktivt for en dansker at rejse dertil. Blandt andet derfor er det en
mindre god idé at banlyse alle andre sprog end dansk på de danske
universiteter.

>> Det må vel også være væsentligt at danske studerende lærer fagudtryk
>> på fremmedsprog, således at de kan begå sig i den virkelige verden.
>> Der findes jo mange virksomheder som har fx engelsk som koncernsprog -
>> også selvom man arbejder i Hvidovre eller Aalborg.

> Ja, og den holdning finder jeg er under al kritik. Jeg synes ganske
> enkelt, det er topmålet af frækhed, at fx. en virksomhed direkte nægter
> deres ansatte tilladelse til at bruge så meget som ét eneste ord dansk
> på arbejde! Og at det direkte er fyringsgrund, hvis de gør det
> alligevel. Det gælder for flere virksomheder inden for databranchen her
> i landet.

Jeg kender ingen virksomhed, hvor man bliver fyret for at sige et enkelt
dansk ord. Jeg kender dog mange danskere, som har valgt at arbejde et
eller flere år i udlandet. Udlandet er således indrettet, at de sjældent
taler dansk der. Det gør det til en god idé at lære andre sprog.

>> Det kunne vel også tænkes, at de pågældende mennesker ikke kender
>> fagudtrykkene på dansk, og derfor benytter sig af det sprog, de nu
>> engang har?

> Hvis det er tilfældet, bør de undervisere, der ikke lærer de studerende
> danske udtryk, ganske enkelt tvinges til at bruge de danske udtryk eller
> i værste fald fyres, hvis de ikke gør.

Hvad nu hvis de så ikke selv kender de danske udtryk? - Skal vi så
fratage pensionen fra de undervisere, som har glemt at lære dem det?

Jeg kan ikke se, hvordan det hjælper Danmark at vi begynder at fyre de
undervisere, som ikke kender alle fagudtryks danske oversættelse. Det
vil især være problematisk for de undervisere, som ikke selv taler dansk.

> Det er en betydning, de først har fået op gennem 1980'erne, hvor de små

Jeg husker alligevel ikke noget fra før 80'erne, så det passer fint med
min forståelse af ordet.

Så det du vil er, at vi både skal nøjes med at bruge danske ord, samt at
vi kun må bruge de danske ord, som man ville gøre det for 30 år siden?

>> Man kunne finde langt mere moderne eksempler, men der er sikkert ikke
>> ret mange ekspedienter i elgiganten som umiddelbart forstår
>> "fastpladelager" (harddisk) eller "linjeskriver" (printer).

> Lige netop 'fastpladelager' er ikke et godkendt udtryk fra Dansk
> Sprognævn

Dansk Sprognævn er mere eller mindre irrelevant, når vi taler fagudtryk.
Det vil altid være fagkundskaben som er autoriteten på disse ord, og
ikke retskrivningsordbogen. Du finder jo eksempelvis heller ikke alle
lægens fagudtryk i denne ordbog - på trods af det, hersker der alligevel
en vis enighed blandt lægerne om, hvad forskellige begreber benævnes.

>, men et forsøg og en fordanskning af det tyske 'Fastplatten
> Lager'.

Det er ikke mig, der forsøger denne fordanskning i hvert fald. Jeg
henviser blot til Peter Naursk dansk edb-sprog som det forekom i de
gamle DIKU-dage (dvs. indtil for få år siden).

> Mht. 'linieskriver' eller 'linjeskriver', som du kalder det, så
> er det ikke en printer i EDB-mæssig forstand. Spørg lige en avistrykker
> elelr typograf om det. - Så vil du få at vide, at en linieskriver er
> en moderne form for fjernskriver.

En linjeskriver er skam et apparatur til EDB-maskiner. Sådan vil det
være uanset hvor mange avistrykkere, jeg spørger om det samme.

>>> Men at vi ligefrem skal lære vore børn ikke at bruge dansk helt ned
>>> fra 3. klasse, som der nu snakkes om, det fatter jeg ganske enkelt
>>> ikke.!

>> Det tror jeg nu heller aldrig, der har været snak om.

> Jo da, Undervisningsministeriet - og desværre et par af
> regeringspartierne og støttepartierne - har været ude med et forslag om,
> at børnene skal have engelsk fra 3. klasse, tysk fra 5. klasse og fransk
> fra 9. klasse...

Du fordrejer igen sandheden. Der er jo ikke tale om at regeringen har
foreslået, at vi skal "lære vore børn ikke at bruge dansk". Der er tale
om, at man ønsker at børn skal lære flere sprog.

Jeg forstår dog på det, at du regner med, at hvis man skulle gå hen og
lære engelsk, tysk og fransk - så må man nødvendigvis glemme, hvorledes
man taler dansk?

>>> - Så må jeg desværre skuffe dig, for
>>> det er jo rent faktisk det, der sker.

>> Ikke i min verden. Og ja, jeg har rent faktisk lavet et OCR-program.

> Måske ikke for dig, der præcis kender de programmæssige ting, der sker i
> processen, men for lægmand, der intet kendskab har til programmering og
> processerne i brugen af programmer, giver det udmærket mening.

Det er jo netop det, jeg anfægter. Hvis man stikker nogen en forklaring,
som de forstår - og den giver udmærket mening - men meningen er _den
forkerte_, så synes jeg ikke om det.

Når du meget bombastisk siger at "det er rent faktisk det, der sker", og
at du er klar over "både hvad der sker, og hvordan det virker" - så vil
folk jo tro, at den forklaring du siger giver er en virkelighedstro
forklaring.

Hvis man forklarer en moderne benzinmotor til ikke-fagfolk er det fint
for mig, at man forklarer noget om benzin, et brændkammer og en
eksplosion som bevæger et stempel, der giver bilen fremdrift.

Man behøver ikke forklare forksellen på 4-takts- og 6-takts-motorer,
hvordan tændrørerne fungerer, hvordan luftindtaget reguleres eller
hvilket metal, man bygger motoren af.

Forklarer man derimod til folk, at benzinen stivner inde i motoren,
hvilket tillokker små biller som kravler ind og spiser benzinen,
hvorefter de bliver overenergiske og tramper afsted i bittesmå cykler,
som giver bilen fremdrift... ja, så kan det da godt være at forklaringen
for nogen giver mening - men det giver altså ingen idé om, hvordan en
motor virker.

>> Jeg ved heller ikke, hvad en "kodegruppe" er?
> Mener du det helt seriøst?

Ja, det er ikke et fagudtryk eller alm. udtryk, som jeg er stødt på før
uden angivelse af, hvad det betyder i den konkrete sammenhæng) Hvad
skulle ordet betyde i forbindelse med OCR?

>> Når man almindeligvis taler om OCR-programmer mener jeg ikke de
>> fungerer ved at "søge i en skrifttype".

> Nej, de søger i en skriftbank efter en skrift, der tilnærmelsesvis
> ligner originalen. Du kan selvfølgelig godt vælge en helt anden som std.
> skrift, men så er risikoen for fejltolkning væsentlig højere.

Sådan virker de OCR-programmer, jeg har studeret, ikke. Kan du komme med
en reference til dokumentation af en sådan virkemåde?

>> Hvad er en programkerne? (i forhold til et program?)
> Og det mener du, du ikke véd?

Ja, det er ikke et udtryk, jeg er stødt på før. Hvad skulle det betyde?

>> Hvad er det magiske som sker til sidst, når processen gentages? - skal
>> computeren gøre tingene to gange, for at sikre sig at den ikke gjorde
>> noget forkert første gang?

> Ikke i alle tilfælde, men nogle gange - især ved håndskrift og meget
> tidlig bogtryk, kan det være en fordel. Derfor har de rigtig
> professionelle programmer også mulighed for at kunne slå det fra eller
> til efter behov.

Det giver da ikke meget mening. Hvorfor skulle computeren have mere held
anden gang den gør det? - medmindre der er tale om, at den gør to
forskellige ting... og så manglede den del af forklaringen jo.

>> Skal jeg forstå det sådan, at når der sker en "'mirroring' af det
>> indscannede 'spejl'" så får man originaldokumentet tilbage?

> Det kommer an på, hvilken udgang du har valgt. - Har du fx. valgt 'Scan
> til dokument', får du blot den originale tekst, men har du valgt 'Scan
> til billede', får du rent faktisk et 'fotografisk aftryk' af originalen

Så når man spejler et billede to gange, får man et tekstdokument?

Jeg fornemmer, at du bruger ordet spejling i en anden betydning end den
man kender fra geometri.

>> I så fald er det ret omstændigt med alle de spejlninger blot for at få
>> originalen frem igen.

> Tja, det kan du selvfølgelig godt sige, men med moderne computere går
> det jo lynende hurtig.

Jeg er ret sikker på, at OCR-programmerne ikke bruger tid på at spejle
billeder flere gange blot for at nå frem til det samme, som de startede med.

> Jeg mindes stadig, hvor lang tid, det fx. tog at
> indscanne en ganske alm. A4 tekstide på en 90mhz computer. Selve
> scanningsprocessen tog godt 3 min., men efterbehandling / genkendelse
> kunne vare op til ca. 20 min. pr. side - afhængig af det OCR program,
> man brugte... - I dag tager samme proces i alt ca. 2:30 min. - alt
> inklusive.

Tjah, jeg scanner og OCR'er altså væsentligt hurtigere - men kan nu ikke
se, hvad hastigheden har med sagen at gøre.

--
Jens Kristian Søgaard

---

Jens Kristian Søgaard <jens@mermaidconsulting.dk> wrote:

> Ordet "usenet" har ikke noget at gøre med, at der skulle være tale om
> "brugsgrupper".

> Og nej, gruppen er bestemt ikke kun for fagfolk - men det er altså
> heller ikke sådan, at fagfolk er forbudt her. Derfor må man finde sig i,
> at fagfolk skriver herinde.

Hvilket vi lægmænd er temmelig glade for

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Jens Kristian Søgaard <jens@mermaidconsulting.dk> wrote:

> jeg har rent faktisk lavet et OCR-program

Gav det dig nogen mening om hvilke OCR-programmer du syntes var de
bedste?

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Hej,

>> jeg har rent faktisk lavet et OCR-program

> Gav det dig nogen mening om hvilke OCR-programmer du syntes var de
> bedste?

Næh, hvorfor skulle det det?

--
Jens Kristian Søgaard

---

Jens Kristian Søgaard <jens@mermaidconsulting.dk> wrote:

> Hej,
>
> >> jeg har rent faktisk lavet et OCR-program
>
> > Gav det dig nogen mening om hvilke OCR-programmer du syntes var de
> > bedste?
>
> Næh, hvorfor skulle det det?

Hvis jeg skulle lave et OCR-program ville jeg formentlig undersøge
hvordan andre havde gjort det, blandt andet af hensyn til opbygningen af
en genkendelig brugergrænseflade for vante brugere. Jeg fik måske derved
dannet mig et indtryk af hvilke OCR-programmer der havde det mest
intuitive af slagsen. Men det kunne også være forskellige dele af
programmets funktionalitet jeg måske havde sat mig ind i. Og havde måske
fundet ud af at fx TextBridges, OmniPages, styrker og svagheder ud fra
dit særlige kendskab til hvad der er under kølehjelmen?

Det er ikke noget trickspøgsmål, jeg er oprigtigt interesseret i at høre
din mening.

I øvrigt rækker det også langt videre end blot OCR-programmer, teknikken
bagved kan måske også give en antydning af hvordan hjernen genkender
tegn og hvilke forskellige processer og hvor mange trin der skal til.

Indenfor hjælpemiddelområdet anvender man OCR-programmer til ordblinde,
og synsfunktionshæmmede. Det var dér jeg fik interessen, men jeg fik
aldrig tid til at sætte mig ind i motoren bagved.

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Hej,

> Hvis jeg skulle lave et OCR-program ville jeg formentlig undersøge
> hvordan andre havde gjort det, blandt andet af hensyn til opbygningen af
> en genkendelig brugergrænseflade for vante brugere

Næh, jeg har ikke lavet nogen sammenligning af forskellige
OCR-programmer, da selve brugergrænsefladen ikke har haft min interesse.

> programmets funktionalitet jeg måske havde sat mig ind i. Og havde måske
> fundet ud af at fx TextBridges, OmniPages, styrker og svagheder ud fra
> dit særlige kendskab til hvad der er under kølehjelmen?

Det er umiddelbart meget besværligt at finde ud af præcist hvad der er
under kølehjelmen på den slags kommercielle programmer - både rent
teknisk og så rent juridisk (dvs. man vil jo nødigt beskyldes for blot
at have kopieret andre).

> I øvrigt rækker det også langt videre end blot OCR-programmer, teknikken
> bagved kan måske også give en antydning af hvordan hjernen genkender
> tegn og hvilke forskellige processer og hvor mange trin der skal til.

Tjoh, tjah - så tror jeg godt nok man skal have en hjerneforsker og
nogle biologer ind over. Hjernen kan sagtens fungerere på en helt anden
måde, selvom man finder en god måde at gøre det på på en computer.

--
Jens Kristian Søgaard

---

Jens Kristian Søgaard <jens@mermaidconsulting.dk> wrote:

> Hej,
>
> > Hvis jeg skulle lave et OCR-program ville jeg formentlig undersøge
> > hvordan andre havde gjort det, blandt andet af hensyn til opbygningen af
> > en genkendelig brugergrænseflade for vante brugere
>
> Næh, jeg har ikke lavet nogen sammenligning af forskellige
> OCR-programmer, da selve brugergrænsefladen ikke har haft min interesse.
>
> > programmets funktionalitet jeg måske havde sat mig ind i. Og havde måske
> > fundet ud af at fx TextBridges, OmniPages, styrker og svagheder ud fra
> > dit særlige kendskab til hvad der er under kølehjelmen?
>
> Det er umiddelbart meget besværligt at finde ud af præcist hvad der er
> under kølehjelmen på den slags kommercielle programmer - både rent
> teknisk og så rent juridisk (dvs. man vil jo nødigt beskyldes for blot
> at have kopieret andre).
>
> > I øvrigt rækker det også langt videre end blot OCR-programmer, teknikken
> > bagved kan måske også give en antydning af hvordan hjernen genkender
> > tegn og hvilke forskellige processer og hvor mange trin der skal til.
>
> Tjoh, tjah - så tror jeg godt nok man skal have en hjerneforsker og
> nogle biologer ind over. Hjernen kan sagtens fungerere på en helt anden
> måde, selvom man finder en god måde at gøre det på på en computer.

Kan du løfte lidt at sløret for hvilke trin man skal igennem for at
behandle et billede af en tekst, hvordan parser man billeder gennem til
compare af karakteristika i sin database, og er det kanterne man bruger
til tekstgenkendelse eller noget helt andet?

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Hej,

> Kan du løfte lidt at sløret for hvilke trin man skal igennem for at
> behandle et billede af en tekst, hvordan parser man billeder gennem til
> compare af karakteristika i sin database, og er det kanterne man bruger
> til tekstgenkendelse eller noget helt andet?

Det kan gøres på rigtigt mange forskellige måder.

En måde at gøre det på er, at man først laver en grundbehandling af
billedet, hvor man fx forsøger at kompensere for papir, der er scannet
skævt, man kan konvertere til et begrænset farverum (altså fx helt ned
til sort/hvid), osv.

Derefter forsøger man at adskille billedet i dets hovedbestanddele.
Eksempelvis hvis der er illustrationer blandet med teksten. Nogen
systemer kan også finde ud af at teksten er i flere kolonner, osv.

Nu tager man så de identificerede tekstdele og forsøger at dele dem op i
enkeltbogstaver/symboler. Det er ikke nødvendigt så nemt, som det lyder.

Endeligt skal man så genkende det enkelte bogstav, hvilket også kan
gøres på mange måder. Man kan fx bruge forskellige former for
mønstergenkendelse, fx har jeg arbejdet med 'feature extraction' og
neurale netværk.

Feature extraction går ud på, at man forsøger at reducere
bitmap-billedet til få enkelte informationer. Dvs. at man fx konverterer
et bitmap-billede af et bogstav til "ret linje i højre side" og "stor
ensfarvet klump i øverste halvdel af billedet", osv. Det kan gøres på
mange måder, men man sammenligner så disse fundne 'features' med en
liste over, hvilke 'features' der er at finde i fx forskelige måder at
skrive et 'a' på.

Neurale netværk findes i utallige former, men grundlæggende er der tale
om en matematisk funktion som givet et input (her fx et bitmapbillede af
et bogstav) klassificerer tegnet som tilhørende en ud af et antal bunker
(her er bunkerne altså a'er, b'er, c'er, d'er, osv.). Oprindeligt er
neurale netværk inspireret af den viden, man havde om hjernen i 40'erne
(eller deromkring) - men skal altså ikke forstås som en nøjagtig model
af samme - men det smarte er, at man løbende kan justere på funktionen
og gøre den bedre. I praksis kan man altså tage 1 million indscannede
billeder af forskellige menneskers måde at skrive 'a', 'b', 'c', osv. på
- og så præsentere dem for det neurale netværk sammen med det rigtige
svar. Forhåbenligt kan det neurale netværk så senere klassificere
bogstaver skrevet af 'ukendte' personer korrekt.

Udover disse "tekniske" metoder at genkende et bogstav på, kan man også
bruge nogle heuristikker - fx hvis programmet har et bogstav, hvor
mønstergenkendelsen viser en lav nøjagtighed i genkendelsen (dvs. høj
usikker omkring om det er det rette tegn, man har genkendt) - så kan
programmet kigge på bogstaverne rundt om og eksempelvis slå op i en
ordbog og se, hvad der er det mest sandsynlige bogstav.


--
Jens kristian Søgaard

---

Jens Kristian Søgaard <jens@mermaidconsulting.dk> wrote:

> Hej,
>
> > Kan du løfte lidt at sløret for hvilke trin man skal igennem for at
> > behandle et billede af en tekst, hvordan parser man billeder gennem til
> > compare af karakteristika i sin database, og er det kanterne man bruger
> > til tekstgenkendelse eller noget helt andet?
>
> Det kan gøres på rigtigt mange forskellige måder.
>
> En måde at gøre det på er ...

Ahhh, det var dog en herlig artikel.

Når man kan lære så meget i vores lille gruppe, så er der jo ikke noget
at sige til at man nærmest får abstinenser, når usenet serveren er nede
i al min oppetid.

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Flemming Rubini skrev:

> I øvrigt rækker det også langt videre end blot OCR-programmer, teknikken
> bagved kan måske også give en antydning af hvordan hjernen genkender
> tegn og hvilke forskellige processer og hvor mange trin der skal til.

Du kan ikke sammenligne hjernens måde at gøre det på, med computeres
måde at gøre det på da de fungerer fundamentalt forskelligt.

Du kan genkende ansigter på billeder i et glimt - det er meget svært for
en computer. En computer kan lave en zillion beregninger på et sekund -
i gamle dage kunne man leve af at lave logaritmetabeller.

Kunsten ved OCR er at finde en måde at kunne sammenligne på. Det gøres
ofte ved at lave nøgletal for det indscannede. I min studietid lavede
vi et simpelt OCR som byggede på at finde centrum af hvert tegn, og så
beregne summen af afstanden for hver sorte pixel til centrum, og summen
af den kvadrerede afstand til centrum. Det var faktisk nok til at
genkende en række tegn givet de samme tal for en facitliste af tegn, og
det er robust over for rotation.

Tilsvarende er tricket for skak at finde en måde at sætte nøgletal på en
given situation på brættet, så man kan spørge "er denne stilling bedre
end denne?". Computere kan så gennemsøge et enormt udfaldsrum for at
finde den bedste, hvor mennesker bruger intution og erfaring. Det er to
fundamentalt forskellige måder at gribe det an på.


--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Flemming Rubini skrev:
>
> > I øvrigt rækker det også langt videre end blot OCR-programmer, teknikken
> > bagved kan måske også give en antydning af hvordan hjernen genkender
> > tegn og hvilke forskellige processer og hvor mange trin der skal til.
>
> Du kan ikke sammenligne hjernens måde at gøre det på, med computeres
> måde at gøre det på da de fungerer fundamentalt forskelligt.

Sikker?

> Du kan genkende ansigter på billeder i et glimt - det er meget svært for
> en computer. En computer kan lave en zillion beregninger på et sekund -
> i gamle dage kunne man leve af at lave logaritmetabeller.

Et kendt eksempel er Rubins vase. Ser beskueren et ansigt eller en vase.
Samme fysiske indhold giver anledning til to forskellige behandling af
data. Man kan måle at hjernecentret for ansigtsgenkendelse er mer
aktivt, når beskueren rapporterer de ser et ansigt.

> Kunsten ved OCR er at finde en måde at kunne sammenligne på. Det gøres
> ofte ved at lave nøgletal for det indscannede. I min studietid lavede
> vi et simpelt OCR som byggede på at finde centrum af hvert tegn, og så
> beregne summen af afstanden for hver sorte pixel til centrum, og summen
> af den kvadrerede afstand til centrum. Det var faktisk nok til at
> genkende en række tegn givet de samme tal for en facitliste af tegn, og
> det er robust over for rotation.

Synet mener man består af fem forskellige typer databehandling:
syn aht. en handling, handling aht. syn, synsgenkendelse, visuelt rum,
og visuel opmærksomhed.

Når vi ser på noget sker det ikke i et glimt. Vi foretager faktisk en
skanning, hvor vi især sætter fokus på særlige kendetegn ved genstanden.

Ansigtsgenkendelse medfører en skanning af særlige øjne og mund. Og
faktisk skanner vi langt mere det betragtede ansigts højre side,
svarende til vores venstre synsfelt. Ved ting er det gerne kanterne vi
skanner.

Der sker også en visuel sammenligning i en proces hvor hukommelsen
dynamisk genskaber en repræsentation af hvad vi tror vi ser.

Genstanden befinder sig samtidigt orienteret i rummet, en afstand,
vinkel, og højde, både i forhold til beskueren og i forhold til andre
ting. Og måske i bevægelse.

Den visuelle opmærksomhed kan ikke behandle alle disse data, derfor
forestiller man sig at neuroner har specialiseret sig efter de visuelle
behov.

Oven i hatten diskuterer man så om hvordan dette sker, serielt og
parallelt.

Tilbage til din fine OCR gennemgang. Herhjemme skanner vi kanterne af
bogstaverne, og kanterne af hele ordbilledet, og bemærker især hvad der
er over og under en midterlinje. (Det er derfor vi ikke skriver med
stort kun). Men, hvad gør kineserne. Deres tegn er dælme svære at skanne
i kanten. Jeg kunne godt forestille mig at en kineser i virkeligheden
gør som du beskriver et OCR program gør.

> Tilsvarende er tricket for skak at finde en måde at sætte nøgletal på en
> given situation på brættet, så man kan spørge "er denne stilling bedre
> end denne?". Computere kan så gennemsøge et enormt udfaldsrum for at
> finde den bedste, hvor mennesker bruger intution og erfaring. Det er to
> fundamentalt forskellige måder at gribe det an på.

En af de mere acceptable teorier og skakspillet er, at
arbejdshukommelsen hos den suveræne skakspiller er i stand til at
behandle hele brædtet i et glimt. Den erfarne skakspiller kan så lettere
sammenligne med alle tilsvarende billeder af spillet han/hun har været
igennem. Fornylig opdagede man at en chimpanse (eller var det en makak)
kunne skanne hvad der svarede til et helt skakbrædt med informationer,
hvor ti mørke felter var spredt ud, og hurtigt blev fjernet igen. Den
kunne uden problemer, trykke på
alle felterne helt uden at tænke. De professionelle skakspillere
sammenligner situationen med det de gør. De tænker ikke de handler
instinktivt.
--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Flemming Rubini skrev:

>> Du kan ikke sammenligne hjernens måde at gøre det på, med computeres
>> måde at gøre det på da de fungerer fundamentalt forskelligt.
>
> Sikker?

Så sikker som det kommer. Bemærk at de mennesker som er tankemæssigt
tættest på computere - nemlig autister - har store sociale problemer
fordi mange af de ting "normale" tager for givet, kan de slet ikke finde
ud af.


>> Du kan genkende ansigter på billeder i et glimt - det er meget svært for
>> en computer. En computer kan lave en zillion beregninger på et sekund -
>> i gamle dage kunne man leve af at lave logaritmetabeller.
>
> Et kendt eksempel er Rubins vase. Ser beskueren et ansigt eller en vase.
> Samme fysiske indhold giver anledning til to forskellige behandling af
> data. Man kan måle at hjernecentret for ansigtsgenkendelse er mer
> aktivt, når beskueren rapporterer de ser et ansigt.

Det er også interessant med flertydige billeder, hvor hjernen skal gøre
en ekstra indsats for at få mening i tingene. Eschers billeder er
specielt interessante fordi de bevidst spiller på denne problemstilling.

Fx http://www.mcescher.com/Gallery/recogn-bmp/LW426.jpg eller
http://www.mcescher.com/Gallery/recogn-bmp/LW439.jpg

Man kigger på det, og der er "noget galt", men man er nødt til at se
meget grundigt efter for at finde ud af hvad.

> Når vi ser på noget sker det ikke i et glimt. Vi foretager faktisk en
> skanning, hvor vi især sætter fokus på særlige kendetegn ved genstanden.

Muligt. Det ændrer ikke på at hjernen kan opfatte og genkende ting der
kun er set i brøkdel af et sekund.

> Den visuelle opmærksomhed kan ikke behandle alle disse data, derfor
> forestiller man sig at neuroner har specialiseret sig efter de visuelle
> behov.

Der er vist ingen tvivl om at ansigter betyder rigtigt meget for
mennesker. Vi kan næsten genkende på øjenområdet alene, mens hænder og
fødder - der jo også er unikke - er uigenkendelige. Det giver derfor
god mening at der er specialiserede dele af hjernen der håndterer dette.

> Tilbage til din fine OCR gennemgang. Herhjemme skanner vi kanterne af
> bogstaverne, og kanterne af hele ordbilledet, og bemærker især hvad der
> er over og under en midterlinje. (Det er derfor vi ikke skriver med
> stort kun). Men, hvad gør kineserne. Deres tegn er dælme svære at skanne

Jeg ved godt at formålet med ikke kun at bruge store bogstaver og at gå
under bundlinien er at få en mere læselig skrift. Jeg kan kun sige at
jeg er en hurtig læser, og jeg genkender hele ordbilleder uden at
"scanne" dem. I et glimt så at sige. Det gør også at jeg har let ved
at opdage stavefejl, men undertiden skal se grundigt efter for at finde
ud af præcis hvad der er "i vejen" med ordet.

I OCR sammenhæng giver det også mening at lave analyse af hele ordet for
at få informationen om bogstavets placering til at give yderligere ting
der skal passe for at der er et match.

> i kanten. Jeg kunne godt forestille mig at en kineser i virkeligheden
> gør som du beskriver et OCR program gør.

Der tror jeg til gengæld du tager fejl. Der genkendes et billede og så
justerer man lige på plads.


> En af de mere acceptable teorier og skakspillet er, at
> arbejdshukommelsen hos den suveræne skakspiller er i stand til at
> behandle hele brædtet i et glimt. Den erfarne skakspiller kan så lettere
> sammenligne med alle tilsvarende billeder af spillet han/hun har været
> igennem.

Det tror jeg du har ret i. Undervurder ikke den mentale indsats det
tager at BLIVE en suveræn skakspiller - der er titusindvis af
koncentrerede timer. Det skal give pote på en eller anden måde.

> alle felterne helt uden at tænke. De professionelle skakspillere
> sammenligner situationen med det de gør. De tænker ikke de handler
> instinktivt.

Handler instinktivt? Tjah, der er bare nogen ting der sidder på
rygraden og der ikke skal bruges mentalt krudt på.

--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Så sikker som det kommer. Bemærk at de mennesker som er tankemæssigt
> tættest på computere - nemlig autister - har store sociale problemer
> fordi mange af de ting "normale" tager for givet, kan de slet ikke finde
> ud af.

En teori om autisme er at det skyldes manglende Von Econom neuroner, som
dannes indtil 4 års alderen og som tillægges betydning for netværket med
blandt andet frontallapperne omkring dannelsen af mentale modeller af
andre, (Theory of Mind), i følge John Allman, hvilket derved fører til
manglende social intuition. Man har desuden fundet abnormale
celledensiteter i amygdala svarende til en mangelteori. I tråd hermed
forsøger man også at forklarer idiot savant fænomenet med øer af
normalt fungerende hjerneceller i en ellers funktionshæmmet hjerne. Man
har også fundet manglende udvikling af centre der kontrollere
ansigtsmusklerne i den forlængede rygmarv. Faktisk kan man allerede ved
et års alderen finde at hjerne er større end gennemsnittet, hvilket
peger på at der sker uheldige udviklingsprocesser der kan få
vidtrækkende konsekvenser.

Et kendt eksempel på en idiot savant er en ung tegner fra London der
kunne tegne hele byen efter at have studeret den ganske kort. Det viste
sig at han var i stand til at holde sin dominerende hjernehalvdel nede
(typisk den venstre). Man prøvede så at hæmme den venstre hjernehalvdel
hos almindelige mennesker medens de skulle tegne. Flere af dem tegnede
som store kunstnere herefter. Det støtter dels ovenstående mangelteori
og giver næring til en modulteori, som jeg vil kalde det når man
sammenligner med computere, at hjernen består af moduller man kan åbne
og lukke for.

Ovenstående peger på at sammenligningen med en computer nok gælder alle,
som jeg ser det.

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:

> Ovenstående peger på at sammenligningen med en computer nok gælder alle,
> som jeg ser det.

Hvorfor det i øvrigt giver god mening at forsøge at lave en
computermodel af hjernen. Jeg ville købe nogle aktier i det projekt

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Flemming Rubini skrev:
> Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:
>
>> Ovenstående peger på at sammenligningen med en computer nok gælder alle,
>> som jeg ser det.
>
> Hvorfor det i øvrigt giver god mening at forsøge at lave en
> computermodel af hjernen. Jeg ville købe nogle aktier i det projekt

Man har i mange år eksperimenteret med neurale net. Er det sådan noget
du tænker på?


--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Flemming Rubini skrev:
> > Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:
> >
> >> Ovenstående peger på at sammenligningen med en computer nok gælder alle,
> >> som jeg ser det.
> >
> > Hvorfor det i øvrigt giver god mening at forsøge at lave en
> > computermodel af hjernen. Jeg ville købe nogle aktier i det projekt
>
> Man har i mange år eksperimenteret med neurale net. Er det sådan noget
> du tænker på?

Nå ja, det er da ikke indlysende hvad jeg mener. Jeg tænker på en
hjernemodel til afprøvning af medicin på den ene side, ikke et emne lige
her, men i denne snak også til at studere hvordan synsopfattelsen
fungerer.

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Flemming Rubini skrev:

> Nå ja, det er da ikke indlysende hvad jeg mener. Jeg tænker på en
> hjernemodel til afprøvning af medicin på den ene side, ikke et emne lige
> her, men i denne snak også til at studere hvordan synsopfattelsen
> fungerer.

Nåh, du ønsker ikke at modellere selve "tanke"-processen, men de
fysiologiske processer. Det er nok ikke nemt, så længe man ikke ved
hvordan hjernen fungerer. Bare se hvor meget psykofarmeka egentlig er
en vis famlen i blinde.

--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Flemming Rubini skrev:
> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>
>> Så sikker som det kommer. Bemærk at de mennesker som er tankemæssigt
>> tættest på computere - nemlig autister - har store sociale problemer
>> fordi mange af de ting "normale" tager for givet, kan de slet ikke finde
>> ud af.
>
> En teori om autisme er at det skyldes manglende Von Econom neuroner, som
> dannes indtil 4 års alderen og som tillægges betydning for netværket med
> blandt andet frontallapperne omkring dannelsen af mentale modeller af
> andre, (Theory of Mind), i følge John Allman, hvilket derved fører til
> manglende social intuition. Man har desuden fundet abnormale
> celledensiteter i amygdala svarende til en mangelteori. I tråd hermed
> forsøger man også at forklarer idiot savant fænomenet med øer af
> normalt fungerende hjerneceller i en ellers funktionshæmmet hjerne. Man
> har også fundet manglende udvikling af centre der kontrollere
> ansigtsmusklerne i den forlængede rygmarv. Faktisk kan man allerede ved
> et års alderen finde at hjerne er større end gennemsnittet, hvilket
> peger på at der sker uheldige udviklingsprocesser der kan få
> vidtrækkende konsekvenser.
>
> Et kendt eksempel på en idiot savant er en ung tegner fra London der
> kunne tegne hele byen efter at have studeret den ganske kort. Det viste

Det er nok ham her du tænker på: http://www.stephenwiltshire.co.uk/



> sig at han var i stand til at holde sin dominerende hjernehalvdel nede
> (typisk den venstre). Man prøvede så at hæmme den venstre hjernehalvdel
> hos almindelige mennesker medens de skulle tegne. Flere af dem tegnede
> som store kunstnere herefter. Det støtter dels ovenstående mangelteori

http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/1211299.stm snakker lidt om det. Gad
vide om der er nogen der kan se i BBC's arkiver om de har den online?
Jeg mindes svagt at have set noget, måske på PBS's hjemmeside.



> og giver næring til en modulteori, som jeg vil kalde det når man
> sammenligner med computere, at hjernen består af moduller man kan åbne
> og lukke for.

Jeg tror det er for simpel en model. Mennesker er eksempelvis ikke
hverken 100% gode eller 100% onde, men en blanding af alle de
forskellige ting der fremmer og hæmmer ens adfærd. Det gælder både
kultur og arv.

Bemærk iøvrigt at jeg ikke sagde autister var computere, men at de er
den type mennesker hvis virkeligsopfattelse på visse punkter er tættest
på det vi kan gøre med computere. De er mennesker på godt og ondt, med
følelser og alt hvad deraf følger - computere er alt andet lige 100%
deterministiske, bare med et gigantisk udfaldsrum.


> Ovenstående peger på at sammenligningen med en computer nok gælder alle,
> som jeg ser det.

Kan du ikke lige fortælle mig om det er hjerneforskning eller computere
der er dig fagområde :D

--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Flemming Rubini skrev:
> > Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
> >
> >> Så sikker som det kommer. Bemærk at de mennesker som er tankemæssigt
> >> tættest på computere - nemlig autister - har store sociale problemer
> >> fordi mange af de ting "normale" tager for givet, kan de slet ikke finde
> >> ud af.
> >
> > En teori om autisme er at det skyldes manglende Von Econom neuroner, som
> > dannes indtil 4 års alderen og som tillægges betydning for netværket med
> > blandt andet frontallapperne omkring dannelsen af mentale modeller af
> > andre, (Theory of Mind), i følge John Allman, hvilket derved fører til
> > manglende social intuition. Man har desuden fundet abnormale
> > celledensiteter i amygdala svarende til en mangelteori. I tråd hermed
> > forsøger man også at forklarer idiot savant fænomenet med øer af
> > normalt fungerende hjerneceller i en ellers funktionshæmmet hjerne. Man
> > har også fundet manglende udvikling af centre der kontrollere
> > ansigtsmusklerne i den forlængede rygmarv. Faktisk kan man allerede ved
> > et års alderen finde at hjerne er større end gennemsnittet, hvilket
> > peger på at der sker uheldige udviklingsprocesser der kan få
> > vidtrækkende konsekvenser.
> >
> > Et kendt eksempel på en idiot savant er en ung tegner fra London der
> > kunne tegne hele byen efter at have studeret den ganske kort. Det viste
>
> Det er nok ham her du tænker på: http://www.stephenwiltshire.co.uk/

Ih tak. Det var dejligt lige at se ham igen.

> > sig at han var i stand til at holde sin dominerende hjernehalvdel nede
> > (typisk den venstre). Man prøvede så at hæmme den venstre hjernehalvdel
> > hos almindelige mennesker medens de skulle tegne. Flere af dem tegnede
> > som store kunstnere herefter. Det støtter dels ovenstående mangelteori
>
> http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/1211299.stm snakker lidt om det. Gad
> vide om der er nogen der kan se i BBC's arkiver om de har den online?
> Jeg mindes svagt at have set noget, måske på PBS's hjemmeside.

BBC skulle have nogle fantastisk udsendelser om såkaldt neuroscience.
Man kan vist købe dem for dyre domme. Jeg har set en af dem, som
omhandlede religiøse oplevelser, med meget instruenerende animationer,
superviseret af personer med disse oplevelser.

> > og giver næring til en modulteori, som jeg vil kalde det når man
> > sammenligner med computere, at hjernen består af moduller man kan åbne
> > og lukke for.
>
> Jeg tror det er for simpel en model. Mennesker er eksempelvis ikke
> hverken 100% gode eller 100% onde, men en blanding af alle de
> forskellige ting der fremmer og hæmmer ens adfærd. Det gælder både
> kultur og arv.

Men det er dælme skægt at man kan operere i hjernen, og sætte strøm
forskellige steder, så man pludselig taler kaudervælsk. På makakaber har
man også identificeret helt specifikke områder for billeder i bevægelse,
ansigter, etc.

> Bemærk iøvrigt at jeg ikke sagde autister var computere, men at de er
> den type mennesker hvis virkeligsopfattelse på visse punkter er tættest
> på det vi kan gøre med computere. De er mennesker på godt og ondt, med
> følelser og alt hvad deraf følger - computere er alt andet lige 100%
> deterministiske, bare med et gigantisk udfaldsrum.

Da jeg arbejdede som skolekonsulent indenfor hjerneskadeområdet, mødte
jeg en amerikansk forsker som fortalte mig, at i US var en af de største
online grupper en autisme gruppe som elskede at diskutere: hvad I
alverden vil de dersens neuronormaler med deres irriterende øjenkontakt,
den er da frygtligt forstyrrende for samtalen. Det skulle være vildt
underholdende og varmt at følge med i.

> > Ovenstående peger på at sammenligningen med en computer nok gælder alle,
> > som jeg ser det.
>
> Kan du ikke lige fortælle mig om det er hjerneforskning eller computere
> der er dig fagområde :D

Begge, mest det første. Efter sommerferien tager jeg en
overbygningsuddannelse i psykologi, medens jeg hygger mig med at blive
rigtig klogere på hjerneskadeområdet. Jeg er meget optaget af
livskvalitet hos hjerneskadede, og spekulerer i, om man kan bruge
livskvalitet som resultatmål for neurorehabilitering.

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> > Et kendt eksempel er Rubins vase. Ser beskueren et ansigt eller en vase.
> > Samme fysiske indhold giver anledning til to forskellige behandling af
> > data. Man kan måle at hjernecentret for ansigtsgenkendelse er mer
> > aktivt, når beskueren rapporterer de ser et ansigt.

> Det er også interessant med flertydige billeder, hvor hjernen skal gøre
> en ekstra indsats for at få mening i tingene. Eschers billeder er
> specielt interessante fordi de bevidst spiller på denne problemstilling.

> Fx http://www.mcescher.com/Gallery/recogn-bmp/LW426.jpg eller
> http://www.mcescher.com/Gallery/recogn-bmp/LW439.jpg

> Man kigger på det, og der er "noget galt", men man er nødt til at se
> meget grundigt efter for at finde ud af hvad.

Mine øjne er for gamle - fortæl, fortæl.......

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Morten Lind <mortenlind@gmail.com> wrote:

> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>
> > Det er også interessant med flertydige billeder, hvor hjernen skal gøre
> > en ekstra indsats for at få mening i tingene. Eschers billeder er
> > specielt interessante fordi de bevidst spiller på denne problemstilling.
>
> > Fx http://www.mcescher.com/Gallery/recogn-bmp/LW426.jpg eller
> > http://www.mcescher.com/Gallery/recogn-bmp/LW439.jpg
>
> > Man kigger på det, og der er "noget galt", men man er nødt til at se
> > meget grundigt efter for at finde ud af hvad.
>
> Mine øjne er for gamle - fortæl, fortæl.......

Perspektivet er forkert, og de forskellige dele af tegningen hænger ikke
sammen. I den første er øverste etage i orden, men følger man søjlerne
ned, ender de ikke i de rigtige søjler nedenfor. Pludselig er den
forreste søjle bagerst osv. Stigen går heller ikke ned det rigtige sted.
I den anden tegning ser de ud som om, renden med vand er vandret, men
samtidigi snor den sig nogle etager op og danner et vandfald. Ingen af
"bygningerne" på tegningerne kan laves i virkeligheden.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

---

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> Morten Lind <mortenlind@gmail.com> wrote:
>
> > Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
> >
> > > Det er også interessant med flertydige billeder, hvor hjernen skal gøre
> > > en ekstra indsats for at få mening i tingene. Eschers billeder er
> > > specielt interessante fordi de bevidst spiller på denne problemstilling.
> >
> > > Fx http://www.mcescher.com/Gallery/recogn-bmp/LW426.jpg eller
> > > http://www.mcescher.com/Gallery/recogn-bmp/LW439.jpg
> >
> > > Man kigger på det, og der er "noget galt", men man er nødt til at se
> > > meget grundigt efter for at finde ud af hvad.
> >
> > Mine øjne er for gamle - fortæl, fortæl.......
>
> Perspektivet er forkert, og de forskellige dele af tegningen hænger ikke
> sammen. I den første er øverste etage i orden, men følger man søjlerne
> ned, ender de ikke i de rigtige søjler nedenfor. Pludselig er den
> forreste søjle bagerst osv. Stigen går heller ikke ned det rigtige sted.
> I den anden tegning ser de ud som om, renden med vand er vandret, men
> samtidigi snor den sig nogle etager op og danner et vandfald. Ingen af
> "bygningerne" på tegningerne kan laves i virkeligheden.

Åh ja - tak Henrik - Vasen kender vi jo, men kalken i optikkerne burde
nu sledskes.

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Morten Lind skrev:

>> Fx http://www.mcescher.com/Gallery/recogn-bmp/LW426.jpg eller
>> http://www.mcescher.com/Gallery/recogn-bmp/LW439.jpg
>
>> Man kigger på det, og der er "noget galt", men man er nødt til at se
>> meget grundigt efter for at finde ud af hvad.
>
> Mine øjne er for gamle - fortæl, fortæl.......

Er du alvorlig?

I etteren så overvej hvordan mændene på stigen er startet inde i huset
og ender med at kravle ind gennem gelænderet. Kig også gerne på
søjlerne og dem der nyder udsigten.

I nummer 2 så overvej hvordan vandet kommer fra bunden af vandfaldet til
toppen.

--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Morten Lind skrev:
>
> >> Fx http://www.mcescher.com/Gallery/recogn-bmp/LW426.jpg eller
> >> http://www.mcescher.com/Gallery/recogn-bmp/LW439.jpg
> >
> >> Man kigger på det, og der er "noget galt", men man er nødt til at se
> >> meget grundigt efter for at finde ud af hvad.
> >
> > Mine øjne er for gamle - fortæl, fortæl.......
>
> Er du alvorlig?
>
> I etteren så overvej hvordan mændene på stigen er startet inde i huset
> og ender med at kravle ind gennem gelænderet. Kig også gerne på
> søjlerne og dem der nyder udsigten.
>
> I nummer 2 så overvej hvordan vandet kommer fra bunden af vandfaldet til
> toppen.

Hold da fast - efter seksten timers aktivitet? Nå - OK - jeg prøver
igen, men Henrik har hjulpet, så det går nok

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Morten Lind skrev:

> Hold da fast - efter seksten timers aktivitet? Nå - OK - jeg prøver
> igen, men Henrik har hjulpet, så det går nok

Måske skulle du skrive i gruppen når du står op og er frisk så istedet ;)

--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Morten Lind skrev:
>
> > Hold da fast - efter seksten timers aktivitet? Nå - OK - jeg prøver
> > igen, men Henrik har hjulpet, så det går nok
>
> Måske skulle du skrive i gruppen når du står op og er frisk så istedet ;)

Jo, det gør jeg da temmelig ofte

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Morten Lind skrev:
> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>
>> Morten Lind skrev:
>>
>>> Hold da fast - efter seksten timers aktivitet? Nå - OK - jeg prøver
>>> igen, men Henrik har hjulpet, så det går nok
>> Måske skulle du skrive i gruppen når du står op og er frisk så istedet ;)
>
> Jo, det gør jeg da temmelig ofte

Jojo, men KUN der

Det er jo trist at du skal finde stærbrillerne frem bare fordi det er
tæt på din sengetid

--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

---

---

---

---

Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:

> Det, jeg ikke kan få ind i mit hovede, er, hvorfor alt skal angloficeres
> i vores uddannelsessystem. - Så hedder det pludselig ikke 'Københavns
> Handelshøjskole' men 'Copenhagen Business School', og iflg. det sidste,
> jeg har hørt om det, så foregår 3/4 af undervisningen nu kun på engelsk.
> - det er da lige til at få et føl på tværs af!

Hvorfor ? .. vi lever i en international verden. Hvis du kun kan fungere
på dansk så kommer du ikke langt ...

/thomas

---

Erik Richard Sørensen <NOSPAM@nospam.dk> wrote:


> > Du har helt misforstået min holdning. Jeg har intet imod at man
> > forklarer ting på en måde, som modtageren kan forstå. Det, jeg har noget
> > imod er, at man fremlægger noget vrøvl som værende sandheden.
> >
> > At man så siger at sandheden er så kompliceret, at ingen kan forstå den,
> > og derfor kan man ligeså godt bruge en løgn... der står jeg af.

> Og dermed siger du jo, at det, jeg skriver for at forklare, hvad og
> hvordan omsætning mellem et indscannet dokument og selve genkendelsen
> til det færdige resultat, er løgn? - Så må jeg desværre skuffe dig, for
> det er jo rent faktisk det, der sker. Jeg kunne også være kommet med en
> laaaang teknisk forklaring med masser af kode- og fagudtryk, som end
> ikke selv den kløgtigste kat ville forstå et mjav af! - Og det samme
> ville du højst sandsynlig også kunne gøre med dit kendskab til
> programopbygning... - Men tror du virkelig, at hr. og fru Jensen på
> måske 70 eller 80 vil forstå et muk, hvis du/jeg kom med en sådan
> forklaring? Næppe...

Jeg synes du skulle komme med den forklaring du truer med.


--
Morten Reippuert Knudsen

"Besides, if you can't get a decent kernal panic
or two in a month, what's the point of living?"

---

Morten Reippuert Knudsen skrev:

>> programopbygning... - Men tror du virkelig, at hr. og fru Jensen på
>> måske 70 eller 80 vil forstå et muk, hvis du/jeg kom med en sådan
>> forklaring? Næppe...
>
> Jeg synes du skulle komme med den forklaring du truer med.

Det kan godt lade sig gøre at forklare ting korrekt, selv for ældre
medborgere.

Eksempelvis har jeg konstateret at de fleste ældre damer godt ved hvad
en strikkeopskrift er.

--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Morten Reippuert Knudsen <spam@reippuert.dk> wrote:

> Erik Richard Sørensen <NOSPAM@nospam.dk> wrote:
>
>
> > > Du har helt misforstået min holdning. Jeg har intet imod at man
> > > forklarer ting på en måde, som modtageren kan forstå. Det, jeg har noget
> > > imod er, at man fremlægger noget vrøvl som værende sandheden.
> > >
> > > At man så siger at sandheden er så kompliceret, at ingen kan forstå den,
> > > og derfor kan man ligeså godt bruge en løgn... der står jeg af.
>
> > Og dermed siger du jo, at det, jeg skriver for at forklare, hvad og
> > hvordan omsætning mellem et indscannet dokument og selve genkendelsen
> > til det færdige resultat, er løgn? - Så må jeg desværre skuffe dig, for
> > det er jo rent faktisk det, der sker. Jeg kunne også være kommet med en
> > laaaang teknisk forklaring med masser af kode- og fagudtryk, som end
> > ikke selv den kløgtigste kat ville forstå et mjav af! - Og det samme
> > ville du højst sandsynlig også kunne gøre med dit kendskab til
> > programopbygning... - Men tror du virkelig, at hr. og fru Jensen på
> > måske 70 eller 80 vil forstå et muk, hvis du/jeg kom med en sådan
> > forklaring? Næppe...
>
> Jeg synes du skulle komme med den forklaring du truer med.

Regnvejrsdag? Fortsat god ferie, og hold den nu

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

Erik Richard Sørensen skrev:

>> Er der en god test af OCR-programmer til OS X? Der fulgte et med min
>> HP, og det er ikke supergodt.
>
> Har du installeret den 'readIris', der også følger med? - altså ikke HPs

Ja. Jeg har ikke eksperimenteret med Windowssoftwaren.

--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

---

---

Morten Lind wrote:
> Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:
>> Det ser sandelig ud til, at vi nu igen får verdens førhen bedste OCR
>> software til Mac tilbage..-)
>>
>> FineReader Express Mac OS X Edition!!!
>> http://www.abbyy.com/finereader_for_mac/
>>
>> - Og så får vi håbe, den stadig er lige så god som den gamle ver. 5.x
>> til Os 9.x. - Desværre ingen demo/trial, men det siges fra folk på
>> comp.sys grupperne, at der måske er en trial på vej...
>
> Trial(try&buy)versionen ligger i købesektionen.

...Såvidt jeg kan se, gælder det kun windows versionen.

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

---

>
> Trial(try&buy)versionen ligger i købesektionen.

Det er vist kun Windows-udgaven.

--
Niels

---

On Jul 27, 4:37 am, Jens Kristian Søgaard <j...@mermaidconsulting.dk>
wrote:
> Hej,
>
> >> jeg har rent faktisk lavet et OCR-program
> > Gav det dig nogen mening om hvilke OCR-programmer du syntes var de
> > bedste?
>
> Næh, hvorfor skulle det det?

Det er da et ganske udmærket spørgsmål, som ikke kræver en begrundelse
udover konteksten.

--
Niels

---

Hej,

> Det er da et ganske udmærket spørgsmål, som ikke kræver en begrundelse
> udover konteksten.

Jeg svarede da også på det?

--
Jens Kristian Søgaard

---

---

> Du kan genkende ansigter på billeder i et glimt - det er meget svært for
> en computer.  

Hmm - det går nu ganske godt for nyeste version af iPhoto.

--
Niels

---

Niels skrev:
>> Du kan genkende ansigter på billeder i et glimt - det er meget svært for
>> en computer.
>
> Hmm - det går nu ganske godt for nyeste version af iPhoto.

Hvis det var trivielt simpelt, var det vel ikke noget man kunne sælge
iLife på?

--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---