/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Ålegilde
Fra : Charlotte P. Korsør


Dato : 15-09-09 16:12

Hej Alle

Vi er en Mc klub der skal have et ålegilde.

Mit spørgsmål er nu:

Hvormange slags ål laver man?
Og hvad med tilbehør?

Hvis vi bliver 30, hvormange Kg renset vægt skal vi bruge?

Mange hilsner

Charlotte



 
 
Ralph (15-09-2009)
Kommentar
Fra : Ralph


Dato : 15-09-09 17:23

"Charlotte P. Korsør" <Taarnborgvejfjerndette@gmail.com> skrev i en
meddelelse news:4aafaea2$0$56788
> Hvormange slags ål laver man?
> Og hvad med tilbehør?
>
> Hvis vi bliver 30, hvormange Kg renset vægt skal vi bruge?

Den er jo lidt svær, men mon ikke en paneret ål består af halvt ben og halvt
mad, så her kan du beregne det:

http://www.arla.dk/Karolines-Kokken/Planlag-din-fest/festmad-1/

Hvis du vil have det lidt mere ekspertagtigt, mon så ikke de vil svare på
dit spørgsmål her

Feggesund Kro
Feggesundvej 81
DK-7900 Nykøbing Mors
+45 97 75 10 32


http://www.feggesundkro.dk/default.asp?aid=1&sbaid=0&id=1

--
Ralph



Jens Bruun (15-09-2009)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 15-09-09 19:59

"Charlotte P. Korsør" <Taarnborgvejfjerndette@gmail.com> skrev i en
meddelelse news:4aafaea2$0$56788$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk

> Hvormange slags ål laver man?

Een slags: Paneret ål.

> Og hvad med tilbehør?

Persillesovs, aspargeskartofler, øl og snaps.

> Hvis vi bliver 30, hvormange Kg renset vægt skal vi bruge?

Regn med ca. 1½ ål pr. deltager. Er det store, velvoksne mænd, skal du regne
med to ål pr. mand.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Max (16-09-2009)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 16-09-09 12:41

Hej Jens

> Een slags: Paneret ål.

Sådan paneret med æg og rasp ?

> Persillesovs, aspargeskartofler, øl og snaps.

Hvad med stuvede kartofler og æblemos ?

--
Mvh Max



Den 9. (16-09-2009)
Kommentar
Fra : Den 9.


Dato : 16-09-09 12:59


"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i meddelelsen
news:4ab0ce31$0$56778$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej Jens
>
>> Een slags: Paneret ål.
>
> Sådan paneret med æg og rasp ?
>
>> Persillesovs, aspargeskartofler, øl og snaps.
>
> Hvad med stuvede kartofler og æblemos ?
>
> --
> Mvh Max
>


så er det (iflg traditionen) ikke et ålegilde, men panerede ål med stuvede
kartofler og æblemos - men hvorlor ikke


Max (16-09-2009)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 16-09-09 13:42

Hej

> så er det (iflg traditionen) ikke et ålegilde, men panerede ål med
> stuvede kartofler og æblemos - men hvorlor ikke

Iflg. hvilke traditioner ?

--
Mvh Max



Den 9. (16-09-2009)
Kommentar
Fra : Den 9.


Dato : 16-09-09 13:57


"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i meddelelsen
news:4ab0dc71$0$56775$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej
>
>> så er det (iflg traditionen) ikke et ålegilde, men panerede ål med
>> stuvede kartofler og æblemos - men hvorlor ikke
>
> Iflg. hvilke traditioner ?
>
> --
> Mvh Max
>

den tradition der siger at ålegilde er stegte ål med aspargeskartofler og
persillesovs.

lissom kogt torsk med sennepssovs - men sku nogen få lyst til kogt torsk med
bajernæsesovs, tjae - så for min kyld gerne, men en tradidtion er det nok
ikke (og blir det nok aldrig.....)


Max (16-09-2009)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 16-09-09 15:46

Hej

> den tradition der siger at ålegilde er stegte ål med
> aspargeskartofler og persillesovs.

Jeg har så en tradition fra en fiskerfamilie hvis historie
fortaber sig i fortiden der siger at stegt ål laves med
persillestuvede kartofler og æblemos.

--
Mvh Max


Ralph (16-09-2009)
Kommentar
Fra : Ralph


Dato : 16-09-09 18:06

"Den 9." <ska.do.ha.sl@g> skrev i en meddelelse
news:4ab0e150$1$36568$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> den tradition der siger at ålegilde er stegte ål med aspargeskartofler og
> persillesovs.

Jeg ville nu lade eksperterne (dem der lever af at sælge stegte ål)
bestemme, og de er rørende uenige.
Her på Mors har vi to kroer der har specialiseret sig i stegte ål, På
Gullerup Kro er traditionen at servere ålene med stuvede kartofler, på
Feggesund Kro er traditionen at servere ålene med kartofler og persillesovs.
Øl og Snaps er de dog enige om

--
Ralph



Jan Bøgh (28-09-2009)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 28-09-09 11:02

"Den 9." <ska.do.ha.sl@g> skrev i meddelelsen
news:4ab0e150$1$36568$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> den tradition der siger at ålegilde er stegte ål med aspargeskartofler og
> persillesovs.

Hmmm - min opfattelse af et traditionelt ålegilde er at det er no0get med
mange forskellige tilberedninger af ål - stegte, kogte i lage mv. -og masser
af øl og snaps. Har en gang været til et i Sverige, hvor man ligefrem
udnævnte en ålekonge.

vh
Jan

--
Jan Bøgh
http://album.boegh.net


Jens Bruun (16-09-2009)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 16-09-09 13:15

"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:4ab0ce31$0$56778$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk

> Sådan paneret med æg og rasp ?

Nej. Man kan panere med mange ting. Ål panerer jeg ved at vende dem i
hvedemel.

> Hvad med stuvede kartofler og æblemos ?

Hvad med det? Der spørges, og jeg giver mit svar. Hvis du har en opskrift,
du finder bedre end min, synes jeg da, du skal svare Charlotte.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Max (16-09-2009)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 16-09-09 13:41

Hej Jens

>> Sådan paneret med æg og rasp ?
>
> Nej. Man kan panere med mange ting. Ål panerer jeg ved at vende dem i
> hvedemel.

Ok, så forstår jeg bedre.

>> Hvad med stuvede kartofler og æblemos ?
>
> Hvad med det? Der spørges, og jeg giver mit svar. Hvis du har en
> opskrift, du finder bedre end min, synes jeg da, du skal svare
> Charlotte.

Jeg beklager at jeg kom til at spørge dig om noget.

--
Mvh Max



Den 9. (16-09-2009)
Kommentar
Fra : Den 9.


Dato : 16-09-09 13:54


"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i meddelelsen
news:4ab0dc49$0$56794$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej Jens
>
>>> Sådan paneret med æg og rasp ?
>>
>> Nej. Man kan panere med mange ting. Ål panerer jeg ved at vende dem i
>> hvedemel.
>
> Ok, så forstår jeg bedre.
>
>>> Hvad med stuvede kartofler og æblemos ?
>>
>> Hvad med det? Der spørges, og jeg giver mit svar. Hvis du har en
>> opskrift, du finder bedre end min, synes jeg da, du skal svare
>> Charlotte.
>
> Jeg beklager at jeg kom til at spørge dig om noget.
>
> --
> Mvh Max
>


ja - fy da


jos (16-09-2009)
Kommentar
Fra : jos


Dato : 16-09-09 22:06

Jens Bruun wrote:
> "Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
> news:4ab0ce31$0$56778$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
>
>> Sådan paneret med æg og rasp ?
>
> Nej. Man kan panere med mange ting. Ål panerer jeg ved at vende dem i
> hvedemel.
uha nej da!
grov rugmel!

finn



camping@fabel.dk (16-09-2009)
Kommentar
Fra : camping@fabel.dk


Dato : 16-09-09 15:34


"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:1M-dnQp8trtwfjLXnZ2dnUVZ8rednZ2d@giganews.com...

> Persillesovs, aspargeskartofler, øl og snaps.

Øl og snaps er fint - men iflg. den tradition jeg kender bedst, så er det
stuvede kartofler der hører til, gerne aspargeskartofler. Pyntet med
persille. Til panering af ålene har jeg brugt både hvede- og rugmel - véd
ikke, om den ene meltype er mest "rigtig".

> Regn med ca. 1½ ål pr. deltager. Er det store, velvoksne mænd, skal du
> regne med to ål pr. mand.

Den tilslutter jeg mig til gengæld.



--
Med venlig hilsen,

Carsten Stage


Carsten Finn Rasmuss~ (16-09-2009)
Kommentar
Fra : Carsten Finn Rasmuss~


Dato : 16-09-09 18:29

Charlotte P. Korsør wrote:
> Hej Alle

Som søn af en fiskerfamilie, er jeg vokset på med ål,torsk,skrubber og
gedder.
Og ålekvabber forresten....

>
> Vi er en Mc klub der skal have et ålegilde.
>
> Mit spørgsmål er nu:
>
> Hvormange slags ål laver man?

Køb ikke for store ål. En velvoksen mandetommelfinger er passende. D små ål
smager bedst stegte. beregn 2 stk pr. mand.

Hverdagsål: Skylles og vendes i rugmel blandet med salt og peber. Steges og
spises direkte fra panden.

Luksusål: Paneres i æg og rasp blandet med salt og peber. Steges på panden
til paneringen er gylden, og holdes derefter varme i ovnen ved 150 grader i
en bradepande. Tid i ovnen ca 15 min.

> Og hvad med tilbehør?

Helt klart flødestuvede kartofler der drysses med frisk persille før
serveringen.

Persillesovs og hvide kartofler er også en mulighed, men jeg synes det mere
hører til sild og skrubber.

Eller min favorit: Brasede kartofler og smørsovs, men det egner sig måske
ikke så godt til en 'festmiddag'

>
> Hvis vi bliver 30, hvormange Kg renset vægt skal vi bruge?
>

Som sagt 2 småål pr. mand

(Blandt 'ålespisere' regner man med at benene kan nå to gange rundt på
tallerkenen, men alle er jo ikke ålespisere )

drikkevarer: Koldt øl og snaps

> Mange hilsner
>
> Charlotte

--
Carsten (3600)
HELD... er noget der indtræffer når grundig forberedelse mødes med en
gunstig lejlighed...



Max (16-09-2009)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 16-09-09 18:41

Hej Carsten

> Som søn af en fiskerfamilie, er jeg vokset på med ål,torsk,skrubber og
> gedder.

Ditto, dog uden gedder, men med sild, hornfisk, makrel og kvabso.

> Og ålekvabber forresten....

Som ikke er til at opdrive mere, desværre.

--
Mvh Max


Charlotte P. Korsør (16-09-2009)
Kommentar
Fra : Charlotte P. Korsør


Dato : 16-09-09 19:00

Puha. Hvor er jeg glad nu. Et eller andet sted så jeg at man skulle lave
mange slags, men det er I da i det mindste enige om at man ikke skal.

Jeg tror at vi nok bliver enige om at det er noget med en ordentlig
grydefuld persille sovs, og kartofler. Æblemosen, af hjemmegjorte æbler, kan
da komme med som tilbehør, til dem der måtte få lyst.

Tak for alle svarene.

Charlotte



camping@fabel.dk (16-09-2009)
Kommentar
Fra : camping@fabel.dk


Dato : 16-09-09 20:48


"Charlotte P. Korsør" <Taarnborgvejfjerndette@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:4ab12795$0$36562$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Puha. Hvor er jeg glad nu. Et eller andet sted så jeg at man skulle lave
> mange slags, men det er I da i det mindste enige om at man ikke skal.

mja, det kommer an på...

Ålegilde er vist oprindelig en svensk forseelse, og det omfatter ål
tilberedt på flere måder.

I Danmark tænker de fleste umiddelbart på stegt ål, som det også fremgår af
de mange svar på dit oprindelige indlæg.



--
Med venlig hilsen,

Carsten Stage


Kent Oldhøj (17-09-2009)
Kommentar
Fra : Kent Oldhøj


Dato : 17-09-09 09:13

<camping@fabel.dk> wrote in
news:4ab140fa$0$288$14726298@news.sunsite.dk:

> Ålegilde er vist oprindelig en svensk forseelse, og det omfatter ål
> tilberedt på flere måder.

Nemlig. Traditionelt er der 7 åleretter til et rigtigt ålegilde.
Moderne ålegilder nøjes oftest med 4 eller 5 retter.

Kogt ål med kartofler og sennepssovs, ovnstegt ål på halmbund, røget ål
med rugbrød og røræg, ålesuppe, åladåb (ål i gelé), "luad" ål(saltet,
grillet og røget) med krydderost og stegt ål med pæregrød.

Heltil hjemmebrændt snaps i rigelige mængder og øl. Traditionen siger
at ingen kan huske hvad der er sket til et rigtigt ålegilde

http://espet.se/pdfs/alagille_ahusstrand_05.pdf

Traditionen skulle stamme fra at kongen bad adlen om at plante skov
langs kysterne for at bevare dem, mod at de så fik fiskeretten.
Fiskeriet overlod adlen til fiskerne, og fiskernes betaling til adlen
fandt så sted i form af bl.a ålegilder.

--
I remember when sex was safe and flying dangerous
I miss those days

Max (16-09-2009)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 16-09-09 22:04

Hej Charlotte

> grydefuld persille sovs, og kartofler. Æblemosen, af hjemmegjorte
> æbler, kan da komme med som tilbehør, til dem der måtte få lyst.

Æblemosen har vidst den opgave, at den ud over at gøre den meget
fede ret tålelig, at den udvider mavesækken så man kan spise mere.

--
Mvh Max


Lisbeth fra fiskehus~ (18-09-2009)
Kommentar
Fra : Lisbeth fra fiskehus~


Dato : 18-09-09 03:00

Et ålegilde i Thy foregår på denne måde:

Man inviterer en masse mennesker og laver jorden nemmeste og mest
populære mad til dem, nemlig stegte ål.

Man kan i dag købe mange slags ål, men vil man være sikker på, at de
ikke smager mudret, så er vildål fra saltvand den eneste mulighed.
Mudrede ål smager bare så grimt, så at risikere at servere den slags
for en hel masse gæster er en katastrofe. Vildål fra saltvand er
dyrere end opdrætsål og dyrere end ål fra ferskvand, men ikke dyrere
end en oksesteg, og så skal der slet ikke noget dyrt tilbehør til
ålene, men er det er sjovt ålegilde, så koster det dog i øl og
snaps ;- . En forskel mere på opdrætsål og vildål er, at opdrætsålen
nemt knækker i rygbenet. Har du allerede købt opdrætsål, så prøv om de
er mudrede ved at koge et lillebitte stykke i mikroovnen. Lugter eller
smager det mudret, så lad være at servere det for gæsterne, men find
på noget andet, mens tid er. Når de ligger på panden 10 min. inden
gæsterne kommer er det for sent.

En pæn og velsmagende stegeål vejer i flået tilstand mellem 180 og 250
g pr. stk., og skal gæsterne have alt det, de kan spise, så regn med 3
til at dele et kilo (voksne mænd og kvinder), og er gæsterne
udelukkende mænd i deres bedste alder, kan de faktisk i snit spise op
til 500 g hver. Disse vægte har vi fra restauranter her i området, som
før hen brugte vildål, og som også, da ålene ikke var så dyre,
serverede alle dem, folk kunne spise, og det er da også disse vægte,
vi bruger her i butikken. I modsætning til disse ret store mængder
står, at hvis et plejehjem serverer stegte ål, så beregner de ca. 160
g pr. person. Men, idéen i et ålegilde er jo netop, at man skal have
alle dem, man kan spise.

Klip finnerne af de flåede og blodrensede ål, skær dem i passende
stykker, og paner dem i en blanding af rugmel og hvedemel samt salt og
krydderier. Rasp kan også anvendes, men da raspen suger en del fedt,
kan det nemt blive for fedt. En færdig panermix til fisk er rigtig god
at anvende også. De steges i rigtig smør, og kan, efter at være brunet
på panden, sagtens steges færdig i ovn. En rigtig god idé, når man
skal lave til mange.

Hertil serveres så i Thy kogte kartofler og persillesauce. Vi serverer
personligt gerne brasseret bladselleri og tyttebærsyltetøj eller en
hjemmelavet jordbærsyltetøj (tynd og lavet med meget lidt sukker).
Disse ting modsvarer godt det fede i ål og sauce, men det kunne jeg
også sagtens forestille mig, at æblomosen er god til. Den vil jeg
prøve en dag.

I resten af landet er det mest almindeligt at servere stuvede
kartofler til, men hver egn har sine egne favoritter, ligesom den
slags jo går i arv fra generation til generation. Så det er lidt
ligesom med religion at diskustere, hvad der er mest rigtigt.

Men, lækkert er det. Ålen er dog truet, så måske er det en ret, vi
skal nyde, mens den fås, og som sagt er det nemt. Forret helt
unødvendig. Dessert næsten også, men det skal bare være en meget let
ting.

Glemte helt at skrive, at hvis man skal have gjort det rigtig godt som
ålespiser her i Thy, så skal man ikke blot kunne lægge de afgnavede
ben hele vejen rundt om tallerkenen, nej man skal også lave et kors i
midten af 4 stykker ben.

Slutfacit må blive, at der er mange måder at gøre det på, og ingen er
mere rigtig end andre, så gør det, I finder bedst og nemmest.


Kent Oldhøj (18-09-2009)
Kommentar
Fra : Kent Oldhøj


Dato : 18-09-09 18:14

"Lisbeth fra fiskehuset.com" <info@fiskehuset.com> wrote in
news:f7932a0c-5bad-4ecf-b7c4-f863527ca0bf@h30g2000vbr.googlegroups.com:

> Slutfacit må blive, at der er mange måder at gøre det på, og ingen er
> mere rigtig end andre, så gør det, I finder bedst og nemmest.

Slutfacit må være at svenskerne har en tradition der hedder Ålegilde,
mens danskerne i bedste fald efterligner svenskerne, og ellers bare
inviterer på middag med ål på menuen

Iøvrigt en god info om ål i almindelighed. Svensk ålegilde er kun med
vilde saltvands ål.

--
I remember when sex was safe and flying dangerous
I miss those days

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste