---

Hejsa

Kan skolen ved lov tvinge forældre til at indbetale til en klasse kasse
?

Knus Henriette.

---

HSLK skrev:
> Hejsa
>
> Kan skolen ved lov tvinge forældre til at indbetale til en klasse kasse ?
>
> Knus Henriette.
>
>

Skolen kan intet gøre ved lov. Vi har en lovgivende magt som er
folketinget og regeringen i forening jf. grundloven § 3.

Som udgangspunkt skal folkeskolen være gratis. Det vil altså sige at alt
hvad der kan være brugerbetaling til (ekskurtioner mv.) skal være
frivilligt og må ikke være en obligatorisk del af pensum til eksamen.

Det er mit klare indtryk at det kan de ikke jf. højesterets begrundelse
i U 1983.871/2 H
I dommen var det okay at indkræve 2 kr. som brugerbetaling for et besøg
i zoologisk have, fordi det ikke var en "udgift til folkeskolen". og det
lægges endvidere til grund i sagen, at "deltagelse i disse aktiviteter
er frivillig, men at elever, som ikke ønsker at deltage, har krav på og
pligt til at deltage i undervisningen på skolen."

Det læser jeg som om, at der IKKE er hjemmel til udgifter til
undervisning eller anden obligatorisk del af skolen.

--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

Efter mange tanker skrev kwdemant:
> HSLK skrev:
>> Hejsa
>>
>> Kan skolen ved lov tvinge forældre til at indbetale til en klasse kasse ?
>>
>> Knus Henriette.
>>
>>
>
> Skolen kan intet gøre ved lov. Vi har en lovgivende magt som er folketinget
> og regeringen i forening jf. grundloven § 3.
>
> Som udgangspunkt skal folkeskolen være gratis. Det vil altså sige at alt hvad
> der kan være brugerbetaling til (ekskurtioner mv.) skal være frivilligt og må
> ikke være en obligatorisk del af pensum til eksamen.
>
> Det er mit klare indtryk at det kan de ikke jf. højesterets begrundelse i U
> 1983.871/2 H
> I dommen var det okay at indkræve 2 kr. som brugerbetaling for et besøg i
> zoologisk have, fordi det ikke var en "udgift til folkeskolen". og det lægges
> endvidere til grund i sagen, at "deltagelse i disse aktiviteter er frivillig,
> men at elever, som ikke ønsker at deltage, har krav på og pligt til at
> deltage i undervisningen på skolen."
>
> Det læser jeg som om, at der IKKE er hjemmel til udgifter til undervisning
> eller anden obligatorisk del af skolen.

Hejsa

Takker for svaret.

Knus Henriette.

---

> Skolen kan intet gøre ved lov. Vi har en lovgivende magt som er
> folketinget og regeringen i forening jf. grundloven § 3.

At regeringen skulle være en del af den lovgivende magt, er en
overraskelse for mig og formentligt også en del andre:)

---

cpeter skrev:
>> Skolen kan intet gøre ved lov. Vi har en lovgivende magt som er
>> folketinget og regeringen i forening jf. grundloven § 3.
>
> At regeringen skulle være en del af den lovgivende magt, er en
> overraskelse for mig og formentligt også en del andre:)

Jeg kan ikke rigtig greje om du mener hvad du skriver.

Grundloven § 3:
"Den lovgivende magt er hos kongen [=regeringen] og folketinget i
forening. Den udøvende magt er hos kongen [=regeringen]. Den dømmende
magt er hos domstolene."

--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

On Sep 12, 5:03 pm, kwdemant <n...@kwdemant.dk> wrote:
> cpeter skrev:
>
> >> Skolen kan intet gøre ved lov. Vi har en lovgivende magt som er
> >> folketinget og regeringen i forening jf. grundloven § 3.
>
> > At regeringen skulle være en del af den lovgivende magt, er en
> > overraskelse for mig og formentligt også en del andre:)
>
> Jeg kan ikke rigtig greje om du mener hvad du skriver.
>
> Grundloven § 3:
> "Den lovgivende magt er hos kongen [=regeringen] og folketinget i
> forening. Den udøvende magt er hos kongen [=regeringen]. Den dømmende
> magt er hos domstolene."
>
> --
> Vh.
> Kasper Demant
> stud.jur

Ja jeg mener hvad jeg skriver. Jeg forstår ikke det første
lighedstegn. Mig bekendt er det Folketinget som vedtager love, og
kongen (m/k) som skriver under, og deri er regeringen ikke
indblandet.

I tilfælde af udøvende magt (det andet lighedstegn) så er det rigtigt
nok regeringen som udøver magten.

---

cpeter skrev:
> On Sep 12, 5:03 pm, kwdemant <n...@kwdemant.dk> wrote:
>> cpeter skrev:
>>
>>>> Skolen kan intet gøre ved lov. Vi har en lovgivende magt som er
>>>> folketinget og regeringen i forening jf. grundloven § 3.
>>> At regeringen skulle være en del af den lovgivende magt, er en
>>> overraskelse for mig og formentligt også en del andre:)
>> Jeg kan ikke rigtig greje om du mener hvad du skriver.
>>
>> Grundloven § 3:
>> "Den lovgivende magt er hos kongen [=regeringen] og folketinget i
>> forening. Den udøvende magt er hos kongen [=regeringen]. Den dømmende
>> magt er hos domstolene."
>>
>> --
>> Vh.
>> Kasper Demant
>> stud.jur
>
> Ja jeg mener hvad jeg skriver. Jeg forstår ikke det første
> lighedstegn. Mig bekendt er det Folketinget som vedtager love, og
> kongen (m/k) som skriver under, og deri er regeringen ikke
> indblandet.
>
> I tilfælde af udøvende magt (det andet lighedstegn) så er det rigtigt
> nok regeringen som udøver magten.

Blot fordi der er personelt overlap, betyder det ikke at der ikke er
tale om forskellige

Regeringen er da absolut med i lovginvningsprocessen. De kan bl.a.
fremsætte forslag til love jf. grundloven § 21. Lige siden påskekrisen i
1920 har regeringen haft et parlamentarisk flertal bag sig, og dets
lovforslag vil altid blive vedtaget.

At kongen skriver under, blot en formalitet. Kongens personlige ret til
at nægte at underskrive en lov med ministerkontrasignatur har ikke været
anvendt siden 1865, og antages desuden at være bortfaldet jf. bl.a
Peter Germer og Henrik Zahle.

Om du synes det eller ej, så står det i grundloven, og så må det jo være
sådan.

--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

"kwdemant" <news@kwdemant.dk> skrev i meddelelsen
news:4aabc963$0$290$14726298@news.sunsite.dk...
> cpeter skrev:
>> On Sep 12, 5:03 pm, kwdemant <n...@kwdemant.dk> wrote:
>>> cpeter skrev:
>>>
>>>>> Skolen kan intet gøre ved lov. Vi har en lovgivende magt som er
>>>>> folketinget og regeringen i forening jf. grundloven § 3.
>>>> At regeringen skulle være en del af den lovgivende magt, er en
>>>> overraskelse for mig og formentligt også en del andre:)
>>> Jeg kan ikke rigtig greje om du mener hvad du skriver.
>>>
>>> Grundloven § 3:
>>> "Den lovgivende magt er hos kongen [=regeringen] og folketinget i
>>> forening. Den udøvende magt er hos kongen [=regeringen]. Den
>>> dømmende
>>> magt er hos domstolene."
>>>
>>> --
>>> Vh.
>>> Kasper Demant
>>> stud.jur
>>
>> Ja jeg mener hvad jeg skriver. Jeg forstår ikke det første
>> lighedstegn. Mig bekendt er det Folketinget som vedtager love, og
>> kongen (m/k) som skriver under, og deri er regeringen ikke
>> indblandet.
>>
>> I tilfælde af udøvende magt (det andet lighedstegn) så er det
>> rigtigt
>> nok regeringen som udøver magten.
>
> Blot fordi der er personelt overlap, betyder det ikke at der ikke er
> tale om forskellige
>
> Regeringen er da absolut med i lovginvningsprocessen. De kan bl.a.
> fremsætte forslag til love jf. grundloven § 21. Lige siden påskekrisen
> i 1920 har regeringen haft et parlamentarisk flertal bag sig, og dets
> lovforslag vil altid blive vedtaget.
>
> At kongen skriver under, blot en formalitet. Kongens personlige ret
> til at nægte at underskrive en lov med ministerkontrasignatur har ikke
> været anvendt siden 1865, og antages desuden at være bortfaldet jf.
> bl.a Peter Germer og Henrik Zahle.
>
> Om du synes det eller ej, så står det i grundloven, og så må det jo
> være sådan.


Som jeg forstår det, så gælder det:

§ 3
Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den
udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

Hvilket for mig at se betyder at folketinget udformer loven og dens
retsvirkning træder i kraft ved dronningens underskrift.

Det er ministrene der sikrer at udøvelsen af loven ved at dronningens
underskrift er signalet til at de kan træde i karakter og sikre at den
bliver ført ud i livet med bekendtgørelser, offentliggørelse af loven i
lovtidende etc. Den dømmende magt er så hos domstolene.

I praksis er det korrekt at ministrene = regeringen, men det er jo blot
fordi man ikke har taget hele pakken som Montesqieu mente burde være
gældende med vandtætte skodder mellem aktørerne i magtens tredeling.

Jeg mener at det korrekte må være at man siger at den lovgivende magt er
folketinget, den udøvende magt er hos ministrene og den dømmende magt er
hos domstolene, også selvom man i praksis har en dronning der skal
skrive under på disse love før de er gyldige.

At man i praksis smelter både tingene sammen så at regeringen=
ministrene er vel et brud på Montesqieus tanker, men er en praksis som
har fungeret i mere end 100 år i Danmark siden parlamentarismens
gennemførelse i 1901.

Jeg synes det bliver lettere at forstå at man deler tingene op med
folketing, ministre og domstolene. Folketingets flertal vedtager nogle
love. Ministrene i regeringen sikrer deres udøvelse. Hvis et flertal af
folketinget fx mener at der nu skal tilføres ekstra bevillinger til
folkeskolerne, så er det jo ikke hele regeringen der skal sikre deres
udøvelse i praksis, men undervisningsministeren, også selvom han sammen
med regeringen har stemt for loven.

Man kunne jo også forestille sig at folketingets flertal stemmer for en
lov der går regeringen imod, men at den ikke går af fordi den ikke har
gjort sagen til et kabinetsspørgsmål. I så fald er det stadig regeringen
der sådan set er ansvarlig for at følge folketingsflertallets
beslutning, men det er samtidig den pågældende fagminister der står til
ansvar for at lovens bogstav bliver bekendtgjort i lovtidende og som har
pligt til at sørge for de øvrige praktiske ting omkring loven.



Men måske tager jeg fejl?

---

Arne H. Wilstrup skrev:

>
> Jeg synes det bliver lettere at forstå at man deler tingene op med
> folketing, ministre og domstolene. Folketingets flertal vedtager nogle

Det er meget muligt. Så synes jeg du skal foreslå det til næste
grundlovsrevision.



--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

"kwdemant" <news@kwdemant.dk> skrev i meddelelsen
news:4aad1f9f$0$279$14726298@news.sunsite.dk...
> Arne H. Wilstrup skrev:
>
>>
>> Jeg synes det bliver lettere at forstå at man deler tingene op med
>> folketing, ministre og domstolene. Folketingets flertal vedtager
>> nogle
>
> Det er meget muligt. Så synes jeg du skal foreslå det til næste
> grundlovsrevision.

Tja, jeg spurgte faktisk pænt fordi jeg ikke var helt klar over hvad du
mente - hvis din ironisering er et udtryk for hvordan en jurist en spe
bør opføre sig over for lægmænd, så må jeg tilstå at min respekt for
sådanne ligger på et meget lille sted. Jeg går ind for at man oplyser
folk om noget de har misforstået eller ikke forstår i stedet for at
komme med arrogante udtalelser som ovenstående.

Jeg har jo ingen som helst indflydelse på hvordan den evt. næste
grundlovsrevision skal skrues sammen, vel? Og desuden er der end ikke
udsigt til at der sker en sådan de næste mange år.

Jeg stillede derfor et simpelt spørgsmål om paragrafferne i grundloven,
som du åbenbart ikke er i stand til at svare fornuftigt på - det må jeg
så tage til efterretning.

---

Arne H. Wilstrup skrev:
Jeg har i flere indlæg nu efter evne forklaret hvordan vi tolker
grundlovens § 3, og du skriver:
"Jeg mener at det korrekte må være at man siger at den lovgivende magt er
folketinget, den udøvende magt er hos ministrene og den dømmende magt er
hos domstolene, også selvom man i praksis har en dronning der skal
skrive under på disse love før de er gyldige."

Derved siger du at det jeg mener ikke er det korrekte, og så gider jeg
ikke spilde min tid på at forklare det endnu engang.
Jeg har henvist til Karnov, jeg har henvist til Germer

Nu må du og cpeter bestemme jer for om i tror på en af de store
juridiske forfattere i danmark + karnov eller om i vælger at følge jeres
egen fortolkning.

Din forsøg på at dæmonisere mig og jurister er tåbeligt, og jeg synes du
skal tænke på, at jeg bruger ret meget tid på at besvare jeres spørgsmål
(som intet har med det oprindelige indlæg at gøre) og så er det virkelig
disrespektfuldt at afvise mine forklaringer med at du mener at noge
tandet må være mere korrekt!

--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

"kwdemant" <news@kwdemant.dk> skrev i meddelelsen
news:4aad7c1d$0$283$14726298@news.sunsite.dk...
> Arne H. Wilstrup skrev:
> Jeg har i flere indlæg nu efter evne forklaret hvordan vi tolker
> grundlovens § 3, og du skriver:
> "Jeg mener at det korrekte må være at man siger at den lovgivende magt
> er
> folketinget, den udøvende magt er hos ministrene og den dømmende magt
> er
> hos domstolene, også selvom man i praksis har en dronning der skal
> skrive under på disse love før de er gyldige."
>
> Derved siger du at det jeg mener ikke er det korrekte, og så gider jeg
> ikke spilde min tid på at forklare det endnu engang.
> Jeg har henvist til Karnov, jeg har henvist til Germer
>
> Nu må du og cpeter bestemme jer for om i tror på en af de store
> juridiske forfattere i danmark + karnov eller om i vælger at følge
> jeres egen fortolkning.
>
> Din forsøg på at dæmonisere mig og jurister er tåbeligt, og jeg synes
> du skal tænke på, at jeg bruger ret meget tid på at besvare jeres
> spørgsmål (som intet har med det oprindelige indlæg at gøre) og så er
> det virkelig disrespektfuldt at afvise mine forklaringer med at du
> mener at noge tandet må være mere korrekt!

Det er almindeligt i en debat at man giver udtryk for hvad man mener -
så kan du så sige noget andet, og underbygge det med diverse beviser,
dokumenter m.v. Det er din ret. Men det er ligeledes min ret at fortolke
tingene anderledes.

Jeg har ikke adgang til karnov eller til Germer - jeg har ikke direkte
adgang til en masse af den litteratur du anvender, så det er halsløs
gerning at forsøge på at skaffe disse mange bøger for at finde et eller
andet citat som du heller ikke angiver med sideantal, bog etc.

Jeg harcellerer altså ikke over at du skriver noget andet, men blot at
du virker arrogant i dine svar -og det er ikke blevet bedre med dette
indlæg.
Din ironisering af mine simple spørgsmål kunne du have undladt og valgt
at forklare hvorfor min opfattelse er forkert. I stedet for vælger du på
arrogant og uforskammet vis at henvise til at jeg da blot kan søge at
gøre min indflydelse gældende ved den næste grundlovsændring vel vidende
at det ikke ligger inden for mulighedens rammer.

I en debat som denne er det i øvrigt ikke sådan at du har patent på
sandheden - det er ikke sådan at vi lægmænd blot skal lytte andægtigt
til dine spydigheder og "autoritative" udlængning af grundloven, klappe
hænderne sammen og sige "jawohl".

Du fik en række spørgsmål og så havde jeg forventet at du tålmodigt
havde forklaret mig hvorfor jeg tog fejl - men næ, det gjorde du ikke.
Du svarede blot med en flabethed, så det...

Der er ingen der tvinger dig til at svare, men hvis du gør det, så ville
det være pænt om du steg ned fra den høje hest og kom ned blandt
almindelige mennesker som er med til at betale din uddannelse.

---

Arne H. Wilstrup skrev:
> Det er almindeligt i en debat at man giver udtryk for hvad man mener -
> så kan du så sige noget andet, og underbygge det med diverse beviser,
> dokumenter m.v. Det er din ret. Men det er ligeledes min ret at fortolke
> tingene anderledes.

Det er i din fulde ret, men lad være med at spørge mig, hvis du
alligevel ikke er interesseret i svaret.

>
> Jeg har ikke adgang til karnov eller til Germer - jeg har ikke direkte
> adgang til en masse af den litteratur du anvender, så det er halsløs
> gerning at forsøge på at skaffe disse mange bøger for at finde et eller
> andet citat som du heller ikke angiver med sideantal, bog etc.
Jeg angav prævist hvilken bog, udgave, sidetal og note
"jf. Peter Germer: Statsforfatningsret, 4. udg., s. 34 + note 5" og med
hensyn til karnov kan jeg ikke angive det mere præcist end at skrive
noten f.s.v.a. grundloven § 3

>
> Jeg harcellerer altså ikke over at du skriver noget andet, men blot at
> du virker arrogant i dine svar -og det er ikke blevet bedre med dette
> indlæg.
> Din ironisering af mine simple spørgsmål kunne du have undladt og valgt
> at forklare hvorfor min opfattelse er forkert.
Jeg forklarede i de første indlæg hvorfor der blev taget fejl til
cpeter. Enten har du ikke læst dem, eller også må du jo mene jeg tager
fejl i de svar.

I stedet for vælger du på
> arrogant og uforskammet vis at henvise til at jeg da blot kan søge at
> gøre min indflydelse gældende ved den næste grundlovsændring vel vidende
> at det ikke ligger inden for mulighedens rammer.
Jeg mener at du har optrådt flabet og uden respekt for min tid og
velvilje til at forklare kendsgerningerne. Du mener det modsatte. Det er
så taget til efterretning og jeg synes vi skal lade det ligge herfra.

>
> I en debat som denne er det i øvrigt ikke sådan at du har patent på
> sandheden - det er ikke sådan at vi lægmænd blot skal lytte andægtigt
> til dine spydigheder og "autoritative" udlængning af grundloven, klappe
> hænderne sammen og sige "jawohl".
Lad være med at spørge mig, hvis du alligevel ikke vil høre på mine
svar. Jeg har argumenteret og angivet troværdige kilder
>
> Du fik en række spørgsmål og så havde jeg forventet at du tålmodigt
> havde forklaret mig hvorfor jeg tog fejl - men næ, det gjorde du ikke.
> Du svarede blot med en flabethed, så det...
Du vil jo for fanden ikke høre på hvorfor du tog fejl

>
> Der er ingen der tvinger dig til at svare, men hvis du gør det, så ville
> det være pænt om du steg ned fra den høje hest og kom ned blandt
> almindelige mennesker som er med til at betale din uddannelse.
Det har intet med debatten og gøre. Du aner da ikke en skid om, hvorvidt
jeg får SU og betaler en lige så stor skatteandel som dig.
Du skal aldeles ikke stille krav til mig fordi du er med til at betale
min uddannelse, ligesom jeg ikke går ned og forventer at få pudset mine
sko af patienterne på sygehuset, fordi jeg er med til at betale deres
medicin.
>
>


--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

kwdemant skrev en masse til Arne H. Wilstrup....
Men opgiv det.
Du forsøger at tale fornuft til en troll: http://da.wikipedia.org/wiki/Troll

--
vh
Ole C

---

"Ole C" <mail@FJERNolec.dk> skrev i meddelelsen
news:4aae7389$0$282$14726298@news.sunsite.dk...
> kwdemant skrev en masse til Arne H. Wilstrup....
> Men opgiv det.
> Du forsøger at tale fornuft til en troll:
> http://da.wikipedia.org/wiki/Troll



Jeg forstår ikke hvorfor du ligeledes er flabet og grov. Hvor har jeg
generet dig? Det er måske almindeligt at nogle stykker her i gruppen
udnævner folk til "trolls" fordi I ikke er enige med dem, ikke kan lide
dem etc., men at udnævne mig til at være en "troll" blot fordi jeg beder
om en anden tone end den jeg modtager her i gruppen af kwdemant, finder
jeg temmelig groft - så hvis der er nogen der er en "troll" så må det
være dig selv. Jeg har mig bekendt aldrig generet dig - men det er måske
din sædvanlige facon når du ikke kan lide folk der skriver i denne
gruppe?

Jeg har deltaget i debatter i mere end 20 år, og jeg har aldrig haft
nogen hensigt til at provokere nogen, men det er klart at der findes
grupper som fx dk.politik hvor debatten er hidsigere end andre steder.
Når jeg lejlighedsvis deltager i denne gruppe, så skyldes det at jeg
forsøger at blive klogere på nogle af tingene der har med denne gruppe
at gøre. Og nogle gange lykkes det. Jeg har fx deltaget for nogle år
siden i en debat om grundlovens bestemmelser om forsamlingsfrihed og
under den debat måtte jeg pludselig indse at jeg tog fejl, og derfor
erkendte jeg offentligt at jeg havde skiftet opfattelse. Men naturligvis
skete det da efter en debat på fornuftig vis.

Hvis kwdemant ønsker at blive en ordentlig jurist, så bør han imho
forsøge på at forstå hvad lægmænd mener i stedet for blot arrogantg at
affeje dem. Det er dog trods alt dem han skal leve af.

De bedste jurister - og nogle af dem findes såmænd også i denne gruppe -
forsøger på en venlig, nøgtern måde at forklare lægmænd hvordan tingene
ser ud juridisk set. Jeg har faktisk oplevet nogen -også i det praktiske
liv -der ser sådan på det. Men til gengæld har jeg med skam at melde
også oplevet folk, især stud.jur.'ere der på en overlegen, arrogant
facon har forsøgt at tryne de mennesker de ikke kunne fordrage, blot
fordi disse havde argumenter som de ikke kunne svare på.

Jeg ved ikke om du er stud.jur., men jeg kan konstatere at du med
ovenstående indlæg i hvert fald er grov, uforskammet og arrogant.

---

On Mon, 14 Sep 2009 18:47:04 +0200, "Ole C" <mail@FJERNolec.dk> wrote:

>kwdemant skrev en masse til Arne H. Wilstrup....
>Men opgiv det.
>Du forsøger at tale fornuft til en troll: http://da.wikipedia.org/wiki/Troll
Man kan også lave lidt foranalyse inden man indleder en større
skrivekampange med givne personer, google groups kan benyttes til
dette, som et lille eks. hvor "Arne H. Wilstrup" benyttes:
http://groups.google.co.uk/group/dk.videnskab.jura/search?hl=en-GB&group=dk.videnskab.jura&q=%22Arne+H.+Wilstrup%22&qt_g=Search+this+group

Nu bruger feks. Arne H. Wilstrup ikke en email adresse i sine indlæg,
derfor dur googles profilanalyse ikke, men på mange andre virker det
firnt, feks Bo Warming:
http://groups.google.co.uk/groups/profile?hl=en-GB&enc_user=q8VNLAwAAABDEJ-FdJQonl98tadA7Fck

/Hans

---

"Hans Kjaergaard" <hans.k2teknik@post5.tele.dk> skrev i meddelelsen
news:ncusa5ljm2je52vj7ok9nic0nhstbhhtg7@4ax.com...
> On Mon, 14 Sep 2009 18:47:04 +0200, "Ole C" <mail@FJERNolec.dk> wrote:
>
>>kwdemant skrev en masse til Arne H. Wilstrup....
>>Men opgiv det.
>>Du forsøger at tale fornuft til en troll:
>>http://da.wikipedia.org/wiki/Troll
> Man kan også lave lidt foranalyse inden man indleder en større
> skrivekampange med givne personer, google groups kan benyttes til
> dette, som et lille eks. hvor "Arne H. Wilstrup" benyttes:
> http://groups.google.co.uk/group/dk.videnskab.jura/search?hl=en-GB&group=dk.videnskab.jura&q=%22Arne+H.+Wilstrup%22&qt_g=Search+this+group
>
> Nu bruger feks. Arne H. Wilstrup ikke en email adresse i sine indlæg,
> derfor dur googles profilanalyse ikke, men på mange andre virker det
> firnt, feks Bo Warming:
> http://groups.google.co.uk/groups/profile?hl=en-GB&enc_user=q8VNLAwAAABDEJ-FdJQonl98tadA7Fck

Og så forklarer du venligst hvad man kan bruge det til, ikke sandt? Hos
mig kan man se at jeg deltager i mange debatter. Det er måske forkert?
Er antallet af indlæg i diverse nyhedsgruppe = at være en "troll"? - Mon
ikke det snarere burde være sådan at man ser på hvad der diskuteres i
stedet for hvilke fordomme man kan diske op med når et bestemt navn
kommer frem? -

Mon en analyse af dit eget navn ville kunne stå for en prøve på samme
vis? Eller skal vi forsøge at lade være med at genere hinanden og så i
stedet forholde os til hvad indholdet er i en debat?

---

Arne H. Wilstrup skrev:

>
> Og så forklarer du venligst hvad man kan bruge det til, ikke sandt? Hos
> mig kan man se at jeg deltager i mange debatter. Det er måske forkert?
> Er antallet af indlæg i diverse nyhedsgruppe = at være en "troll"? - Mon
> ikke det snarere burde være sådan at man ser på hvad der diskuteres i
> stedet for hvilke fordomme man kan diske op med når et bestemt navn
> kommer frem? -
>
> Mon en analyse af dit eget navn ville kunne stå for en prøve på samme
> vis? Eller skal vi forsøge at lade være med at genere hinanden og så i
> stedet forholde os til hvad indholdet er i en debat?
>
>

Slap nu af. Han mener bare at Ole skulle have undersøgt sagen nærmere
før han kaldte dig en trold.

Jeg kan godt se det er lidt kryptisk


--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

kwdemant skrev blandt andet:


> Slap nu af. Han mener bare at Ole skulle have undersøgt sagen nærmere
> før han kaldte dig en trold.
>
> Jeg kan godt se det er lidt kryptisk

Ikke spor. Faste abonnenter af denne gruppe ved hvad jeg mener....

--
vh
Ole C

---

Ole C skrev:
> kwdemant skrev blandt andet:
>
>
>> Slap nu af. Han mener bare at Ole skulle have undersøgt sagen nærmere
>> før han kaldte dig en trold.
>>
>> Jeg kan godt se det er lidt kryptisk
>
> Ikke spor. Faste abonnenter af denne gruppe ved hvad jeg mener....
>

Jeg var ikke i tvivl om hvad du mente. det var kryptisk hvad Hans skrev

--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

kwdemant skrev blandt andet:

> Jeg var ikke i tvivl om hvad du mente. det var kryptisk hvad Hans
> skrev

Ok.

--
vh
Ole C

---

"Ole C" skrev

> Ikke spor. Faste abonnenter af denne gruppe ved hvad jeg mener....

Ja desværre, jeg har altid undret mig over de nævenyttige skribenter der
absolut mener at de er sat til at bedømme hvem der fortjener svar og hvem
der er troll.
De minder meget om plonkerne de tror vi interesserer os for hvem de putter i
killfilteret.

Hvis man ikke vil læse eller besvare indlæg kan man bare lade være, men nej
det er ikke nok, de mener også at vide hvem vi andre skal læse og svare.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i meddelelsen
news:4aae986e$0$293$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Ole C" skrev
>
>> Ikke spor. Faste abonnenter af denne gruppe ved hvad jeg mener....
>
> Ja desværre, jeg har altid undret mig over de nævenyttige skribenter
> der absolut mener at de er sat til at bedømme hvem der fortjener svar
> og hvem der er troll.
> De minder meget om plonkerne de tror vi interesserer os for hvem de
> putter i killfilteret.
>
> Hvis man ikke vil læse eller besvare indlæg kan man bare lade være,
> men nej det er ikke nok, de mener også at vide hvem vi andre skal læse
> og svare.

Så sandt, så sandt.

Måske er det med at skrive "plonk" også en demonstration for at vise
hvad man mener om den pågældende person og ikke så meget som at de andre
skal interessere sig for hvem man putter i filteret?

Jeg har da også anvendt begrebet "plonk" en del gange gennem årene, men
jeg har på det seneste nået frem til samme erkendelse som du giver
udtryk for. Derfor anvender jeg det nødigt - og kun hvis jeg er virkelig
vred. Men jo mere man kan beherske sig, jo mere sikker er man vel på sig
selv?

---

"kwdemant" <news@kwdemant.dk> skrev i meddelelsen
news:4aae8348$0$282$14726298@news.sunsite.dk...
> Arne H. Wilstrup skrev:
>
>>
>> Og så forklarer du venligst hvad man kan bruge det til, ikke sandt?
>> Hos mig kan man se at jeg deltager i mange debatter. Det er måske
>> forkert? Er antallet af indlæg i diverse nyhedsgruppe = at være en
>> "troll"? - Mon ikke det snarere burde være sådan at man ser på hvad
>> der diskuteres i stedet for hvilke fordomme man kan diske op med når
>> et bestemt navn kommer frem? -
>>
>> Mon en analyse af dit eget navn ville kunne stå for en prøve på samme
>> vis? Eller skal vi forsøge at lade være med at genere hinanden og så
>> i stedet forholde os til hvad indholdet er i en debat?
>
> Slap nu af. Han mener bare at Ole skulle have undersøgt sagen nærmere
> før han kaldte dig en trold.

Nåeh, sådan - jeg forstår - tak for oplysningen.
>
> Jeg kan godt se det er lidt kryptisk
>

Så er jeg mere rolig. Tak. Du er måske ikke så slem som jeg først
troede - jeg beklager hvis jeg tog fejl af dig.

---

Arne H. Wilstrup skrev:

Du er måske ikke så slem som jeg først
> troede - jeg beklager hvis jeg tog fejl af dig.
>

Ditto


--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

"kwdemant" <news@kwdemant.dk> skrev i meddelelsen
news:4aaea84d$0$286$14726298@news.sunsite.dk...
> Arne H. Wilstrup skrev:
>
> Du er måske ikke så slem som jeg først
>> troede - jeg beklager hvis jeg tog fejl af dig.
>
> Ditto

I lyset af denne nye forbrødring, kunne du så ikke svare på mit
spørgsmål om det ikke ville være lettere at sige at den udøvende magt er
ministrene i stedet for regeringen, selvom den jo udgøres af ministrene?
Jeg mener at det vel er den enkelte fagminister der står til ansvar for
den aktuelle lov. Fx at det er undervisningsministeren der står til
ansvar for en vedtage skolelov, det er kirkeministeren der står til
ansvar for en aktuelt vedtaget kirkelov etc. i stedet for at det skal
forstås som om det er hele regeringen der er i spil hvis der fx rejses
et mistillidsvotum mod den pågældende minister? Det er jo normalt kun
hvís statsministeren gør det til et kabinetspørgsmål?

Når jeg spørger så skyldes det at jeg underviser skolebørn i
samfundsfag, og den med at det er regeringen der er den udøvende magt og
så relationen til ministrene er lidt vanskeligt for dem at forstå, men
jeg ville gerne have en mere juridisk holdbar forklaring før jeg for ud
med at det er hipper som hap.

---

Arne H. Wilstrup skrev:
> "kwdemant" <news@kwdemant.dk> skrev i meddelelsen
> news:4aaea84d$0$286$14726298@news.sunsite.dk...
>> Arne H. Wilstrup skrev:
>>
>> Du er måske ikke så slem som jeg først
>>> troede - jeg beklager hvis jeg tog fejl af dig.
>> Ditto
>
> I lyset af denne nye forbrødring, kunne du så ikke svare på mit
> spørgsmål om det ikke ville være lettere at sige at den udøvende magt er
> ministrene i stedet for regeringen, selvom den jo udgøres af ministrene?
> Jeg mener at det vel er den enkelte fagminister der står til ansvar for
> den aktuelle lov. Fx at det er undervisningsministeren der står til
> ansvar for en vedtage skolelov, det er kirkeministeren der står til
> ansvar for en aktuelt vedtaget kirkelov etc. i stedet for at det skal
> forstås som om det er hele regeringen der er i spil hvis der fx rejses
> et mistillidsvotum mod den pågældende minister? Det er jo normalt kun
> hvís statsministeren gør det til et kabinetspørgsmål?
>
> Når jeg spørger så skyldes det at jeg underviser skolebørn i
> samfundsfag, og den med at det er regeringen der er den udøvende magt og
> så relationen til ministrene er lidt vanskeligt for dem at forstå, men
> jeg ville gerne have en mere juridisk holdbar forklaring før jeg for ud
> med at det er hipper som hap.
>
>

Jeg skulle mene, at man bruger angiver regeringen som den udøvende magt
fordi, at det jo principielt ikke behøver at være den pågældende
fagminister som underskriver lovene sammen med HM Dronningen.

Hvis vi skal mere teknisk ind på det, kan der jo også delegeres til en
sideordnet myndighed inden for forvaltningen, som jo muliggør, at det er
et nævn under en helt udenforstående myndighed som sidder med
ansvaropgaver fra det respektive ministerium.

Men jeg vil i bund og grund godt give dig ret i, at det ikke er
regeringenspartiernes medlemmer selv, men ministerne (som der jo så er
tradition for også sidder i folketinget) som udøver magten i Danmark

For at drage en parallel: Man siger, at det er byråddet
(kommunalbestyrelsen) som er ansvarlig for kommunens virksomhed, selvom
det kun er dem som stemmer for* i en given sag, som kan gøres ansvarlig
med henblik på lovliggørelse (bod, tvangsbøder, erstatning)

* eller rettere dem som ikke stemmer imod

--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

"kwdemant" <news@kwdemant.dk> skrev i meddelelsen
news:4aaeace3$0$284$14726298@news.sunsite.dk...
> Arne H. Wilstrup skrev:
>> "kwdemant" <news@kwdemant.dk> skrev i meddelelsen
>> news:4aaea84d$0$286$14726298@news.sunsite.dk...
>>> Arne H. Wilstrup skrev:
>>>
>>> Du er måske ikke så slem som jeg først
>>>> troede - jeg beklager hvis jeg tog fejl af dig.
>>> Ditto
>>
>> I lyset af denne nye forbrødring, kunne du så ikke svare på mit
>> spørgsmål om det ikke ville være lettere at sige at den udøvende magt
>> er ministrene i stedet for regeringen, selvom den jo udgøres af
>> ministrene? Jeg mener at det vel er den enkelte fagminister der står
>> til ansvar for den aktuelle lov. Fx at det er undervisningsministeren
>> der står til ansvar for en vedtage skolelov, det er kirkeministeren
>> der står til ansvar for en aktuelt vedtaget kirkelov etc. i stedet
>> for at det skal forstås som om det er hele regeringen der er i spil
>> hvis der fx rejses et mistillidsvotum mod den pågældende minister?
>> Det er jo normalt kun hvís statsministeren gør det til et
>> kabinetspørgsmål?
>>
>> Når jeg spørger så skyldes det at jeg underviser skolebørn i
>> samfundsfag, og den med at det er regeringen der er den udøvende magt
>> og så relationen til ministrene er lidt vanskeligt for dem at forstå,
>> men jeg ville gerne have en mere juridisk holdbar forklaring før jeg
>> for ud med at det er hipper som hap.
>>
>>
>
> Jeg skulle mene, at man bruger angiver regeringen som den udøvende
> magt fordi, at det jo principielt ikke behøver at være den pågældende
> fagminister som underskriver lovene sammen med HM Dronningen.
>
> Hvis vi skal mere teknisk ind på det, kan der jo også delegeres til en
> sideordnet myndighed inden for forvaltningen, som jo muliggør, at det
> er et nævn under en helt udenforstående myndighed som sidder med
> ansvaropgaver fra det respektive ministerium.
>
> Men jeg vil i bund og grund godt give dig ret i, at det ikke er
> regeringenspartiernes medlemmer selv, men ministerne (som der jo så er
> tradition for også sidder i folketinget) som udøver magten i Danmark
>
> For at drage en parallel: Man siger, at det er byråddet
> (kommunalbestyrelsen) som er ansvarlig for kommunens virksomhed,
> selvom det kun er dem som stemmer for* i en given sag, som kan gøres
> ansvarlig med henblik på lovliggørelse (bod, tvangsbøder, erstatning)
>
> * eller rettere dem som ikke stemmer imod

All right - jeg takker for dit svar. Blot et tillægsspørgsmål: Der står
at folketinget er uangribeligt, og at enhver der antaster dets sikkerhed
etc. gør sig skyldig i højforræderi.

Først: hvori adskiller højforræderi sig fra almindeligt forræderi? Altså
hvad er højforræderi egentlig?
Dernæst: Hvad vil det sige "folketingets sikkerhed"? Er det de enkelte
medlemmer når de befinder sig i folketinget, eller gælder det også når
de befinder sig i det civile liv?

Jeg tænker på tre episoder: angrebet på Anders Fogh med rød maling.
Angrebet på Pia Kjærsgaard på Nørrebro hvor hun måtte søge ly
Og endelig:anholdelsen af kommunistiske folketingsmedlemmer i '41 selvom
det senere blev sanktioneret af Højesteret.

1. angrebet på Fogh blev af nogle karakteriseret som højforræderi, men
det endte det jo ikke med.
2. Nørrebro: PK var jo ikke i Folketinget. Antastede man så FTs
sikkerhed ved at angribe det enkelte medlem uden for FT? ville det så
ikke være lig med højforræderi?
3.Var episoden med kommunisterne IKKE også højforræderi? Jeg mener at
man anholdt medlemmerne i selve FT.

Jeg vil ikke - ved sidste episode - ind i en diskussion om hvorvidt man
politisk skønnede at det var bedre at man gjorde arbejdet som danskere
fremfor at lade tyskerne gøre det, men alene holde mig til grundlovens
bogstav om ovennævnte. Var det ikke højforræderi der skete der?



Endelig; Da Tvindloven blev underkendt af HR - udtalte et
folketingsmedlem fra DF: Jeg vidste godt at det var grundlovsstridigt,
men jeg stemte for for at ramme Tvind.

Hvad gør man ved en sådan person rent formelt? Han har jo netop skrevet
under på at ville overholde grundloven, og alligevel stemmer han imod
den helt bevidst.

Bortset fra at det var et stort flertal af folketinget der selv havde
ørerne i maskinen her og derfor ikke kunne sige andet end at det var
regeringens jurister der sagde god for loven (selvom det er min
opfattelse at selv en 1.års jurastuderende vel kunne indse at det var en
sammenblanding af den lovgivende, udøvende og dømmende magt), så sagde
det pågældende medlem altså at han godt vidste at det var ulovligt, men
at hans agenda var at få ram på Tvind.

Er det at skrive under på at ville holde grundloven så egentlig ikke
blot en tom gang formalia hvis der ikke sker noget med den pågældende?
Og hvis der skulle ske noget, på hvilket grundlag så? Rigsret? Vil man
virkelig ofre en dyr rigsretssag på en sådan situation selvom formalia
vel burde sige at sådan måtte det være?

Jeg håber at du er i stand til at svare på de ting, og så skal jeg nok
lade være med at plage dig yderligere. Andre må naturligvis også svare!

---

Arne H. Wilstrup skrev:

> All right - jeg takker for dit svar. Blot et tillægsspørgsmål: Der står
> at folketinget er uangribeligt, og at enhver der antaster dets sikkerhed
> etc. gør sig skyldig i højforræderi.
>
> Først: hvori adskiller højforræderi sig fra almindeligt forræderi? Altså
> hvad er højforræderi egentlig?

> Dernæst: Hvad vil det sige "folketingets sikkerhed"? Er det de enkelte
> medlemmer når de befinder sig i folketinget, eller gælder det også når
> de befinder sig i det civile liv?
>
> Jeg tænker på tre episoder: angrebet på Anders Fogh med rød maling.
> Angrebet på Pia Kjærsgaard på Nørrebro hvor hun måtte søge ly
> Og endelig:anholdelsen af kommunistiske folketingsmedlemmer i '41 selvom
> det senere blev sanktioneret af Højesteret.
>
> 1. angrebet på Fogh blev af nogle karakteriseret som højforræderi, men
> det endte det jo ikke med.
> 2. Nørrebro: PK var jo ikke i Folketinget. Antastede man så FTs
> sikkerhed ved at angribe det enkelte medlem uden for FT? ville det så
> ikke være lig med højforræderi?
Min opfattelse er, at det er folketinget som institution og ikke det
enkelte folktetingsmedlem som er subjektet her.
Grundlovens § 34 (om højforræderi) henviser til straffelovens § 113, som
netop hjemler straf. § 113, stk. 1 siger:

"Den, som antaster Folketingets sikkerhed eller frihed eller i øvrigt
foretager nogen handling, der sigter til ved magtanvendelse eller
trussel derom at aftvinge Folketinget nogen beslutning eller hindre det
i frit at udøve sin virksomhed, straffes med fængsel indtil 16 år eller
under særligt skærpende omstændigheder på livstid." - jeg mener at
formuleringen støtter min fortolkning, men jeg har desværre ingen
juridisk litteratur som behandler emnet, og der er ingen retspraksis som
har omhandlet hverken grl. § 34 eller strfl. § 113 siden 1953
Den eneste som -så vidt jeg ved- har skrevet om emnet, er Henrik Zahle i
en kommenteret udgave af Grundloven, som udkom i 1999 (2. udg. 2006)

> 3.Var episoden med kommunisterne IKKE også højforræderi? Jeg mener at
> man anholdt medlemmerne i selve FT.

Jeg kender desværre ikke episoden indgående nok til at turde udtale mig
om det.

>
> Jeg vil ikke - ved sidste episode - ind i en diskussion om hvorvidt man
> politisk skønnede at det var bedre at man gjorde arbejdet som danskere
> fremfor at lade tyskerne gøre det, men alene holde mig til grundlovens
> bogstav om ovennævnte. Var det ikke højforræderi der skete der?
>
>
>
> Endelig; Da Tvindloven blev underkendt af HR - udtalte et
> folketingsmedlem fra DF: Jeg vidste godt at det var grundlovsstridigt,
> men jeg stemte for for at ramme Tvind.
>
> Hvad gør man ved en sådan person rent formelt? Han har jo netop skrevet
> under på at ville overholde grundloven, og alligevel stemmer han imod
> den helt bevidst.
>
> Bortset fra at det var et stort flertal af folketinget der selv havde
> ørerne i maskinen her og derfor ikke kunne sige andet end at det var
> regeringens jurister der sagde god for loven (selvom det er min
> opfattelse at selv en 1.års jurastuderende vel kunne indse at det var en
> sammenblanding af den lovgivende, udøvende og dømmende magt), så sagde
> det pågældende medlem altså at han godt vidste at det var ulovligt, men
> at hans agenda var at få ram på Tvind.
>
> Er det at skrive under på at ville holde grundloven så egentlig ikke
> blot en tom gang formalia hvis der ikke sker noget med den pågældende?
> Og hvis der skulle ske noget, på hvilket grundlag så? Rigsret? Vil man
> virkelig ofre en dyr rigsretssag på en sådan situation selvom formalia
> vel burde sige at sådan måtte det være?
Det skal lige siges at det som udgangspunkt kun er ministre som bliver
stillet for rigsretten jf. rigsretsloven (LBKG 1986-09-17 nr. 641) § 1,
stk. 1.

Jeg vil mene at det handler om formalia at skrive under på grundloven.
Alle skal overholde loven, ligegyldigt om man har skrevet under på den
eller ej.
Jeg vil ikke mene at man kan tage nogen retlige skridt mod den
pågældende, og derfor vil folketinget heller ikke kunne afvise den
valgte i henhold til grundlovens § 30, stk. 1 jf. § 33.

Den eneste sanktion jeg kunne forestille mig er den demokratiske, altså
at personen fremstår skidt overfor vælgerne

>
> Jeg håber at du er i stand til at svare på de ting, og så skal jeg nok
> lade være med at plage dig yderligere. Andre må naturligvis også svare!
>
>
>


--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

"kwdemant" <news@kwdemant.dk> skrev i meddelelsen
news:4aaec0f5$0$283$14726298@news.sunsite.dk...
> Arne H. Wilstrup skrev:
>
>> All right - jeg takker for dit svar. Blot et tillægsspørgsmål: Der
>> står at folketinget er uangribeligt, og at enhver der antaster dets
>> sikkerhed etc. gør sig skyldig i højforræderi.
>>
>> Først: hvori adskiller højforræderi sig fra almindeligt forræderi?
>> Altså hvad er højforræderi egentlig?
>
>> Dernæst: Hvad vil det sige "folketingets sikkerhed"? Er det de
>> enkelte medlemmer når de befinder sig i folketinget, eller gælder det
>> også når de befinder sig i det civile liv?
>>
>> Jeg tænker på tre episoder: angrebet på Anders Fogh med rød maling.
>> Angrebet på Pia Kjærsgaard på Nørrebro hvor hun måtte søge ly
>> Og endelig:anholdelsen af kommunistiske folketingsmedlemmer i '41
>> selvom det senere blev sanktioneret af Højesteret.
>>
>> 1. angrebet på Fogh blev af nogle karakteriseret som højforræderi,
>> men det endte det jo ikke med.
>> 2. Nørrebro: PK var jo ikke i Folketinget. Antastede man så FTs
>> sikkerhed ved at angribe det enkelte medlem uden for FT? ville det så
>> ikke være lig med højforræderi?
> Min opfattelse er, at det er folketinget som institution og ikke det
> enkelte folktetingsmedlem som er subjektet her.
> Grundlovens § 34 (om højforræderi) henviser til straffelovens § 113,
> som netop hjemler straf. § 113, stk. 1 siger:
>
> "Den, som antaster Folketingets sikkerhed eller frihed eller i øvrigt
> foretager nogen handling, der sigter til ved magtanvendelse eller
> trussel derom at aftvinge Folketinget nogen beslutning eller hindre
> det i frit at udøve sin virksomhed, straffes med fængsel indtil 16 år
> eller under særligt skærpende omstændigheder på livstid." - jeg mener
> at formuleringen støtter min fortolkning, men jeg har desværre ingen
> juridisk litteratur som behandler emnet, og der er ingen retspraksis
> som har omhandlet hverken grl. § 34 eller strfl. § 113 siden 1953
> Den eneste som -så vidt jeg ved- har skrevet om emnet, er Henrik Zahle
> i en kommenteret udgave af Grundloven, som udkom i 1999 (2. udg. 2006)

Jeg ser på den ved lejlighed - tak!
>
>> 3.Var episoden med kommunisterne IKKE også højforræderi? Jeg mener at
>> man anholdt medlemmerne i selve FT.
>
> Jeg kender desværre ikke episoden indgående nok til at turde udtale
> mig om det.
>
>>
>> Jeg vil ikke - ved sidste episode - ind i en diskussion om hvorvidt
>> man politisk skønnede at det var bedre at man gjorde arbejdet som
>> danskere fremfor at lade tyskerne gøre det, men alene holde mig til
>> grundlovens bogstav om ovennævnte. Var det ikke højforræderi der
>> skete der?
>>
>>
>>
>> Endelig; Da Tvindloven blev underkendt af HR - udtalte et
>> folketingsmedlem fra DF: Jeg vidste godt at det var
>> grundlovsstridigt, men jeg stemte for for at ramme Tvind.
>>
>> Hvad gør man ved en sådan person rent formelt? Han har jo netop
>> skrevet under på at ville overholde grundloven, og alligevel stemmer
>> han imod den helt bevidst.
>>
>> Bortset fra at det var et stort flertal af folketinget der selv havde
>> ørerne i maskinen her og derfor ikke kunne sige andet end at det var
>> regeringens jurister der sagde god for loven (selvom det er min
>> opfattelse at selv en 1.års jurastuderende vel kunne indse at det var
>> en sammenblanding af den lovgivende, udøvende og dømmende magt), så
>> sagde det pågældende medlem altså at han godt vidste at det var
>> ulovligt, men at hans agenda var at få ram på Tvind.
>>
>> Er det at skrive under på at ville holde grundloven så egentlig ikke
>> blot en tom gang formalia hvis der ikke sker noget med den
>> pågældende? Og hvis der skulle ske noget, på hvilket grundlag så?
>> Rigsret? Vil man virkelig ofre en dyr rigsretssag på en sådan
>> situation selvom formalia vel burde sige at sådan måtte det være?
> Det skal lige siges at det som udgangspunkt kun er ministre som bliver
> stillet for rigsretten jf. rigsretsloven (LBKG 1986-09-17 nr. 641) §
> 1, stk. 1.
>
> Jeg vil mene at det handler om formalia at skrive under på grundloven.
> Alle skal overholde loven, ligegyldigt om man har skrevet under på den
> eller ej.
> Jeg vil ikke mene at man kan tage nogen retlige skridt mod den
> pågældende, og derfor vil folketinget heller ikke kunne afvise den
> valgte i henhold til grundlovens § 30, stk. 1 jf. § 33.
>
> Den eneste sanktion jeg kunne forestille mig er den demokratiske,
> altså at personen fremstår skidt overfor vælgerne
>
>>
>> Jeg håber at du er i stand til at svare på de ting, og så skal jeg
>> nok lade være med at plage dig yderligere. Andre må naturligvis også
>> svare!

Jeg takker for svarene. Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår
den med "folketinget som institution", da FT jo består af medlemmer. Vil
det sige at man uden videre kan anholde eller antaste
folketingsmedlemmerne, men at FT som sådan er ukrænkeligt? Undskyld jeg
spørger dumt, men jeg fatter ikke en meter af det med FT som
institution. Hvordan kan man krænke en institution uden at krænke
medlemmerne?

---

"Arne H. Wilstrup" skrev

>Hvordan kan man krænke en institution uden at krænke medlemmerne?

Nu er krænke et bredt favnene ord, jeg er sikker på folketingsmedlemmerne
vil føle sig krænkede, hvis regeringen meddeler at den vil gøre som det
passer den, uanset hvad folketinget beslutter.
Men at krænke institutionen vil være at tilsidesætte de beslutninger den
tager, eller direkte forhindre folketinget i at tage beslutninger.

Men også det sidste kan gradbøjes, det vil ikke være højforrædderi hvis
nogle aktivister besætter folketingssalen, det vil nok i praksis forhindre
en afstemning, men det er ikke et angreb på folketingets beslutningsret.
Om man smider maling på folketingsmedlemmer eller angriber dem med en økse
er ikke et angreb på folkestyret, det er bare et overfald.

mvh
Alex Christensen

---

Arne H. Wilstrup skrev:

>
> Jeg takker for svarene. Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår
> den med "folketinget som institution", da FT jo består af medlemmer. Vil
> det sige at man uden videre kan anholde eller antaste
> folketingsmedlemmerne, men at FT som sådan er ukrænkeligt? Undskyld jeg
> spørger dumt, men jeg fatter ikke en meter af det med FT som
> institution. Hvordan kan man krænke en institution uden at krænke
> medlemmerne?
>
>
Som jeg læser det, så handler det om, at når de enkelte
folketingsmedlemmer handler som sådan. Altså under beslutninger,
afstemninger, folktetingsmøder, nok også på vej til en beslutning.
Altså hvis man hindrer, besværlig- eller umuliggør at folketinget kan
funggere.

En bombetrussel i folketingssalen: Grundloven § 34 jf. strfl. § 113
En bombetrussel på Helle Tornings private bopæl: straffeloven § 266 (så
vidt jeg husker)

--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

kwdemant skrev:
>> Endelig; Da Tvindloven blev underkendt af HR - udtalte et
>> folketingsmedlem fra DF: Jeg vidste godt at det var grundlovsstridigt,
>> men jeg stemte for for at ramme Tvind.
>>
>> Hvad gør man ved en sådan person rent formelt? Han har jo netop
>> skrevet under på at ville overholde grundloven, og alligevel stemmer
>> han imod den helt bevidst.
>>
>>
>> Er det at skrive under på at ville holde grundloven så egentlig ikke
>> blot en tom gang formalia hvis der ikke sker noget med den pågældende?
>> Og hvis der skulle ske noget, på hvilket grundlag så? Rigsret? Vil man
>> virkelig ofre en dyr rigsretssag på en sådan situation selvom formalia
>> vel burde sige at sådan måtte det være?
....
> Jeg vil ikke mene at man kan tage nogen retlige skridt mod den
> pågældende, og derfor vil folketinget heller ikke kunne afvise den
> valgte i henhold til grundlovens § 30, stk. 1 jf. § 33.
>
> Den eneste sanktion jeg kunne forestille mig er den demokratiske, altså
> at personen fremstår skidt overfor vælgerne
>
Hvilket i Tvind-sagen ikke behøver at være tilfældet.
Nogen gange mener "folket", (og sikkert oftere DF'ere) at målet helliger
midlerne. Og ønsker gennemført "ulovlige" love...

Leif

---

On Mon, 14 Sep 2009 19:47:41 +0200, "Arne H. Wilstrup" <ahw> wrote:

>Og så forklarer du venligst hvad man kan bruge det til, ikke sandt?
Jo gerne.
Det er såment bare en generel information man kan benytte hvis man
skulle ønske lidt mere information omkring en given skribent.

>Hos mig kan man se at jeg deltager i mange debatter. Det er måske forkert?
Nej, det er det da ikke, man kan også læse i de gamle indlæg du har
skrevet og således måske få/opnå et forhåndsindtryk af dig (eller en
hvilken som helst anden skribent) denne information kan man så bruge
til at danne grundlag for om man evt. ønsker en forsat debat med
pågælende.

>Er antallet af indlæg i diverse nyhedsgruppe = at være en "troll"?
Nej bestemt ikke, det er indholdet der gør om man dømmer troll, og vi
dømmer jo alle nok ikke efter samme målestok ?

>Mon ikke det snarere burde være sådan at man ser på hvad der diskuteres i
>stedet for hvilke fordomme man kan diske op med når et bestemt navn
>kommer frem? -
Jo, man kan også se på hvilke tekniker givne folk benytter, du bruger
ofte den at blive ved til det uendelige, altså en slags
udmattelsestaktik, ret smart.

>Mon en analyse af dit eget navn ville kunne stå for en prøve på samme
>vis?
Det har jeg prøvet, ret interesant at se sine egne indlæg igen, også
dem hvor du er igang med at dumme dig, hvad jeg ofte syntes du gør.
Du udstiller dig nogen gange dummere end du egentligt er og det er
lidt trist, men du har muligvis en skjult agenda ?

>Eller skal vi forsøge at lade være med at genere hinanden og så i
>stedet forholde os til hvad indholdet er i en debat?
Mit indlæg var ikke for at generer dig, det var faktisk et hint til en
anden skribent om at det kan nogle gange betale sig at undersøge lidt
på dem man skriver sammen med, det kunne gøre at man stoppe skriveriet
før det kommer for langt ud på overdrevet.

/Hans

---

"Hans Kjaergaard" <hans.k2teknik@post5.tele.dk> skrev i meddelelsen
news:th0ta5p45l3c1t60392gk926ae4dri7ign@4ax.com...
> >
>>Mon ikke det snarere burde være sådan at man ser på hvad der
>>diskuteres i
>>stedet for hvilke fordomme man kan diske op med når et bestemt navn
>>kommer frem? -
> Jo, man kan også se på hvilke tekniker givne folk benytter, du bruger
> ofte den at blive ved til det uendelige, altså en slags
> udmattelsestaktik, ret smart.

næ, det er nu ikke noget jeg gør bevidst - jeg skriver til jeg ikke har
mere at komme med og så holder jeg op. Jeg har blot en del på hjertet,
og det skriver jeg så om. Måske lidt langt og knudret, men meningen er
god nok.
>
>>Mon en analyse af dit eget navn ville kunne stå for en prøve på samme
>>vis?
> Det har jeg prøvet, ret interesant at se sine egne indlæg igen, også
> dem hvor du er igang med at dumme dig, hvad jeg ofte syntes du gør.
> Du udstiller dig nogen gange dummere end du egentligt er og det er
> lidt trist, men du har muligvis en skjult agenda ?

Jeg kan ikke ud fra det du skriver, se at jeg skulle dumme mig. Når man
skriver en stor mængde, kan det godt være at man - set udefra -burde
have holdt kæft med tilbagevirkende kraft, og mon ikke de fleste af os
har oplevet det? men jeg mener ikke at jeg generelt 'dummer' mig. Jeg
har blot en anden vinkel på de indlæg jeg kommenterer end du måske har.
>
>>Eller skal vi forsøge at lade være med at genere hinanden og så i
>>stedet forholde os til hvad indholdet er i en debat?
> Mit indlæg var ikke for at generer dig, det var faktisk et hint til en
> anden skribent om at det kan nogle gange betale sig at undersøge lidt
> på dem man skriver sammen med, det kunne gøre at man stoppe skriveriet
> før det kommer for langt ud på overdrevet.
>
javist! Det har jeg fattet -og nej, jeg tror ikke at du er ude på
særligt at genere mig, men korrekt - jeg opfattede det som et slags
angreb da jeg misforstod dit indlæg. Det er så blevet forklaret af min
ærede opponent kwdemant, så den skulle være på plads nu.

---

"kwdemant" <news@kwdemant.dk> skrev i meddelelsen
news:4aae56c5$0$292$14726298@news.sunsite.dk...
> Arne H. Wilstrup skrev:
>> Det er almindeligt i en debat at man giver udtryk for hvad man
>> mener - så kan du så sige noget andet, og underbygge det med diverse
>> beviser, dokumenter m.v. Det er din ret. Men det er ligeledes min ret
>> at fortolke tingene anderledes.
>
> Det er i din fulde ret, men lad være med at spørge mig, hvis du
> alligevel ikke er interesseret i svaret.

Jeg er skam vældig interesseret i svaret, men jeg er ikke interesseret i
arrogance.
>
>>
>> Jeg har ikke adgang til karnov eller til Germer - jeg har ikke
>> direkte adgang til en masse af den litteratur du anvender, så det er
>> halsløs gerning at forsøge på at skaffe disse mange bøger for at
>> finde et eller andet citat som du heller ikke angiver med sideantal,
>> bog etc.
> Jeg angav prævist hvilken bog, udgave, sidetal og note
> "jf. Peter Germer: Statsforfatningsret, 4. udg., s. 34 + note 5" og
> med hensyn til karnov kan jeg ikke angive det mere præcist end at
> skrive noten f.s.v.a. grundloven § 3
>
>>
>> Jeg harcellerer altså ikke over at du skriver noget andet, men blot
>> at du virker arrogant i dine svar -og det er ikke blevet bedre med
>> dette indlæg.
>> Din ironisering af mine simple spørgsmål kunne du have undladt og
>> valgt at forklare hvorfor min opfattelse er forkert.

> Jeg forklarede i de første indlæg hvorfor der blev taget fejl til
> cpeter. Enten har du ikke læst dem, eller også må du jo mene jeg tager
> fejl i de svar.
>
> I stedet for vælger du på
>> arrogant og uforskammet vis at henvise til at jeg da blot kan søge at
>> gøre min indflydelse gældende ved den næste grundlovsændring vel
>> vidende at det ikke ligger inden for mulighedens rammer.
> Jeg mener at du har optrådt flabet og uden respekt for min tid og
> velvilje til at forklare kendsgerningerne. Du mener det modsatte. Det
> er så taget til efterretning og jeg synes vi skal lade det ligge
> herfra.
>
>>
>> I en debat som denne er det i øvrigt ikke sådan at du har patent på
>> sandheden - det er ikke sådan at vi lægmænd blot skal lytte andægtigt
>> til dine spydigheder og "autoritative" udlængning af grundloven,
>> klappe hænderne sammen og sige "jawohl".
> Lad være med at spørge mig, hvis du alligevel ikke vil høre på mine
> svar. Jeg har argumenteret og angivet troværdige kilder
>>
>> Du fik en række spørgsmål og så havde jeg forventet at du tålmodigt
>> havde forklaret mig hvorfor jeg tog fejl - men næ, det gjorde du
>> ikke. Du svarede blot med en flabethed, så det...

> Du vil jo for fanden ikke høre på hvorfor du tog fejl

Jo,da - jeg skrev ET indlæg om hvordan jeg så på den sag. Du svarede med
en ironisk bemærkning. Det var det jeg harcellerede over - du kom ikke
med et andet svar jeg måske kunne være blevet klogere af.
>
>>
>> Der er ingen der tvinger dig til at svare, men hvis du gør det, så
>> ville det være pænt om du steg ned fra den høje hest og kom ned
>> blandt almindelige mennesker som er med til at betale din uddannelse.

> Det har intet med debatten og gøre. Du aner da ikke en skid om,
> hvorvidt jeg får SU og betaler en lige så stor skatteandel som dig.
> Du skal aldeles ikke stille krav til mig fordi du er med til at betale
> min uddannelse, ligesom jeg ikke går ned og forventer at få pudset
> mine sko af patienterne på sygehuset, fordi jeg er med til at betale
> deres medicin.

Naturligvis kan jeg da som skatteborger stille krav til hvordan staten
forvalter mine penge, men det er politisk og hører ikke hjemme her.
Det der imidlertid hører hjemme er at man her kan stille spørgsmål som
lægmand og så forvente at få et ordentligt svar - det hører til
almindelig høflighed at man svarer på den måde, hvis man altså svarer.
Det er det der står i netiketten, men naturligvis kan du da svare som du
vil - blot du forstår at jeg så også opfatter det som jeg vil.

Men lad os slutte denne "debat" - hvis du ikke vil svare ordentligt, kan
jeg naturligvis ikke tvinge dig til det, men jeg kan da i det mindste
påpege hvordan jeg ser på den sag, og det har jeg så gjort.

EOD.

---

Arne H. Wilstrup skrev:

> § 3
> Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den
> udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.
>
> Hvilket for mig at se betyder at folketinget udformer loven og dens
> retsvirkning træder i kraft ved dronningens underskrift.
>
> Det er ministrene der sikrer at udøvelsen af loven ved at dronningens
> underskrift er signalet til at de kan træde i karakter og sikre at den
> bliver ført ud i livet med bekendtgørelser, offentliggørelse af loven i
> lovtidende etc. Den dømmende magt er så hos domstolene.
>
> I praksis er det korrekt at ministrene = regeringen, men det er jo blot
> fordi man ikke har taget hele pakken som Montesqieu mente burde være
> gældende med vandtætte skodder mellem aktørerne i magtens tredeling.
>
> Jeg mener at det korrekte må være at man siger at den lovgivende magt er
> folketinget, den udøvende magt er hos ministrene og den dømmende magt er
> hos domstolene, også selvom man i praksis har en dronning der skal
> skrive under på disse love før de er gyldige.
>
>

For lige at udstille min politiske uvidenhed:
Skal ministre være medlemmer af folketinget, eller kan statsministeren
vælge "udenforstående" ministre, som så vel ikke kan have stemmeret?

Leif

---

"Leif Neland" skrev

> For lige at udstille min politiske uvidenhed:
> Skal ministre være medlemmer af folketinget,

Nej hverken fagministre eller statsministeren behøver at være medlem af
folketinget.

mvh
Alex Christensen

---

Leif Neland skrev:
> Arne H. Wilstrup skrev:
>
>> § 3
>> Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den
>> udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.
>>
>> Hvilket for mig at se betyder at folketinget udformer loven og dens
>> retsvirkning træder i kraft ved dronningens underskrift.
>>
>> Det er ministrene der sikrer at udøvelsen af loven ved at dronningens
>> underskrift er signalet til at de kan træde i karakter og sikre at den
>> bliver ført ud i livet med bekendtgørelser, offentliggørelse af loven
>> i lovtidende etc. Den dømmende magt er så hos domstolene.
>>
>> I praksis er det korrekt at ministrene = regeringen, men det er jo
>> blot fordi man ikke har taget hele pakken som Montesqieu mente burde
>> være gældende med vandtætte skodder mellem aktørerne i magtens tredeling.
>>
>> Jeg mener at det korrekte må være at man siger at den lovgivende magt
>> er folketinget, den udøvende magt er hos ministrene og den dømmende
>> magt er hos domstolene, også selvom man i praksis har en dronning der
>> skal skrive under på disse love før de er gyldige.
>>
>>
>
> For lige at udstille min politiske uvidenhed:
> Skal ministre være medlemmer af folketinget, eller kan statsministeren
> vælge "udenforstående" ministre, som så vel ikke kan have stemmeret?
>
> Leif

Ministrene behøver principielt ikke være medlemmer af folketinget. De
behøver desuden principielt ikke være fyldt 18 år så vidt jeg husker

--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

"Leif Neland" <leif@neland.dk> skrev i meddelelsen
news:4aad2aa3$0$36569$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Arne H. Wilstrup skrev:
>
>> § 3
>> Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den
>> udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.
>>
>> Hvilket for mig at se betyder at folketinget udformer loven og dens
>> retsvirkning træder i kraft ved dronningens underskrift.
>>
>> Det er ministrene der sikrer at udøvelsen af loven ved at dronningens
>> underskrift er signalet til at de kan træde i karakter og sikre at
>> den bliver ført ud i livet med bekendtgørelser, offentliggørelse af
>> loven i lovtidende etc. Den dømmende magt er så hos domstolene.
>>
>> I praksis er det korrekt at ministrene = regeringen, men det er jo
>> blot fordi man ikke har taget hele pakken som Montesqieu mente burde
>> være gældende med vandtætte skodder mellem aktørerne i magtens
>> tredeling.
>>
>> Jeg mener at det korrekte må være at man siger at den lovgivende magt
>> er folketinget, den udøvende magt er hos ministrene og den dømmende
>> magt er hos domstolene, også selvom man i praksis har en dronning der
>> skal skrive under på disse love før de er gyldige.
>>
>>
>
> For lige at udstille min politiske uvidenhed:
> Skal ministre være medlemmer af folketinget, eller kan statsministeren
> vælge "udenforstående" ministre, som så vel ikke kan have stemmeret?

§ 40
Ministrene har i embeds medfør adgang til Folketinget og er berettigede
til under forhandlingerne at forlange ordet, så ofte de vil, idet de i
øvrigt iagttager forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, når de
tillige er medlemmer af Folketinget.

---

---

---

---

On Sep 12, 6:16 pm, kwdemant <n...@kwdemant.dk> wrote:
> cpeter skrev:
>
>
>
> > On Sep 12, 5:03 pm, kwdemant <n...@kwdemant.dk> wrote:
> >> cpeter skrev:
>
> >>>> Skolen kan intet gøre ved lov. Vi har en lovgivende magt som er
> >>>> folketinget og regeringen i forening jf. grundloven § 3.
> >>> At regeringen skulle være en del af den lovgivende magt, er en
> >>> overraskelse for mig og formentligt også en del andre:)
> >> Jeg kan ikke rigtig greje om du mener hvad du skriver.
>
> >> Grundloven § 3:
> >> "Den lovgivende magt er hos kongen [=regeringen] og folketinget i
> >> forening. Den udøvende magt er hos kongen [=regeringen]. Den dømmende
> >> magt er hos domstolene."
>
> >> --
> >> Vh.
> >> Kasper Demant
> >> stud.jur
>
> > Ja jeg mener hvad jeg skriver. Jeg forstår ikke det første
> > lighedstegn. Mig bekendt er det Folketinget som vedtager love, og
> > kongen (m/k) som skriver under, og deri er regeringen ikke
> > indblandet.
>
> > I tilfælde af udøvende magt (det andet lighedstegn)  så er det rigtigt
> > nok regeringen som udøver magten.
>
> Blot fordi der er personelt overlap, betyder det ikke at der ikke er
> tale om forskellige
>
> Regeringen er da absolut med i lovginvningsprocessen. De kan bl.a.
> fremsætte forslag til love jf. grundloven § 21. Lige siden påskekrisen i
> 1920 har regeringen haft et parlamentarisk flertal bag sig, og dets
> lovforslag vil altid blive vedtaget.
>
> At kongen skriver under, blot en formalitet. Kongens personlige ret til
> at nægte at underskrive en lov med ministerkontrasignatur har ikke været
>   anvendt siden 1865, og antages desuden at være bortfaldet jf. bl.a
> Peter Germer og Henrik Zahle.
>
> Om du synes det eller ej, så står det i grundloven, og så må det jo være
> sådan.
>
> --
> Vh.
> Kasper Demant
> stud.jur

Det står "Den lovgivende magt er hos kongenog folketinget i
forening."

Og det er du som har sat lighedstegn mellem konge og regering.

Ih ja, regeringen kan stille lovforslag, og ligeså kan andre, men det
er Folketinget som er den LovGIVENDE magt, og regeringen kan altså
ikke lovgive.

Correct me if I am wrong:)

---

> Det står "Den lovgivende magt er hos kongenog folketinget i
> forening."
>
> Og det er du som har sat lighedstegn mellem konge og regering.
>
> Ih ja, regeringen kan stille lovforslag, og ligeså kan andre, men det
> er Folketinget som er den LovGIVENDE magt, og regeringen kan altså
> ikke lovgive.
>
> Correct me if I am wrong:)

Du tager fejl.
I grundlovsparagrafferne 3, 12, 13, 14, 16, 18, 19, 21, 22, 23, 24, 25,
26, 27, 29, 32, 35, 42, 60, 73 og 88 nævnes kongen. Det betyder ikke at
kongen har beføjelser. Den reelle kompetence ligger altid hos ministrene
jf. Peter Germer: Statsforfatningsret, 4. udg., s. 34 + note 5
--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

>
> Du tager fejl.
> I grundlovsparagrafferne 3, 12, 13, 14, 16, 18, 19, 21, 22, 23, 24, 25,
> 26, 27, 29, 32, 35, 42, 60, 73 og 88 nævnes kongen. Det betyder ikke at
> kongen har beføjelser. Den reelle kompetence ligger altid hos ministrene
> jf. Peter Germer: Statsforfatningsret, 4. udg., s. 34 + note 5

Og som tilføjesle, så bliver der i noten til karnovs lovsamling f.s.v.a.
grundloven § 3, brugt formuleringen kongen(regeringen)
--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

"kwdemant" <news@kwdemant.dk> skrev i meddelelsen
news:4aabe2fa$0$293$14726298@news.sunsite.dk...
>
>>
>> Du tager fejl.
>> I grundlovsparagrafferne 3, 12, 13, 14, 16, 18, 19, 21, 22, 23, 24,
>> 25, 26, 27, 29, 32, 35, 42, 60, 73 og 88 nævnes kongen. Det betyder
>> ikke at kongen har beføjelser. Den reelle kompetence ligger altid hos
>> ministrene jf. Peter Germer: Statsforfatningsret, 4. udg., s. 34 +
>> note 5
>
> Og som tilføjesle, så bliver der i noten til karnovs lovsamling
> f.s.v.a. grundloven § 3, brugt formuleringen kongen(regeringen)

Hvad så med den paragraf der siger at kongen kan afskedige ministrene og
selv udstede love?
§ 14
Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han
bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens
underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger
giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres
underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for
beslutningen.

samt

§ 23
I særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når Folketinget ikke kan
samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven
og altid straks efter Folketingets sammentræden skal forelægges dette
til godkendelse eller forkastelse.

Desuden kunne jeg godt tænke mig at vide hvad der sker hvis dronningen
nægter at underskrive en lov der er vedtaget af folketinget.

---

Arne H. Wilstrup skrev:
> "kwdemant" <news@kwdemant.dk> skrev i meddelelsen
> news:4aabe2fa$0$293$14726298@news.sunsite.dk...
>>> Du tager fejl.
>>> I grundlovsparagrafferne 3, 12, 13, 14, 16, 18, 19, 21, 22, 23, 24,
>>> 25, 26, 27, 29, 32, 35, 42, 60, 73 og 88 nævnes kongen. Det betyder
>>> ikke at kongen har beføjelser. Den reelle kompetence ligger altid hos
>>> ministrene jf. Peter Germer: Statsforfatningsret, 4. udg., s. 34 +
>>> note 5
>> Og som tilføjesle, så bliver der i noten til karnovs lovsamling
>> f.s.v.a. grundloven § 3, brugt formuleringen kongen(regeringen)
>
> Hvad så med den paragraf der siger at kongen kan afskedige ministrene og
> selv udstede love?
> § 14
> Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han
> bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens
> underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger
> giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres
> underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for
> beslutningen.
>
> samt
>
> § 23
> I særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når Folketinget ikke kan
> samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven
> og altid straks efter Folketingets sammentræden skal forelægges dette
> til godkendelse eller forkastelse.
>
> Desuden kunne jeg godt tænke mig at vide hvad der sker hvis dronningen
> nægter at underskrive en lov der er vedtaget af folketinget.
>
>
>
>

I § 23 er der ingen tvivl om at der reelt er tale om regeringen

§14 er "kongens" funktioner delt op. Det er udelukkende statsministeren
som vælger sine ministre (det kan være hvem som helst).

Kongen skriver under som en formatitet, men kongen er ansvarfri, det er
kun ministrene der ved ministerkontrasignatur er ansvarlige.

Jeg ved ikke hvad der sker.

Jeg vil lige slå fast, at det jo hverken er mig som har skrevet Peter
Germers bog om statsforfatningsret eller noten til karnovs lovsamling.
Jeg refererer blot, og slår kendsgerningerne fast.

--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

On Sep 12, 8:05 pm, kwdemant <n...@kwdemant.dk> wrote:
> > Du tager fejl.
> > I grundlovsparagrafferne 3, 12, 13, 14, 16, 18, 19, 21, 22, 23, 24, 25,
> > 26, 27, 29, 32, 35, 42, 60, 73 og 88 nævnes kongen. Det betyder ikke at
> > kongen har beføjelser. Den reelle kompetence ligger altid hos ministrene
> > jf. Peter Germer: Statsforfatningsret, 4. udg., s. 34 + note 5
>
> Og som tilføjesle, så bliver der i noten til karnovs lovsamling f.s.v..a.
> grundloven § 3, brugt formuleringen kongen(regeringen)
> --
> Vh.
> Kasper Demant
> stud.jur

Ja jeg kan se jeg bliver nødt til at give mig .)...

Men det bekræfter blot min forudintagne mening, at jura hverken har
noget at gøre med retfærdighed eller logik, og kun er en mekanisme til
at afgøre tvister :)

Tak for din indsats.

---

"HSLK" <bankehytten@yahoo.dk> skrev i meddelelsen
news:mn.4bd47d9990ce6147.79053@yahoo.dk...
> Kan skolen ved lov tvinge forældre til at indbetale til en klasse kasse

Svaret er nej.
Normalt er det forældrerådet (3-5 forældre fra klassen valgt på årets første
forældremøde) der foreslår oprettelse af en klassekasse.
Jeg kan ikke forestille mig at det er skolen der gør det (?)

En klassekasse kan forældrerådet fx ønske til at betale for en slikpose til
børnene til juleafslutningen, lidt godter til en klassefest som
forældrerådet arrangerer etc.

Hvis du er af den opfattelse, at det er skolen der forlanger en klassekasse,
hører jeg gerne om det.

\Olsen
lærer

---

On 10 Sep., 21:28, "*Olsen*" <s...@hotmail.com> wrote:
> "HSLK" <bankehyt...@yahoo.dk> skrev i meddelelsennews:mn.4bd47d9990ce6147..79053@yahoo.dk...
>
> > Kan skolen ved lov tvinge forældre til at indbetale til en klasse kasse
>
> Svaret er nej.
> Normalt er det forældrerådet (3-5 forældre fra klassen valgt på årets første
> forældremøde) der foreslår oprettelse af en klassekasse.
> Jeg kan ikke forestille mig at det er skolen der gør det (?)
>
> En klassekasse kan forældrerådet fx ønske til at betale for en slikpose til
> børnene til juleafslutningen, lidt godter til en klassefest som
> forældrerådet arrangerer etc.
>
> Hvis du er af den opfattelse, at det er skolen der forlanger en klassekasse,
> hører jeg gerne om det.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Skolen bemyndiger et forældreråd til at pålægge ikke interesserede
forældre en kassebetaling.
Forældrerådet er vel en af skolens institutioner?
Det kan da ikke være rigtigt at en sådan betaling er tvangsmæssig?

Jens

---

Lyrik skrev blandt andet:

> On 10 Sep., 21:28, "*Olsen*" <s...@hotmail.com> wrote:
>> "HSLK" <bankehyt...@yahoo.dk> skrev i
>> meddelelsennews:mn.4bd47d9990ce6147.79053@yahoo.dk...
>>
>>> Kan skolen ved lov tvinge forældre til at indbetale til en klasse
>>> kasse
>>
>> Svaret er nej.
>> Normalt er det forældrerådet (3-5 forældre fra klassen valgt på
>> årets første
>> forældremøde) der foreslår oprettelse af en klassekasse.
>> Jeg kan ikke forestille mig at det er skolen der gør det (?)
>>
>> En klassekasse kan forældrerådet fx ønske til at betale for en
>> slikpose til
>> børnene til juleafslutningen, lidt godter til en klassefest som
>> forældrerådet arrangerer etc.
>>
>> Hvis du er af den opfattelse, at det er skolen der forlanger en
>> klassekasse,
>> hører jeg gerne om det.
> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
> Skolen bemyndiger et forældreråd til at pålægge ikke interesserede
> forældre en kassebetaling.

Nej.

> Forældrerådet er vel en af skolens institutioner?
> Det kan da ikke være rigtigt at en sådan betaling er tvangsmæssig?

Nej - og det er sådan set også det, der står i det indlæg du
kommenterer.....

--
vh
Ole C

---

On 10 Sep., 22:56, "Ole C" <m...@FJERNolec.dk> wrote:
> Lyrik skrev blandt andet:
>
>
>
>
>
> > On 10 Sep., 21:28, "*Olsen*" <s...@hotmail.com> wrote:
> >> "HSLK" <bankehyt...@yahoo.dk> skrev i
> >> meddelelsennews:mn.4bd47d9990ce6147.79053@yahoo.dk...
>
> >>> Kan skolen ved lov tvinge forældre til at indbetale til en klasse
> >>> kasse
>
> >> Svaret er nej.
> >> Normalt er det forældrerådet (3-5 forældre fra klassen valgt på
> >> årets første
> >> forældremøde) der foreslår oprettelse af en klassekasse.
> >> Jeg kan ikke forestille mig at det er skolen der gør det (?)
>
> >> En klassekasse kan forældrerådet fx ønske til at betale for en
> >> slikpose til
> >> børnene til juleafslutningen, lidt godter til en klassefest som
> >> forældrerådet arrangerer etc.
>
> >> Hvis du er af den opfattelse, at det er skolen der forlanger en
> >> klassekasse,
> >> hører jeg gerne om det.
> > ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
> > Skolen bemyndiger et forældreråd til at pålægge ikke interesserede
> > forældre en kassebetaling.
>
> Nej.
>
> > Forældrerådet er vel en af skolens institutioner?
> > Det kan da ikke være rigtigt at en sådan betaling er tvangsmæssig?
>
> Nej - og det er sådan set også det, der står i det indlæg du
> kommenterer.....
,,,,,,,,,,,,,,,,,
Nej!
Bolden spilles ud af skolens banehalvdel "> Hvis du er af den
opfattelse, at det er skolen der forlanger en klassekasse,
> hører jeg gerne om det. " -og over på forældrerådets banehalvdel-det er forældrerådet der forlanger penge-ikke skolen.

Jeg gør gældende at forældrerådet er noget "skolen har" og hvis de
kræver penge er det skolen der kræver penge ved mellemmand! idet
skolen giver dem lov til at kræve penge. Så gør jeg gældende at uanset
om det er skolen der igennem forældrerådet opkræver penge, eller
forældrerådet er en selvbestaltet institution der opkræver penge, så
skal en ubemidlet forælder ikke finde sig i at der bliver opkrævet
penge, såfremt de ikke ønsker det!

jens

---

> Jeg gør gældende at forældrerådet er noget "skolen har" og hvis de
> kræver penge er det skolen der kræver penge ved mellemmand!

Nix, det er klassens forældre der vælger forældrerådet.
Skolebestyrelsen, som er valgt af skolens samtlige forældre, ønsker et
kontaktled til de enkelte klasser for at fremme kommunikationen mellem
skolebestyrelsen og forældrene.

>idet skolen giver dem lov til at kræve penge.

Skolebestyrelsen blander sig som sådan ikke i hvad de enkelte klassers
forældre foreslår eller vedtager, og vil som sådan ikke blande sig i om
forældrerådet foreslår oprettelse af en klassekasse.

> Så gør jeg gældende at uanset
> om det er skolen der igennem forældrerådet opkræver penge, eller
> forældrerådet er en selvbestaltet institution der opkræver penge, så
> skal en ubemidlet forælder ikke finde sig i at der bliver opkrævet
> penge, såfremt de ikke ønsker det!

Det er der vist ingen der har modsagt dig.
Selvfølgelig er det ganske frivilligt om forældrene vil betale til en
klassekasse.

Men klassekassen styres suverænt af klassens forældre og er bestemt ikke
penge der går ind på skolens konto.

Mere interessant er det, at klassekassen på flere skoler tager overhånd,
således at eksempelvis en del af klassens udgifter til lejrskole dækkes af
klassekassen i og med at skolerne, grundet kommunale nedskæringer, reducerer
beløbet til lejrskoler betragteligt, så det for de arrangerende lærere er
svært at få økonomien til at hænge sammen.

Som bekendt har vi p.t. en regering vis undervisningsminister klapper
begejstret i hænderne hver gang forældrene tilbyder at dække skolens
udgifter.
Et skråplan efter min mening.

\Olsen

---

> Som bekendt har vi p.t. en regering vis undervisningsminister klapper
> begejstret i hænderne hver gang forældrene tilbyder at dække skolens
> udgifter.

Hvor er det blevet bekendt? Kilde tak.

--
Søren

---

Søren Hansen skrev:
>
>> Som bekendt har vi p.t. en regering vis undervisningsminister klapper
>> begejstret i hænderne hver gang forældrene tilbyder at dække skolens
>> udgifter.
>
> Hvor er det blevet bekendt? Kilde tak.
>

Hold dog op. Kan du virkelig ikke formålsfortolke? Man er da ikke i
tvivl om at det er hans egen mening, han udtrykker det blot for at vise,
at det efter hans mening er den gængse holdning til
undervisningsministeren her i landet.

--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur

---

"Søren Hansen" <shans@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:4aaa0169$0$36581$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>> Som bekendt har vi p.t. en regering vis undervisningsminister klapper
>> begejstret i hænderne hver gang forældrene tilbyder at dække skolens
>> udgifter.
>
> Hvor er det blevet bekendt? Kilde tak.

Dagspressen. Sidst var det i en kommune nord for København, hvor forældrene
tilbød at betale børnenes lærebøger.

\Olsen

---

Jeg har selv være med som kontaktforældre, og siddet i skolebestyrelse, og
har følgende kommentar:

*Olsen* wrote:
> Mere interessant er det, at klassekassen på flere skoler tager overhånd,
> således at eksempelvis en del af klassens udgifter til lejrskole dækkes af
> klassekassen i og med at skolerne, grundet kommunale nedskæringer,
> reducerer beløbet til lejrskoler betragteligt, så det for de arrangerende
> lærere er svært at få økonomien til at hænge sammen.

Jo, du har ganske ret i, at der er afsat minimale midler til eks. lejrskole.

'Vi' havde selv en klassekasse, hvis eneste formål var at forbedre disse
ophold.

Det kunne være et par ekstra is, eller et besøg, som der ellers ikke var råd
til (i budgettet).

'Vi' blev belært med, at man under ingen omstændigheder kunne _kræve_
betaling til en klassekasse, nærmest omvendt (SVJH) - det var vist ikke
engang 'lovligt' at have sådan en.

NB: Det er 5-6 år siden, så det er muligt jeg husker forkert, eller reglerne
har ændret sig.

Men hvorom alting er, så havde klassekassen alene til formål at forbedre
oplevelsen for vores børn i det omfang der ikke var 'råd' til det fra
skolens midler.

Og så kommer der lige noget moralsk:
Hvis Henriettes formål er at undgå klassekassen, så skader det nok mere
barnet, fremfor at undvære de par basører.

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

*Olsen* forklarede:
> "HSLK" <bankehytten@yahoo.dk> skrev i meddelelsen
> news:mn.4bd47d9990ce6147.79053@yahoo.dk...
>> Kan skolen ved lov tvinge forældre til at indbetale til en klasse kasse
>
> Svaret er nej.
> Normalt er det forældrerådet (3-5 forældre fra klassen valgt på årets første
> forældremøde) der foreslår oprettelse af en klassekasse.
> Jeg kan ikke forestille mig at det er skolen der gør det (?)
>
> En klassekasse kan forældrerådet fx ønske til at betale for en slikpose til
> børnene til juleafslutningen, lidt godter til en klassefest som forældrerådet
> arrangerer etc.
>
> Hvis du er af den opfattelse, at det er skolen der forlanger en klassekasse,
> hører jeg gerne om det.
>
> \Olsen
> lærer

Hejsa

det er vel sådan set forældrerådet i klassen der opkræver det på
klasselærens opfordring.

Jeg har intet i mod at betale til en klasse kasse som går til
fornøjelser når ungerne er på tur, men det der pissede mig af var den
forældre der står for klasse kassen som lige frem sender rykker ud(der
er dog ikke rykker gebyr men tæt på) for at få forældre til at betale,
og det er altså ikke alle forældre der er lige bemidlet derfor ville
jeg vide om de kan tvinge en igennem en lov til at betale.

De har også snakket om at vi muligvis skal betale mellem 1500 og 2000
kr for en lejerskole tur hvilken igen kan blive problematisk for
forældre der har en stram økonomi.

Takker for svar.

Knus Henriette.

---

> Jeg har intet i mod at betale til en klasse kasse som går til fornøjelser
> når ungerne er på tur, men det der pissede mig af var den forældre der
> står for klasse kassen som lige frem sender rykker ud(der er dog ikke
> rykker gebyr men tæt på) for at få forældre til at betale, og det er altså
> ikke alle forældre der er lige bemidlet derfor ville jeg vide om de kan
> tvinge en igennem en lov til at betale.


Ligesom i den virkelige verden, modtager man som regel kun rykkere hvis man
ikke har betalt eller ikke har lavet en aftale om betaling.
Det er normalt en meget dårlig ide at ignorere en regning og vel egentlig
også lidt unfair overfor resten af klassen.

Husk at en klassekasse ikke er "deres" men "vores"

Og så er der vist regler for egenbetaling af lejrskoler (dvs.
skolearrangerede ture der er en del af undervisningen) hvorimod weekendture
kan være 100% brugerfinancierede og selvfølgelig også frivillige.

Der er mange forskellige måder at benytte en klassekasse. Nogle steder
starter man i de mindre klasser med at indbetale lidt ekstra som kan blive
til en udlandsrejse inden børnene går ud af skolen. Surt for dem der
forlader klassen "før tid" men måske fedt for dem der kommer ind i klassen
senere, med mindre man har aftalt andre "regler" i sådanne situationer.
Da jeg gik i skole var var der stadig noget der hed lejrskoler og hytteture,
både i ind- og udland.
Der hvor mine børn nu går i skole er alt afskaffet og de ture de kommer på
er nogen vi (forældrene) selv arrangerer (og betaler) og de ligger udenfor
undervisningstiden. Det er frivilligt at deltage og det er heller ikke alle
der har mulighed for at være med. Lærerne bakker selvfølgelig op om
arrangementerne, da det er med til at forbedre sammenholdet og trivslen i
klassen men de deltager ikke.




Per.
/far.

---

On 11 Sep., 15:55, HSLK <bankehyt...@yahoo.dk> wrote:
> *Olsen* forklarede:
>
>
>
>
>
> > "HSLK" <bankehyt...@yahoo.dk> skrev i meddelelsen
> >news:mn.4bd47d9990ce6147.79053@yahoo.dk...
> >> Kan skolen ved lov tvinge forældre til at indbetale til en klasse kasse
>
> > Svaret er nej.
> > Normalt er det forældrerådet (3-5 forældre fra klassen valgt på årets første
> > forældremøde) der foreslår oprettelse af en klassekasse.
> > Jeg kan ikke forestille mig at det er skolen der gør det (?)
>
> > En klassekasse kan forældrerådet fx ønske til at betale for en slikpose til
> > børnene til juleafslutningen, lidt godter til en klassefest som forældrerådet
> > arrangerer etc.
>
> > Hvis du er af den opfattelse, at det er skolen der forlanger en klassekasse,
> > hører jeg gerne om det.
>
> > \Olsen
> > lærer
>
> Hejsa
>
> det er vel sådan set forældrerådet i klassen der opkræver det på
> klasselærens opfordring.
>
> Jeg har intet i mod at betale til en klasse kasse som går til
> fornøjelser når ungerne er på tur, men det der pissede mig af var den
> forældre der står for klasse kassen som lige frem sender rykker ud(der
> er dog ikke rykker gebyr men tæt på) for at få forældre til at betale,
> og det er altså ikke alle forældre der er lige bemidlet derfor ville
> jeg vide om de kan tvinge en igennem en lov til at betale.
>
> De har også snakket om at vi muligvis skal betale mellem 1500 og 2000
> kr for en lejerskole tur hvilken igen kan blive problematisk for
> forældre der har en stram økonomi.
>
> Takker for svar.
>
> Knus Henriette.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Man kunne jo konstruere det på følgende måde:
En klassekasse med frivillige bidrag.
Så kunne den der har meget, indbetale meget og den der har lidt betale
lidt.
Så kigger man i kassen og ser hvad der kan blive råd til. Til alle!
eleverne.

Ingen kommer i klemme på den måde. Hvis alle snyder for at betale, så
er der ingen penge i.

Hilsen
Jens

---

kwdemant wrote:

> Om du synes det eller ej, så står det i grundloven, og så må det jo være
> sådan.

Når du er færdig med grundloven, kunne du så ikke kigge på usenet
reglerne, specielt paragraffen om kun at citere relevant tekst og ikke
hele indlægget?

--
Jesper Lund