|
| Ansvarsgrundlag ved forsinket præstation a~ Fra : Peter W. |
Dato : 26-07-09 09:51 |
|
Hej, hvilket ansvarsgrundlag skal være til stede for at kræve
erstatning for forsinket præstation af en tjenesteydelse? Anvendes
princippet i KBL § 23/§ 24 analogt? Mvh. Peter
| |
Karina Jensen (26-07-2009)
| Kommentar Fra : Karina Jensen |
Dato : 26-07-09 18:03 |
|
[klip]
Hej, hvilket ansvarsgrundlag skal være til stede for at kræve
erstatning for forsinket præstation af en tjenesteydelse? Anvendes
princippet i KBL § 23/§ 24 analogt?
Det er ikke et spørgsmål, der kan besvares uden at få flere oplysninger,
blandt andet om hvilken type af tjenesteydelse, der er tale om.
/Karina
| |
Peter W. (26-07-2009)
| Kommentar Fra : Peter W. |
Dato : 26-07-09 16:56 |
|
On Jul 26, 6:03 pm, "Karina Jensen" <smikSLETDE...@lazy.dk> wrote:
> [klip]
> Hej, hvilket ansvarsgrundlag skal være til stede for at kræve
> erstatning for forsinket præstation af en tjenesteydelse? Anvendes
> princippet i KBL § 23/§ 24 analogt?
>
> Det er ikke et spørgsmål, der kan besvares uden at få flere oplysninger,
> blandt andet om hvilken type af tjenesteydelse, der er tale om.
>
> /Karina
Hej Karina, tak for dit svar. Den tjenesteydelse, der gav anledning
til spørgsmålet, er en betalingstjeneste, men pointen med spørgsmålet
var egentlig at prøve at finde frem til nogle mere generelle
retningslinjer, der også kunne finde anvendelse ved fx reparation
foretaget af en VVS-mand.
| |
Karina Jensen (28-07-2009)
| Kommentar Fra : Karina Jensen |
Dato : 28-07-09 08:16 |
|
"Peter W." <peetietheman@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:2568b194-ccb3-4ad5-a346-79f0fb193296@24g2000yqm.googlegroups.com...
[klip]
Hej Karina, tak for dit svar. Den tjenesteydelse, der gav anledning
til spørgsmålet, er en betalingstjeneste, men pointen med spørgsmålet
var egentlig at prøve at finde frem til nogle mere generelle
retningslinjer, der også kunne finde anvendelse ved fx reparation
foretaget af en VVS-mand.
Hej Peter
Som anført er det ikke muligt at udlede noget generelt princip om, hvornår
købelovens regler (om forsinkelse) kan anvendes analogt på tjenesteydelser.
Som du jo ved, så regulerer købeloven køb og netop ikke tjenesteydelser, og
der skal derfor noget særligt til, før man vil sige, at købelovens regler
vil finde analogt anvendelse på noget, der i øvrigt specifikt er undtaget
fra lovens anvendelsesområde.
Men som også anført kan det ikke udelukkes, at der vil kunne være tilfælde,
hvor man vil kunne slutte analogt, fx i tilfælde, hvor tjenesteydelsen har
værkslejelignende karakter.
/Karina
| |
Peter W. (28-07-2009)
| Kommentar Fra : Peter W. |
Dato : 28-07-09 05:05 |
|
On Jul 28, 8:15 am, "Karina Jensen" <smikSLETDE...@lazy.dk> wrote:
> "Peter W." <peetiethe...@hotmail.com> skrev i en meddelelsenews:2568b194-ccb3-4ad5-a346-79f0fb193296@24g2000yqm.googlegroups.com...
> [klip]
> Hej Karina, tak for dit svar. Den tjenesteydelse, der gav anledning
> til spørgsmålet, er en betalingstjeneste, men pointen med spørgsmålet
> var egentlig at prøve at finde frem til nogle mere generelle
> retningslinjer, der også kunne finde anvendelse ved fx reparation
> foretaget af en VVS-mand.
>
> Hej Peter
>
> Som anført er det ikke muligt at udlede noget generelt princip om, hvornår
> købelovens regler (om forsinkelse) kan anvendes analogt på tjenesteydelser.
> Som du jo ved, så regulerer købeloven køb og netop ikke tjenesteydelser, og
> der skal derfor noget særligt til, før man vil sige, at købelovens regler
> vil finde analogt anvendelse på noget, der i øvrigt specifikt er undtaget
> fra lovens anvendelsesområde.
>
> Men som også anført kan det ikke udelukkes, at der vil kunne være tilfælde,
> hvor man vil kunne slutte analogt, fx i tilfælde, hvor tjenesteydelsen har
> værkslejelignende karakter.
>
> /Karina
Hej Karina
Årsagen til mit spørgsmål var en rettevejledning til en opgave, jeg
lavede, hvoraf det fremgik, at "I mangel af særlige lovregler eller
aftale er ansvarsgrundlaget culpa, men ved forsinkelse er det
realdebitor, der har bevisbyrden for, at der ikke foreligger culpa".
Denne sætning fremstår som en almindelig obligationsretlig
grundsætning, men er den det? Det eneste belæg herfor, jeg kan finde,
er, at "en omlægning af [bevisbyrden] til fordel for skadelidte kan
være rimelig i tilfælde, hvor det ellers kan være vanskeligt for
skadelidte at bevise, at der er begået fejl" (Bryde Andersen og
Lookofsky: Lærebog i Obligationsret, 2. udg. (2007), s. 246 f). Kan
man således sige, at hjemlen for et præsumptionsansvar ved forsinkelse
ligger i forholdets natur?
Peter
| |
Karina Jensen (28-07-2009)
| Kommentar Fra : Karina Jensen |
Dato : 28-07-09 19:04 |
|
[klip]
"Peter W." <peetietheman@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:997fcb93-e5d1-47f8-b7d5-b7903d8c1fd6@d4g2000yqa.googlegroups.com...
On Jul 28, 8:15 am, "Karina Jensen" <smikSLETDE...@lazy.dk> wrote:
Årsagen til mit spørgsmål var en rettevejledning til en opgave, jeg
lavede, hvoraf det fremgik, at "I mangel af særlige lovregler eller
aftale er ansvarsgrundlaget culpa, men ved forsinkelse er det
realdebitor, der har bevisbyrden for, at der ikke foreligger culpa".
Denne sætning fremstår som en almindelig obligationsretlig
grundsætning, men er den det?
Det tør jeg ikke svare på. Man kan jo i øvrigt altid diskutere, hvornår
noget bliver til en egentlig grundsætning. Men det til side lyder det i mine
ører som en velbegrundet obligationsretlig antagelse, som dog efter min
opfattelse (ad de tidligere indlæg i denne råd) ikke kan støttes på en
analog anvendelse af købelovens regler. Det er der heller ikke noget, der
tyder på, at hverken de obligationsretlige forfattere eller
rettevejledningens forfatter(e) har lagt til grund?
Det eneste belæg herfor, jeg kan finde,
er, at "en omlægning af [bevisbyrden] til fordel for skadelidte kan
være rimelig i tilfælde, hvor det ellers kan være vanskeligt for
skadelidte at bevise, at der er begået fejl" (Bryde Andersen og
Lookofsky: Lærebog i Obligationsret, 2. udg. (2007), s. 246 f). Kan
man således sige, at hjemlen for et præsumptionsansvar ved forsinkelse
ligger i forholdets natur?
Tja, så skal man vel tilbage til retslæren, og her kan man vel argumentere
for, at stort set alting dybest set udspringer af forholdets natur, og jeg
synes derfor ikke, at det er den rigtige konklusion at drage. Men hvad man
så vil støtte det på, kan jeg ikke lige på stående fod komme med noget
velbegrundet input til.
/Karina
| |
Peter W. (28-07-2009)
| Kommentar Fra : Peter W. |
Dato : 28-07-09 16:09 |
|
On Jul 28, 7:04 pm, "Karina Jensen" <smikSLETDE...@lazy.dk> wrote:
> [klip]
> "Peter W." <peetiethe...@hotmail.com> skrev i en meddelelsenews:997fcb93-e5d1-47f8-b7d5-b7903d8c1fd6@d4g2000yqa.googlegroups.com...
> On Jul 28, 8:15 am, "Karina Jensen" <smikSLETDE...@lazy.dk> wrote:
>
> Årsagen til mit spørgsmål var en rettevejledning til en opgave, jeg
> lavede, hvoraf det fremgik, at "I mangel af særlige lovregler eller
> aftale er ansvarsgrundlaget culpa, men ved forsinkelse er det
> realdebitor, der har bevisbyrden for, at der ikke foreligger culpa".
> Denne sætning fremstår som en almindelig obligationsretlig
> grundsætning, men er den det?
>
> Det tør jeg ikke svare på. Man kan jo i øvrigt altid diskutere, hvornår
> noget bliver til en egentlig grundsætning. Men det til side lyder det i mine
> ører som en velbegrundet obligationsretlig antagelse, som dog efter min
> opfattelse (ad de tidligere indlæg i denne råd) ikke kan støttes på en
> analog anvendelse af købelovens regler. Det er der heller ikke noget, der
> tyder på, at hverken de obligationsretlige forfattere eller
> rettevejledningens forfatter(e) har lagt til grund?
>
> Det eneste belæg herfor, jeg kan finde,
> er, at "en omlægning af [bevisbyrden] til fordel for skadelidte kan
> være rimelig i tilfælde, hvor det ellers kan være vanskeligt for
> skadelidte at bevise, at der er begået fejl" (Bryde Andersen og
> Lookofsky: Lærebog i Obligationsret, 2. udg. (2007), s. 246 f). Kan
> man således sige, at hjemlen for et præsumptionsansvar ved forsinkelse
> ligger i forholdets natur?
>
> Tja, så skal man vel tilbage til retslæren, og her kan man vel argumentere
> for, at stort set alting dybest set udspringer af forholdets natur, og jeg
> synes derfor ikke, at det er den rigtige konklusion at drage. Men hvad man
> så vil støtte det på, kan jeg ikke lige på stående fod komme med noget
> velbegrundet input til.
>
> /Karina
Det lyder desværre i mine ører som en ubegrundet obligationsretlig
antagelse, og det er netop derfor, jeg bliver i tvivl om, hvorvidt der
er tale om en analog anvendelse af KBL § 23. I rettevejledningen står
der ikke nærmere om, hvordan man er nået frem til resultatet. De
obligationsretlige forfattere begrænser sig til at beskrive
præsumptionsansvar i generelle vendinger og ud over det tidligere
citerede og et par lovfæstede eksempler, skriver de ikke meget om
anvendelsen deraf. Da spørgsmålet ikke er lovreguleret, må det vel
afgøres på grundlag af obligationsretlig argumentation, og her må det
være rimeligst at placere bevisbyrden hos den part, der har lettest
ved at reducere risikoen for hændelsens indtræden. Det virker bare
efter min mening, som om resultatet i det mindste skal begrundes i
stedet for forudsættes som rettevejledningen lægger op til. Ud over
det synes jeg, det er et meget rimeligt udfald, men jeg får
selvfølgelig mest gavn af at vide, hvordan man når frem til det!
Peter
| |
Karina Jensen (29-07-2009)
| Kommentar Fra : Karina Jensen |
Dato : 29-07-09 20:42 |
|
"Peter W." <peetietheman@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3888ce84-6604-4770-a896-b84859b07613@c2g2000yqi.googlegroups.com...
Det lyder desværre i mine ører som en ubegrundet obligationsretlig
antagelse, og det er netop derfor, jeg bliver i tvivl om, hvorvidt der
er tale om en analog anvendelse af KBL § 23.
Det tvivler jeg som anført på, at det er. Men nogen sikker viden har jeg
ikke. Har du prøvet at læse Gomard og se, om han siger noget om det?
Ud over det synes jeg, det er et meget rimeligt udfald, men jeg får
selvfølgelig mest gavn af at vide, hvordan man når frem til det!
Ja, det er klart.
/Karina
| |
|
|