---

Hej alle

En sag i forbrugergruppen drejede sig om at en havde bestilt en
pakke som transportfirmaet så havde afleveret på en plads som
alle havde adgang til. Den blev hverken stjålet eller regnet i
stykker, så den kom frem som den skulle.

Modtageren var imidlertid ikke tilfreds og meddelte dette til
firmaet. De kunne fortælle ham at de havde en kvittering som var
underskrevet med hans mllemnavn. Den havde han imidlertid ikke
selv skrevet. Det var formodentlig buddet der havde gjort det.

Jeg skrev at det ikke var kriminelt fordi firmaet jo ikke
benyttede kvitteringen da pakken jo blev modtaget, men jeg kom i
tvivl bagefter.

Straffeloven bruger udtrykket "skuffe i retsforhold" om
dokumentfalsk. Har buddet skuffet i et retsforhold?

Jeg er ikke i tvivl om at det ville være dokumentfalsk hvis
pakken var bortkommet eller blevet ødelagt og firmaet så havde
benyttet kvitteringen til at unddrage sig erstatningsansvar.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Hej alle
>
> En sag i forbrugergruppen drejede sig om at en havde bestilt en
> pakke som transportfirmaet så havde afleveret på en plads som
> alle havde adgang til. Den blev hverken stjålet eller regnet i
> stykker, så den kom frem som den skulle.
>
> Modtageren var imidlertid ikke tilfreds og meddelte dette til
> firmaet. De kunne fortælle ham at de havde en kvittering som var
> underskrevet med hans mllemnavn. Den havde han imidlertid ikke
> selv skrevet. Det var formodentlig buddet der havde gjort det.
>
> Jeg skrev at det ikke var kriminelt fordi firmaet jo ikke
> benyttede kvitteringen da pakken jo blev modtaget, men jeg kom i
> tvivl bagefter.
>
> Straffeloven bruger udtrykket "skuffe i retsforhold" om
> dokumentfalsk. Har buddet skuffet i et retsforhold?
>
> Jeg er ikke i tvivl om at det ville være dokumentfalsk hvis
> pakken var bortkommet eller blevet ødelagt og firmaet så havde
> benyttet kvitteringen til at unddrage sig erstatningsansvar.

Dokumentfalsk.

§ 171. Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold,
straffes for dokumentfalsk.
Stk. 2. Ved et dokument forstås en skriftlig eller elektronisk med
betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der fremtræder som
bestemt til at tjene som bevis.
Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne
udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra denne.


Bemærk ordlyden i § 171

"Den der gør brug"

Jeg vil ikke mene der er tale om strafbart forhold idet dokumentet ikke er
brugt til noget - ligesom der ikke ud fra det oplyste ikke er noget der
ligner et forsæt.

mvh. Per

---

Per skrev:

> Bemærk ordlyden i § 171

> "Den der gør brug"

> Jeg vil ikke mene der er tale om strafbart forhold idet dokumentet ikke er
> brugt til noget - ligesom der ikke ud fra det oplyste ikke er noget der
> ligner et forsæt.

Tak, så var min umiddelbare opfattelse rigtig nok.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:mrgv25lc4g43ij8539eii2d39p5cc6s3h7@news.stofanet.dk...
> Per skrev:
>
>> Bemærk ordlyden i § 171
>
>> "Den der gør brug"
>
>> Jeg vil ikke mene der er tale om strafbart forhold idet dokumentet ikke
>> er
>> brugt til noget - ligesom der ikke ud fra det oplyste ikke er noget der
>> ligner et forsæt.
>
> Tak, så var min umiddelbare opfattelse rigtig nok.
>
Jeg forstår godt argumentationen. Men der er da alligevel et problem.
Jeg kan ikke forestille mig at det kan være lovligt eller straffrit at
underskrive dokumenter i andens navn, uanset om de bliver brugt umiddelbart
eller ej. Dokumentet vil jo således eksistere, og vil teoretisk senere kunne
bruges af trediemand, der jo ikke behøver at vide at underskriften ikke er
ægte. Denne trediemand kan straffes for dokumentfalsk efter jeres
fortolkning, hvorimod den der har underskrevet falsk intet ulovligt har
foretaget sig?
Det lyder ikke helt rigtigt.

--
Martin
www.martinbak.dk/

---

Martin Bak skrev:

> Jeg forstår godt argumentationen. Men der er da alligevel et problem.
> Jeg kan ikke forestille mig at det kan være lovligt eller straffrit at
> underskrive dokumenter i andens navn, uanset om de bliver brugt umiddelbart
> eller ej.

Det centrale udtryk - som Per også fremhævede - er "Den der gør
brug". Hvis ingen bruger dokumentet, er der ikke dokumentfalsk.

> Dokumentet vil jo således eksistere, og vil teoretisk senere kunne
> bruges af trediemand, der jo ikke behøver at vide at underskriften ikke er
> ægte.

Korrekt.

> Denne trediemand kan straffes for dokumentfalsk efter jeres
> fortolkning,

Nej da. Kun hvis han er i ond tro.

> hvorimod den der har underskrevet falsk intet ulovligt har
> foretaget sig?

I den aktuelle sag er det nærmest utænkeligt at den falske
kvittering for en modtagelse som jo rent faktisk er sket, senere
skulle kunne bruges til dokumentfalsk.

Vi kan tage et hypotetisk eksempel:

Du skriver til brug for et teaterstykke som dine børn vil opføre,
et gældsbevis uden underskrift.

Jeg finder bagefter papiret og sætter din underskrift på. Jeg
fortryder straks min onde handling og smider papiret i
skraldespanden.

Skraldemanden får øje på papiret og benytter det som sikkerhed
for et banklån. Han går senere fallit og banken står med et
problem med manglende sikkerhed.

Har jeg begået dokumentfalsk?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Per" <mesked@hotmail.com> writes:

> "Den der gør brug"

Buddet har vel brugt den falske underskrift til at dokumentere
overfor sit firma at varen er overdraget til modtageren.

--
/Wegge

---

Anders Wegge Keller <wegge@wegge.dk> wrote in
news:871vps9n1x.fsf@huddi.jernurt.dk:

>> "Den der gør brug"

> Buddet har vel brugt den falske underskrift til at dokumentere
> overfor sit firma at varen er overdraget til modtageren.

Men så er det vel firmaet der har en sag mod buddet og ikke modtageren af
pakken der har et krav mod firmaet?

--
Henrik Stidsen - http://henrikstidsen.dk/
http://fuglemarkedet.dk/ - Danmarks online fuglemarked!

---

Anders Wegge Keller skrev:

> Buddet har vel brugt den falske underskrift til at dokumentere
> overfor sit firma at varen er overdraget til modtageren.

Ja. Firmaet kan derfor anklage ham for dokumentfalsk og/eller
aftalebrud. Køber kan ikke.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:snhv25dkpelioqr47gd4j5e04jruujjuok@news.stofanet.dk...

> Ja. Firmaet kan derfor anklage ham for dokumentfalsk og/eller
> aftalebrud. Køber kan ikke.

Både og. Efter omstændighederne kan buddet straffes for forsøg på
dokumentfalsk. Jeg går ud fra, at du husker den nylige diskussion om forsøg



--
padre

---

padre skrev:

> Både og. Efter omstændighederne kan buddet straffes for forsøg på
> dokumentfalsk. Jeg går ud fra, at du husker den nylige diskussion om forsøg
>

Jeg er med på at forsøg er strafbart. Men jeg er i tvivl om om
buddet har forsøgt i denne her sag.

Hvad med min hypotetiske sag. Er det et forsøg på dokumentfalsk?

Hvad hvis jeg skriver en falsk underskrift (Klaus Jensen) på en
kvittering for modtagelse af penge som Klaus Jensen vitterligt
har fået udbetalt? Er det dokumentfalsk? Vi forestiller os at der
hverken foreligger fuldmagt eller anden aftale.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:eu8135tgfei85vgjfbtoei0laf149ahiot@news.stofanet.dk...
> padre skrev:
>
>> Både og. Efter omstændighederne kan buddet straffes for forsøg på
>> dokumentfalsk. Jeg går ud fra, at du husker den nylige diskussion om
>> forsøg
>>
>
> Jeg er med på at forsøg er strafbart. Men jeg er i tvivl om om
> buddet har forsøgt i denne her sag.
>
> Hvad med min hypotetiske sag. Er det et forsøg på dokumentfalsk?
>
> Hvad hvis jeg skriver en falsk underskrift (Klaus Jensen) på en
> kvittering for modtagelse af penge som Klaus Jensen vitterligt
> har fået udbetalt? Er det dokumentfalsk? Vi forestiller os at der
> hverken foreligger fuldmagt eller anden aftale.
>
Der kan jo kun være én grund til at gøre sådan noget. Det er at man vil
bruge kvitteringen, som jo er et falsum, til et eller andet. Buddet skulle
også bruge kvitteringen, -overfor sin arbejdsgiver.

--
Martin
www.martinbak.dk/

---

Martin Bak skrev:

> > Hvad hvis jeg skriver en falsk underskrift (Klaus Jensen) på en
> > kvittering for modtagelse af penge som Klaus Jensen vitterligt
> > har fået udbetalt? Er det dokumentfalsk? Vi forestiller os at der
> > hverken foreligger fuldmagt eller anden aftale.

> Der kan jo kun være én grund til at gøre sådan noget. Det er at man vil
> bruge kvitteringen, som jo er et falsum, til et eller andet.

Skuffer man?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:n4f135d432n3klnn8rh1hbpl3rsdsi1bvu@news.stofanet.dk...
> Martin Bak skrev:
>
>> > Hvad hvis jeg skriver en falsk underskrift (Klaus Jensen) på en
>> > kvittering for modtagelse af penge som Klaus Jensen vitterligt
>> > har fået udbetalt? Er det dokumentfalsk? Vi forestiller os at der
>> > hverken foreligger fuldmagt eller anden aftale.
>
>> Der kan jo kun være én grund til at gøre sådan noget. Det er at man vil
>> bruge kvitteringen, som jo er et falsum, til et eller andet.
>
> Skuffer man?
>
Det ved jeg såmænd ikke. Men jeg er lige kommet i tanke om en anden tænkt
situation.
En person modtager en tilbagebetalingspligtig hjælp fra det offentlige.
Under mødet med socialrådgiveren gennemgås vilkårene for ydelsen, og
personen accepterer at ydelsen er tilbagebetalingspligtig. Socialrådgiveren
glemmer imidlertid at få borgerens underskrift på
tilbagebetalingserklæringen. Da fejlen gå op for socialrådgiveren vælger
denne for at gøre det så nemt som muligt, selv at underskrive erklæringen
med borgerens navn. -Borgeren var jo fuldt oplyst og indforstået, og
socialrådgiveren mener ikke derved at "skuffe".
Imidlertid forholder det sig sådan, at en tilbagebetalingspligt ikke kan
gøres gældende hvis ikke borgeren har underskrevet erklæringen. Borgeren
bliver opmærksom på dette og nægter at tilbagebetale ydelsen.

--
Martin
www.martinbak.dk/

---

Martin Bak skrev:

> tilbagebetalingserklæringen. Da fejlen gå op for socialrådgiveren vælger
> denne for at gøre det så nemt som muligt, selv at underskrive erklæringen
> med borgerens navn. -Borgeren var jo fuldt oplyst og indforstået, og
> socialrådgiveren mener ikke derved at "skuffe".
> Imidlertid forholder det sig sådan, at en tilbagebetalingspligt ikke kan
> gøres gældende hvis ikke borgeren har underskrevet erklæringen. Borgeren
> bliver opmærksom på dette og nægter at tilbagebetale ydelsen.

Borgeren skal ikke betale noget tilbage (hvis det forhold ikke
kan ændres senere). Han har ikke andet udestående med
kommunen/medarbejderen.

Kommunen lægger sag an mod medarbejderen og anklager ham for
dokumentfalsk med krav om erstatning (medmindre man har en anden
måde at klare den slags på).

Hvis medarbejderen benytter dokumentet over for kommunen for at
dokumentere at han har opfyldt sin pligt, så skuffer han i et
retsforhold.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:9oi1351d0coi38hp7sgvurr8nsgo9h9uaq@news.stofanet.dk...
> Martin Bak skrev:
>
>> tilbagebetalingserklæringen. Da fejlen gå op for socialrådgiveren vælger
>> denne for at gøre det så nemt som muligt, selv at underskrive erklæringen
>> med borgerens navn. -Borgeren var jo fuldt oplyst og indforstået, og
>> socialrådgiveren mener ikke derved at "skuffe".
>> Imidlertid forholder det sig sådan, at en tilbagebetalingspligt ikke kan
>> gøres gældende hvis ikke borgeren har underskrevet erklæringen. Borgeren
>> bliver opmærksom på dette og nægter at tilbagebetale ydelsen.
>
> Borgeren skal ikke betale noget tilbage (hvis det forhold ikke
> kan ændres senere). Han har ikke andet udestående med
> kommunen/medarbejderen.
>
> Kommunen lægger sag an mod medarbejderen og anklager ham for
> dokumentfalsk med krav om erstatning (medmindre man har en anden
> måde at klare den slags på).
>
> Hvis medarbejderen benytter dokumentet over for kommunen for at
> dokumentere at han har opfyldt sin pligt, så skuffer han i et
> retsforhold.
>
>
Så i dit eksempel med Klaus Jensen, ville du have et problem i det øjeblik
Hr. Jensen påstod ikke at have modtaget pengene.

--
Martin
www.martinbak.dk/

---

Martin Bak skrev:

> Så i dit eksempel med Klaus Jensen, ville du have et problem i det øjeblik
> Hr. Jensen påstod ikke at have modtaget pengene.

Ja.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:9oi1351d0coi38hp7sgvurr8nsgo9h9uaq@news.stofanet.dk...

> Kommunen lægger sag an mod medarbejderen og anklager ham for
> dokumentfalsk med krav om erstatning (medmindre man har en anden
> måde at klare den slags på).

Hvorfor krav om erstatning?
Hvilket tab har kommunen da lidt hidrørende fra den falske underskrift?
Så vidt jeg kan se, er kommunen ikke blevet stillet dårligere økonomisk af
den falske underskrift.

Der kan muligvis være basis for en sag om dokumentfalsk.

> Hvis medarbejderen benytter dokumentet over for kommunen for at
> dokumentere at han har opfyldt sin pligt, så skuffer han i et
> retsforhold.

Her er der nok snarere tale om en tjenestesag om manglende opfyldelse af
arbejdsmæssige forpligtigelser.

/Per

---

Per Christoffersen skrev:

> > Kommunen lægger sag an mod medarbejderen og anklager ham for
> > dokumentfalsk med krav om erstatning (medmindre man har en anden
> > måde at klare den slags på).

> Hvorfor krav om erstatning?

Fordi kommunen er ude af stand til at inddrive et beløb som den
burde have fået tilbage.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:5iq7351dq4ddqh625sj54d29dm4lgfbri9@news.stofanet.dk...
> Per Christoffersen skrev:
>
>> > Kommunen lægger sag an mod medarbejderen og anklager ham for
>> > dokumentfalsk med krav om erstatning (medmindre man har en anden
>> > måde at klare den slags på).
>
>> Hvorfor krav om erstatning?
>
> Fordi kommunen er ude af stand til at inddrive et beløb som den
> burde have fået tilbage.

Man kan kun vanskeligt kræve erstatning fra en medarbejder, fordi denne ikke
udfører sit arbejde ordentligt.
Jvf. Erstatningsansvarslovens §23, stk. 3 (jvf. stk. 1).
En simpel fejl er ikke nok til at medarbejderen ifalder et
erstatningsansvar.

/Per

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:9oi1351d0coi38hp7sgvurr8nsgo9h9uaq@news.stofanet.dk...
[klip]
> Kommunen lægger sag an mod medarbejderen og anklager ham for
> dokumentfalsk med krav om erstatning (medmindre man har en anden
> måde at klare den slags på).

Dele af denne diskussion er en stor forvirrende (og meningsforstyrrende)
sammenblanding af civilret og strafferet og slutninger på i bedste fald
ufuldstændigt grundlag.

Er der slet ikke nogen jurister tilbage i denne gruppe?

/Karina

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
news:n4f135d432n3klnn8rh1hbpl3rsdsi1bvu@news.stofanet.dk...
> Martin Bak skrev:
>
>> > Hvad hvis jeg skriver en falsk underskrift (Klaus Jensen) på en
>> > kvittering for modtagelse af penge som Klaus Jensen vitterligt
>> > har fået udbetalt? Er det dokumentfalsk? Vi forestiller os at der
>> > hverken foreligger fuldmagt eller anden aftale.
>
>> Der kan jo kun være én grund til at gøre sådan noget. Det er at man vil
>> bruge kvitteringen, som jo er et falsum, til et eller andet.
>
> Skuffer man?
>
> --
Det mener jeg helt klar at man gør. At skuffe betyder at fremkalde en
vildfarelse.
Buddet har underskrevet for at bevise overfor afsenderen, at han har
afleveret noget til en person, som angiveligt ikke har modtaget det - og i
hvert fald ikke underskrevet det.
Denne underskrift anser afsenderen for at være ægte, ellers ville pgl. næppe
foreholde den for den person som skulle have modtaget og angiveligt have
modtaget. Så på grund af vildfarelsen (at buddet har skuffet i et
retsforhold) bruger afsenderen indholdet af dokumentet (underskriften) til
at forsøge at få den rette modtager til at anerkende, at pgl. rent faktisk
har modtaget pakken.
Man skal ved denne paragraf bemærke, at der ikke er krav om, at der skal
være et formuetab.
Så for mig er der tale om klokkeklart dokumentfalsk, hvor alle kriterier er
opfyldt.

Kurt

---

Kurt B. Andersen skrev:

> Buddet har underskrevet for at bevise overfor afsenderen, at han har
> afleveret noget til en person, som angiveligt ikke har modtaget det -

Forkert. Han har modtaget det, og han har ikke påstået det
modsatte.

Han havde selvfølgelig ikke modtaget det på det tidspunkt hvor
buddet skrev underskriften, men det havde han da han ringede og
brokkede sig (over risikoen ved placeringen).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
news:h734355gg4bh4nbtppkggg6j8fbvkfidi9@news.stofanet.dk...
> Kurt B. Andersen skrev:
>
>> Buddet har underskrevet for at bevise overfor afsenderen, at han har
>> afleveret noget til en person, som angiveligt ikke har modtaget det -
>
> Forkert. Han har modtaget det, og han har ikke påstået det
> modsatte.
>
> Han havde selvfølgelig ikke modtaget det på det tidspunkt hvor
> buddet skrev underskriften, men det havde han da han ringede og
> brokkede sig (over risikoen ved placeringen).
>
> --
> Bertel

OK, men jeg kan ikke se, at det ændrer på, at underskriften ikke hidrører
fra modtageren, og at buddet må have underskrevet for at bevise, at han
havde overdraget den pgl. ting til rette modtager, i stedet for bare at
lægge den et sted og så underskrive.

Kurt

---

Henrik Stidsen <inbox@henrikstidsen.dk> writes:

> Anders Wegge Keller <wegge@wegge.dk> wrote in

>> Buddet har vel brugt den falske underskrift til at dokumentere
>> overfor sit firma at varen er overdraget til modtageren.

> Men så er det vel firmaet der har en sag mod buddet og ikke
> modtageren af pakken der har et krav mod firmaet?

Som jeg læste spørgsmålet, var det *OM* der var begået dokumetfalsk,
snarere end hvem der havde et krav overfor hvem.

--
/Wegge

---

Anders Wegge Keller skrev:

> Som jeg læste spørgsmålet, var det *OM* der var begået dokumetfalsk,
> snarere end hvem der havde et krav overfor hvem.

"En sag i forbrugergruppen ..."

Det var næppe firmaet der var i tvivl om hvad det skulle stille
op.


--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <unospamo@lundhansen.dk> writes:

> Anders Wegge Keller skrev:
>
>> Som jeg læste spørgsmålet, var det *OM* der var begået dokumetfalsk,
>> snarere end hvem der havde et krav overfor hvem.
>
> "En sag i forbrugergruppen ..."

Ja ... ?

> Det var næppe firmaet der var i tvivl om hvad det skulle stille op.

Det ændrer ikke på at du stillede spørgsmålet i så generelle
vendinger, som du gjorde.


--
/Wegge

---

On 11 Jun., 08:30, Bertel Lund Hansen <unosp...@lundhansen.dk> wrote:

> Jeg er med på at forsøg er strafbart. Men jeg er i tvivl om om
> buddet har forsøgt i denne her sag.
>
> Hvad med min hypotetiske sag. Er det et forsøg på dokumentfalsk?
>
> Hvad hvis jeg skriver en falsk underskrift (Klaus Jensen) på en
> kvittering for modtagelse af penge som Klaus Jensen vitterligt
> har fået udbetalt? Er det dokumentfalsk? Vi forestiller os at der
> hverken foreligger fuldmagt eller anden aftale.

Det er derfor jeg skriver "efter omstændighederne", for det kommer jo
an på, hvad buddet forestillede sig, han gjorde.

Meget firkantet: Hvis det var hans opfattelse, at han snød dig, så er
det forsøg på dokumentfalsk.

Hvis han forestiller sig, at han ikke snyder dig, fordi han regner med
at du nok skal få pakken, så er det formentlig ikke forsøg på at at
bedrage dig, men hans arbejdsgiver. Hvilken paragraf man skal henføre
bedrageriet overfor arbejdsgiver til, er jeg ikke sikker på - jeg har
ikke siddet og læst op på straffeloven i forbindelse med denne her
tråd, og mit 9-tal i strafferet er omtrent 19 år gammelt nu

--
padre

---

Bertel Lund Hansen skrev:
> Straffeloven bruger udtrykket "skuffe i retsforhold" om
> dokumentfalsk. Har buddet skuffet i et retsforhold?

Nej, for forsætskravet i §171, stk. 1 er ikke opfyldt, før buddet har
_anvendt_ det forfalskede dokument.

Jeg citerer fra "Kommenteret Straffelov":
"Dokumentfalsk fuldbyrdes efetr stk. 1 først, når der *gøres brug* af
dokumentet... den, der fx bruger et falsk kørekort til at køre med for
det tilfælde, at politiet skulel standse ham og bede om at se kortet,
gør ikke brug af dokumentet i stk. 1's forstand, før han foreviser det
til politiet. Først på dette tidspunkt bruges dokumentet til at skuffe i
retsforhold."

At politiet finder dokumentet under en ransagning, er ikke brug af
dokumentet - det er fastslået i U1998.742V (dom afsagt af Vestre
Landsret). På samme måde er det altså ikke brug af dokumentet, at
buddets chef er kommet af besiddelse af det.
Først hvis buddet havde _brugt_ dokumentet til at påstå at forsendelsen
havde været aflevereret, havde der været det krævede forsæt til at
skuffe i et retsforhold.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk