<pivertsen@gmail.com> skrev
>Min kone har arvet nogle penge fra sin mor. Hun skal før udbetaling
>sker, med underskrift acceptere, at pengene bliver hendes særeje.
Nu har du skrevet svigerfar i emnelinien, det giver et indtryk af at det er
ham der vil have en underskrift.
Det har han ingen krav på, enten har svigermor bestemt i et testamente at
din kones arv skal være særeje, og så er det særeje, uanset om din kone
ønsker det eller ej.
Eller også har svigermor intet skrevet og så skal din kone bare have sin arv
uden videre.
Nu skulle man tro at svigerfar blot kunne sidde i uskiftet bo, og din kone
først arvede sin mor når svigerfar dør, så noget tyder på at svigermor har
valgt en anden løsning, måske er det et særeje altså svigermors særeje hun
lader gå videre til din kone, frem for at lade svigerfar få fingrene i det.
Måske er svigerfar slet ikke din kones far, men blot din kones mors mand.
>Men kan det lade sig gøre når vi er gift og har almindeligt fælleseje?
Ja.
>Jeg kunne forstå hvis sådan noget kunne lade sig gøre, såfremt jeg gav mit
>samtykke.
Det har ingen betydning hvis arven er bestemt som særeje
Kan hun ændre dette særeje til fælleseje?
Måske.
http://www.minadvokat.dk/aegtepagter/hvadbetydersaereje.html
Ofte er der i testamentet indsat en bestemmelse om, at arvingen kan ophæve
bestemmelsen om særeje, hvis arvingen ikke ønsker at have særeje - nogle
gange skal arvingen dog være fyldt f.eks. 50 år eller have været gift i
f.eks. 10 år før særejet må ophæves. Er der ikke indsat en bestemmelse om,
at særejet må ophæves, betyder det, at arvingen ikke må ophæve det.
Nu vil det ikke være vanskeligt at omgå et sådant særeje hvis arvingen
ønsker det, men næste generation kan protestere mod en deling.
Hvis din kone og du selv har særbørn, altså børn med andre, så vil der være
god mening for svigermor at ønske at din konens arv går videre til
barnebarnet, frem for at deles med dit barn.
Noget helt andet er at det kan være bobestyreren der blot vil have en
underskrift på at din kone har forstået at det handler om et særeje, altså
en underskrift der intet reelt betyder, andet end at din kone er oplyst om
forholdet, så han ikke risikerer at din kone senere påstår at det har hun
aldrig fået at vide.
Så måske skal der undersøges hvad der rent faktisk står i svigermors
testamente, måske en tur i skifteretten hvor arvesager behandles.
Hvis det handler om en stor arv, ville en tur til en advokat for at få
klarlagt problemstillingen uden svigerfars indflydelse være en god ide.
mvh
Alex Christensen