---

....bjææ(r)ve? Hørt på DR1, kl.: 18:45.....Jeg tror, jeg emigrerer, tsk,
tsk...

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Morten Lind <mortenlind@gmail.com> wrote:

> ...bjææ(r)ve? Hørt på DR1, kl.: 18:45.....Jeg tror, jeg emigrerer, tsk,
> tsk...

synopsis ? .... jeg hører aldrig radio ;)


/thomas

---

On 2009-05-25 18:51:28 +0200, mortenlind@gmail.com (Morten Lind) said:

> ...bjææ(r)ve? Hørt på DR1, kl.: 18:45.....Jeg tror, jeg emigrerer, tsk,
> tsk...
>
> M.

kan du løfte sløret for hvad det handlede om.. ( er det ikke kulturnyt
eller orientering, på dette tidspunkt..)!?
er det fordi værten sagde bjææ(r)ve i stedet for bjerge!?

---

<ecozyz> wrote:

> On 2009-05-25 18:51:28 +0200, mortenlind@gmail.com (Morten Lind) said:
>
> > ...bjææ(r)ve? Hørt på DR1, kl.: 18:45.....Jeg tror, jeg emigrerer, tsk,
> > tsk...
> >
> > M.
>
> kan du løfte sløret for hvad det handlede om.. ( er det ikke kulturnyt
> eller orientering, på dette tidspunkt..)!?
> er det fordi værten sagde bjææ(r)ve i stedet for bjerge!?

Det er meget sandsynligt, at det er, hvad det handlede om. Jeg skrider
altid hårdt ind allerede fra 1. klasse, når mine elever synger "går over
hav og bjærvetop, går over land og by". Eller "Vær velkommen, hærens år"

Da jeg var til konfirmation søndag, hørte jeg imidlertid en kvindelig
præst, der blev ved med at tale om "hærskarers hære".

Men hvor skal vi emigrere hen?
--
Venlig hilsen
Ove Steen Smidt
http://www.ovesteensmidt.dk/

---

Ove Steen Smidt wrote:
> <ecozyz> wrote:
>> On 2009-05-25 18:51:28 +0200, mortenlind@gmail.com (Morten Lind) said:
>>> ...bjææ(r)ve? Hørt på DR1, kl.: 18:45.....Jeg tror, jeg emigrerer, tsk,
>>> tsk...
>>
>> kan du løfte sløret for hvad det handlede om.. ( er det ikke kulturnyt
>> eller orientering, på dette tidspunkt..)!?
>> er det fordi værten sagde bjææ(r)ve i stedet for bjerge!?
>
> Det er meget sandsynligt, at det er, hvad det handlede om. Jeg skrider
> altid hårdt ind allerede fra 1. klasse, når mine elever synger "går over
> hav og bjærvetop, går over land og by". Eller "Vær velkommen, hærens år"
>
> Da jeg var til konfirmation søndag, hørte jeg imidlertid en kvindelig
> præst, der blev ved med at tale om "hærskarers hære".

Ja den språg, den språg.

> Men hvor skal vi emigrere hen?

I kunne jo overveje at flytte til Danmark - altså Jylland, så behøver i
heller ikke have 'passet' med hver gang, I skal besøge nogen herovere..-))

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

---

Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:

> > Men hvor skal vi emigrere hen?

> I kunne jo overveje at flytte til Danmark - altså Jylland, så behøver i
> heller ikke have 'passet' med hver gang, I skal besøge nogen herovere..-))

Jo, men er der ikke noget med, I siger: "Den tag på den hus har en
forkert fald"?

> > > mvh. Erik Richard

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Morten Lind wrote:
> Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:
>
>>> Men hvor skal vi emigrere hen?
>
>> I kunne jo overveje at flytte til Danmark - altså Jylland, så behøver i
>> heller ikke have 'passet' med hver gang, I skal besøge nogen herovere..-))
>
> Jo, men er der ikke noget med, I siger: "Den tag på den hus har en
> forkert fald"?

Nej da... "Den tåeg på a hus hå en fejl skrå'n" - ihvertgfald på
nordvestjydsk. - Årk de ka blyw myj warre, nå do spø pæen.

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

---

Erik Richard Sørensen <NOSPAM@NOSPAM.dk> wrote:

> >>> Men hvor skal vi emigrere hen?

> >> I kunne jo overveje at flytte til Danmark - altså Jylland, så behøver i
> >> heller ikke have 'passet' med hver gang, I skal besøge nogen herovere..-))

> > Jo, men er der ikke noget med, I siger: "Den tag på den hus har en
> > forkert fald"?

> Nej da... "Den tåeg på a hus hå en fejl skrå'n" - ihvertgfald på
> nordvestjydsk. - Årk de ka blyw myj warre, nå do spø pæen.

> mvh. Erik Richard

OK - det lyder lidt som en tidligere svigerfar, som var Vendelbo

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Ove Steen Smidt <ossmidt@tdcadsl.dk> wrote:

> <ecozyz> wrote:
>
> > On 2009-05-25 18:51:28 +0200, mortenlind@gmail.com (Morten Lind) said:
> >
> > > ...bjææ(r)ve? Hørt på DR1, kl.: 18:45.....Jeg tror, jeg emigrerer, tsk,
> > > tsk...
> > >
> > > M.
> >
> > kan du løfte sløret for hvad det handlede om.. ( er det ikke kulturnyt
> > eller orientering, på dette tidspunkt..)!?
> > er det fordi værten sagde bjææ(r)ve i stedet for bjerge!?
>
> Det er meget sandsynligt, at det er, hvad det handlede om. Jeg skrider
> altid hårdt ind allerede fra 1. klasse, når mine elever synger "går over
> hav og bjærvetop, går over land og by". Eller "Vær velkommen, hærens år"

Pyh den er også svær at få styr på.
Men den lydelige udtale af bjerg faktisk netop ['bjär´w] og herren er
['här∂n].

Som er karakteristisk for den særlige, og nu meget sjældne, og hastigt
uddøende københavnske dialekt, hvor munden åbnes meget, som om et bjerg
er en stor mundfuld, hvilket fremhæver æ-lyden.

Jeg foretrækker selv at man laver trutmund når man synger herren og
bjerget.

Lyden i - e- æ fremkommer ved tre sænkningsgrader af kæben.

Så vil man forme den i en mere gangbar, korklangmæssigt set retning,
hvilket jo også gælder kirkens rum, så skal man lukke munden noget mere.

Et aandet eksempel. Prøv at sige et langt y. Bemærk at læberne nu er
rundede. Og gør så ikke andet end at sænke kæben, herved fremkommer: y
- ø (sydhavs-ø) og ö (øh) laves på samme måde som før, her bare med
rundede læber.

Det er sjovt ikke, så meget man kan styre vokalen bare ved at hæve og
sænke kæben.


--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:

> Ove Steen Smidt <ossmidt@tdcadsl.dk> wrote:
>
> > <ecozyz> wrote:
> >
> > > On 2009-05-25 18:51:28 +0200, mortenlind@gmail.com (Morten Lind) said:
> > >
> > > > ...bjææ(r)ve? Hørt på DR1, kl.: 18:45.....Jeg tror, jeg emigrerer, tsk,
> > > > tsk...
> > > >
> > > > M.
> > >
> > > kan du løfte sløret for hvad det handlede om.. ( er det ikke kulturnyt
> > > eller orientering, på dette tidspunkt..)!?
> > > er det fordi værten sagde bjææ(r)ve i stedet for bjerge!?
> >
> > Det er meget sandsynligt, at det er, hvad det handlede om. Jeg skrider
> > altid hårdt ind allerede fra 1. klasse, når mine elever synger "går over
> > hav og bjærvetop, går over land og by". Eller "Vær velkommen, hærens år"
>
> Pyh den er også svær at få styr på.
> Men den lydelige udtale af bjerg faktisk netop ['bjär´w] og herren er
> ['här∂n].
>
> Som er karakteristisk for den særlige, og nu meget sjældne, og hastigt
> uddøende københavnske dialekt, hvor munden åbnes meget, som om et bjerg
> er en stor mundfuld, hvilket fremhæver æ-lyden.
>
> Jeg foretrækker selv at man laver trutmund når man synger herren og
> bjerget.
>
> Lyden i - e- æ fremkommer ved tre sænkningsgrader af kæben.
>
> Så vil man forme den i en mere gangbar, korklangmæssigt set retning,
> hvilket jo også gælder kirkens rum, så skal man lukke munden noget mere.
>
> Et aandet eksempel. Prøv at sige et langt y. Bemærk at læberne nu er
> rundede. Og gør så ikke andet end at sænke kæben, herved fremkommer: y
> - ø (sydhavs-ø) og ö (øh) laves på samme måde som før, her bare med
> rundede læber.
>
> Det er sjovt ikke, så meget man kan styre vokalen bare ved at hæve og
> sænke kæben.

Hov, den var smuttet ind som et svar til dig Ove, det var nu ment til
gruppen som sådan, og dens sprogekvilibrister. Sorry.

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

>> Det er sjovt ikke, så meget man kan styre vokalen bare ved at hæve og
>> sænke kæben.
>
> Hov, den var smuttet ind som et svar til dig Ove, det var nu ment til
> gruppen som sådan, og dens sprogekvilibrister. Sorry.

Hov, der er da krav her i gruppen om, at off topic ekspertviden om små
nørdede afkroge af verden SKAL deles med alle! Herunder alt vedr. sprog,
cykler og gammel rockmusik...


- Mikael

---

nospamtoMike [8000 C] <nospam@kern.dk> wrote:

> Hov, der er da krav her i gruppen om, at off topic ekspertviden om små
> nørdede afkroge af verden SKAL deles med alle! Herunder alt vedr. sprog,
> cykler og gammel rockmusik...
>

> - Mikael

Tak - du skubbede en pinlig sten fra mine skuldre

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Morten Lind skrev:
> nospamtoMike [8000 C] <nospam@kern.dk> wrote:
>
>> Hov, der er da krav her i gruppen om, at off topic ekspertviden om små
>> nørdede afkroge af verden SKAL deles med alle! Herunder alt vedr. sprog,
>> cykler og gammel rockmusik...
>>
>
>> - Mikael
>
> Tak - du skubbede en pinlig sten fra mine skuldre

Et rent sisyfosarbejde på en bjergetape :)

--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:

> Pyh den er også svær at få styr på. Men den lydelige udtale af bjerg
> faktisk netop [cut: underlige tegn] og herren er [cut: underlige tegn].
>
> Som er karakteristisk for den særlige, og nu meget sjældne, og hastigt
> uddøende københavnske dialekt, hvor munden åbnes meget, som om et bjerg er
> en stor mundfuld, hvilket fremhæver æ-lyden.
>
> Jeg foretrækker selv at man laver trutmund når man synger herren og
> bjerget.
>
> Lyden i - e- æ fremkommer ved tre sænkningsgrader af kæben.
>
> Så vil man forme den i en mere gangbar, korklangmæssigt set retning,
> hvilket jo også gælder kirkens rum, så skal man lukke munden noget mere.
>
> Et aandet eksempel. Prøv at sige et langt y. Bemærk at læberne nu er
> rundede. Og gør så ikke andet end at sænke kæben, herved fremkommer: y -
> ø (sydhavs-ø) og ö (øh) laves på samme måde som før, her bare med rundede
> læber.
>
> Det er sjovt ikke, så meget man kan styre vokalen bare ved at hæve og
> sænke kæben.

Jo, det er sjovt - men handler det ikke i bund og grund om at kunne
udtale to konsonanter efter hinanden?

Man kalder forhåbentlig heller ikke sin ven, Birger, for Bivaaa, eller
det gør man måske netop?

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Morten Lind <mortenlind@gmail.com> wrote:

> Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:
>
> > Pyh den er også svær at få styr på. Men den lydelige udtale af bjerg
> > faktisk netop [cut: underlige tegn] og herren er [cut: underlige tegn].
> >
> > Som er karakteristisk for den særlige, og nu meget sjældne, og hastigt
> > uddøende københavnske dialekt, hvor munden åbnes meget, som om et bjerg er
> > en stor mundfuld, hvilket fremhæver æ-lyden.
> >
> > Jeg foretrækker selv at man laver trutmund når man synger herren og
> > bjerget.
> >
> > Lyden i - e- æ fremkommer ved tre sænkningsgrader af kæben.
> >
> > Så vil man forme den i en mere gangbar, korklangmæssigt set retning,
> > hvilket jo også gælder kirkens rum, så skal man lukke munden noget mere.
> >
> > Et aandet eksempel. Prøv at sige et langt y. Bemærk at læberne nu er
> > rundede. Og gør så ikke andet end at sænke kæben, herved fremkommer: y -
> > ø (sydhavs-ø) og ö (øh) laves på samme måde som før, her bare med rundede
> > læber.
> >
> > Det er sjovt ikke, så meget man kan styre vokalen bare ved at hæve og
> > sænke kæben.
>
> Jo, det er sjovt - men handler det ikke i bund og grund om at kunne
> udtale to konsonanter efter hinanden?

Nej. Det handler i bund og grund om præcis at kunne indstille
instrumentet præcist, det er alt: tunge, læber og kæbe.
Jeg ved at en japansk læremester en gang foreskrev max ti minutter
japansk sprogtræning om dagen for en dansker, ellers ville han få alt
for trætte muskler.

Du kan prøve at lege med de eksempler jeg har anvist, og så kan du se
hvor stærkt det er. Og hvor meget opmærksom det kræver at tænke på den
måde. Og du bliver træt selv hvis du træner at ramme i første hug:
i-e-æ.

Vokaler tager tit farve af hinanden når de kommer lige efter hinanden,
måske er det det du tænker på? "i hvert fald" bliver nemt til "e hvert
fald". Men det er ikke forkert! Og det er mere rigtigt at gøre, efter
min mening. Og netop "i" er danskere slemme til at overdrive brugen af
på mange sprog.

> Man kalder forhåbentlig heller ikke sin ven, Birger, for Bivaaa, eller
> det gør man måske netop?

Godt eksempel. Det gør man netop. Det er et rigtigt træls navn ellers.
Og alt andet ville være for stift og upersonligt, nogle ville kalde det
rigsdansk.

Nu er sang ikke talesprog. Og der er fx stor forskel på hvordan man
trækker vejret. I sang slipper man luft kontrolleret ud. I talesprog kan
man med fordel vælte det ud. Talesprog (også forelæsning) kræver masser
og masser af luft, især hvis man vil fremstå og formidle afslappet og
roligt.

Men du er jo selv beriget med et navn, som der kan arbejdes med på mange
måder. (Gad vide hvordan man udtaler det på svejsisk?) En måde at
arbejde med sit sprog på er netop at bide mærke i en naturlig måde at
sige tingene på: Mor(t)en udtales talesprogsagtigt Mor(d)en med lige
betoning på alle dele, med mindre man er sur på vedkommende. "Mor(T)en
kan du så lige høre på mig!" Medens man kan gøre det mere amerikansk ved
at lægge vægt på første stafvelse her, og et endnu mere stumt d:
Mor(stumt-d)en som efter engelsk/amerikansk Mar(stumt-d)in. Så hygger
man sig rigtigt

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:

> > Jo, det er sjovt - men handler det ikke i bund og grund om at kunne
> > udtale to konsonanter efter hinanden?

> Nej. Det handler i bund og grund om præcis at kunne indstille
> instrumentet præcist, det er alt: tunge, læber og kæbe.
> Jeg ved at en japansk læremester en gang foreskrev max ti minutter
> japansk sprogtræning om dagen for en dansker, ellers ville han få alt
> for trætte muskler.

Spændende, at jeg i dig skulle finde en interessefælle - det har de
foregående år ikke vist

Men så er mit udsagn vel også korrekt? Indstilles instrumentet korrekt,
kan to konsonanter efter hinanden også udtales, ikke sandt?

Japanerne har da masser af eksempler.

> Du kan prøve at lege med de eksempler jeg har anvist, og så kan du se
> hvor stærkt det er. Og hvor meget opmærksom det kræver at tænke på den
> måde. Og du bliver træt selv hvis du træner at ramme i første hug:
> i-e-æ.

Det har jeg da gjort, da du skrev om det - det ligner/minder om
sangtræning.

> Vokaler tager tit farve af hinanden når de kommer lige efter hinanden,
> måske er det det du tænker på? "i hvert fald" bliver nemt til "e hvert
> fald". Men det er ikke forkert! Og det er mere rigtigt at gøre, efter
> min mening. Og netop "i" er danskere slemme til at overdrive brugen af
> på mange sprog.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor du bliver ved at tale om vokaler, når min
oprindelige anke handlede om konsonanter?

Men jeg siger i hvert fald i hvert fald

Og jo, jeg synes, det er forkert, at "i" bliver til "e". Du skal have in
mente, at vi taler om nyhedsformidlere, formidlere m.fl., altså
mennesker, der antages at kunne kommunikere korrekt som gode eksempler
for vore nye generationer, vore børn.

Har du haft en diskussion med din femtenårige søn/datter om, hvordan et
ord udtales, hvis barnet har hørt det forkert i fjernsynet?

> > Man kalder forhåbentlig heller ikke sin ven, Birger, for Bivaaa, eller
> > det gør man måske netop?
>
> Godt eksempel. Det gør man netop. Det er et rigtigt træls navn ellers.
> Og alt andet ville være for stift og upersonligt, nogle ville kalde det
> rigsdansk.

Synes du? Jeg har en sådan navngivet barndomsven - jeg kalder ham
Birger, og det har han faktisk intet imod.

Jeg er sikker på, at han ikke opfatter min tiltale som værende
rigsdansk.

> Nu er sang ikke talesprog. Og der er fx stor forskel på hvordan man
> trækker vejret. I sang slipper man luft kontrolleret ud. I talesprog kan
> man med fordel vælte det ud. Talesprog (også forelæsning) kræver masser
> og masser af luft, især hvis man vil fremstå og formidle afslappet og
> roligt.

Jo, jo, men hvorfor skal det nu blandes sammen - jeg er enig med dig.
Som tidligere både kor- og rocksanger véd jeg, hvad du mener.

> Men du er jo selv beriget med et navn, som der kan arbejdes med på mange
> måder. (Gad vide hvordan man udtaler det på svejsisk?) En måde at
> arbejde med sit sprog på er netop at bide mærke i en naturlig måde at
> sige tingene på: Mor(t)en udtales talesprogsagtigt Mor(d)en med lige
> betoning på alle dele, med mindre man er sur på vedkommende. "Mor(T)en
> kan du så lige høre på mig!" Medens man kan gøre det mere amerikansk ved
> at lægge vægt på første stafvelse her, og et endnu mere stumt d:
> Mor(stumt-d)en som efter engelsk/amerikansk Mar(stumt-d)in. Så hygger
> man sig rigtigt

Ja, ja, ja......rigtigt, rigtigt, rigtigt......i mine hippierejser i
østen skulle jeg præsentere mig for nogle amerikanere: "Måård´n"......de
skreg af grin - det var navnet på et benzinselskab.

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Morten Lind <mortenlind@gmail.com> wrote:

> Jeg forstår ikke helt, hvorfor du bliver ved at tale om vokaler, når min
> oprindelige anke handlede om konsonanter?

Suk, jeg læste det som vokaler. Konsonanterne tjener som støtte for
vejtrækningen. Og kan også blive udtalt enkeltvis, men sjældent:
Bi-r-g-er er et meget godt eksempel. Jeg ville sige biver

> Men jeg siger i hvert fald i hvert fald
>
> Og jo, jeg synes, det er forkert, at "i" bliver til "e".

Jamen sådan er det. Prøv at høre dig selv, og lyt meget godt efter. I
som i "is" er ikke lige så amlindeligt som ie-lyden. Fx i "ikke"? Ik'
sandt?

I talen overlapper de enkelte lyde hinanden da taleorganerne er i
uafbrudt samtidig bevægelse, og der er bestemt ingen grund til at gribe
for håndfast ind, for at sige et skarpt "i". Ved "i" som i "is" er
tungen max løftet uden at røre ganen. Prøv at sige i dag hurtigt, og
"Men ikke i dag". Sidste sætning kan ikke siges flydende uden at bruge
et e for i. Det bliver ubehageligt krampagtigt til sidst hvis man bliver
(blir') ved.

> mente, at vi taler om nyhedsformidlere, formidlere m.fl., altså
> mennesker, der antages at kunne kommunikere korrekt som gode eksempler
> for vore nye generationer, vore børn.

Jamen det er ikke gratis at sige "i" pindet ud. Hvis du er i gang med de
store armbevægelser, så skal du nærmest lukke i, og kan spænde op, for
at pinde et i ud.

> > Nu er sang ikke talesprog. Og der er fx stor forskel på hvordan man
> > trækker vejret. I sang slipper man luft kontrolleret ud. I talesprog kan
> > man med fordel vælte det ud. Talesprog (også forelæsning) kræver masser
> > og masser af luft, især hvis man vil fremstå og formidle afslappet og
> > roligt.
>
> Jo, jo, men hvorfor skal det nu blandes sammen - jeg er enig med dig.
> Som tidligere både kor- og rocksanger véd jeg, hvad du mener.

Jeg nævner det for at understrege at der er stor forskel. Og at man skal
passe på ikke at medtage erfaringerne fra sang ukritisk over i talen.
I talen efterstræber især den afslappede krop. Det lønner sig sidenhen.
Så danskeren ikke kæmper med sit sædvanlige "i" i international.

> Ja, ja, ja......rigtigt, rigtigt, rigtigt......i mine hippierejser i
> østen skulle jeg præsentere mig for nogle amerikanere: "Måård´n"......de
> skreg af grin - det var navnet på et benzinselskab.

Hvordana staves det benzinselskaab på nu-dansk?

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Ove Steen Smidt <ossmidt@tdcadsl.dk> wrote:

> > er det fordi værten sagde bjææ(r)ve i stedet for bjerge!?

> Det er meget sandsynligt, at det er, hvad det handlede om. Jeg skrider
> altid hårdt ind allerede fra 1. klasse, når mine elever synger "går over
> hav og bjærvetop, går over land og by". Eller "Vær velkommen, hærens år"

> Da jeg var til konfirmation søndag, hørte jeg imidlertid en kvindelig
> præst, der blev ved med at tale om "hærskarers hære".

> Men hvor skal vi emigrere hen?

Tjaeh, godt spørgsmål, der er vel ingen steder tilbage?

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

<ecozyz> wrote:

> > ...bjææ(r)ve? Hørt på DR1, kl.: 18:45.....Jeg tror, jeg emigrerer, tsk,
> > tsk...

> > M.

> kan du løfte sløret for hvad det handlede om.. ( er det ikke kulturnyt
> eller orientering, på dette tidspunkt..)!?

Den tidlige TV-avis på DR1. Indholdet forsvinder, når den slags rammer
mine øren(og øjne) - formidleren har tabt mig - jeg aner ikke, hvad hun
talte om.

Jeg måtte blot have luft - tak fordi, I gad lægge ryg til.

> er det fordi værten sagde bjææ(r)ve i stedet for bjerge!?

Yep - og "r"´et var nærmest ikke hørligt

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Morten Lind <mortenlind@gmail.com> wrote:

> <ecozyz> wrote:
>
> > > ...bjææ(r)ve? Hørt på DR1, kl.: 18:45.....Jeg tror, jeg emigrerer, tsk,
> > > tsk...
>
> > > M.
>
> > kan du løfte sløret for hvad det handlede om.. ( er det ikke kulturnyt
> > eller orientering, på dette tidspunkt..)!?
>
> Den tidlige TV-avis på DR1. Indholdet forsvinder, når den slags rammer
> mine øren(og øjne) - formidleren har tabt mig - jeg aner ikke, hvad hun
> talte om.
>
> Jeg måtte blot have luft - tak fordi, I gad lægge ryg til.
>
> > er det fordi værten sagde bjææ(r)ve i stedet for bjerge!?
>
> Yep - og "r"´et var nærmest ikke hørligt

hmm .. tænk hvor kedeligt hvis vi alle snakkede "rigsdansk" ....

/thomas

---

Thomas von Hassel <thomas@elements.dk> wrote:

> hmm .. tænk hvor kedeligt hvis vi alle snakkede "rigsdansk" ....

> /thomas

Enig, enig, men det handler ikke om rigsdansk - det handler om
forfladigelse, ugidelighed, ligegyldighed, uintelligenthed, uvidenhed og
dumhed, sat sammen med vidensformidling, eller i hvert fald formidling.

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Morten Lind <mortenlind@gmail.com> wrote:

> Thomas von Hassel <thomas@elements.dk> wrote:
>
> > hmm .. tænk hvor kedeligt hvis vi alle snakkede "rigsdansk" ....
>
> > /thomas
>
> Enig, enig, men det handler ikke om rigsdansk - det handler om
> forfladigelse, ugidelighed, ligegyldighed, uintelligenthed, uvidenhed og
> dumhed, sat sammen med vidensformidling, eller i hvert fald formidling.

At udfolde sig med bjærve? Det er efter min mening et skridt i den
rigtige retning, væk fra det selvhøjtidelige, og i retning mod det
naturlige og ukunstlede talesprog. Og en invitation til alle landets
dialekter.

I gamle dage hvor TV-avisen ikke kunne være sikker på sin troværdighed
hos befolkningen var det et krav at man skulle tale rigsdansk. Og nogle
af mine yndlingsdialekter fx odenseansk, og lollandsk var helt i bund
mht. troværdighed.

I dag arbejder nyhedsredaktionen på at virke autentiske og nærværende.
Der "læses" derfor ikke op! Efter min mening Reimer Bo's fortjeneste.
Han er netop et meget fint eksempel på alt dette.

Der lægges vægt på at tingene afleveres naturligt. Så en nyhedsoplæser
er godt forberedt før han går på skærmen. For ellers ville det ikke
virke naturligt. Det skal man arbejde med. Du kan tydeligt se det på de
små stationer. De afleverer skriftsprog. Klamrer sig til papiret. De
sigter så at sige forkert i deres bestræbelser. Deres i'er er pindede
helt ud til eksempel.

Til inspiration:

*
Kilde, Facebookgruppen: "Du ved du er fra Lolland når ...":
- Du ikke studser nærmere over sætninger som "Jeg har sittet der" og
"Jeg ve' ik' det".
- Du siger pengepung i stedet for pung.
- Du siger blyblyant i stedet for stiftblyant.
- Du ved, at det ikke hedder mudder, men "plutte"!
- Du siger udskæld i stedet for skæld ud.
- Du siger blodnæse i stedet for næseblod.
- Du sylter nogen med sne i stedet for at give en vasker.
- Du bliver vådskoet i stedet for, at få våde sko.
- Du ved, du er fra Lolland når du siger "på gåben" i stedet for "til
fods".
- Du ved, du er fra Lolland, når du siger "ha" og det viser sig, at du
refererer til en mand.
- Du ved, du er fra Lolland, når du tror, at "udannet" og "uddannet" er
én og samme ting.
- Du ved, du er fra Lolland, når du aldrig sidder alene med derimod
"sidder sææl".
- Du ved at en skive brød i virkeligheden hedder "et rundnum".
- Du siger "ævle" i stedet for "elleve" og "æble".
- Du kender vendingerne "søren spil'me" og "rannert rigtigt".
- Det hedder hedder "uskæld" og ikke "skæld ud".
- Du ved, at et "gul'tæp'" ikke er et gult tæppe eller endda et tæppe
belagt med guld, men bare et helt almindelig gulvtæppe.
- Det tar' længere ti' at sig' thee end kaf'.
- Du ligger på sofa'n med din dejlige ho'pu og ser fo'bold
- Du tager et fo'ba'.
- Man siger momor.
- Folk siger, de "skal bort", så er det ikke fordi de er ved at dø.
- Folk omtaler hinanden som "orginokker", når de har gjort et eller
andet åndsvagt/dumt.
- Man har prikken, stikken, snurren i fx. benene, så ved vi at det
hedder at det "primer" i benene.
- Tagsten hedder "tagpotter".
- Du kender og bruger bandeordet "Det gier jæ dævlne neme ik".
- Nykøbing, Sakskøbing og Nakskov udtales "Nykøving", "Saskøving" og
"Naskov"!
- Du konsekvent udtaler ordet Jetjager som "jæt-jawwer".
- Du kalder stationen for banen.
- Du synes, at det er helt okay at sige "det gør ligemeget" fremfor "det
gør ikke noget" eller "det er ligemeget".
- Du konsekvent ikke u'taler d'erne.
- Du siger "tutter" i stedet for "dytter".
- Du siger: "Gider du lige lukke døren op?".
- Du forstår sætningen: "Drengen der kom løv'ene hen a gullerne og så
snublet ha li så lang ha vaar".
--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:

> > > hmm .. tænk hvor kedeligt hvis vi alle snakkede "rigsdansk" ....

> > > /thomas

> > Enig, enig, men det handler ikke om rigsdansk - det handler om
> > forfladigelse, ugidelighed, ligegyldighed, uintelligenthed, uvidenhed og
> > dumhed, sat sammen med vidensformidling, eller i hvert fald formidling.

> At udfolde sig med bjærve?

Næh, det var jo ikke indgangen.

> Det er efter min mening et skridt i den
> rigtige retning, væk fra det selvhøjtidelige, og i retning mod det
> naturlige og ukunstlede talesprog. Og en invitation til alle landets
> dialekter.

Og vedbliver vi med det, kan vi naturligvis alle stave om tyve år,
eller?

Men ellers er jeg enig - hvis intellektet til at skelne er til stede.

> I gamle dage hvor TV-avisen ikke kunne være sikker på sin troværdighed
> hos befolkningen var det et krav at man skulle tale rigsdansk. Og nogle
> af mine yndlingsdialekter fx odenseansk, og lollandsk var helt i bund
> mht. troværdighed.

> I dag arbejder nyhedsredaktionen på at virke autentiske og nærværende.
> Der "læses" derfor ikke op! Efter min mening Reimer Bo's fortjeneste.
> Han er netop et meget fint eksempel på alt dette.

> Der lægges vægt på at tingene afleveres naturligt. Så en nyhedsoplæser
> er godt forberedt før han går på skærmen. For ellers ville det ikke
> virke naturligt. Det skal man arbejde med. Du kan tydeligt se det på de
> små stationer. De afleverer skriftsprog. Klamrer sig til papiret. De
> sigter så at sige forkert i deres bestræbelser. Deres i'er er pindede
> helt ud til eksempel.

Mit fjernsynsforbrug begrænser sig til den tidlige TV-avis på DR1, så
desværre.

> Til inspiration:

<snip>

Hvorfor blander du dialekter ind i debatten/emnet?

Jeg er vild med dialekter.

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Morten Lind <mortenlind@gmail.com> wrote:

> Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:
>
> > > > hmm .. tænk hvor kedeligt hvis vi alle snakkede "rigsdansk" ....
>
> > > > /thomas
>
> > > Enig, enig, men det handler ikke om rigsdansk - det handler om
> > > forfladigelse, ugidelighed, ligegyldighed, uintelligenthed, uvidenhed og
> > > dumhed, sat sammen med vidensformidling, eller i hvert fald formidling.
>
> > At udfolde sig med bjærve?
>
> Næh, det var jo ikke indgangen.

Du blir sgu ve mæ di indgange. Okay så jeg er vist døren, eller wa (*v*?

Prøv lige at læse din indgang en gang til.

> > Det er efter min mening et skridt i den
> > rigtige retning, væk fra det selvhøjtidelige, og i retning mod det
> > naturlige og ukunstlede talesprog. Og en invitation til alle landets
> > dialekter.
>
> Og vedbliver vi med det, kan vi naturligvis alle stave om tyve år,
> eller?

Om tyve år regner jeg med at være på neuroleptika, og så kan jeg stå på
hovedet og fisse samtidigt med jeg snaver.

> Men ellers er jeg enig - hvis intellektet til at skelne er til stede.

Regtigt fra forkirt?

> Mit fjernsynsforbrug begrænser sig til den tidlige TV-avis på DR1, så
> desværre.

Men dine børn skulle lide fra fem-års alderen

> > Til inspiration:
>
> <snip>
>
> Hvorfor blander du dialekter ind i debatten/emnet?

Bare prøv at sige "Jeppe på Bjerget" så kan du se at det har alt med
dialekter at gøre, vores samtale.

> Jeg er vild med dialekter.
Jeg begik engang den frækhed, at foreslå min kone at ringe til sin mor
ugentligt. I løbet af fjorten dage, havde jeg fået lollandsk inden for
dørerne

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:

> Jeg begik engang den frækhed, at foreslå min kone at ringe til sin mor
> ugentligt. I løbet af fjorten dage, havde jeg fået lollandsk inden for
> dørerne

He God lille snak, tak

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

On May 25, 7:07 pm, tho...@elements.dk (Thomas von Hassel) wrote:

> synopsis ? .... jeg hører aldrig radio ;)

Hmmm ... er DR1 da ikke også TV?

--
Michael Knudsen

---

Michael Knudsen <micknudsen@gmail.com> wrote:

> On May 25, 7:07 pm, tho...@elements.dk (Thomas von Hassel) wrote:
>
> > synopsis ? .... jeg hører aldrig radio ;)
>
> Hmmm ... er DR1 da ikke også TV?

hvis du siger det ;) ... jeg læste det som P1

/thomas

---

Morten Lind wrote:
> ...bjææ(r)ve? Hørt på DR1, kl.: 18:45.....Jeg tror, jeg emigrerer, tsk,
> tsk...

Ah hwa?

mvh. Erik Ricard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~