|
| Advis Advokater igen, igen Fra : Thomas M |
Dato : 01-05-09 09:35 |
|
For lang tid siden, havde jeg et mobil abonnement hos Call Me. Det blev
opsagt, og jeg aftalte med kundeservice at når jeg havde betalt den sidste
regning, så var mit abonnement opsagt. De fandt ud af, at jeg skyldte 326,-
så de sendte mig en regning som jeg betalte.
Måneder senere, får jeg et brev fra Advis Advokater, som skriver, at da jeg
ikke har betalt en regning hos Call Me, så forlanger de 878,- af mig, ellers
sendes sagen i retten osv. Efter mange, MANGE emails til Advis, får jeg
endelig det svar ud af dem, at beløbet dækker over et oprindeligt beløb på
378,- som jeg skulle have betalt som min sidste regning, og ikke de 326,-
som jeg betalte. De resterende penge op til de 878,- dækker over Advis'
advokat salær på 500,-
Jeg har så en længere email udveksling med både Call Me's direktør,
kundeservice og Advis Advokater, som jeg ikke orker at gengive her, men det
der kommer ud af det er, at Call Me mener, at jeg mangler at indbetale 52,-.
De mener pludselig, at i stedet for at jeg dengang skulle betale 326,- så
skulle jeg have betalt 378,-.
Godt så. Jeg har aldrig modtaget en rykker på de manglende 52,- men har i
stedet modtaget en del rykkere på 378,- EFTER jeg har indbetalt de 326,-.
Uanset hvor mange gange jeg fortæller Advis, at det da ikke kan passe, at
man sender mig rykkere på 378,- når det kun er 52,- som Call Me siger der
mangler, så forstår Advis det ikke. De fastholder i lang tid, at jeg skal
betale 378 + 500,80 = 878,80,-. De indrømmer faktisk overfor mig, at der
aldrig er sendt en rykker på de manglende 52,- men at der er sendt rykkere
på 378,-. Alle de rykkere har jeg modtaget EFTER jeg indbetalte 326,- til
Call Me.
Igen flere måneder senere, får jeg pludselig et brev fra Advis, hvor jeg nu
"kun" skylder dem 552,80,- fordi de åbenbart, mange måneder senere, har
fundet ud af, at jeg faktisk HAR indbetalt 326,- til Call Me dengang. Jeg
tænker, nu gider jeg ikke det pjat mere, og så laver jeg en indbetaling til
Call Me på de lusede 52,- som de mener jeg mangler at betale. Heller ikke
det er nok for Advis, for nu får jeg så senere endnu et brev fra dem, hvor i
de takker mig for min indbetaling på 52,- men at indbetalingen desværre ikke
dækker hele det skyldige beløb, således jeg nu skylder Advis 500,80,-
Jeg får trukket ud af Advis, at de 500,80,- udelukkende dækker over Advis'
advokat salær, og således ikke har noget med Call Me at gøre længere.
For et par dage siden får jeg så endnu et brev fra Advis, hvor i de gør
opmærksom på, at indbetaler jeg ikke de resterende 500,80,- så vil de
anbefale overfor Call Me, at Call Me tager sagen i retten. At Call Me tager
sagen i retten! Jeg har allerede sort på hvidt fra Call Me OG Advis, at jeg
ikke længere skylder Call Me nogle penge. I brevet medfølger et udkast til
en stævning, til en byretssag.
Så Advis vil åbenbart hive mig i retten, fordi jeg ikke har betalt dem deres
advokat salær. Det synes jeg de skal have lov til. Jeg vil glæde mig til at
fremlægge al min dokumentation og kopier af emails fra både Call Me og
Advis.
Hvad mener I?
--
/ Thomas
| |
Kim Ludvigsen (01-05-2009)
| Kommentar Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 01-05-09 09:54 |
|
Thomas M skrev:
> Måneder senere, får jeg et brev fra Advis Advokater, som skriver, at da jeg
> ikke har betalt en regning hos Call Me, så forlanger de 878,- af mig, ellers
> sendes sagen i retten osv. Efter mange, MANGE emails til Advis, får jeg
>
> Så Advis vil åbenbart hive mig i retten, fordi jeg ikke har betalt dem deres
> advokat salær. Det synes jeg de skal have lov til. Jeg vil glæde mig til at
> fremlægge al min dokumentation og kopier af emails fra både Call Me og
> Advis.
>
> Hvad mener I?
Hvis du har reageret straks, du fik den/de første rykkere,
så vil du stå stærkt. Hvis du har arkiveret rykkerne lodret,
fordi du mente, at du ikke skyldte noget, så er det mere
tvivlsomt, om du kan slippe for at betale. Bemærk i den
forbindelse, at der ryger flere omkostninger på, når du skal
i retten.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Brugervenlig Ubuntu-guide for begyndere
http://kimludvigsen.dk/linux
| |
Leif Neland (01-05-2009)
| Kommentar Fra : Leif Neland |
Dato : 01-05-09 10:12 |
|
Thomas M skrev:
> For lang tid siden, havde jeg et mobil abonnement hos Call Me. Det
> blev opsagt, og jeg aftalte med kundeservice at når jeg havde betalt
> den sidste regning, så var mit abonnement opsagt. De fandt ud af, at
> jeg skyldte 326,- så de sendte mig en regning som jeg betalte.
>
I gamle dage før alt dette halløj med internet og homebanking (og
girokort ) ville man have forladt den erhvervsdrivendes contoir med
et kontoudtog/kvittering, hvor der stod "Indbetalt 326 kr til fuld og
endelig afregning af kontoen, der hermed er afsluttet", evt med
gummistempel og signeret med fyldepen eller gåsefjer.
Er det muligt at få det tilsvarende i dag; skal man insistere på at få
en sådan afslutning på et kundeforhold på skrift, så man kan sikre sig
at alt er betalt, og der ikke vil komme yderligere regninger?
> Så Advis vil åbenbart hive mig i retten, fordi jeg ikke har betalt
> dem deres advokat salær. Det synes jeg de skal have lov til. Jeg vil
> glæde mig til at fremlægge al min dokumentation og kopier af emails
> fra både Call Me og Advis.
>
> Hvad mener I?
Det lyder for en lægmand som en klar sag, så lad dem endelig spilde
rettens tid. Kan en advokat ikke blive "disbarred" for at føre grundløse
sager til retten? Eller det er måske kun i USA...
Leif
| |
Bertel Lund Hansen (01-05-2009)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 01-05-09 10:36 |
|
Leif Neland skrev:
> Det lyder for en lægmand som en klar sag,
Måske, men for en jurist (som jeg ikke er) er der et springende
punkt som Kim Ludvigsen gør opmærksom på.
Hvis man arkiverer folks henvendelser lodret og derved forårsager
at de bliver sat i unødige udgifter (til inkassofirmaer), så kan
man komme til at hænge på en regning selv om man egentlig ikke
skyldte noget.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
alexbo (01-05-2009)
| Kommentar Fra : alexbo |
Dato : 01-05-09 10:45 |
|
"Leif Neland" <leif@neland.dk> skrev
> Det lyder for en lægmand som en klar sag, så lad dem endelig spilde
> rettens tid. Kan en advokat ikke blive "disbarred" for at føre grundløse
> sager til retten? Eller det er måske kun i USA...
På dansk hedder det unødig trætte, og den gælder begge parter,
hvis en sagsøgt kunne have undgået sagen blot ved at fremlægge nogle
kvitteringer, så kan han dømmes for unødig trætte.
I dette tilfælde ser det ud som om Thomas har gjort hvad han kunne, men hvis
han bare siger "hæhæ" lad dem hive mig i retten så får de kvitteringerne
lige i hovedet, så vil retten finde han spilder både rettens og modpartens
tid, han kunnne jo have vist modparten kvitteringerne første gang han blev
rykket.
Han kan kommet til at betale modpartens advokat og andre omkostninger.
Man kan næsten sige sig selv at "lad dem endelig spilde rettens tid" ikke
falder i god jord i retten, og det kan blive sagsøgte der spilder rettens
tid.
Nu er denne sag interessant, på den måde at Advis har et krav på Call Me for
advokatomkostninger, disse kan Call Me kræve af Thomas hvis de vinder en
retsag om at Thomas skyldte dem det beløb de krævede, men det gjorde han jo
så ikke.
Men om Thomas kan anses for at gjort nok for at forklare Call Me dette vides
ikke, har Thomas ignoreret et antal rykkere, fordi "jeg har jo betalt", kan
det komme til at koste.
Advis skal overbevise Call Me om at de bør føre en sag mod Thomas for at få
dækket Advis honorar, det er mere end tvivlsomt om de vil det.
mvh
Alex Christensen
| |
Thomas M (01-05-2009)
| Kommentar Fra : Thomas M |
Dato : 01-05-09 11:05 |
|
alexbo wrote:
> I dette tilfælde ser det ud som om Thomas har gjort hvad han kunne,
> men hvis han bare siger "hæhæ" lad dem hive mig i retten så får de
> kvitteringerne lige i hovedet, så vil retten finde han spilder både
> rettens og modpartens tid, han kunnne jo have vist modparten
> kvitteringerne første gang han blev rykket.
Jeg har skam reageret prompte, med det samme, hver gang jeg har modtaget
brev fra Advis hvor der har været vedhæftet girokort.
Der har været en længere email udveksling mellem Advis og mig, og disse
emails har jeg kopier af. Jeg har skrevet email til dem, med det samme, hver
gang jeg har modtaget breve fra Advis.
--
/ Thomas
| |
Axel Hammerschmidt (01-05-2009)
| Kommentar Fra : Axel Hammerschmidt |
Dato : 01-05-09 11:52 |
|
"Thomas M" <its@secret> wrote:
> alexbo wrote:
>
> > I dette tilfælde ser det ud som om Thomas har gjort hvad han kunne,
> > men hvis han bare siger "hæhæ" lad dem hive mig i retten så får de
> > kvitteringerne lige i hovedet, så vil retten finde han spilder både
> > rettens og modpartens tid, han kunnne jo have vist modparten
> > kvitteringerne første gang han blev rykket.
>
> Jeg har skam reageret prompte, med det samme, hver gang jeg har modtaget
> brev fra Advis hvor der har været vedhæftet girokort.
>
> Der har været en længere email udveksling mellem Advis og mig, og disse
> emails har jeg kopier af. Jeg har skrevet email til dem, med det samme, hver
> gang jeg har modtaget breve fra Advis.
Jeg sender som regel et anbefalet brev, fordi jeg er i tvivl om en
udskrift fra en e-mail holder i retten som bevis. Men et anbefalet brev
koster efterhånden over 80,- kr.
Hvordan er juraen der?
--
"I believe in having an open mind, but not so open that your brains fall
out." Grace Hopper.
| |
Bertel Lund Hansen (01-05-2009)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 01-05-09 12:44 |
|
Axel Hammerschmidt skrev:
> Jeg sender som regel et anbefalet brev, fordi jeg er i tvivl om en
> udskrift fra en e-mail holder i retten som bevis. Men et anbefalet brev
> koster efterhånden over 80,- kr.
> Hvordan er juraen der?
Der er ingen formkrav til dokumentation i dansk ret. Det betyder
at alle relevante bilag kan fremlægges og skal vurderes.
At aftaler kan indgås via mail, betyder at det er fuldt så
gyldigt et medie som alt muligt andet. Hvis man har
korresponderet med et firma via mail, kan man også sende vigtige
meddelelser på den måde.
Hvis man forestiller sig at et firma ikke har e-mail eller aldrig
bruger den kommunikationsform, kan man ikke forvente at de
får/læser/respekterer en mailbesked, men det forekommer vel snart
ikke mere.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Axel Hammerschmidt (01-05-2009)
| Kommentar Fra : Axel Hammerschmidt |
Dato : 01-05-09 13:06 |
|
Bertel Lund Hansen <unospamo@lundhansen.dk> wrote:
> Axel Hammerschmidt skrev:
>
> > Jeg sender som regel et anbefalet brev, fordi jeg er i tvivl om en
> > udskrift fra en e-mail holder i retten som bevis. Men et anbefalet brev
> > koster efterhånden over 80,- kr.
>
> > Hvordan er juraen der?
>
> Der er ingen formkrav til dokumentation i dansk ret. Det betyder
> at alle relevante bilag kan fremlægges og skal vurderes.
>
> At aftaler kan indgås via mail, betyder at det er fuldt så
> gyldigt et medie som alt muligt andet. Hvis man har
> korresponderet med et firma via mail, kan man også sende vigtige
> meddelelser på den måde.
Jeg er klar over, at der ikke er et formkrav. Det er et spørgsmål om
bevis.
For nogle år siden blev en virksomhed i det sydsjællandske frikendt for
miljøsvineri - det hedder det selvfølgelig ikke i loven - netop fordi
korrespondancen (bl.a indberetninger) med kommunen skete via
fremsendelsen af disketter. Retten afviste det der lå på disketterne som
bevis, fordi indberetningerne mv ikke var beskyttet mod ændringer.
Følgen blev, at loven blev ændret dengang således at der kom til at
gælde, at indberetning via disketter var bindende - eller noget i den
retning.
Man kan som bekendt snyde med både indholdet i e-mail og
afsenderoplysning mv. Hvordan stiller domstolene sig når der er
uenighed?
--
"I believe in having an open mind, but not so open that your brains fall
out." Grace Hopper.
| |
Bertel Lund Hansen (01-05-2009)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 01-05-09 16:07 |
| | |
Axel Hammerschmidt (01-05-2009)
| Kommentar Fra : Axel Hammerschmidt |
Dato : 01-05-09 18:30 |
|
Bertel Lund Hansen <unospamo@lundhansen.dk> wrote:
> Axel Hammerschmidt skrev:
>
> > Man kan som bekendt snyde med både indholdet i e-mail og
> > afsenderoplysning mv. Hvordan stiller domstolene sig når der er
> > uenighed?
>
> Det ved jeg ikke. Mads Bryde Andersen har skrevet om det:
>
> http://www.it-retten.dk/it-retten.htm#LinkTarget_4604
>
> Bogen på nettet er 1. udgave som ikke er ført ajour.
Lige netop. Tak for den.
: Analogi afvist
:
: Omvendt fandt Østre Landsret ved sin dom af 13. februar 1995 i den
: såkaldte Proms-sag, i overensstemmelse med analogiforbudet i § 1 og
: med henvisning til forarbejderne til 1985-ændringen af straffeloven
: (jf. herom straks nedenfor), at erklæringer afgivet på diskette ikke
: var omfattet af strfl. § 163 eller denne bestemmelses analogi. Se i
: samme retning U 1990.70 H, hvor landsretten frifandt for dokumentfalsk
: i et tilfælde, hvor tiltalte havde benyttet en andens navn som
: underskrift på en telex.
Det var sagen mod Proms Kemiske Fabrikker, som jeg tænkte på.
--
"I believe in having an open mind, but not so open that your brains fall
out." Grace Hopper.
| |
alexbo (01-05-2009)
| Kommentar Fra : alexbo |
Dato : 01-05-09 13:32 |
|
"Thomas M" <its@secret> skrev
> Jeg har skam reageret prompte, med det samme, hver gang jeg har modtaget
> brev fra Advis hvor der har været vedhæftet girokort.
> Der har været en længere email udveksling mellem Advis og mig, og disse
> emails har jeg kopier af. Jeg har skrevet email til dem, med det samme,
> hver gang jeg har modtaget breve fra Advis.
Så er der ikke ret meget mere du kan gøre, jeg tror heller ikke på at Call
Me vil rodes ind i en retssag om et salær til Advis.
Du skylder ikke Advis noget, du er ikke deres klient det er Call Me, så
Advis kan nu vælge om de vil kræve Call Me for et honorar for deres spildte
arbejde, og Call Me kan vælge om de vil stævne dig for dette honorar.
Det lyder som en dårlig sag for Call Me, og Advis vil nok ikke kræve en god
klient for et honorar i en sag hvor klienten har kludret i det.
Du kan evt. skrive til Advis at du mener du har gjort hvad du kunne for at
afværge en unødig retssag, men at du ikke betaler frivilligt.
Det bedste ville være hvis Call Me ville skrive en saldokvittering, det er
en kvittering på at du intet skylder på saldodagen, ellers kommer du til at
gemme alle papirer og mails i flere år, for en sikkerheds skyld.
Forældelsesfristen er 3 år men hvis Advis sender jævnlige rykkere på Call
Me's vegne flytter de
fristen hele tiden.
mvh
Alex Christensen
| |
|
|