HKN skrev:
> Jeg har fået tilbudt at købe et nyt komfur som en demomodel. På
> fakturaen/tilbudet står der: "Garantibetingelser: 2. sortering /
> demomodeller, 1 års garanti. Brugte varer, 3 mdr. garanti"
Jeg mistænker at sælger ikke kender købeloven.
> Umiddelbart vil jeg tro at sælger stiller mig bedre end købeloven
> påbyder ham, for jeg vil mene at garanti er bedre end reklamationsret
> - eller hvad?
Det skal det være ifølge loven, men lur mig om ikke sælger mener
"reklamationsret" i stedet for garanti.
> Og jeg har vel krav på mine yderligere 12 mdrs reklamationsret?
Du har krav på 24 måneders reklamationsret uanset hvad sælger
skriver eller siger eller aftaler.
Men når du på forhånd får at vide at det er demomodeller, kan du
ikke stille helt samme forventning som til nye varer. Der kan
derfor dukke problemer op som du ikke kan reklamere over. Det
betyder dog bestemt ikke at du skal acceptere hvad som helst af
problemer ved varen.
Under alle omstændigheder bør du afklare præcis med sælger hvad
der gælder og hvad der aftales - hvis du vil handle med ham.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO:
http://fiduso.dk/