Hvor er det rigtigt .............
"Kim Frederiksen" <kim snabel-a the bindestreg coffeeshop punktum dk> skrev
i en meddelelse news:S72dnTHqxoZr1QHUnZ2dnUVZ_oWWnZ2d@giganews.com...
> Inden vi kaster os i støvet for Barack Obamas forandringsslogan, fortjener
> George Bush' eftermæle et nærmere eftersyn. Måske viser det sig, at det,
> som Obama vil forandre, ikke er så slemt endda.
>
> Det forlyder nu, at Bush risikerer at blive retsforfulgt for at have
> autoriseret en hårdhændet behandling af krigsfanger, som hans modstandere
> misvisende kalder tortur.
>
> Torturanklagerne, de evigt omtalte dårlige meningsmålinger og den undren
> og hovedrysten, Bush er blevet mødt med i Danmark, skyldes den velkendte
> anti-republikanske mediedækning med politiserende kommentarer fra
> organisationer og eksperter.
>
> Fælles for kritikken af Bush har været en total mangel på accept af
> terrortruslens realitet. Glemt blev hurtigt terrorangrebet 11. September
> 2001, hvor onde fanatikere dræbte næsten 3.000 mennesker. Kunne Bush
> dengang have ignoreret risikoen for, at gale diktatorer som Saddam Hussein
> stod i ledtog med terroristerne? Selvfølgelig ikke, medmindre vi
> konsulterer en handlingslammet alibi-humanisme, i overensstemmelse med
> hvilken vi ikke må krumme et hår på hovedet af terrorister, før de
> allerede har slået os ihjel.
>
> De, som ikke oplever terrorens frygtelige konsekvenser i deres eget liv,
> har lullet sig ind i en lyserød fantasiverden, hvor alt bliver vendt på
> hovedet, så Bush' forsvar for friheden bliver til et angreb på samme. I
> dag er Bush' eftermæle påvirket af, at hans modstandere uimodsagt får lov
> til at henvise til "den ulovlige krig" igen og igen. Men det er ganske
> omdiskuteret, om Golfkrigen var lovlig eller ulovlig. Nogle jurister mener
> ja, andre nej. Akkurat som det forholder sig med den postulerede tortur.
> Bortset fra nogle få overgreb, begået af krigstrætte soldater, der siden
> er blevet retsforfulgt, har torturanklagerne været koncentreret om såkaldt
> waterboarding, der ikke efterlader fysiske mén og absolut ikke kan
> sammenlignes i grovhed med de overgreb, der hver dag bliver begået af
> f.eks. autoritære regimer og venstreorienterede oprørsgrupper verden over.
>
> Tidsubestemte straffe
> Mediernes og menneskeretsorganisationernes beskyttertrang over for
> terrorister frem for disses potentielle ofre har også præget dækningen af
> fangelejren på Guantanamo. I stedet for at interessere sig for indicierne:
> at de multinationale 'sigtede' var taget til fange under kampe imod det
> islamo-fascistiske Taleban og terrornetværket al-Qaeda, blev der næret
> nærmest uendelig omsorg for de indsatte. Udenrigsministeriet var
> pavestolt, da det i 2004 lykkedes at hente en dansk statsborger hjem fra
> Guantanamo, og for ganske nylig så vi endda unge mennesker danse i
> rundkreds i orange fangedragter i sympati med fanger, som efter alt at
> dømme ville dræbe de dansende, "vantro" vesterlændinge, hvis praktiske,
> politiske håndværkere som George Bush ikke havde forhindret det ved at
> spærre fanatikerne inde.
>
> Naturligvis må man frygte, at der sidder et par uskyldige fanger i lejren,
> og man må beklage, at disse formodede illegale kombattanter, som
> amerikanerne betegner dem, ikke har kunnet få deres sag for retten. Men
> den lette adgang til medierne for USA's evige kritikere beviser for mig
> både mediernes, politikernes og internationale organisationers blindhed
> overfor, hvorfra den virkelige trussel imod verden, som vi kender den,
> stammer.
>
> Ville det ikke have været lidt mere konstruktivt, hvis alle de indignerede
> besserwissere havde brugt deres energi på at finde en acceptabel måde,
> hvorpå vi kan forsvare os imod kræfter, der udnytter Vestens naivitet til
> at undergrave demokratiet? Måske kunne FN have brugt tiden på at skabe ny
> international ret, som formodede terrorister - i kraft af deres ekstreme
> destruktive potentiale - kunne idømmes tidsubestemte straffe efter, så
> terroristernes løsladelse kunne komme til at afhænge af, om det lykkes at
> socialisere dem med demokratiske normer og værdier.
>
> Normernes sammenbrud
> Terroren kan i sin natur sammenlignes med det naturvidenskabelige begreb
> 'singularitet'. Matematikkens orden bryder sammen i en singularitet,
> ligesom samfundets orden bryder sammen i mødet med terrorens irrationelle
> ekstremitet og uoverskuelige, irreversible konsekvens.
>
> Når samfundet skal finde modsvar til terrorens singularitet, nytter det
> derfor ikke at lytte til jurister, der prøver at hævde fagets suverænitet
> ved at pege på paragraffer i internationale konventioner. Den
> internationale ret er møntet på rationelle aktører, ikke på terrorismens
> irrationelle singularitet. Jeg tror, det var det, Bush instinktivt
> forstod, og derfor han erklærede sin upopulære krig imod terror.
>
> Bush lod for en stund samfundets pendul svinge ud af dets idylliske
> ligevægt for at matche truslens irregulære natur. En relevant opgave for
> medier, menneskeretsorganer og oppositionspolitikere ville have været at
> insistere på, at pendulet hurtigst muligt svinger tilbage i ligevægt igen,
> tilbage til den normaltilstand hvor vi tør håbe på, at relativt rationelle
> småforbrydere kan håndteres med velfærdsstatens sociale ingeniørkunst.
>
> En huskeregel om at reetablere normaltilstanden så hurtigt som muligt må
> være det eneste operationelle kompromis mellem realismen og den
> idealistiske holdning om, at vi ikke må tillade terroristerne en indirekte
> sejr ved at forfalde til deres brutalitet.
>
> I stedet for at anerkende Bush' svære balancegang, iværksatte hans
> modstandere en hadekampagne, fuldstændig analog med mobning i en skolegård
> hvor omkostningerne ved at støtte den tykke dreng vokser med mængden af
> elever, der står og råber "æh bæh buh". Pludselig kunne man kun hade Bush,
> hvis man havde sin vennekreds og karriere kær; og derfor blev det umuligt
> for journalister at skrive en positiv linje om ham. Derfor er der f.eks.
> ingen, der kender til Bush-regeringens humanitære indsats i fattige lande
> og hans forsøg på at vinde opbakning til handling i det borgerkrigshærgede
> Darfur.
>
> Det er nu ikke, fordi Bush' franskbrød under armene og simple retorik
> appellerer specielt meget til mig. Men det er igen afslørende, at taler
> skrevet af embedsmænd i Det Hvide Hus, bliver tolket som udtryk for Bush'
> lave intelligens i stedet for at blive set som en demokratisk service til
> den mindre priviligerede del af befolkningen.
>
> Mellemøstens Vestberlin
> Den nemme afsløring af hulheden i den kritik, Bush er blevet mødt med,
> giver mig tiltro til, at klogere generationer vil bedømme ham helt
> anderledes, end de medløbende opportunister har gjort, der i dag
> reproducerer fordomme og fejlfortolkninger af begivenhederne i hans
> embedsperiode.
>
> Billederne af Bush, der proklamerer sejr på et hangarskib i Golfen, har
> været vist på tv igen og igen med en slet skjult skadefryd for at bevise,
> at han tog fejl. Men igen beviser det blot mediernes ufatteligt
> overfladiske dækning. En nogenlunde begavet udenrigskorrespondent eller
> militæranalytiker ville have kunnet forklare det naturlige i, at
> præsidenten udtrykte sin anerkendelse og glæde over soldaternes og
> nationens militære præstation.
>
> Kun de mest sortsynede havde forudset, at mange irakeres etniske og
> religiøse had til hinanden var større end kærligheden til den frihed, det
> demokrati og den økonomiske udvikling, som krigen havde banet vejen for.
> Til trods for, at det var den efterfølgende borgerkrig, der kostede de
> fleste menneskeliv, blev oppositionspolitikere og medier ved med at lægge
> et røgslør ud, så det tog sig ud som om, det var amerikanerne, der var
> ansvarlige for blodbadet. Danske og europæiske meningsmålinger i den
> periode viste endda, at USA og Israel blev regnet for fjender af
> verdensfreden på linje med Nordkorea, der holder en sultende befolkning
> isoleret, og Iran der ønsker Israels udslettelse og sender vejsidebomber
> ind i Irak, som bl.a. har dræbt danske soldater.
>
> Hvis det rent faktisk skulle lykkes irakerne at få pakket deres
> demokratiske gave ordentligt ud, kan Irak blive et demokratisk og
> økonomisk Vestberlin, som sammen med Israel viser resten af regionen, hvad
> frie mennesker kan udrette. På grund af at religionen er så forankret og
> så svært forenelig med udvikling og demokrati, bliver de islamiske
> dominobrikker sværere at vælte end de kommunistiske, østeuropæiske. Men
> skulle det ske - det er nødt til at ske - vil George W. Bush gå over i
> historien som vor tids mest betydningsfulde leder.
>
> Efter så drastisk at have ændret vinklen på det vante, medieredigerede
> verdensbillede må jeg prøve at berolige: Denne verden har også brug for
> Børge Børgesen og hans hang til rundkredspædagogik. Vi er bare nødt til at
> fjerne terroristerne, før det bliver relevant at inddrage sådan nogle som
> ham. Vi har først brug for folk, der kan finde på kærlige og fantasifulde
> navne som Kolibrien og Anemonen til børnehaver, når terrortruslens
> singularitet er elimineret. George Bush' realistiske tilgang til
> anti-terror bør fortsætte en tid endnu, før forandringen fra Obama og de
> sidste dages hellige kan sætte ind.
>
>
http://www.180grader.dk/klumme/Bush_forstod_terrorismen.php