On Sat, 28 Jul 2001 19:14:05 +0200, "Peter Jensen"
<firecracker88@yahoo.com> wrote:
>Jeg hører sjældent nogen egentlig begrundelse for det. Hvis du svarer så
>prøv at komme ud over standardfraserne og kom ned til den sande hudløst
>ærlige kerne.
>
>Peter Jensen
>
Jeg undrer mig faktisk lidt over dit spørgsmål i denne ng. Men lad nu
det være.
Først af alt har du valgt en lidt dårlig formulering. Jeg har ikke
skaffet mig børn. Jeg har været med til at skabe dem.
Hvorfor fløjter fuglene? Hvorfor trækker vi vejret? Osv. det er en del
af naturens natur, hvis man kan sige det sådan. Dybest set er det vel
en form for yngelplejeinstinkt, der overhovedet fik mig til at ønske
at være mor.
En anden lidt mere filosofisk del er, at jeg gerne vil bidrage til
fremtiden med nogle skabninger, der forhåbetlig kan/vil være med til
at denne her verden er et godt sted at være til i.
Rent egositisk, så er mine børn de mennesker, der glæder mig
allermest. Deres umiddelbare kærlighed kan vel nok næppe findes mere
ægte på nogen anden vis.
Deres opdagelsesrejse i livet giver mig mulighed for at
genfinde/udvikle barnet, nysgerrigheden og kreativiteten i mig selv.
Bekymringerne, sorgerne og frustrationerne er med til at styrke min
"rygrad", finde og overskride personlige grænser og udvikle mine evner
som problemløser.
Det at give sine erfaringer og viden videre, giver dem en helt ny
værdi .
Mine børn er en ligeså naturlig del af min udviling, som jeg er af
deres på godt og ondt.
Det er så, hvad der umiddelbart faldt mig ind at skrive. Håber, du kan
bruge det til noget.
--
Hjerteligst
Dorte
Det generer mig ikke at få en privat mail, så længe den ikke generer mig
