Michael Vilhelmsen skrev:
> Jeg er ved at købe en mobil telefon til min mor.
> Den skulle gerne kunne bruges i USA, da vi snart skal derover.
>
> Jeg har den opfattelse, at det skal være en tri-band telefon.
> Det er min Nokia E51, som kan benytte GSM 850/900/1800/1900 nettet.
> I hvert fald i flg. Nokias hjemmeside.
>
> Min mor vil gerne have en Nokia 2670.
> Så det må gerne være den.
>
> Men er jeg noget i tvivl om den kan bruges i USA.
> Den står som en dual band telefon.
> Men på nokias side står der følgende:
>
> EGSM: 900/1800
> GSM: 850/1900
>
> Det er samme numre som ved E51. Men ikke skrevet på samme måde.
> Kan den så ikke bruges i USA eller havd ?
Jeg kan ikke rigtig finde en Nokia 2670, men derimod en 2760. Er det
den? I så fald tyder alt på at det er en dual-band telefon, og de to sæt
frekvenser du refererer til betyder at telefonen findes i to udgaver: En
til Europa+Asien (900 + 1800 MHz) og en til det (nord-)amerikanske
kontinent (850 + 1900 MHz). Så en 2760 der er købt i Danmark vil ikke
kunne bruges i USA.
Du har ret i at telefonen som minimum skal være tri-band og helst også
quad-band som din E51, alt efter hvor I skal hen i USA.
Der er basalt set to landsdækkende GSM-operatører i USA, AT&T og
T-Mobile, samt nogle lokale og regionale GSM-operatører visse steder i
landet. AT&T bruger et miks af 850 og 1900 MHz i deres netværk, mens
T-Mobile's netværk er rent 1900 MHz (så vidt jeg ved). Derfor skal du
også kigge lidt på hvor I skal hen i landet når du vælger telefon.
Må jeg i den forbindelse også gøre dig opmærksom på at det er hundedyrt
at bruge et dansk abonnement i USA, hvis ikke du allerede har opdaget
det?
Så hvis I skal foretage ret meget mere end et par opkald
derovre, så find nogle taletidskort. Jeg kan godt hjælpe med noget info
i den retning hvis det er.
/Ole.