Debat om WW2 bør være Etik eller Sandhed
Hvis man ser fejl i visse historikeres gæt om holocaust-omfang, så bør dette
emne debatteres uden sammenblanding med, om nazierne var usympatiske og
havde lavere etik end deres modparter
Hvis man vil begrunde, at krigsforbrydere skal straffes hårdere, så er det
en helt anden sag, nemlig om etik og sympati.
Et overlap kan være om holocaust-folkemordet skyldes uundgåelige
krigsforhold dvs al synd lå i skabelse af krig
ELLER kz-grusomheder udsprang af usympatisk racistisk had
Det kan være fristende at lege "sin egen verdenskrig" ved verbalt at kaste
sig ud i forsvar for den ene pars handlinger og evt bagatellisere
resultaterne af heltens forsyndelser.Ofte føler folk sig gode ved at
sympatisere med svage ofre og hade skurke.
Men der opnås bedst debat, hvis man evner at holde de to ting helt adskilt.
Man får ikke afklaret videnskabelige spørgsmål, hvis man blander alt i en
gryde og rører rundt.
Vedr WW2 er jeg tiltrukket af fejlretning og af overdreven tilsværtning af
nazier. Det betyder ikke, at jeg holder med én part i en krig. der er
overstået.
Og man bliver ikke nazist af at se visse beundringsværdige aspekter i nogle
af naziernes resultater.
Vil man vurdere HVAD KUNNE VÆRE UNDGÅET, så er det oplagt at se som skyldige
i WW2 de tyskere, der stemte på Hitler, mens der var demokrati. ELLER at se
på dem, der skabte forhold i Tyskland der gjorde Hitlers opståen uundgåelig,
altså dem der udformede Versaillesfreden, lederne af UK, Frankrig og USA.
MAn kan ikke være nazisympatisør uden at hade jøder. Og jeg er den mindst
racistiske usenetter.
|