/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Træk-en-holdning" hos Villy Vendekaebe
Fra : /Peter


Dato : 13-10-08 11:20

Kilde: Pia Kjærsgaards ugebrev- mandag den 13. oktober 2008



"Træk-en-holdning" hos Villy Vendekåbe

I de seneste fire-fem dage har dansk politik haft et såret ulvehyl i
baggrunden. Store begivenheder som Folketingets åbning, den akutte
redningspakke for finanssektoren og den traditionsrige åbningsdebat har
været akkompagneret af denne sære, monotone tuden. "Hvorfor må jeg ikke være
meeed?" har det lydt klagende fra lederen af Socialistisk Folkeparti, Villy
Søvndal. Årsagen er, at han og hans parti ikke blev indbudt til
forhandlingerne om den finansielle redningspakke, der nu har spændt et
sikkerhedsnet ud under de danske banker, så vi alle trygt kan have vores
sparepenge i banken.

Villy Søvndal har i sin skuffelse sammenkogt adskillige konspirationsteorier
om, hvorfor han ikke var inviteret med ved forhandlingsbordet. Men sandheden
er, at Socialistisk Folkeparti i almindelighed og Villy Søvndal i
særdeleshed har været en sand opvisning i økonomisk uansvarlighed og
politisk useriøsitet. Den økonomiske uansvarlighed er godt nok ikke noget
nyt i partiet, men det useriøse er sat i system af formand Villy Søvndal.
For ham er det nemlig ikke nok at være formand i et socialistisk parti på
yderfløjen i dansk politik. Næ, han vil mase sig derind i nærheden af
midten, hvor magten og ministerbilerne holder parkeret - koste hvad det vil.
Og så har han ellers - udadtil - solgt ud af det socialistiske arvegods.

Socialistisk Folkeparti skulle have en make-over. Den ambition har mildest
talt bragt historisk mange kovendinger med sig, som Søvndal & co. hidtil er
sluppet overraskende billigt fra, bl.a. fordi regeringen alt for længe har
syntes, at "han var da meget sjov, ham Villy i sin store, benzinslugende
Rover". Men nu går den ikke længere. For hvem vil lave økonomiske aftaler
med en mand, der skifter holdning et par gange om ugen? VK-regeringen vil
ikke, og det kan jeg godt forstå.

Når man ser på Villy Søvndals hamskifte i de seneste to år, må man korse
sig. Bevares, man kan da godt udvikle en anden mening på enkelte, begrænsede
områder over en 15-20 år - men når man smider halvdelen af holdningerne ud
på bare én politisk sæson og erstatter dem med nye, specialdesignede
budskaber, så må enhver seriøs politiker løbe skrigende bort. Socialistisk
Folkeparti sat på dårlig amerikansk formel: Spørg en fokusgruppe og en
spindoktor og ret ind efter det, de siger, og det, der er flest stemmer i at
mene.

Her er et udpluk fra meningslotteriet Villy Søvndal:

Socialisme Kapitalismen skal afskaffes, de ansatte skal overtage
virksomhederne og alle skal have det samme i løn. Lyder det som
kommunistiske paroler fra det forrige århundrede? Ja, men det står sørme
også i Socialistisk Folkepartis principprogram fra 2003. Socialistiske
grundholdninger, som Villy Søvndal nu prøver at lægge afstand til - bl.a.
symbolsk ved at prøve at gemme de røde faner væk på partiets sidste
landsmøde.

Skattestoppet "Vi er lige så meget modstandere i dag, som vi var i går, og
vil være i morgen", har Villy Søvndal udtalt med brask og bram til Politiken
om skattestoppet. Men i april i år gik Socialistisk Folkeparti pludselig
alligevel ind for skattestoppet, der som bekendt - og meget forståeligt - er
ganske populært hos vælgerne.

Ældrechecken Socialistisk Folkeparti kunne ikke fordrage ældrechecken,
dengang den blev indført, og har ofte tordnet imod den. Men nu har Villy
Søvndal fundet ud af, at checken faktisk glæder en masse pensionister - så i
oktober i år blev også denne kamel slugt, og Villy Søvndal går nu ind for at
bevare den, blot med et par triste ændringer - færre folkepensionister skal
have mere.

Femern-broen Som modstander mod stort set alle nye broer i Danmark var
Socialistisk Folkeparti naturligvis også imod den dyre Femern-forbindelse,
broen til Tyskland. Det vil sige - indtil i år, hvor partiet med stolte smil
skrev under på den aftale, der efterlader Danmark med en kæmperegning (der
end ikke er endeligt udregnet) i mange generationer fremover. Tyskerne gad
ikke betale, men dét mener Søvndal nu godt, at vi, og vores børnebørn, bare
kan gøre.

Muhammed-krisen Bladtegnernes satiriske tegninger af Muhammed i
Jyllands-Posten var "befriende", skrev Villy Søvndal i samme avis i december
2005. Men så blev der ballade i Mellemøsten, og nu var tegningerne "stupide
og ondskabsfulde", sagde Villy Søvndal i et interview med den arabiske
tv-kanal Al-Jazeera, da danske ambassader og flag brændte i Mellemøsten i
2006. Senere skiftede han holdning igen og bad islamiske mørkemænd om at "skride
ad helvede til" - samtidig med, at hans parti i øvrigt elsker "dialog" med
imamer.

Forholdet til DF Socialisterne har aldrig kunnet fordrage Dansk Folkeparti
eller vores vælgere. Kamal Qureshi, der i øvrigt har for vane at dele folk
op i brune og hvide, har sammenlignet os med nazisternes propaganda, og
Villy Søvndal har fuldstændig hysterisk sidestillet os med Hizb-Ut-Tahrir.
Men for en uges tid siden kom der så en ny strategi fra den tidligere
formand for Danmarks Kommunistiske Parti, Ole Sohn: Dansk Folkeparti skal
omklamres og roses. Snedige Sohn har nemlig fundet ud af, at DF-vælgere ikke
bryder sig om at blive kaldt "rådne oven i", som han selv udtrykker det i
Jyllands-Posten. Taktikken er i den grad til at gennemskue - må vi være fri!

Søvndal elsker EU Søvndal brugte også valgkampen for et lille år siden til
at forsikre, at han ikke vil ændre f.eks. den 24-årsregel, som er et
omdrejningspunkt i den udlændingepolitik, som han ellers elsker at hade. For
slet ikke at nævne hans partis totale overgivelse til det EU, der vil
bestemme alt fra farven på vores mad til antallet af udlændinge i danske
ghettoer. Hvis Villy Søvndal og hans super-populister mente, hvad de sagde
om islamisme og dansk udlændingepolitik, ville de mildt sagt være mere
forbeholdne i deres EU-begejstring. Der var jo engang, da Socialistisk
Folkepartis holdning til EU var, at "Holger og konen siger nej til unionen".

Og sådan kunne jeg faktisk blive ved. Skal regeringen lave seriøse og
vigtige aftaler med sådan en mand? Nej, vel.

- En mand, der skifter holdning efter, hvad vej vejrhanen vender fra dag til
dag.

- En mand, der beordrer de røde faner ud i garderoben til partiets
landsmøde, for det skulle jo nødigt lugte af socialisme, selv om det er
lige, hvad det er, men socialisme er gået af mode, fortæller fokusgrupperne.

- En mand, der forsøger at dække over den ærkesocialistiske fortid på
barrikaderne og ikke har styr på sine egne, aggressive ungdomstropper, som
stadig tager det dér fra Socialistisk Folkepartis program om revolution
alvorligt.

- En mand, der forsøger at indoktrinere alle til at sige det kække "SF" i
stedet for Socialistisk Folkeparti.

- En mand, der lader sin politik styre af fokusgrupper og spindoktorer i sin
iver for at få en ministerbil.

- En mand, der vil sælge både arvegodset og sin egen bedstemor for politisk
magt.

Nej tak, siger jeg bare. Forandring og nyskabelser er godt, når det er til
det bedre. Og hvis dét er socialisternes bedste bud på Danmarks fremtid: At
politik, værdier og holdninger skal sælges som sæbepulver, så må jeg
konstatere, at fornyelsen ikke er til det bedre. Så foretrækker jeg faktisk
de Radikale: De står da i det mindste urokkeligt og ærligt ved, at de vil
lave Danmark om til én stor indvandrerlandsby og sælge hele butikken til EU!

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard "



 
 
HAWK (13-10-2008)
Kommentar
Fra : HAWK


Dato : 13-10-08 12:40


"/Peter" <pgh@wer.nn> skrev i en meddelelse
news:48f31e92$0$56786$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Kilde: Pia Kjærsgaards ugebrev- mandag den 13. oktober 2008
>
>
>
> "Træk-en-holdning" hos Villy Vendekåbe

LOL og det kommer fra partiet der er verdensmestre i at ændre holdning
hvergang ekstra bladet udkommer, og som ikke engang har forstået hvad
magtens deling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt betyder

Hun slår sku willy med flere længder hvad angår underholdnigsværdi



/Peter (13-10-2008)
Kommentar
Fra : /Peter


Dato : 13-10-08 13:07

"HAWK" <forget@itpal.ru> skrev i en meddelelse
news:48f333a5$0$56768$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "/Peter" <pgh@wer.nn> skrev i en meddelelse
> news:48f31e92$0$56786$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Kilde: Pia Kjærsgaards ugebrev- mandag den 13. oktober 2008
>>
>>
>>
>> "Træk-en-holdning" hos Villy Vendekåbe
>

> LOL og det kommer fra partiet der er verdensmestre i at ændre holdning
> hvergang ekstra bladet udkommer, og som ikke engang har forstået hvad
> magtens deling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt betyder


Jeg synes du skal doukumentere dine påstande.



Ukendt (13-10-2008)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 13-10-08 14:06

/Peter wrote:

> Jeg synes du skal doukumentere dine påstande.

Jeg synes du skulle droppe din selektive hukommelse.

--
/ Thomas




/Peter (13-10-2008)
Kommentar
Fra : /Peter


Dato : 13-10-08 17:27

"Thomas M" <OMGWTF> skrev i en meddelelse
news:48f347b1$0$15880$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> /Peter wrote:
>
>> Jeg synes du skal doukumentere dine påstande.
>
> Jeg synes du skulle droppe din selektive hukommelse.


Jeg synes du skal holde dig til emnet, eller forsvinde...




Ukendt (13-10-2008)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 13-10-08 18:57

/Peter wrote:

> Jeg synes du skal holde dig til emnet, eller forsvinde...

Jeg synes du er harmløs.

--
/ Thomas





/Peter (14-10-2008)
Kommentar
Fra : /Peter


Dato : 14-10-08 10:49

"Thomas M" <OMGWTF> skrev i en meddelelse
news:48f38c06$0$15896$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> /Peter wrote:
>
>> Jeg synes du skal holde dig til emnet, eller forsvinde...
>
> Jeg synes du er harmløs.


jeg synes du er totalt latterlig...



HAWK (14-10-2008)
Kommentar
Fra : HAWK


Dato : 14-10-08 09:02


"/Peter" <nospam@no.mail> skrev i en meddelelse
news:48f375fb$0$56790$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Thomas M" <OMGWTF> skrev i en meddelelse
> news:48f347b1$0$15880$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> /Peter wrote:
>>
>>> Jeg synes du skal doukumentere dine påstande.
>>
>> Jeg synes du skulle droppe din selektive hukommelse.
>
>
> Jeg synes du skal holde dig til emnet, eller forsvinde...
>
typisk DF holdning. Kritiser partiet, og du bliver smidt ud. Den går ikke
her lille ven. HEr fungerer demokratiet, og hverken Pia eller du kan
bestemme hvem der må skrive hvad i denne gruppe



Ivannof (14-10-2008)
Kommentar
Fra : Ivannof


Dato : 14-10-08 09:58


"HAWK" <forget@itpal.ru> skrev i en meddelelse
news:48f451d7$0$56772$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "/Peter" <nospam@no.mail> skrev i en meddelelse
> news:48f375fb$0$56790$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> "Thomas M" <OMGWTF> skrev i en meddelelse
>> news:48f347b1$0$15880$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>> /Peter wrote:
>>>
>>>> Jeg synes du skal doukumentere dine påstande.
>>>
>>> Jeg synes du skulle droppe din selektive hukommelse.
>>
>>
>> Jeg synes du skal holde dig til emnet, eller forsvinde...
>>
> typisk DF holdning. Kritiser partiet, og du bliver smidt ud. Den går ikke
> her lille ven. HEr fungerer demokratiet, og hverken Pia eller du kan
> bestemme hvem der må skrive hvad i denne gruppe
>

Hvor morsomt. Du blev bare spurgt om du kunne begrunde dine totalt hen i
vejret ubegrundede påstande, hvilket selvfølgelig er svært for dig - og nu
skal du finde en udvej, hvor du ikke taber ansigt. Tjah. Sølle!

Hilsen Ivan



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408872
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste