For tiden sidder der en skattereformkommission og skal finde ud af,
hvilken slags skattesystem vi fremover skal have. Men mon de kan finde
frem til noget andet end det de i forvejen kender til?
Her kan jeg da komme med et eksempel på et skattesystem, der ikke bare
er socialt ballancerende, men også er simpelt, enkelt og ligetil.
Men døm selv.
------------------------------
NYT SKATTESYSTEM?
KAN DET VÆRE FORMÅLSTJENLIGT AT INDFØRE ET NYT SKATTESYSTEM?
Der er mange og forvirrende beregningsformer i det nugældende
skattesystem, har regeringen erkendt og derfor fået nedsat en
skattereformkommission, som formentlig vil fremkomme med et nyt og
langt mere fornuftigt skattesystem end det nugældende.
Der behøves ikke de helt store kraftspring i folketinget, for at få
indført et nyt og anderledes skattesystem, der ikke blot er enkelt og
ligetil at forstå for enhver skatteyder, men så sandelig også er
umådelig socialt balancerende.
Det nugældende skattesystem begunstiger de højeste indkomster, hvorved
det i særdeleshed er mellemindkomsterne og de lave indkomster der
betaler for meget i skat og som derfor faktisk betaler en for stor del
af det velfærdssamfund vi gerne vil have.
Ud fra et socialt og arbejdsmarked synspunkt vil det være på tide at
få gjort has på det nugældende skattesystem, således at alle
skatteydere kan få en mere tilfreds følelse af at betale skat på en
ligeværdig måde og ikke mindst at kunne forstå skatteberegningen.
DEN GYLDNE SKAT - et anderledes skattesystem
Det nugældende skattesystem har forskellige skattesatser: AMBI
(bruttoskat), Kommuneskat, sundhedsskat, bundskat, mellemskat, topskat
og kirkeskat.
Endvidere har det andre skattesatser for andre indkomster end
almindelig løn o.lign. Aktieudbytte o.lign. beskattes eksempelvis
lavere.
Her kommer Den Gyldne Skat ind i billedet.
Den Gyldne Skat er helt og aldeles baseret på bruttoindkomst og det
gælder alle indkomster, inkl. aktieudbytte o.lign.
Den Gyldne Skat har ingen fradrag, men derimod tilskud og som i
overgangsfasen kan være af samme beløb som de nuværende fradrag, blot
er tilskuddene udbetalt omvendt proportional Den Gyldne
skatteprocenten. Dvs. at den lave indkomst får størst fordel af
tilskuddene.
Den Gyldne Skat er nem og enkelt at beregne, hvorfor enhver vil kunne
beregne sin indkomstskat, ved blot at kende sit indkomstbeløb for
næste år, hvad folk jo normalt gør, når de får deres forskudsskema,
samt hvad de har af fradrag (her i Den Gyldne Skat blevet til
tilskud). Får skatteyderen en anderledes indkomst for næste år, er det
normalt at skatteyderen meddeler dette til skattevæsenet.
Den Gyldne Skat beregnes, ved at man kender sin samlede årlige
bruttoindkomst og finder kvadratroden af denne, hvorefter man
dividerer med skattetallet 16,18, hvor man herefter står med sin
skatteprocent. Nu er det enkelt og ligetil at beregne sin skat, ved at
gange sin bruttoindkomst med skatteprocentens tal og dividere med 100.
Bliver ens skatteprocent større end 61,8, vil skatteprocenten forblive
på 61,8 (skatteloftet). Når skattebeløbet er udregnet, tillægges
tilskuddene. Bliver tilskudsbeløbet større end skattebeløbet, skal det
diferensierede beløb udbetales skatteyderen.
Eksempel (Mellemste førtidspension):
2√110.000 = 332
331 / 16,18 = 20,45
20,45% af 110.000,- kr. = 22.495,- kr.
Nuværende fradrag 39.500(1) + 3.500(2) = 43.000
100 - 20,45 = 79,55% af 43.000 = 34.206 (Gyldne Skats tilskud)
22.495 - 34.206 = -11.711
Skatteyderen skal have et udbetalt beløb på 11.711,- kr.efter skat.
(1) Personfradrag (2007) 2 Renteudgifter
Her kunne det være på sin plads, at du selv prøver at finde frem til
din Gyldne Skat og få syn for savn, om Den Gyldne Skat vil være bedre
eller dårlige for dig.
Den Gyldne Skat er samtidig et dynamisk skattesystem, som virker på
den måde, at vil det offentlige have mere ind i skatteprovenu, skal
skattetallet (16,18) mindskes og skal der gives skattelettelser, skal
skattetallet blot forhøjes. Når skattetallet mindskes forhøjes
skatteprocenten og omvendt, fordi skattetallet og skatteloftprocenten
er afhængige af hinanden, da de ganget med hinanden skal give 1000.
Den gyldne skat har derfor ikke den virkning, som det nuværende
skattesystem har, at når en kommune forhøjer skatteprocenten, så vil
det kun blive de skatteydere der ikke i forvejen har stødt imod
skatteloftet, der vil få en forøgelse af skatten. I Den Gyldne Skats
system vil alle få en forhøjelse af skatten eller det modsatte. En
kommunes skatteprovenu er i stedet for sat som en procentdel af den
samlede skat. Det vil derfor kun være en regneteknisk foranstaltning
mellem statsadministrationen og den enkelte kommune og som derfor ikke
involverer den enkelte skatteyders indkomstbeløb yderligere.
Den Gyldne Skat er endvidere langt mere socialt balanceret, fordi den
netop får de højeste indkomster til at yde mere til samfundets fælles
velfærd, i stedet for, som det er nu, at det er mellemindkomsterne og
de helt lave indkomster der kommer til at betale den øgede udgift til
velfærden, som sker gennem de kommunale skatter. I mange år, er de
kommunale skatter blevet forøget, fordi staten har udliciteret mange
af statens økonomiske byrder, så som eksempelvis folke- og
førtidspensioner.
HVAD MED ERHVERVSBESKATNINGEN?
I dag foregår beskatningen af virksomheder (A/S, APS o.lign.), ved at
der betales en selskabsskat på 25% af virksomhedens overskud.
Virksomheder er endvidere berettiget til at fratrække diverse udgifter
i virksomhedens regnskab, som derfor indvirker på, hvor stort et
overskud en virksomhed får. En del multinationale virksomheder bruger
denne mulighed, således at de faktisk slet ikke kommer til at betale
skat af et overskud, som de reelt har haft her til lands, men som er
overført til lande, der giver en langt bedre skattebegunstigelse.
Den Gyldne Skat er ikke blot et skattesystem der virker på
personbeskatningen, men virker også ved erhvervsbeskatning. Her sker
beskatningen blot ikke af overskuddet, men derimod af en virksomheds
omsætning. Så jo større omsætning, jo større skat. På denne måde vil
de små virksomheder med lille omsætning, blive beskattet lempeligere
end en virksomhed med stor omsætning.
Da Den Gyldne Skat tillægger omsætningen en beskatning, vil det være
formålstjenligt at mindske momsen eller fjerne den helt.
Endvidere er der så mange forskellige fradragsmuligheder indenfor
erhvervsvirksomheders økonomiske forhold, så det er en sand jungle for
nye igangsættere, så de nemt kan overse de muligheder der forefindes,
med mindre de får gode råd og vejledninger af erhvervskonsulenter
o.lign.
For finanssektoren vil beskatningen være således, at når virksomheden
udfører en betalt service (gebyr) indgår gebyret i virksomhedens
omsætning. Herudover vil en finansiel virksomheds omsætning være det
den indtjener ved køb og salg af værdipapirer og valuta (her er det
ikke selve pengebeløbet der laves transaktion med, der er omsætningen,
men derimod fortjenesten af transaktionen, der er omsætningen), samt
renteindtjeningen ved långivning og omsætning af almindelig salg af
tjenesteydelser og varer.
Det nugældende erhversbeskatningssystem begunstiger endvidere de store
virksomheder, fordi det koster ikke meget mere at få lavet den
økonomiske administration i en stor virksomhed, som i en lille
håndværkervirksomhed. Det gør det mindre økonomisk rentabelt at have
en lille selvejet virksomhed, hvorfor mange små selvstændige
erhvervsdrivende lader sig fusionere med større virksomheder. Dette
har foranlediget, at vi i Danmark efterhånden kun har store
koncernvirksomheder, både inden for håndværk og industri, men i
særdeleshed inden for landbruget og de tilknyttede
erhvervsvirksomheder (eksempelvis mejerier og slagterier).
Det sikreste erhvervsgrundlag i de lokale områder, er små
virksomheder, som ikke påvirker de lokale samfunds økonomi så bastant,
når en virksomhed lukker, som når det er en stor virksomhed der
lukker.
For at sikre de små lokale samfund et erhvervsliv af små virksomheder,
vil det være muligt gennem beskatningen at gøre det økonomisk
rentabelt at køre små virksomheder. Det kan ikke ske gennem det
nuværende erhversbeskatningssystem, hvorfor der behøves en anderledes
beskatningssystem.
Erhvervsbeskatningen sker efter samme gyldne skattetal (16,18), som
ved personbeskatningen, derimod er kvadratet blevet til den 4. rod af
omsætningen og skatteloftet er blevet til 6,18%.
Eksempel for en virksomheds omsætning for hver måned og med beregning
af omsætningsskat:
Måned Omsætning Skattebeløb
januar(3) 350.000 10.500
februar 340.000 10.200
marts 360.000 10.872
april 400.000 12.400
maj 310.000 9.052
juni 330.000 9.768
juli 325.000 9.554
august 300.000 8,700
september 310.000 9.052
oktober 350.000 10.500
november 340.000 10.200
december 410.000 12.792
-----------------------------------------------------
Ã…ret i alt 4.125.000 123.590
(3) januars omsætningsskat:
4√350.000 = 24,3
24,3 / 16,18 = 1,5
1,5% af 350.000 = 5.250
5.250 x 2 = 10.500
Hver måneds omsætningsskattebeløb ganges med 2, for at den samlet
årlig indbetalte omsætningsskat ikke skal blive for lille i forholdet
til årsomsætningens skattebeløb. Erhvervsbeskatningen sker netop ved
årsomsætningen.
Årsomsætningens skattebeløb bliver
4√4.125.000 = 45
45 / 16,18 = 2,78
2,78% af 4.125.000 = 114.675
MÃ¥nedlig skat i alt 123.590
Ã…rsbeskatningen (-) 114.675
----------------------------------------------
for lidt/for meget indbetalt 8.915
Der vil normalt blive indbetalt for meget i årlig omsætningsskat,
hvorfor der her i dette tilfælde skal tilbagebetales 8.915,- kr. i for
meget betalt skat.
DEN GYLDNE SKAT - som EU-skat.
Den Gyldne Skat kan også gøres til en form for EU-beskatning, en slags
told, som ikke indgår i den danske stats finanser, men som er en
direkte beskatning til EU. Dette kan gøres både over for almindelige
vareprodukter, men også af finansielle værdipapirer og valutaer.
NÃ¥r der sker en import af et vareprodukt, der krydser det nationale
danske beskatningsområdes grænse (både fra EU-lande såvel som fra
lande uden for EU), tillægges fakturaen en EU-skat, der er
proportional modsat erhvervsbeskatningen.
Dvs. at er fakturabeløbet lille, er der en høj EU-skat og er
fakturabeløbet højt, er skatten lav. Det vil gøre, at erhvervslivets
import af vare, ikke bliver dyr at indføre, men dog med en skat.
Den Gyldne EU-skat beregnes på følgende måde:
4. rod af varefakturaens beløb divideret med 16,18 = skatteprocent som
fratrækkes erhvervsbeskatningens skatteloft. Bliver procenttallet
mindre end 0,618, forbliver procenten på 0,618. Det vil garantere en
gylden EU-skat på minimum 0,618% af fakturaens beløb.
Eksempel for import af en vare med fakturabeløb på 10.000.- kr.:
4√10.000 = 10
10 / 16,18 = 0,618
6,18 - 0,618 = 5,56%
5,56% af 10.000,- kr. = 556,- kr.
Eksempel for import af en vare med fakturabeløb på 10.000.000,- kr.:
4√10.000.000 = 56,23
56,23 / 16,18 = 3,48
6,18 - 3,48 = 2,7
2,7% af 10.000.000 = 270.000,- kr.
Finansiel EU-skat.
Import af finansielle varer (værdipapirer, valuta etc.) tillægges en
EU-skat, der udregnes ved den 10. rod af værdibeløbet på den
finansielle vare.
Den Gyldne finansielle EU-skat beregnes på følgende måde:
10. rod af det finansielle værdibeløb divideret med 16,18 =
skattepromille, med 3 decimaler (læg mærke til, at det er promille og
ikke procent). Skatteloftet er her erhvervsbeskatningens skatteloft.
Eksempel for import af værdipapirer med pålydende på 10 mia. kr.
10√10.000.000.000 = 2,05
2,05 / 16,18 = 0,127
0,127‰ af 10.000.000.000,- kr. = 127.000,- kr.
ER DEN GYLDNE SKAT REALISTISK?
Et hvilken som helst skattesystem er realistisk, men det er ikke alle
skattesystemer der er socialt balanceret og det er præcis det Den
Gyldne Skat er. Herudover er Den Gyldne Skat enkel og ligetil samt
umådelig nem at forstå og beregne.
Når Den Gyldne Skat ser ud til at være dyrere i personbeskatningen for
de høje indkomster og erhvervsbeskatningen, i forholdet til det
nuværende skattesystem, behøver det ikke være Den Gyldne Skat der er
forkert. Det kan i allerhøjeste grad godt være det nuværende
skattesystem der er helt ude af trit med den økonomiske og
velfærdsmæssige udvikling i vort samfund. Er det det sidste der er det
rigtige, kan det kun være på høje tid, at vi får gennemført et nyt
skattesystem og hvorfor så ikke
DEN GYLDNE SKAT?
Med venlig hilsen
Lars kristensen
|