Marianne skrev den 02-10-2008 19:07:
> Hej
>
> Jeg ved ikke, om skattespørgsmål er velkomne her, men jeg prøver: Jeg skal
> til England og arbejde i foråret 2008, men er ansat i dansk virksomhed og
> betaler skat her. Min mand samt børn bliver herhjemme i Danmark. Jeg
> antager, at jeg vil kunne trække et eller andet fra for dobbelt husførelse -
> men hvor meget. På skats hjemmeside fremgår det, at det er 400.-/uge for
> udokumenterede udgifter. Alternativt dokumenterede udgifter.
>
> En kollega af mig siger 650.- pr dag, men husker ikke, hvor det står.
>
Ligningslovens §9a også kaldet: rejsereglerne.
Den giver adgang til 629 kroner pr. dag...man skal dog betale de første
5400 kroner selv (dvs. 8,5 dag).
EKSEMPEL
60 dage a 629 kroner = 37740 - 5400 = 32340
> Er der noget, som kan hjælpe mig med dette? Er nemlig ved at søge
> bolig/værelse, og vil gerne vide, hvad jeg har til rådighed.
>
> Et spørgsmål mere: Hvad med besøg hjemme - jeg planlægger at rejse frem og
> tilbage ca. hver 14. dag over weekenden. Kan man trække noget fra mht
> befordring?
Ja, men husk at rejsen skal være i umiddelbar tilknytning til
arbejdstids begyndelse hhv. afslutning. Altså ikke noget med at blive
i England et par dage og så tage hjem.
Du vil få befordringen som om du ville vælge at køre bil (den mest
praktiske vej, som du kan få en masse sjov ud af at vurdere).
Bed om et bindende svar fra SKAT. Bindende svar koster 300 kroner, men
er tilgengæld rigtig godt givet ud, når man senere skal diskutere med en
sagsbehandler.
Og husk for VorHerres skyld at have dokumentationen parat! Fx
arbejdskontrakt, rejsebeviser (fx færgebillet) osv osv osv.
Ovenstående er naturligvis min private mening og har intet med min
arbejdsgiver at gøre!
--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk
Hjerne, Hjerte, Indkøbskurv - ting, der skal til for at opnå vægttab.