On 22 Sep., 07:43, "Poul Nielsen" <p...@gi.com> wrote:
> Jeg har for første gang i 15 år lagt mig syg. Er der nogen der ved hvor
> mange dage man kan være væk fra arbejdspladsen førend arbejdsgiveren kan
> kræve en lægeerklæring!.
Hej Poul
Hvis ikke der står noget i jeres personalehåndbog må det antages at
det er sygedagpengelovens regler der gælder – de ses her:
”Vejledning om sygedagpenge- VEJ nr 9300 af 25/06/2008 Gældende:
Lønmodtagerens dokumentation over for arbejdsgiver
§ 36. Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en
rimelig frist ved en skriftlig sygemelding eller på anden måde
dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.
Stk. 2. Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at få en skriftlig
sygemelding i hænde på 2. fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes
ikke. Varer sygefraværet mindre end 2 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren
alligevel forlange, at lønmodtageren afleverer den skriftlige
sygemelding den dag, hvor arbejdet genoptages.
Stk. 3. Arbejdsgiveren kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en
lægeerklæring af lønmodtageren. Erklæringen skal indeholde oplysninger
om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og om, hvilke konkrete
funktionsbegrænsninger sygdommen medfører, til brug for indsatsen for
at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis tilbagevenden
til arbejdspladsen. Funktionsoplysninger forudsættes afgivet ud fra en
dialog mellem sygemeldte og den praktiserende læge. Erklæringen skal
afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales
af arbejdsgiveren.
Stk. 4. Den lægeerklæring, som en arbejdsgiver efter stk. 3 kan
forlange udstedt efter lønmodtagerens personlige konsultation hos
lægen, kan tidligst forlanges udstedt på 4. sygedag og ikke på lørdage
og søn- og helligdage. Arbejdsgiveren kan dog under særlige
omstændigheder forlange, at lægeerklæringen udstedes på 1. sygedag,
dog ikke på lørdage og søn- og helligdage. I så fald skal
arbejdsgiveren på forhånd have udfærdiget en skriftlig anmodning til
lægen, hvoraf det fremgår, hvilke konkrete sygefravær inden for en
bestemt periode der begrunder ønsket om en 1. dags lægeerklæring.
Stk. 5. Arbejdsgiveren kan tidligst forlange at få en lægeerklæring i
hænde dagen efter, at den er forlangt udstedt efter stk. 4, og ikke på
søn- og helligdage.
36.1 Generelt
Lønmodtageren skal inden for en rimelig frist dokumentere, at fraværet
skyldes sygdom, hvis arbejdsgiveren stiller krav om at få en sådan
dokumentation.
Arbejdsgiveren kan have et generelt krav om dokumentation formuleret i
et personalecirkulære eller lignende, eller fremsætte sit
dokumentationskrav konkret i hvert enkelt sygdomstilfælde.
Lønmodtageren kan fremlægge dokumentation i form af en skriftlig
sygemelding og/eller ved en lægeerklæring.
36.2 Skriftlig sygemelding
Arbejdsgiveren kan forlange at få en skriftlig erklæring fra
lønmodtageren om, at fraværet skyldes sygdom, jf. lovens § 36, stk. 2..
En sådan erklæring kan arbejdsgiveren tidligst kræve at få i hænde på
den 2. fraværsdag. Søn- og helligdage regnes ikke med, heller ikke
selv om lønmodtageren sædvanligvis arbejder f.eks. om søndagen.
Ved at få erklæringen ”i hænde” forstås, at den skriftlige sygemelding
skal være kommet frem til arbejdspladsens adresse senest ved
arbejdstids ophør den dag, der er fastsat som fristen for
afleveringen.
36.3 Lægeerklæring
Formålet med en lægeerklæring med funktionsoplysninger er at forbedre
muligheden for at arbejdsfastholde sygemeldte, herunder give mulighed
for gradvis tilbagevenden.
Mange virksomheder har en sygefraværspolitik, som understøtter
arbejdsfastholdelse af syge medarbejdere. På virksomheden kan der
imidlertid være tvivl om, hvilke opgaver medarbejderen kan udføre
uden, at det får en negativ betydning for helbredelsen.
Arbejdsgiveren kan derfor efter lovens § 36, stk. 3 forlange en
lægeerklæring fra lønmodtageren, hvis det skønnes nødvendigt.
Lægeerklæringen udstedes på en blanket, som er godkendt af
Arbejdsmarkedsstyrelsen. Blanketten hedder ”Erklæring om
uarbejdsdygtighed”. Se blanketten på KL’s hjemmeside
www.kl.dk under
vejledning og værktøjer / blanketter.
Erklæringen skal indeholde oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund
af sygdom og om, hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen
medfører, til brug for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller
delvis tilbagevenden til arbejdspladsen.
Funktionsoplysninger forudsættes afgivet ud fra en dialog mellem den
sygemeldte og den praktiserende læge om sygdommen og arbejdet.
Funktionsoplysninger kan f.eks. være oplysninger om, at den sygemeldte
ikke kan udføre rygbelastende arbejde, stående arbejde eller
natarbejde.
Arbejdsgiveren anmoder den syge om en lægeerklæring. Den syge
henvender sig til egen læge og får udstedt en erklæring, som den
sygemeldte videregiver til arbejdsgiveren. Erklæringen betales af
arbejdsgiveren. Arbejdsgiver og læge udveksler ikke oplysninger, og
arbejdsgiveren kan ikke kræve, at erklæringen skal udstedes af en
bestemt læge.
Efter funktionærlovens § 5, stk. 4, har arbejdsgiveren desuden ret til
under sygdom af mere end 14 dages varighed - uden udgift for
funktionæren - at kræve nærmere oplysninger om varigheden af
funktionærens sygdom gennem funktionærens læge eller en af
funktionæren valgt specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt,
uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er
arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel.
Arbejdsgiveren kan tidligst forlange at få lægeerklæringen udstedt på
4. sygedag, eller på den første hverdag herefter, hvis den 4. sygedag
falder på en lørdag, søndag eller helligdag.
Arbejdsgiveren kan som altovervejende hovedregel tidligst kræve at få
lægeerklæringen i hænde på 5. sygedag, dog ikke på søn- og helligdage.
Arbejdsgiveren kan kun kræve lægeerklæringen i hænde på en lørdag,
hvis virksomheden eller dennes kontorer har åbent om lørdagen.
Hvis der foreligger særlige omstændigheder, kan arbejdsgiveren
forlange, at lægeerklæringen bliver udstedt allerede på 1. sygedag,
dog ikke på lørdage, søndage og helligdage. Arbejdsgiveren kan dog
tidligst forlange at få erklæringen i hænde dagen efter, at den er
udstedt, dog ikke på søn- og helligdage. Det er i denne situation en
betingelse, at arbejdsgiveren på forhånd har udfærdiget en skriftlig
rekvisition til lønmodtagerens læge, hvoraf det fremgår, hvilke
konkret angivne sygefravær inden for en bestemt periode, der er
begrundelsen for arbejdsgiverens ønske om at få en lægeerklæring
udstedt allerede på 1. sygedag.
Arbejdsgiveren skal i sådanne tilfælde skrive til lønmodtageren og
forlange, at han fremover afleverer en lægeerklæring på 1. sygedag. I
brevet skal arbejdsgiveren opregne de konkrete sygefravær, der er
baggrunden for anmodningen, og bede lønmodtageren vise brevet til
lægen på førstkommende sygeperiodes 1. sygedag. Det er herefter lægen,
der afgør, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan
begrunde en udstedelse af lægeerklæring på 1. sygedag.
Kravet om en lægeerklæring på 1. sygedag kan højst gælde for 1 år ad
gangen.
Af lægeerklæringen skal det fremgå, hvor mange dage, uger eller
måneder sygdommen skønnes at vare. Arbejdsgiveren kan efter
lægeerklæringens udløb anmode om en ny erklæring.
§ 37. Hvis den skriftlige sygemelding eller lægeerklæringen efter § 36
afleveres efter fristens udløb, falder lønmodtagerens ret til
sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have
haft erklæringen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren
har modtaget erklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger
en fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke har opfyldt
kravet, eller hvis arbejdsgiveren ikke senest 2. arbejdsdag efter den
dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde,
gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form eller
forsinkelse.
37.1 Overskridelse af fristen for dokumentation
Hvis dokumentationen fra lønmodtageren kommer for sent frem, falder
retten til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor dokumentationen
skulle have været arbejdsgiveren i hænde og til og med den dag, hvor
den modtages.
Arbejdsgiveren er igen forpligtet til at udbetale sygedagpenge fra og
med den følgende fraværsdag efter, at han har modtaget
dokumentationen.
Arbejdsgiverens fritagelse for at udbetale sygedagpenge forudsætter
dog, at arbejdsgiveren hurtigst muligt, dvs. senest 2. arbejdsdag
efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været modtaget, gør
indsigelse mod den sene fremsendelse af dokumentationen eller dens
form. Ved arbejdsdag forstås mandag-fredag i en 5-dages-uge. Dog
tæller lørdage og søndage med, hvis arbejdsgiverens
administrationspersonale arbejder disse dage.
I de tilfælde hvor retten til sygedagpenge mistes som følge af for sen
aflevering af dokumentation, kan lønmodtageren ikke i stedet få
udbetalt sygedagpenge fra kommunen.
Hvis lønmodtageren ikke overholder dokumentationsreglerne, må kommunen
foretage en konkret vurdering af, om der foreligger særlige
omstændigheder, som kan begrunde, at dokumentationsreglerne ikke er
overholdt. Sådanne særlige omstændigheder kan f.eks. være, at
lægeerklæringen forsinkes på grund af forhold omkring lægens
fremsendelse af erklæringen eller påviselige uregelmæssigheder i
postgangen.
Foreligger der særlige omstændigheder, der begrunder den sene
fremsendelse af dokumentationen, er arbejdsgiveren forpligtet til at
udbetale sygedagpenge. Det er kommunen, der træffer afgørelse herom,
men afgørelsen kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet.”
Hvis du ellers vil læse noget i vejledningen ses den her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120319
God bedring
Ann