/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Offentlig ansat taler
Fra : Kim2000


Dato : 19-09-08 20:25

På 180 grader fandt jeg denne klumme, som der er klippet lidt overflødigt
væk. Den fulde kan findes her:

http://www.180grader.dk/klumme/Mit_liv_som_offentligt_ansat.php


Jeg mødte sent og gik tidligt, hver dag. En ugentlig hjemme-"arbejdsdag"
sikrede, at jeg kun behøvede at udføre den absurde forestilling fire dage om
ugen. Jeg og mine kollegaer var omhyggelige med at arrangere møder om
formiddagen. Så sluttede vi inden eller med en god frokost og gik hjem.
Spurgte nogen, tog mødet naturligvis "hele dagen", og alt i alt havde jeg
omkring en 25 timers "arbejds"-uge. Når jeg var der, lavede jeg så godt som
ingenting, for der var intet at lave. Stort set ethvert initiativ eller
forsøg på selvaktivering blev desuden øjeblikkelig knust i et massivt
bureaukrati og hierarki.

I starten af det nye år regnede jeg og min kontormakker vores effektive
timeløn ud, inkl. telefonsamtaler, møder etc. Den lå på den gode side af
6.000 kr.

Vi blev stadig flere i afdelingen og resten af organisationen, for vi var
vildt gode til at overbevise politikerne om, at vi havde brug for flere
kollegaer. Budgetterne voksede mere end pris- og lønstigningerne, også selv
om vi ikke engang kunne bruge halvdelen af de penge, vi fik i forvejen.
"Udviklingsmidler" lød det fine ord for det store spild.

Jeg og mine kollegaer var også blevet dygtige til at rage fryns til os.
"Ellers får det offentlige et rekrutterings- og fastholdelsesproblem," sagde
vi til cheferne. Så vi fik efterhånden internetopkoblinger, nye bærbare
hjemme-PC'er og dyre mobiltelefoner med opkobling til kontorkalenderen. Ikke
at vi havde det mindste at bruge det grej til, men det fik i hvert fald mig
til at føle mig lidt mere vigtig. Måske en periodevis forestilling om at jeg
lavede noget fornuftigt? Det var bare selvbedrag.

(....)

Jeg er ganske sikker på, at der er mange offentligt ansatte, der føler sig
stressede, og selv om folks stressniveau er meget forskelligt, vil jeg også
anerkende, at grupper af offentligt ansatte rent faktisk ofte har travlt.
Men efter en del års offentlig ansættelse i to forskellige organisationer
føler jeg også behov for at skrive det, som vi er mange, der ved, men som
ingen rigtigt vil sige: Der er titusindvis af offentligt
ansatte, der lige som jeg, ikke laver dagens gode gerning. Og de er temmelig
dyre i drift.

Jeg gav op til sidst og gik tilbage til privat ansættelse. Den anden dag
ringede jeg til min tidligere kontormakker og hørte, hvordan det gik? Han
kunne fortælle, at de aldrig har været flere, og at de aldrig har haft
mindre at give sig til.







Og min kommentar:

For det første ville det jo være rart at vide hvad manden egentlig lavede.

For det andet er det netop den slags historier som får politikere til at gå
i panik og indføre 117 kontrolfunktioner, som virkelig kan få enhver til at
hade sit job og dermed kun udføre det med venstrehånd indtil man finder
noget andet.

Hvis det er fx en sagsbehandler, som fik over 850 nye regler og love at
forholde sig til sidste år, og denne ansatte vælger ikke at bruge tid på at
sætte sig ind i det, ja så er der pludselig måske 200-300 timers fritid mere
om året, fordi man ikke gør sit arbejde ordentligt. Hvis man er lærer og
ikke gider forberede sig men bare fyrer et eller andet af, ja så er der
cirka 350 timers ekstra fritid på et år. Hvis man ikke laver noget på en
hjemmearbejdsdag, men bare driver den af og lader "kunderne" være kunder, ja
så er det klart man får langt mere fritid end almindeligt. Måske kunne man
så fristes til at sige, at grunden til andre stresser er personer som denne,
der åbenbart ikke har en arbejdsmoral eller moral i det hele taget.

Det bringer mig så frem til det offentliges problem, nemlig at det er helt
givet at folk der misbruger den frihed som beskrevet ovenfor, altså den
luddovne lærere, der ikke forbereder, den luddovne sagsbehandler, der ikke
gider sætte sig ind i reglerne osv osv, skal sparkes ud, men her kommer
problemet for mig frem. Nemlig at på den ene side kontrollere ansatte, men
på den anden side give dem stor frihed.

Hvis man fx krævede jeg mødte på skolen hver dag klokken 8 og gik hjem kl.
16, så ville det helt sikkert resulterere i en dårligere skole,
skolehjemsamtaler ville kræve forældre tog fri fra arbejde (alternativt at
lærere skulle have aftentillæg), det ville resulterere i at der skulle bygge
kontore, at man ikke kunne drømme om at forberede sig i fritiden, at man
ikke ville tage på skoletur med eleverne i sin fritid osv osv og det ville
vel heller ikke på nogen måde sikre en god forberedelse. Men hvordan finder
man ud af at en lærer er uforberedt? 80% af tiden er man alene med børnene.
Og alle lærere har prøvet at have klasser, hvor man knap behøver undervise
fordi de er så kvikke de fatter alt, og omvendt haft klasser der hænger fast
næsten uanset hvad pokker man gør. Karakterere, tja, læreren vil næppe give
lave karakterere hvis det betyder man står til en samtale på kontoret,
ekstern censor, tja, så det skal det betales og der skal laves fælles pensum
og endelig fortæller det ikke om det er klassen, der er "smådum" (hvor en
middelkarakter måske faktisk er ret godt) eller om det er en superklasse,
der er blevet mindre dygtige af en dårlig lærer.

Med sagsbehandleren kan man selvfølgelig bedømme på antallet af sager, der
løses, men betyder det at sagerne løses godt? Jensen har måske 4 sager der
er kompliceret, mens Andersen har 9 sager der lige at gå til, målt udfra
antallet af sager, så er Andersen dygtig. I det hele taget er det jo nemt at
sige de inkompetente skal sparkes ud, men hvordan dælen måles det - uden at
man roder sig ud i yderligere administrativt bøvl og uden man ansætter
tonsvis af folk til at kontrollere og folk til at kontrollere
kontrolanterne.....

Nogen, der har bud??



 
 
Martin Larsen (19-09-2008)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 19-09-08 20:40

"Kim2000" <kim2000@surfer.dk> skrev i meddelelsen
news:48d3fc90$0$15889$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> På 180 grader fandt jeg denne klumme, som der er klippet lidt overflødigt
> væk. Den fulde kan findes her:
>
> http://www.180grader.dk/klumme/Mit_liv_som_offentligt_ansat.php
>
> ansatte, der lige som jeg, ikke laver dagens gode gerning. Og de er
> temmelig dyre i drift.
>
> Jeg gav op til sidst og gik tilbage til privat ansættelse. Den anden dag
> ringede jeg til min tidligere kontormakker og hørte, hvordan det gik? Han
> kunne fortælle, at de aldrig har været flere, og at de aldrig har haft
> mindre at give sig til.
>

> Og min kommentar:
>
> For det første ville det jo være rart at vide hvad manden egentlig lavede.
>
> For det andet er det netop den slags historier som får politikere til at
> gå i panik og indføre 117 kontrolfunktioner, som virkelig kan få enhver
> til at hade sit job og dermed kun udføre det med venstrehånd indtil man
> finder noget andet.
>

Politikerne indfører formentlig kontrolfunktioner for at kunne sammenligne
hvor meget man bestiller.

Beskrivelsen fra 180° er god nok. Jeg har truffet lignende eksempler.

Mvh
Martin


Ukendt (19-09-2008)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 19-09-08 20:45

Kim2000 wrote:
> På 180 grader fandt jeg denne klumme, som der er klippet lidt
> overflødigt væk. Den fulde kan findes her:
>
> http://www.180grader.dk/klumme/Mit_liv_som_offentligt_ansat.php

> Med sagsbehandleren kan man selvfølgelig bedømme på antallet af
> sager, der løses, men betyder det at sagerne løses godt? Jensen har
> måske 4 sager der er kompliceret, mens Andersen har 9 sager der lige
> at gå til, målt udfra antallet af sager, så er Andersen dygtig. I det
> hele taget er det jo nemt at sige de inkompetente skal sparkes ud,
> men hvordan dælen måles det - uden at man roder sig ud i yderligere
> administrativt bøvl og uden man ansætter tonsvis af folk til at
> kontrollere og folk til at kontrollere kontrolanterne.....
>
> Nogen, der har bud??

Næh, mere moral kan man jo ikke bare trylle frem, og gode chefer heller
ikke.

Men jeg kan fortælle, at jeg har hørt lignende beretninger, - jeg troede
selv, at den slags "arbejde" forsvandt omkring 1980, men der ER stadig
lommer, hvor det foregår, hører jeg.

FØR 1980-85 myldrede det med steder, hvor man ikke lavede dagens gerning.
Jeg kender personligt mennesker, som ikke kunne FÅ LOV at lave noget som
helst, af fx fagforeningshensyn eller kollegiale hensyn.

Jeg har flere gange - privat - efterlyst en beretning om dengang man
slaske-daskede over store dele af den offentlige sektor, men OGSÅ i den
private, hvor fagforeninger var stærke nok.

Den gamle med at "sænke slagskibe" var ikke overdrevet i mange tilfælde. Jeg
kender en fra et ministerium, hvor de ofte arbejdede en time eller to om
dagen, og ofte gik på værtshus eller ud at danse i arbejdstiden.

Meget af det var som beskrevet i "Den Røde Proletars Gade" - to franske
kommunister bliver ansat i Moska og har skrevet om oplevelserne, - der var
altid en eller anden som havde fødselsdag, og så tog man hul på nogle
flasker vin og lavede ikke mere dén dag.






Carsten Riis (19-09-2008)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 19-09-08 21:14

Kim2000 skrev den 19-09-2008 21:25:
> På 180 grader fandt jeg denne klumme, som der er klippet lidt overflødigt
> væk. Den fulde kan findes her:
>
> http://www.180grader.dk/klumme/Mit_liv_som_offentligt_ansat.php
......
>
> Nogen, der har bud??
>
>

tja, at han/hun kun var ansat i det offentlige.


Der er trods alt nogen som arbejder i det offentlige








--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk
Hjerne, Hjerte, Indkøbskurv - ting, der skal til for at opnå vægttab.

El Trabajador (20-09-2008)
Kommentar
Fra : El Trabajador


Dato : 20-09-08 08:35


"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:48d407de$0$90270$14726298@news.sunsite.dk
> Kim2000 skrev den 19-09-2008 21:25:
>> På 180 grader fandt jeg denne klumme, som der er klippet lidt
>> overflødigt væk. Den fulde kan findes her:
>>
>> http://www.180grader.dk/klumme/Mit_liv_som_offentligt_ansat.php
> .....
>>
>> Nogen, der har bud??
>
> tja, at han/hun kun var ansat i det offentlige.
>
> Der er trods alt nogen som arbejder i det offentlige

Jeg har aldrig arbejdet så meget og fået så lidt for det, som da jeg i
begyndelsen af 90'erne var gymnasielærer.
--
El Trabajador



Carsten Riis (26-09-2008)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 26-09-08 20:55

El Trabajador skrev den 20-09-2008 09:35:
> "Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:48d407de$0$90270$14726298@news.sunsite.dk
>> Kim2000 skrev den 19-09-2008 21:25:
>>> På 180 grader fandt jeg denne klumme, som der er klippet lidt
>>> overflødigt væk. Den fulde kan findes her:
>>>
>>> http://www.180grader.dk/klumme/Mit_liv_som_offentligt_ansat.php
>> .....
>>> Nogen, der har bud??
>> tja, at han/hun kun var ansat i det offentlige.
>>
>> Der er trods alt nogen som arbejder i det offentlige
>
> Jeg har aldrig arbejdet så meget og fået så lidt for det, som da jeg i
> begyndelsen af 90'erne var gymnasielærer.

nemmerlig.

Jeg kan kun sige, at jeg aldrig har arbejdet så meget som nu og er
hamrende glad for det jeg laver som det jeg gør nu.
Og med min egen ubeskedenhed: Jeg er hamrende god til det jeg laver
hhv. får pålagt at lave.
Lønnen ville sikkert være højere i det private, men tilgengæld fyldt med
det "herlige" mcmærske udtryk: interessetimer. som ikke er til min
fordel.




--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk
Hjerne, Hjerte, Indkøbskurv - ting, der skal til for at opnå vægttab.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408878
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste