On 14 Sep., 21:26, "Henrik, Silkeborg" <NOTdk8...@hotmail.com> wrote:
> Hvilke regler er der for hvilket / hvilke efternavn / efternavne man må
> tage?
>
> Må det være et UNIKT efternavn man selv kommer med eller???
>
> Hvad er reglerne, hvordan gør man og hvor står det forståeligt, præcist og
> brugbart?
>
> Mvh Henrik ....
Hej Henrik,
Det er forholdsvis enkelt, det kommer dog også an på din alder.
"(...)Hvilke navne kan du vælge
Læs nedenfor om efternavne, mellemnavne og fornavne
Efternavne
Alle skal have et efternavn. Et efternavn er det navn, der står sidst
i navnerækken, og som i almindelighed henviser til personens slægt. Et
efternavn kan bestå at to navne forbundet med bindestreg.
Har du spørgsmål om valg af efternavn, skal de rettes til
bopælssognets personregisterfører (præst eller kordegn), i
Sønderjylland til personregisterføreren i kommunen, hvor du er
fødselsregistreret.
Som efternavn kan man tage:
Et frit efternavn eller et efternavn man har en slægtsmæssig eller
lignende tilknytning til.
De frie efternavne kan du se på listen over frie efternavne. Står
navnet på listen, kan det tages af enhver som efternavn eller
mellemnavn.
Efternavne der bæres af 2000 personer eller færre er beskyttede. Du
kan søge antalle af bærer af et efternavn på Danmarks Statistiks
hjemmeside.
Du kan få et beskyttet efternavn, hvis du har en sådan tilknytning til
navnet, som er nævnt herunder:
1. Et efternavn man tidligere har båret, herunder også et efternavn
man har båret i et tidligere ægteskab.
2. Forældres, bedsteforældres, oldeforældres og tipoldeforældres
efternavne, herunder også et efternavn som bæres eller har været båret
af de pågældende på grund af ægteskab/samliv.
3. Ansøgerens nuværende mellemnavn eller et navn ansøgeren
tidligere har båret som mellemnavn. Der skal være tale om et
mellemnavn efter navnelovens regler. En persons 2. eller 3. fornavn er
ikke et mellemnavn. Kun et navn, der er et egentligt mellemnavn, kan
tages som efternavn. Det er personregisterføreren, der kan afgøre, om
navnet er et mellemnavn.
4. Stedforældres efternavn, herunder også ens mors eller fars
tidligere ægtefælles efternavn. Med en ægtefælles sidestilles en
samlever. Stedforælderen skal samtykke. Se nærmere under Samtykker ved
navneændring.
5. Plejefars eller plejemors efternavn, herunder også en tidligere
plejeforælders efternavn. Plejefar eller plejemor skal samtykke. Se
nærmere under Samtykker ved navneændring.
6. Et efternavn med en kønsbestemt endelse. Hvis du efter de
ovennævnte bestemmelser kan antage et efternavn med en kønsbestemt
endelse f. eks. Petrowski, så kan du også få navnet med endelsen –a,
f. eks. Petrowska, hvis du er en kvinde. Navnet skal have tradition i
en kultur, hvor man tillader sådanne endelser. Navnet skal være
kønskorrekt i forhold til den der skal bære navnet. Se nærmere om
kønsbestemte endelser i et efternavn i Vejledning om behandling af
navnesager (
www.retsinformation.dk).
7. Du kan også få et beskyttet efternavn, du ikke har tilknytning
til, hvis du kan få samtykke fra alle, der bærer navnet her i landet.
Du skal have kendskab til de, der bærer navnet og selv indhente
samtykker fra dem. Se nærmere under Samtykker ved navneændring.
8. Man kan også få et patronymnavn. Det vil sige, at et barn kan få
sin fars eller mors fornavn med endelsen –søn eller – datter. F. eks.
kan Mettes datter få efternavnet Mettesdatter. Læs mere om denne regel
i Vejledning om behandling af navnesager (
www.retsinformation.dk)
9. To efternavne, der hver for sig kan tages som efternavn, kan
sættes sammen med bindestreg. Bærer man et efternavn, der består af
flere led forbundet med bindestreg, kan man vælge ét af navnene som
efternavn. (...)"
Kilde:
http://www.familiestyrelsen.dk/navne/5/